I medfør af § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved lov nr. 640 af 11. juni 2024, § 90, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved lov nr. 640 af 11. juni 2024, og § 50 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 674 af 11. juni 2024, fastsættes:
Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af sager efter 1. pkt. lade 1. instans’ vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klageren ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst.
Stk. 4. En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2024.
/ John Grøne