BEK nr 1605 af 27/12/2019
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse § 15
Fradrag for udøvelse af selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 4, frivilligt ulønnet arbejde, jf. § 9, stk. 5, og for mindre byggearbejder i egen bolig, jf. § 10, sker på baggrund af det timetal, der er anvendt, ganget med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Omregningssatsen er i 2019-niveau fastsat til 241,73 kr. Når der skal ske fradrag i ledighedsydelsen for den beregnede indtægt efter 1. pkt., finder § 14 tilsvarende anvendelse.