I medfør af § 21 b, stk. 2, og § 23 a, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014, fastsættes:
Kirke- og præsteembedekapitaler, der bestyres af stiftsrådet, er:
Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirke- eller præstetiende.
Gravstedskapitaler (engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse) og andre kapitaler vedrørende kirkegårdenes vedligeholdelse og drift, som ikke bestyres af menighedsrådene.
Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers eller præsteembeders faste ejendomme.
Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirkers eller præsteembeders grundbyrderettigheder.
Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembeders jordrenterettigheder.
Andre kapitaler, som tilhører kirkerne eller præsteembederne, og som ikke bestyres af menighedsrådene.
Til kirke- og præsteembedekapitalen indbetales:
Provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets faste ejendom, jf. lov om folkekirkens økonomi § 21 b, stk. 1.
Engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse. Størrelsen af vederlaget for vedligeholdelse af gravsteder i én fredningsperiode, hvor vedligeholdelsespligten træder i kraft straks, fastsættes i kirkegårdens vedtægt. I andre tilfælde godkendes engangsvederlaget af provstiudvalget.
Stk. 2. Provenu som nævnt i stk. 1, nr. 1, skal dog ikke indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, såfremt betingelserne i § 5 er opfyldt.
Ved salg af præsteembedets faste ejendom anvendes fordelingen i § 21 a i lov om folkekirkens økonomi.
Stiftsrådet kan tillade, at et provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets faste ejendom, udbetales til kirkekassen, såfremt provenuet anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån.
Provstiudvalget kan tillade, at et provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets faste ejendom, ikke indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, såfremt provenuet anvendes til finansiering af ejendomserhvervelse eller særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller anvendes som afdrag på kirkekassens lån. Anvendelsen af provenuet skal være godkendt af provstiudvalget forud for gennemførelsen af pågældende salg eller afståelse, og provenuet hensættes til dette anvendelsesformål. Såfremt provenuet efterfølgende alligevel ikke kan anvendes til det ønskede formål, som følge af manglende godkendelse fra kirkelige tilsynsmyndigheder eller af anden årsag, skal provenuet straks indbetales til kirke- og præsteembedekapitalen, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Til nedsættelse af den kirkelige ligning udbetales gravstedskapitaler vedrørende aftaler indgået før den 1. januar 2007 til vedkommende kirke, når vedligeholdelsesperioden er udløbet.
Stk. 2. Gravstedskapitaler vedrørende aftaler indgået efter den 1. januar 2007 udbetales til vedkommende kirke efter et serieprincip, jf. § 23 a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi.
Der føres en konto for hver enkelt kirke- og præsteembedekapital, der forvaltes af stiftsrådet.
Stk. 2. Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af opgaver forbundet med bestyrelsen af de i stk. 1 beskrevne kapitaler.
Stk. 3. Kirke- og præsteembedekapitalen forrentes til fordel for vedkommende kirkekasse efter fradrag af omkostningerne forbundet med kapitalforvaltningen.
Stk. 4. Stiftsrådene kan enkeltvis eller i fællesskab overlade kapitalforvaltningen til en ekstern kapitalforvalter.
Stk. 5. Samarbejde mellem flere stiftsråd om fælles kapitalforvaltning skal reguleres i henhold til en vedtægt, som skal godkendes af Kirkeministeriet.
Kirke- og præsteembedekapitalen kan udlånes til:
Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
Styrkelse af et andet stifts kirke- og præsteembedekapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
Folkekirkens administrative fællesskab kan efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet optage lån i kirke- og præsteembedekapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lån forrentes med den ved lånets indgåelse gældende diskonto + 1 pct. pr. år. Udlånsrenten genfastsættes årligt den 1. januar.
Kirke- og præsteembedekapitaler, der ikke er udlånt, jf. §§ 7-9, placeres med henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning i obligationer og investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, med fravigelser som specificeret i stk. 2 og 3.
Stk. 2. For obligationer må højst 20 pct. af den samlede portefølje være investeret i erhvervsobligationer og af disse må højst 5 pct. være investeret i samme selskab.
Stk. 3. For investeringsbeviser er undtaget anbringelse i investeringsforeninger, hvis beholdning består af aktier, garantikapital eller andelskapital eller finansielle investeringsprodukter som optioner og lignende.
Det er tilladt at anvende følgende instrumenter til risikoafdækning uden spekulation for øje:
Handel med obligationer på auktion med en termin, der ikke overskrider 3 måneder.
Anvendelse af valutaterminsforretninger til afdækning af valutarisici på obligationer og erhvervsobligationer, der er udstedt i anden valuta end danske kroner.
Kirke- og præsteembedekapitaler, der ikke er udlånt, jf. §§ 7-9, kan også placeres på bankkonti under hensyntagen til en nødvendig likviditet eller opnåelse af størst muligt afkast.
Stiftsrådet skal aflægge regnskab og udarbejde en årsrapport, der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.
Stk. 2. Årsrapporten består som minimum af følgende elementer:
Beretning.
Finansiel rapportering.
Påtegning.
Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Bestemmelserne om regnskabsvæsen finder anvendelse på stiftsrådets forvaltning af kapitaler tilhørende kirker og præsteembeder samt andre kapitaler, hvis administration efter Kirkeministeriets bestemmelse varetages af stiftsrådet.
Regnskabet aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i § 38 i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen m.v.
Årsrapporten forelægges for stiftsrådet til godkendelse og indsendes underskrevet af stiftsrådets formand til Kirkeministeriet. Fristen for aflæggelse af årsrapporten følger fristen for stiftets årsrapport, jf. bekendtgørelse nr. 813 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden.
Stk. 2. Årsrapporten offentliggøres på stiftets hjemmeside.
Regnskaber og årsrapporter for forvaltningen af kapitalerne fra stiftsrådet revideres af Rigsrevisionen.
Kapitaler, der bestyres af menighedsrådet, skal være forsynet med påtegning om, at frigivelse af kapitaler kan ske efter beslutning af provstiudvalget.
Stk. 2. Provstiudvalget kan ligeledes bestemme, at kirken optager lån af sådanne kapitaler. De nærmere vilkår for forrentning og tilbagebetaling af lån fastsættes af provstiudvalget.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1367 af 5. december 2010 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen ophæves.
/ Klaus Kerrn-Jespersen
