Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 188 af 26/02/2013

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder § 1

Udbetaling Danmark udbetaler social pension efter § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., til personer, der på foranledning af grønlandske sociale myndigheder har ophold i Danmark i:

  1. boformer efter § 107, § 108, § 109 og § 110 i lov om social service,

  2. anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i lov om social service,

  3. plejehjem m.v. efter § 192 i lov om social service og

  4. boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-3, herunder hjælp efter § 66 i lov om social service og ophold i bofællesskaber oprettet efter § 68 og § 68 b i lov om social bistand, der blev ophævet pr. 1. juli 1998.

Stk. 2. Til alle udgifter afholdt efter stk. 1 ydes der ikke refusion fra staten. Udgifterne efter stk. 1 afholdes endeligt af de grønlandske sociale myndigheder. Regningen sendes til Grønlands repræsentation i København, Strandgade 91, 3. , 1401 København K. Opholdskommunen afholder Udbetaling Danmarks udgifter til pensionen. Opholdskommunen sender en samlet regning på udgifterne til pensionen til Grønlands repræsentation i København.

Detaljer

Relateret indhold