I medfør af § 15, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 10 og 17, i bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 om henlæggelse af beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på ikke-automatiske vægte, der anvendes til følgende:
Bestemmelse af massen ved kommercielle transaktioner.
Bestemmelse af massen ved beregning af afgift, told, skat, bonus, bøde, vederlag, godtgørelse eller betaling af lignende art.
Bestemmelse af massen med henblik på anvendelse af en lov eller en administrativ bestemmelse eller til brug for retslig ekspertise.
Bestemmelse af massen i medicinsk praksis ved vejning af patienter i forbindelse med helbredsovervågning, diagnose og medicinsk behandling.
Bestemmelse af massen ved fremstilling af receptpligtige lægemidler i apoteker og bestemmelse af massen ved analyser foretaget i medicinske og farmaceutiske laboratorier.
Fastsættelse af prisen ud fra massen ved direkte salg til offentligheden og fremstilling af færdigpakninger.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Brugsområde: Den del af vejeområdet, som en ikke-automatisk vægt vejer inden for i den aktuelle installation, og som ligger inden for de driftsbetingelser, den ikke-automatiske vægt blev godkendt til, da den blev bragt i omsætning.
Forsegling: Fysiske eller elektroniske foranstaltninger, der skal sikre vægten mod indgreb.
Ikke-automatisk vægt: En vægt, der kræver en operatørs medvirken under vejningen.
Massegods: Uindpakkede produkter af lav enhedsværdi, såsom sand, grus, mørtel, beton, bygningsrenovation og affald.
Reverifikation: De operationer, som konstaterer og bekræfter, at en ikke-automatisk vægt i brug opfylder forskriftsmæssige krav og opfylder samme nøjagtighedskrav i det aktuelle brugsområde, som var gældende, da vægten blev bragt i omsætning.
Vægt: Et måleinstrument til bestemmelse af et legemes masse ved anvendelse af tyngdekraftens påvirkning af dette legeme. En vægt kan også anvendes til bestemmelse af andre masserelaterede størrelser, mængder, parametre eller karakteristika.
Vægtejer: En virksomhed, der har rådighed over en eller flere ikke-automatiske vægte, og som anvender vægten til formål omfattet af § 1.
Vægtejeren skal til formål omfattet af § 1 tage en ikke-automatisk vægt i anvendelse, der lever op til kravene i bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte, og som er mærket i henhold til bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte, jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 2. Vægtejeren skal sikre, at vægten er installeret i henhold til fabrikantens anvisninger.
Vægtejeren skal anvende en vægt af nøjagtighedsklasse I, II eller III, jf. stk. 4, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Til handel med ædle metaller skal vægtejeren anvende vægte af nøjagtighedsklasse I eller II, jf. stk. 4.
Stk. 3. Til anvendelserne i § 1, nr. 1-2, til vejning af massegods, til fastsættelse af transportgebyrer, undtagen brevporto, og til vejning af køretøjer som grundlag for fastsættelse af bøder, skal vægtejeren anvende vægte af nøjagtighedsklasse I, II, III eller IIII, jf. stk. 4.
Stk. 4. Nøjagtighedsklasserne, jf. stk. 2-3, er fastsat i bilag 1, punkt 2.1, i bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte.
Vægtejeren skal etablere en egenkontrol, der giver tilstrækkelig sikkerhed for, at brugstolerancen, jf. stk. 3, for en ikke-automatisk vægt, der anvendes i henhold til § 1, ikke overskrides.
Stk. 2. Egenkontrollen, jf. stk. 1, skal være baseret på målinger, som er metrologisk sporbare.
Stk. 3. Brugstolerancen er lig med det dobbelte af den tolerance, der var gældende, da den ikke-automatiske vægt blev bragt i omsætning.
Stk. 4. Vægtejeren må ikke lade en ikke-automatisk vægt indstille til at udnytte de maksimalt tilladelige fejl eller systematisk favorisere en bestemt part.
Stk. 5. Vægtejeren skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen kunne dokumentere, at en ikke-automatisk vægt i brug lever op til stk. 1.
Når forseglingen på en ikke-automatisk vægt, der anvendes i henhold til § 1, er brudt, eller vægten har været udsat for indgreb, der kan påvirke vægtens måleevne, skal vægtejeren sikre, at vægten ikke anvendes, før den er reverificeret.
Stk. 2. Vægtejeren skal sikre, at den ikke-automatiske vægt som minimum reverificeres sådan, at den ikke-automatiske vægts fejlvisning ligger inden for de maksimalt tilladelige fejl i det aktuelle brugsområde.
Stk. 3. En ikke-automatisk vægt må kun anvendes i det brugsområde, hvori den er reverificeret.
En reverifikation består af følgende operationer:
Identifikation af vægten, hvor det konstateres, om vægten svarer til de identificerbare karakteristika, der er anført i den aktuelle EU-typeafprøvningsattest, den aktuelle nationale typegodkendelse eller EØF-typegodkendelse eller i anden teknisk dokumentation, der viser, at vægten opfylder de gældende regler.
Konstatering af, at vægtens fejlvisning ligger inden for de maksimalt tilladelige fejl i det aktuelle brugsområde.
Forsegling af vægten, hvis den opfylder kravene i nr. 1 og 2.
Stk. 2. Reverifikation skal udføres efter den eller de relevante standarder, OIML rekommandationer eller WELMEC guides samt angivelserne i den aktuelle EU-typeafprøvningsattest, den aktuelle nationale typegodkendelse eller EØF-typegodkendelse eller tilsvarende relevant teknisk dokumentation.
Det påhviler vægtejeren at rekvirere reverifikation hos en virksomhed, som
er etableret i Danmark og gennem en akkreditering fra DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af relevante EA, ILAC eller IAF multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse, er kvalificeret til at foretage reverifikation efter denne bekendtgørelse, eller
midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, og som er lovligt etableret i et andet EU/EØS-land, hvor virksomheden lovligt kan udføre reverifikation af den pågældende type ikke-automatiske vægt.
Stk. 2. Virksomheden opkræver betaling for reverifikation.
Stk. 3. Vægtejeren skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen kunne dokumentere, at den virksomhed, der har reverificeret vægtejerens ikke-automatiske vægte, lever op til kravene i stk. 1.
Ingen må uberettiget foretage indgreb i ikke-automatiske vægte omfattet af denne bekendtgørelse eller på anden måde påvirke vægtens korrekte funktion og måleevne.
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at denne bekendtgørelse overholdes.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udførelse af kontrollen efter stk. 1.
Virksomheder, der reverificerer ikke-automatiske vægte i henhold til § 8, stk. 1, nr. 1, skal efter anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen stille data fra udførte reverifikationer til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen til brug for Sikkerhedsstyrelsens kontrolopgaver.
Med bøde straffes den, der
overtræder § 3, § 4, stk. 1-3, § 5, stk. 1-2 og 4-5, § 6 og § 8, stk. 1 og 3,
reverificerer ikke-automatiske vægte omfattet af denne bekendtgørelse uden at leve op til kravene i § 8, stk. 1,
uberettiget foretager indgreb i ikke-automatiske vægte, jf. § 9, eller
tilsidesætter oplysningspligten i § 10, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser, måletekniske direktiver og vejledninger ophæves:
Måleteknisk direktiv af 26. juli 1990 om ikke-automatiske vægte. Bestemmelse af nulstillingsindretningernes nøjagtighed. Vejledning (MDIR 04.11-15).
Måleteknisk direktiv af 9. august 1990 om ikke-automatisk vægte. Bestemmelse af følsomhed over for skråstilling.
Måleteknisk direktiv af 13. februar 1995 om IKKE-AUTOMATISKE VÆGTE. Bestemmelse af indstillingsnøjagtighed af taraindretninger (MDIR 04.11-22).
Måleteknisk direktiv af 23. april 1997 om præcisionslodder. Nationale bestemmelser (MDIR 24.04-01).
Måleteknisk direktiv af 23. april 1997 om nationale bestemmelser for handelsvægtlodder, midterste toleranceklasse (MDIR 24.05-01).
Måleteknisk direktiv af 27. juni 1997 om (vejledning) VERIFIKATIONSMÆRKAT Vægte MDIR 00.01-01, udg. 4.
Måleteknisk direktiv af 1. august 1997 om (Vejledning) Opmåling og afmærkning af brovægte, der benyttes til opdelt vejning af køretøjer (MDIR 04.25-01).
Bekendtgørelse nr. 1143 af 15. december 2003 om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte.
Måleteknisk vejledning af 25. september 2007 om ikke-automatiske vægte – procedurer og omfang af prøvning ved verifikation (MV 04.11-05, udg. 7).
Måleteknisk vejledning af 17. januar 2008 om ikke-automatiske vægte Bestemmelse af fejlvisning ved op- og nedvejning (MV 04.11-11, udg. 2).
Måleteknisk vejledning af 17. oktober 2008 om ikke-automatiske vægte. Bestemmelse af vægtens bevægelighed og følsomhed. (MV 04.11-18, udg. 3).
Måleteknisk vejledning af 17. oktober 2008 om ikke-automatiske vægte. Undersøgelse af vægtes funktion ved excentrisk belastning. (MV 04.11-19, udg. 4).
Måleteknisk vejledning af 17. oktober 2008 om ikke-automatiske vægte Undersøgelse af prisudregning (MV 04.11-28, udg. 3).
Stk. 3. De ikke-automatiske vægte, der lovligt er taget i anvendelse inden den 1. juli 2018, er fortsat lovlige at anvende, såfremt vægtejeren sikrer, at de overholder §§ 5-8 i nærværende bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
/ Mathilde Horsman Jensen
