I medfør af § 20, stk. 2, § 39, § 43, § 75, stk. 1, § 84 samt efter bemyndigelse i henhold til § 73 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og lov nr. 177 af 14. april 1993, fastsættes:
Område
Bekendtgørelsen omfatter arbejde på landjorden med
_Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde der ikke udføres for en arbejdsgiver. _
_Stk. 3. §§ 3-13 gælder dog kun ved arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. _
Bekendtgørelsen indeholder supplerende bestemmelser til bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning og bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
Planlægning og tilrettelæggelse
En arbejdsgiver, der inden for sit bedriftsområde lader udføre arbejde omfattet af denne bekendtgørelse, skal sørge for, at den vurdering, der skal foretages af sikkerheds- og sundhedsforholdene, jf. § 4 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, foreligger i skriftlig form.
_Stk. 2. Det skal bl.a. fremgå af vurderingen, hvor på bedriftsområdet, der kan forekomme særlige risici, såsom eksplosionsfare, brandfare, nedstyrtningsfare, forekomst af sundhedsfarlige eller giftige stoffer eller luftarter. _
_Stk. 3. Det skal endvidere fremgå af vurderingen, hvilke foranstaltninger der er truffet eller skal iagttages til imødegåelse af særlige risici. Vurderingen skal desuden om nødvendigt indeholde anvisninger om brug af egnede værnemidler og redningsudstyr. Særlige foranstaltninger, der er truffet eller skal iagttages efter § 9, skal specielt fremgå af vurderingen. _
_Stk. 4. Vurderingen skal findes på arbejdsstedet tilgængelig til for alle, der er beskæftiget på stedet. _
_Stk. 5. Vurderingen skal i nødvendigt omfang revideres regelmæssigt og desuden efter væsentlige uheld og ulykker på arbejdsstedet, ændringer i forholdene på dette og andre forhold af betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet. _
Særlige foranstaltninger
Det skal sikres, at bedriftsområdet er forsvarligt indrettet under hensyn til aktiviteterne på området og i overensstemmelse med reglerne for arbejdsstedets indretning samt §§ 5-8.
_Stk. 2. Uanset § 2 stk. 2 og 3 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning finder §§ 5-8 og de heri angivne bestemmelser i nævnte bekendtgørelse anvendelse på alle arealer, hvor der kan forekomme arbejde omfattet af nærværende bekendtgørelse. _
Arbejdsstedet skal i nødvendigt omfang under hensyn til vurderingen efter § 3 være forsynet med
Tekniske anlæg og installationer på området, herunder tunneler, minegange, gruber, læsseramper o.lign., skal opfylde kravene efter § 10 i nævnte bekendtgørelse.
_Stk. 2. Hvis der foregår arbejde på tidspunkter uden tilstrækkelig dagslys, skal de pågældende arbejdspladser, færdselsveje m.m. være forsynet med passende kunstig belysning til, at færdsel og arbejde kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. _
§§ 19-21 i nævnte bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på de enkelte arbejdspladser.
_Stk. 2. Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget, fx telt, halvtag eller skur, etableres i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt. _
_Stk. 3. Hvis der på området i længere perioder udføres arbejde, der ikke er egentlig udvindings- og efterforskningsarbejde, som fx værkstedsarbejde, overvågningsarbejde og kontorarbejde, skal det henlægges til lokaler, hvis indretning opfylder reglerne om faste arbejdssteders indretning. Dette gælder også lokaler indrettet i skure, pavillioner eller lign., idet der dog ikke stilles større krav til disses isolation og lofthøjde end fastsat i bekendtgørelse om indretning af skurvogne o.lign. _
Der skal være orden og ryddelighed på området, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages,
_Stk. 2. Oprydning og rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes. _
I det omfang det er nødvendigt for at sikre fuldt forsvarlige arbejdsforhold, skal der under hensyn til vurderingen efter § 3 iværksættes følgende foranstaltninger:
Samarbejde mellem flere arbejdsgivere
Hvis ansatte fra fremmed virksomhed udfører arbejde på området, skal det i et tillæg til vurderingen efter § 3 fastlægges, hvorledes samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres. Det skal herunder sikres, at der sker koordination af sikkerhedsforanstaltningerne og om nødvendigt fastsættes fælles arbejdsforskrifter og forholdsregler. Endvidere skal beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter § 23 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse samordnes i nødvendigt omfang.
_Stk. 2. I tillægget skal endvidere gives sådanne oplysninger om arbejdsstedets indretning og drift, at de fremmede arbejdsgivere kan tilrettelægge og udføre arbejdet under overholdelse af deres pligter efter denne bekendtgørelse og arbejdsmiljølovgivningen iøvrigt. _
Inden en fremmed virksomhed påbegynder arbejde på området, skal den underrettes skriftligt om de dele af vurderingen og tillægget, der er relevant for arbejdet.
Efterforskning
Hvis der indenfor en virksomheds bedriftsområde udføres arbejde, omfattet af denne bekendtgørelse, som udelukkende består i efterforskning, jf. § 1, stk. 1 nr. 3, og denne forestås af en fremmed virksomhed, påhviler pligterne efter §§ 3-11 virksomheden, der forestår efterforskningen.
Anmeldelse af uheld m.v.
Den virksomhed, som det påhviler at foretage vurderingen af sikkerhed og sundhed på arbejdsstedet, jf. § 3 og § 12, skal straks foretage anmeldelse til den lokale kreds af arbejdstilsynet, hvis der indtræffer et uheld på området, som har medført eller kunne have medført en alvorlig ulykke.
_Stk. 2. Dette medfører ingen ændringer i arbejdsgivernes pligter iøvrigt til at foretage anmeldelse af arbejdsulykker m.v. _
Virksomhed uden ansatte
En virksomhed uden ansatte, som inden for sit bedriftsområde lader udføre arbejde omfattet af denne bekendtgørelse, skal sørge for, at arbejdsgivere, der har ansatte beskæftiget på området, får de oplysninger om virksomhedens indretning og drift, som er nødvendige for, at de kan tilrettelægge og udføre arbejdet under overholdelse af deres pligter efter denne bekendtgørelse og arbejdsmiljølovgivningen iøvrigt. Det skal herunder sikres, at de underrettes om andre arbejdsgiveres aktiviteter på området, i det omfang det har betydning for samarbejdet om sikkerhed og sundhed.
_Stk. 2. Virksomheden skal desuden sørge for, at der på området findes angivelser, der på passende måde, evt. i form af opslag, oplyser om forhold af betydning for sikker orientering og færdsel på området. _
Arbejdets udførelse
Arbejde med gravning, brydning og boringer o. lign. skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler og bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
_Stk. 2. Der skal anvendes forsvarlige arbejdsmetoder og egnede tekniske hjælpemidler under hensyn til jordbunden og forholdene iøvrigt, herunder aktiviteter i området, særlige belastninger i terrænet og påvirkninger fra vejret. _
_Stk. 3. Der skal om nødvendigt, inden arbejdet påbegyndes, foretages undersøgelser eller indhentes oplysninger om jordbundsforholdene, andre aktiviteter, eventuelle installationer m.v. i området. _
Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerhedsinstruktioner til de ansatte, herunder om brug af nødudstyr og forholdsregler i tilfælde af nødsituationer, foreligger skriftligt og i fornødent omfang ved opslag.
Ved grave- og brydningsarbejde skal det sikres, at utilsigtede og farlige jordskred og nedstyrtninger undgås. Herunder skal navnlig følgende iagttages:
I forbindelse med boreoperationer skal der etableres
Lukkede arbejdspladser skal forsynes med frisk luft i tilstrækkelig mængde.
Mekaniske anlæg, der tilfører frisk luft, skal være forsynet med effektiv alarm, der går i gang ved utilstrækkelig funktion.
Dispensation og klage
Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktiv 92/91/EØF om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelateret udvindingsindustri, og direktiv 92/104/EØF om minimumsforskrifter vedr. forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden.
Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
Straf og ikrafttræden
Med mindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
_Stk. 2. For overtrædelse af §§ 3-9 og §§ 15-20 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. _
_Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. _
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1994. Dog finder for virksomheder, der er taget i brug inden denne dato, bestemmelserne i §§ 5-7, §§ 9-14, § 16 samt § 18 først anvendelse fra 1. november 1995.
Direktoratet for Arbejdstilsynet, den 11. november 1994
H. Elo Petersen
/ Charlotte Skjoldager
Officielle noter
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/91/EØF, som offentliggjort i EF-Tidende 1992 L 348/9, og Rådets direktiv 92/104/EØF, som offentliggjort i EF-Tidende 1992 L 404/10