I medfør af § 12, stk. 2, og § 22, stk. 2 i lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 21. august 1998, som senest ændret ved § 23 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, fastsættes:
Pakninger med cigaretpapir skal senest ved udlevering fra den registrerede virksomhed til forbrug her i landet forsynes med banderole.
Stk. 2. Ved anden erhvervsmæssig modtagelse af varer skal pakningerne forsynes med banderole senest ved modtagelsen her i landet.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere bestemmelser om banderolering, herunder om banderolernes udformning.
Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 1, stk. 1 og 2, straffes med bøde.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1203 af 23. december 1992 om banderolering af cigaretpapir.
/John Fuhrmann