Bekendtgørelse om basisanalyser

2. Økoregioner og typer af overfladevandområder

2.1. Vandløb

System A

2.2. Søer

2.3. Overgangsvande

2.4. Kystvande

2.5. Kort

System A: Økoregioner for vandløb og søer

Kort A

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

Kort B

3. Typeinddeling af overfladevandområder

3.1. Typeinddeling af vandløb

Typeinddeling af vandløb eller vandløbsstrækninger sker efter system B i afsnit 2.1 som anført i nedenstående tabel.

Typeinddeling af vandløb.

1. Ved ”blød bund” forstås, at vandløbet på den overvejende del af dets længde har naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 ‰ afhængigt af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed og naturligt blødt og overvejende organisk bundsubstrat.

2. Hvis bredde og oplandsareal tilsiger forskellig type, skal bredden være afgørende.

3.2. Typeinddeling af søer

Typeinddeling af søer sker efter system B i afsnit 2.2 som anført i nedenstående tabel.

3.3. Typeinddeling af overgangsvande og kystvande

Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker med udgangspunkt i system B i afsnit 2.3 og 2.4 og fremgår af nedenstående tabel.

1. Typebetegnelsen angiver henholdsvis overordnet type (Nordsø: No; Kattegat: K; Bælthav: B; Østersøen: Ø; Fjord: Fj; Vesterhavsfjord: Vf), betydende fysiske og kemiske faktorer (vandudveksling: Vu; ferskvandspåvirkning: F; vanddybde: D; lagdeling: L; sediment: Se; salinitet: Sa; tidevand: T) og fortløbende typenummer (T1 til T39).

3.4. Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner vandløb mest, følger typeinddelingen af vandløb i afsnit 3.1.

Typeinddeling af kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner søer mest, følger typeinddelingen af søer i afsnit 3.2.

Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, sker efter system B i afsnit 2.4 og fremgår af nedenstående tabel.

Typeinddeling af stærkt modificerede overfladevandområder, som ligner kystvande mest, samt oversigt over vandområder.

1. Typebetegnelsen angiver overordnet type (Vesterhavsfjord: Vf) og fortløbende typenummer (T15, T26 og T37).

4. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

Typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder fastlægges efter nedenstående fremgangsmåder.

1. For hver type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i afsnit 1 i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i det relevante afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

2. Når der på grund af stor variation inden for en type af overfladevandområder, der karakteriseres i overensstemmelse med afsnit 1, ikke kan anvendes typespecifikke referenceforhold, kan der for specifikke biologiske kvalitetselementer i stedet for de typespecifikke referenceforhold omhandlet i punkt 1 fastlægges vandområdespecifikke referenceforhold, hvis der for de pågældende overfladevandområder foreligger repræsentative historiske observationer af det pågældende kvalitetselement ved høj økologisk tilstand, eller hvis referenceforholdene for de pågældende overfladevandområder kan udledes ved hjælp af modeller, jf. punkt 6.

3. Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette afsnit, anvendes på kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

4. De typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold omhandlet i punkt 1 og 3 og de typespecifikke biologiske referenceforhold kan bygge på enten rumlige forhold eller modeller, eller de kan udledes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan benyttes ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan opnås ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

5. For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, oprettes der et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til punkt 6.

6. Modelbaserede typespecifikke eller vandområdespecifikke biologiske referenceforhold kan udledes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således udledte forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type af overfladevand eller for de pågældende overfladevandområder.

7. Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke eller vandområdespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type af overfladevandområder på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand.

5. Identifikation af belastninger

Miljøstyrelsen indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de betydelige menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i vandområdedistriktet vil kunne blive udsat for. Oplysningerne skal navnlig omfatte:

– Vurdering og identifikation af betydelig punktkildeforurening, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger indsamlet i medfør af:

– tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. §§ 65 og 66 i lov om miljøbeskyttelse,

– udarbejdelsen af registre i henhold til § 52 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4,

– bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 6, § 7, § 9, § 11, § 13, § 42 og § 43,

– bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 6-8, §§ 13-16, § 20, § 41, § 47, § 50 og § 55, og

– bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet §§ 4 og 5.

– Vurdering og identifikation af betydelig forurening fra diffuse kilder, navnlig med stoffer omhandlet i del A, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret på bl.a. oplysninger indsamlet i medfør af:

– bilag 1, afsnit 4.2, og bilag 2, Del B, afsnit 5, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder,

– artikel 56 og artikel 68 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, og

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.

– Vurdering og identifikation af betydelig indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

– Vurdering og identifikation af virkningerne af betydelig regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

– Identifikation af betydelige morfologiske forandringer af vandområder.

– Vurdering og identifikation af andre betydelige menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

– Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

6. Vurdering af miljøvirkninger

Miljøstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Miljøstyrelsen udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde miljømålene i § 7, stk. 2, i lov om vandplanlægning. Der kan benyttes modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte sandsynlighedsvurdering omhandle sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal udarbejdes i henhold til § 31, stk. 2, i lov om vandplanlægning, og indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i samme lov.

Del B. Grundvand

1. Første karakterisering af grundvand

Der foretages en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning. Med henblik på denne første karakterisering kan grundvandsforekomster samles i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

– grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser,

– den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:

– diffuse forureningskilder,

– punktforureningskilder,

– indvinding og

– kunstig infiltration,

– karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand,

– de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

Ved revision og ajourføring af basisanalyser skal ovennævnte risikovurdering omhandle risikoen for, at grundvandsforekomster i vandområdedistriktet ikke kan opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den efterfølgende planperiode.

2. Yderligere karakterisering af grundvand

Efter den første karakterisering foretages en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og således at det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal fastlægges i indsatsprogrammet med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:

– grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type,

– grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype,

– karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber,

– lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet,

– en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med,

– skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer,

– tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt, og

– karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster fastlægges.

3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvandsforekomster, der krydser den dansk-tyske grænse, eller som på baggrund af karakteriseringen foretaget i overensstemmelse med afsnit 1 anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømål fastlagt for hver enkelt forekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

– beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvorfra der årligt indvindes mere end 3650 m3, eller hvorfra der indvindes vand til forsyning af mindst 50 personer,

– den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,

– den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten,

– beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,

– udledningens omfang disse steder,

– den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten, og

– arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

Bilag 2

Økonomisk analyse af vandanvendelsen

Den økonomiske analyse skal, under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data, indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at der kan foretages:

– de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber og lov om vandforsyning at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved tjenesteydelser vedrørende vand under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet, og, om fornødent:

– overslag over mængder, priser og omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand, og

– overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer

– skøn over hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser, der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet fastlagt med hjemmel i § 19, stk. 1, i lov om vandplanlægning med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.

Officielle noter

1. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EF-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, og som er berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, EU-tidende 2013, nr. L 226, s. 1, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2016, nr. L 24, s. 14, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og berigtiget ved Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2015, nr. L 16, s. 66.