I medfør af § 101, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2024, og efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse, fastsættes:
I denne bekendtgørelse forstås ved kryds eller tilsvarende afmærkning:
Bogstavet X.
Tegnet for plus (+).
Asterisk/stjerne (*).
Helt udfyldt/helt skraveret afkrydsningsrubrik.
Cirkel om afkrydsningsrubrikken.
Tjektegn/flueben.
Stk. 2. Tegn, der må anses for at være afledt af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er gyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, jf. § 1, ved ordet »Ja« eller ved ordet »Nej«, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den er blank, jf. lovens § 101, stk. 2, nr. 1.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den i stedet for med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med bogstav eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds eller tilsvarende afmærkning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg) bedømmes efter reglerne i § 9.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den er helt eller delvis overstreget.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den alene er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning uden for felterne for henholdsvis »Ja-stemme« og »Nej-stemme«.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning i såvel feltet for »Ja-stemme« som feltet for »Nej-stemme«.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning, der rækker ind i såvel feltet for »Ja-stemme« som feltet for »Nej-stemme«, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis den væsentligste del af krydset eller den tilsvarende afmærkning, herunder krydsets skæringspunkt, er placeret i ét af felterne, anses stemmesedlen, herunder brevstemmesedlen, som en gyldig stemme for det pågældende alternativ (»Ja« eller »Nej«), medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den i stedet for eller foruden med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis stemmesedlen, herunder brevstemmesedlen, er afmærket med kryds eller tilsvarende afmærkning inden for samme felt som det overstregede, udviskede eller halve kryds, anses stemmesedlen som en gyldig stemme for det pågældende alternativ (»Ja« eller »Nej«), medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis ordet »Ja« eller »Nej« er overkrydset eller overstreget, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis ordet »Ja« eller »Nej« er understreget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis ordet »Ja« henholdsvis »Nej« er overkrydset eller overstreget samtidig med, at der er sat kryds eller tilsvarende afmærkning i feltet for »Nej-stemme« henholdsvis »Ja-stemme«, anses stemmesedlen som en gyldig »Nej-stemme« henholdsvis »Ja-stemme«, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.
Stk. 3. Hvis ordet »Ja« henholdsvis »Nej« er understreget samtidig med, at der er sat kryds eller tilsvarende afmærkning i feltet for »Ja-stemme« henholdsvis »Nej-stemme«, anses stemmesedlen som en gyldig »Ja-stemme« henholdsvis »Nej-stemme«, medmindre stemmesedlen er ugyldig i medfør af en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis det af andre grunde end dem, der er nævnt i §§ 5-10, ikke med sikkerhed kan afgøres, om stemmesedlen er en »Ja-stemme« eller en »Nej-stemme«.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den foruden med kryds eller tilsvarende afmærkning er afmærket med bogstav eller andet mærke, der ikke har karakter af et kryds eller tilsvarende afmærkning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et overstreget, udvisket eller halvt kryds (dvs. en lodret, vandret eller skrå streg) bedømmes efter reglerne i § 9.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis den er påført ordet »Ja« eller »Nej«.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, hvis der er tegnet, skrevet eller klæbet noget på stemmesedlen. Afsmitning eller lignende fra skriftfarven i det benyttede skriveredskab medfører dog ikke ugyldighed.
Afmærkning af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne medfører ikke ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
En stemmeseddel er ugyldig, hvis det må antages, at den ikke er udleveret på afstemningsstedet, jf. lovens § 101, stk. 2, nr. 3.
En stemmeseddel er ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt i §§ 12-14 er givet et særpræg, herunder ved afmærkning med forskellige skriftfarver, ved afmærkning på bagsiden, ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Afmærkning af stemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der er fremlagt eller ophængt i stemmerummet, betragtes ikke som særpræg, medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindelige skriveredskaber.
Stk. 3. Iturivning eller afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket ved stemmesedlens udtagning af stemmekassen eller senere.
En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. lovens § 101, stk. 2, nr. 4.
En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den konvolut, hvori den er indlagt, indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, jf. lovens § 101, stk. 2, nr. 5.
En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis der er tegnet, skrevet eller klæbet noget på den konvolut, hvori brevstemmesedlen er indlagt. Anvendelse af almindelig tape for at lukke konvolutten medfører dog ikke ugyldighed.
En brevstemmeseddel er ugyldig, hvis den på anden måde end nævnt i §§ 12-14 og 20 er givet et særpræg, herunder ved afmærkning med forskellige skriftfarver, ved afmærkning på bagsiden, ved iturivning eller ved afrivning af et eller flere stykker, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Afmærkning af en brevstemmeseddel på forsiden uden for de rubrikker, der er bestemt til afmærkning, betragtes ikke som særpræg.
Stk. 3. Afmærkning af brevstemmesedlen med et andet skriveredskab end det, der er fremlagt ved brevstemmeafgivningen, betragtes ikke som særpræg, medmindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig sammenlignet med almindelige skriveredskaber.
Stk. 4. Iturivning eller afrivning betragtes ikke som særpræg, hvis dette er sket i forbindelse med brevstemmesedlens udtagning af stemmekassen eller af konvolutten eller senere.
I afstemningsbogen henholdsvis valgbogen anføres, hvor mange stemmesedler, herunder brevstemmesedler, valgstyrerne henholdsvis valgbestyrelsen har anset for ugyldige og grundene hertil.
Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, der er anset for ugyldig i medfør af to eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, registreres under den ugyldighedsgrund, der er anført først i bekendtgørelsen. Stemmesedler, der er ugyldige i medfør af §§ 16, 18, 19 eller 20, registreres dog altid under den pågældende ugyldighedsgrund.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 298 af 23. april 1992 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger ophæves.
Nikolaj Stenfalk
/ Christine Boeskov
