I medfør af § 4, stk. 2 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr.
878 af 17. december 1991 om aflæggelse af apoteksregnskab og efter
forhandling med Danmarks Apotekerforening fastsættes:
Detaljeret varelageropgørelse skal foretages en gang årligt. Herudover skal der foretages varelageropgørelse ved en apotekers død (jf. § 4, stk. 2, i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 14. november 1985 om indretning og drift af apotekter og sygehusapoteker m.v.) ved indehaverskifte, ved indsættelse af bestyrer (jf. § 31, stk. 3, og § 32, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed) samt ved bestyrerskift, såfremt en af parterne forlanger det.
I varelageropgørelsen skal medtages værdien af lagrene på såvel apotek som apoteksfilial og apoteksudsalg samt værdien af eventuelle konsignationslagre i håndkøbsudsalg. Kun værdien af kurante varer må medtages.
Apoteks varelagerværdi beregnes efter de i stk. 2-6 fastsatte principper. Varelagerværdien skal opgøres ekskl. moms. I de tilfælde, hvor det angives, at værdien ansættes udfra apoteksudsalgsprisen, regnes der udfra apoteksudsalgsprisen inkl. moms.
_Stk. 2. Lægemidler i salgsfærdige pakninger: _
_Stk. 3. Salgsfærdige pakninger af andre varer (herunder mærkevarer, sygeplejeartikler, tekniske varer m.v.): _
_Stk. 4. Råvarer: Lagerværdien ansættes udfra indkøbsprisen. _
_Stk. 5. Mellemprodukter, herunder varer under produktion: _
_Stk. 6. Emballage, etiketter m.v. _
Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade enkelte apoteker at fravige de i paragrafferne 1-3 fastsatte regler i nærmere bestemt omfang.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.
_Stk. 2. Fra samme tidspunkt bortfalder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelsen nr. 96 af 5. marts 1986 om apotekernes varelageropgørelse. _
_Stk. 3. Varelageropgørelser, der foretages i perioden 1. januar - 1. april 1992, men som lægges til grund ved ansættelse af et apoteks vareforbrug i regnskabsåret 1991, skal dog ske efter reglerne i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 96 af 5. marts 1986. _
Sundhedsstyrelsen, den 17. december 1991
P.d.v.
Mogens Bjørnbak-Hansen
/ Else Marie Høgman
Officielle noter
Ingen