I medfør af § 52 a, stk. 5, § 53, stk. 7, § 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 5-9, § 55 b, § 55 c, § 67 a, § 76, stk. 2, § 80 c og § 84, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024, og efter forhandling med miljøministeren samt ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Denne bekendtgørelse har til formål at sikre en effektiv kontrol af almene vandforsyningers overholdelse af betalingsregler i lov om vandforsyning m.v. (herefter vandforsyningsloven) i forhold til almene vandforsyningers fastsættelse og opkrævning af anlægs- og driftsbidrag, gebyrer og renter. Bekendtgørelsen har desuden til formål at sikre en effektiv kontrol af almene vandforsyningers overholdelse af betalingsregler og miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven i forhold til almene vandforsyningers fastsættelse og anvendelse af regulativer.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse har endvidere til formål at sikre forbrugerenes interesse i gennemsigtighed i forhold til almene vandforsyningers opkrævning af anlægs- og driftsbidrag, gebyrer og renter samt anvendelse af regulativer.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på almene vandforsyninger, der er omfattet af § 3, stk. 3, i vandforsyningsloven, og som leverer vandforsyning direkte til forbrugere.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Kommunalbestyrelse: kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges, medmindre der er indgået aftale i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 2, 2. pkt.
Miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven: § 45, stk. 1, 1. pkt., §§ 49-52 og § 64 i vandforsyningsloven samt regler fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Betalingsregler i vandforsyningsloven: § 52 a, § 52 b og § 53 i vandforsyningsloven og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Opkrævningsperiode: den periode, som fastsatte anlægs- og driftsbidrag samt andre bidrag skal gælde for.
Pristalskorrektion for almene vandforsyninger: korrektion ved anvendelse af den af Vandsektortilsynet senest fastsatte pristalskorrektion for almene vandforsyninger, jf. bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber.
En almen vandforsynings koncernforbundne selskaber: juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af kapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved fælles ledelse forstås situationer, hvor selskaber eller andre juridiske personer administreres af den samme ledelse, eller hvor der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse.
Andre parter, der er interesseforbundet med en almen vandforsyning:
a) juridiske personer, der helt eller delvis, direkte eller indirekte ejes af eller helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds som en almen vandforsyning, eller hvor et medlem af den almene vandforsynings ledelse helt eller delvis, direkte eller indirekte, ejer eller deltager i ledelsen af den juridiske person, og
b) medlemmer af en almen vandforsynings ledelse og nærtstående til et medlem af en almen vandforsynings ledelse.
Nærtstående: ægtefælle eller samlever, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller samlevere eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Regulativ: et dokument, hvori der er fastsat betingelser for en almen vandforsynings levering af vandforsyning.
Årsregnskab: et regnskab udarbejdet i henhold til årsregnskabsloven.
En almen vandforsynings regulativ, jf. vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, skal som minimum indeholde nærmere betingelser i forhold til den almene vandforsynings forsyningspligt og forbrugernes ret til forsyning, herunder vilkår om:
Forbrugernes ret til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal opgøres med vandmålere eller ved skøn samt om den almene vandforsynings ret til at lukke for vandet.
Forbrugernes forpligtigelse med hensyn til vandindlæg.
Betingelser om opgørelse af bidrag, som den almene vandforsyning skal opkræve i henhold til betalingsregler i vandforsyningsloven, jf. § 3, nr. 3.
Eventuelle betingelser om opgørelse af bidrag, som den almene vandforsyning kan opkræve i henhold til betalingsregler i vandforsyningsloven, jf. § 3, nr. 3.
Eventuelle renter og gebyrer, der opkræves i medfør af stk. 2.
Eventuelle renter og gebyrer, der opkræves i henhold til renteloven.
Hvis der er fastsat vilkår omfattet af nr. 5 eller 6 om den almene vandforsynings opkrævning af renter, skal den almene vandforsyning fastsætte vilkår, der sikrer en tilsvarende forrentning af krav som forbrugere eventuelt måtte have over for den almene vandforsyning.
Stk. 2. Den almene vandforsyning kan fastsætte vilkår om renter og gebyrer, som opkræves i henhold til den almen vandforsynings regulativ, jf. vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1. Størrelsen på renter må ikke overstige størrelsen på renter, der kan opkræves i henhold til rentelovens § 5, stk. 1. Størrelsen på rykker- og inkassogebyrer må ikke overstige størrelsen på gebyrer, der kan opkræves i henhold til rentelovens § 9 b. Størrelsen på øvrige gebyrer må ikke overstige de gennemsnitlige, rimelige udgifter, der er direkte forbundet med den særlige ydelse, som gebyret skal dække.
En almen vandforsyning skal sende nye regulativer, herunder ændring af godkendte eller anmeldte regulativer, til kommunalbestyrelsens godkendelse, medmindre den almene vandforsyning indsender en anmeldelse i henhold til stk. 2.
Stk. 2. En almen vandforsyning kan anmelde en ændring af et tidligere godkendt regulativ eller en ændring af en tidligere anmeldt ændring af et regulativ til kommunalbestyrelsen, hvis ændringen ikke vedrører overholdelsen af krav fastsat i § 4 og overholdelsen af betalingsregler eller miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven.
Stk. 3. En almen vandforsyning skal samtidigt med indsendelse i henhold til stk. 1, fremsende de oplysninger, der er nævnt i bilag 1.
Stk. 4. En almen vandforsyning skal samtidigt med anmeldelse i henhold til stk. 2, fremsende de oplysninger, der er nævnt i bilag 3, punkt A.
Vilkår, som den almene vandforsyning har fastsat i et regulativ, og som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, jf. § 7, inden den almene vandforsyning kan anvende vilkårene overfor tilsluttede forbrugere.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, godkende et regulativ eller en ændring af et regulativ, såfremt kommunalbestyrelsen har konstateret, at oplysningskravene i § 5, stk. 3, er opfyldt, og at regulativet eller ændringer er fastsat i overensstemmelse med
krav fastsat i § 4,
miljø- og forsyningsregler i vandforsyningsloven, jf. § 3, nr. 2, og
betalingsregler i vandforsyningsloven, jf. § 3, nr. 3.
Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende regulativet eller ændringen af regulativet i henhold til vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest fire uger efter modtagelse af en anmeldelse i henhold til § 5, stk. 2, om ændring af et regulativ kontrollere, om betingelserne i § 5, stk. 2, for anmeldelse, og kravet i § 5, stk. 4, om indsendelse af oplysninger, er opfyldt.
En almen vandforsyning skal mindst en gang årligt fastsætte de i § 53, stk. 1, i vandforsyningsloven nævnte anlægs- og driftsbidrag. For en almen vandforsyning, der er omfattet af kapitel 3 i vandsektorloven, skal opkrævningsperioden være kalenderåret.
Stk. 2. En almen vandforsyning skal senest seks uger inden kommende opkrævningsperiode, jf. dog stk. 5, sende oplysning til kommunalbestyrelsen om størrelsen på de anlægs- og driftsbidrag, som den almene vandforsyning har fastsat, med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, medmindre den almene vandforsyning indsender en anmeldelse i henhold til stk. 3.
Stk. 3. En almen vandforsyning kan senest fire uger inden kommende opkrævningsperiode, jf. dog stk. 5, sende oplysning til kommunalbestyrelsen om anmeldelse af fastsatte anlægs- og driftsbidrag, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Størrelsen på hvert af de anmeldte bidrag er ikke ændret siden sidste godkendelse eller anmeldelse ud over ændring som følge af eventuel pristalskorrektion, jf. § 3, nr. 5.
Anlægs- og driftsbidrag er på anmeldelsestidspunktet godkendt mindst en gang af kommunalbestyrelsen inden for de seneste tre år.
Ved seneste godkendelse, jf. nr. 2, havde den almene vandforsyning fastsat de godkendte anlægs- og driftsbidrag således, at den almene vandforsyning ved afslutningen af opkrævningsperioden ikke forventede at have en ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 14.
Den almene vandforsyning har ikke på anmeldelsestidspunktet modtaget orientering fra kommunalbestyrelsen i henhold til vandforsyningslovens § 65, stk. 1, om at kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af de anlægs- og driftsbidrag, der er anmeldt eller godkendt for igangværende opkrævningsperiode, eller om lovligheden af de anlægs- og driftsbidrag, der er fastsat for kommende opkrævningsperiode.
Den almene vandforsyning, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, har ikke inden den 1. november modtaget orientering fra Vandsektortilsynet i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber om afgørelse om fradrag i den økonomiske ramme som følge af overskridelse af rammen i tidligere år eller som følge af afholdelse af udgifter, der ikke lovligt kan afholdes eller bidragsfinansieres af den almen vandforsyning.
Stk. 4. Den almene vandforsyning skal efter kommunalbestyrelsens eventuelle orientering om, at betingelserne for anmeldelse ikke er opfyldt, jf. § 13, indsende oplysninger, jf. § 10, stk. 1, til kommunalbestyrelsen om de anlægs- og driftsbidrag, som selskabet har fastsat for kommende opkrævningsperiode med henblik på kommunalbestyrelsens godkendelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1.
En almen vandforsyning skal samtidigt med indsendelsen efter § 9, stk. 2, sende de oplysninger, der fremgår af bilag 2.
Stk. 2. Den almene vandforsyning skal samtidigt med indsendelse efter § 9, stk. 3, sende de oplysninger, der er nævnt i bilag 3, punkt B.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, godkende en almen vandforsynings anlægs- og driftsbidrag, såfremt kommunalbestyrelsen har konstateret, at oplysningskravene i § 10, stk. 1, er opfyldt, og at størrelsen på anlægs- og driftsbidrag er fastsat i overensstemmelse med
betalingsregler i vandforsyningsloven, jf. § 3, nr. 3,
vilkår om nærmere opgørelse af anlægs- og driftsbidrag i et regulativ, der er godkendt eller anmeldt i henhold til vandforsyningslovens § 55 a, samt
regler i stk. 2, og i § 12 i forhold til almene vandforsyninger omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, kan for almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, tidligst træffes den 1. november i forhold til anlægs- og driftsbidrag, der skal opkræves for det efterfølgende kalenderår.
Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, ikke er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende anlægs- og driftsbidrag i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1.
Såfremt Vandsektortilsynet har givet kommunalbestyrelsen orientering om en afgørelse om fradrag i den økonomiske ramme på grund af overskridelse af reglerne om differencesaldo, jf. bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, kan kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, kun godkende anlægs- og driftsbidrag for den almene vandforsyning for kommende kalenderår, hvis indtægter, jf. bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, for kommende kalenderår ikke forventes at overstige den økonomiske ramme, der i Vandsektortilsynets afgørelse er fastsat for det kommende kalenderår, tillagt forventede nye eller ændrede tillæg.
Stk. 2. Såfremt Vandsektortilsynet har givet kommunalbestyrelsen orientering om en afgørelse om, at en almen vandforsyning har indgået en aftale, der ikke er på markedsvilkår, jf. § 19, stk. 4, i vandsektorloven om markedsmæssige kontrakter, kan kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, kun godkende anlægs- og driftsbidrag for den almene vandforsyning, hvis kommunalbestyrelsen har kontrolleret, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat i overensstemmelse med § 11, stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete aftale, der er omfattet af meddelelsen.
Stk. 3. Såfremt Vandsektortilsynet har givet kommunen orientering om, at en almen vandforsyning udøver ulovlig tilknyttet virksomhed eller ulovligt har overført midler fra hovedvirksomheden til tilknyttet virksomhed, jf. § 18 i vandsektorloven, kan kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 1, nr. 3, kun godkende anlægs- og driftsbidrag for den almene vandforsyning, hvis kommunalbestyrelsen har kontrolleret, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat i overensstemmelse med § 11, stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete virksomhed, der er omfattet af meddelelsen.
Stk. 4. Hvis Vandsektortilsynet har givet kommunalbestyrelsen orientering om, at Vandsektortilsynet har konstateret, at en almen vandforsyning har afholdt udgifter, som ikke må indregnes i bidrag i henhold til betalingsregler i vandforsyningsloven, eller har grund til at tro, at en almen vandforsyning planlægger at indregne sådanne udgifter, kan kommunalbestyrelsen kun godkende anlægs- og driftsbidrag for den almene vandforsyning, hvis kommunalbestyrelsen har kontrolleret, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat i overensstemmelse med § 11, stk. 1, nr. 1, i forhold til de konkrete udgifter, der er omfattet af meddelelsen.
Stk. 5. Såfremt den almene vandforsyning har oplyst, at anlægs- og driftsbidragene er fastsat ud fra udgifter til foreninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 21, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse efter § 11, stk. 1, kontrollere, at Vandsektortilsynet har truffet afgørelse efter bekendtgørelse om foreninger til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet, om, at det fremgår af foreningens vedtægter, at der alene kan ydes støtte til projekter, som har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.
Kommunalbestyrelsen skal senest fire uger efter modtagelse af en anmeldelse i henhold til § 9, stk. 3, kontrollere, at betingelserne for anmeldelse i § 9, stk. 3, nr. 1-5, og kravet i § 10, stk. 2, er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde en almen vandforsyning, en almen forsynings koncernforbundne selskaber, jf. § 3, nr. 6, eller andre parter, der er interesseforbundet med den almene vandforsyning, jf. § 3, nr. 7 og 8, at tilvejebringe og indsende specificerede oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for kommunalbestyrelsen i forhold til følgende:
Godkendelse af den almene vandforsynings fastsatte anlægs- og driftsbidrag, jf. vandforsyningslovens § 54, stk. 1.
Godkendelse af den almene vandforsynings nye regulativ eller ændringer til regulativ, jf. vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2.
Tilsyn med anmeldte ændringer af regulativer, jf. § 8.
Tilsyn med anmeldte anlægs- og driftsbidrag, jf. § 13.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at oplysningerne efter stk. 1 indsendes i bestemt form.
Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse til Vandsektortilsynet, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse vedrørende en almen vandforsyning, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, om afslag på godkendelse i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, og såfremt begrundelsen for afslaget er, at anlægs- og driftsbidrag er fastsat på baggrund af udgifter, der ikke lovligt kan indregnes efter vandforsyningsloven. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sende meddelelse til Vandsektortilsynet, såfremt kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at en almen vandforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, tidligere har afholdt udgifter, som ikke kan indregnes i anlægs- og driftsbidrag i henhold til vandforsyningsloven.
Stk. 2. Hvis en afgørelse, som er sendt til Vandsektortilsynet efter stk. 1, påklages eller indbringes for domstolene, skal kommunalbestyrelsen orientere Vandsektortilsynet om dette. Det samme gælder, hvis klage over eller søgsmål vedrørende en afgørelse tillægges opsættende virkning. Kommunalbestyrelsen skal endvidere orientere Vandsektortilsynet om resultatet af klagesagen eller søgsmålet.
Vandbranchens organisationer skal senest otte uger før udstedelse indsende egne standardiserede vejledninger om regulativer til Beredskabsstyrelsen, Energistyrelsen og Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med almene vandforsyninger i henhold til vandforsyningslovens § 65.
Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 14, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 14, stk. 2, om oplysninger om anlægs- og driftsbidrag, kan ikke påklages til Energiklagenævnet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 14, stk. 2, om oplysninger om regulativer og ændringer kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til § 53, stk. 2 og 4, i vandforsyningsloven kan ikke påklages til Energiklagenævnet.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, samt den, der undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 14.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 4, stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 7, finder anvendelse fra den 1. januar 2027.
/ Eskil Lykke Jacobsen
Bilag 1
A. Oplysninger, der skal indsendes i henhold til § 5, stk. 3:
I det nye regulativ markeres de dele, der set i forhold til den almene forsynings gældende regulativ med efterfølgende ændringer, er ændringer, herunder tilføjelser og udeladelser.
En separat angivelse af, hvilke vilkår der er fastsat i medfør af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1-7, og stk. 2.
Bilag 2
A. Oplysninger om fastsatte anlægs- og driftsbidrag:
Opkrævningsperioden, som de fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal gælde for.
Oplysninger om størrelserne på de fastsatte anlægs- og driftsbidrag.
Oplysninger om størrelserne på hovedanlægsbidrag, forsyningsledningsnetsbidrag og stikledningsbidrag, såfremt anlægsbidraget opgøres i delbidrag.
Oplysninger om størrelserne på fast bidrag, variabelt bidrag og målerbidrag, såfremt driftsbidraget opgøres med disse bidrag.
Oplysninger om størrelserne på differentierede anlægs- og driftsbidrag, samt en begrundelse herfor, såfremt den almene vandforsyning har fastsat differentierede anlægs- og driftsbidrag, jf. vandforsyningslovens § 53, stk. 1, 2. pkt.
B. Oplysninger om regulativ:
Senest godkendte regulativ, jf. § 3, nr. 9.
Eventuelle efterfølgende anmeldte ændringer.
C. Oplysninger om regnskab:
Den almene vandforsynings seneste årsregnskab, jf. § 3, nr. 10.
Akkumuleret likviditet: en almen vandforsynings forventet likviditet ved udgangen af kommende opkrævningsperiode.
Rimelig driftskapital: akkumuleret likviditet, jf. nr. 11, der kan bruges til dækning af nødvendige udgifter i den efterfølgende opkrævningsperiode, og som er passende set i forhold til forsyningens nettoårsomsætning og aktiviteter.
Investeringsplan: en almen vandforsynings oplysninger om konkrete investeringer, der planlægges finansieret med akkumuleret likviditet, jf. nr. 11, og som planlægges afholdt efter udgangen af kommende opkrævningsperiode, herunder oplysninger om indhold, økonomisk omfang og tidspunkt for de planlagte investeringer.
Ikke disponeret akkumuleret likviditet: en almen vandforsynings forventet akkumuleret likviditet, jf. nr. 11, udover rimelig driftskapital, jf. nr. 12, og udover, hvad der er redegjort for i en investeringsplan, jf. nr. 13.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra en almen vandforsyning i konkrete tilfælde give tilladelse til, at en almen vandforsyning indsender inden for en frist, der er kortere end den frist, der er fastsat i stk. 2 og 3.
Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har truffet afgørelse i henhold til § 11, stk. 1, jf. vandforsyningslovens § 54, stk. 1, inden kommende opkrævningsperiode, herunder kommende kalenderår for almene vandforsyninger omfattet af kapitel 3 i vandsektorloven, kan den almene vandforsyning foreløbigt opkræve enten de bidrag, der er fastsat for foregående opkrævningsperiode, eller de bidrag som den almene vandforsyning har indsendt til godkendelse, indtil kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i henhold til § 11, stk. 1. I disse tilfælde skal den almene vandforsyning i forbindelse med opkrævningen overfor forbrugerne oplyse, at opkrævningen er foreløbig. Hvis kommunalbestyrelsen efterfølgende godkender andre bidrag, end de foreløbigt opkrævede, skal den almene vandforsyning udligne inden for igangværende eller kommende opkrævningsperioden ved godkendelsestidspunktet.
Stk. 6. I forhold til almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, kan kommunalbestyrelsen ikke afslå at godkende anlægs- og driftsbidrag, i henhold til vandforsyningslovens § 54, stk. 1, med henblik på at tilbageføre tidligere opkrævede midler til selskabets forbrugere i tilfælde, hvor selskabet tidligere har afholdt udgifter, som ikke lovligt kunne afholdes eller i øvrigt har indregnet udgifter i prisen, som i henhold til vandforsyningslovens § 52 a ikke lovligt kunne indregnes.
D. Basisoplysninger om beregningsgrundlag for indsendte anlægs- og driftsbidrag:
Størrelsen på den almene vandforsynings samlede budgetterede udgifter, samlede budgetterede driftsudgifter og samlede budgetterede anlægsudgifter, der i den kommende opkrævningsperiode, jf. punkt A, nr. 1, forventes afholdt til dækning af den almene vandforsynings egne almindelige forsyningsaktiviteter og til dækning af udgifter, der i henhold til særlige hjemler kan indregnes anlægs- og driftsbidrag.
Størrelsen på den almene vandforsynings samlede budgetterede indtægter, samlede budgetterede driftsindtægter og samlede budgetterede anlægsindtægter i opkrævningsperioden, jf. punkt A, nr. 1, der forventes som følge af den almene vandforsynings egne almindelige forsyningsaktiviteter og som der forventes, som følge af særlige hjemler vedrørende indregning i anlægs- og driftsbidrag.
Størrelsen på eventuel akkumulerede likviditet, jf. § 3, nr. 11.
Eventuelle øvrige oplysninger om beregningsgrundlaget for størrelsen på de fastsatte anlægs- og driftsbidrag, jf. punkt A, nr. 2-5.
E. Eventuelle supplerende oplysninger, der alene skal indsendes, hvis den almene vandforsyning efter kommende opkrævningsperiode, jf. punkt A, nr. 1, forventer at have akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 11:
Størrelsen på eventuel rimelig driftskapital, jf. § 3, nr. 12, herunder oplysning om baggrunden for opgørelsen heraf.
Investeringsplan, jf. § 3, nr. 13, hvis den almene vandforsyning har konkrete planlagte investeringer, der planlægges finansieret med akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 11, efter udgangen af kommende opkrævningsperiode.
Størrelsen på eventuel ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 14.
F. Eventuel supplerende oplysning, der alene skal indsendes, hvis den almene vandforsyning efter kommende opkrævningsperiode, jf. punkt A, nr. 1, forventer at have ikke-disponeret akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 14:
Oplysning om seneste opkrævningsperiode, hvor den almene vandforsyning ikke har haft ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 14.
Supplerende oplysningskrav i forbindelse med orientering fra Vandsektortilsynet til kommunalbestyrelsen for selskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
G. Meddelelser om overholdelse af den økonomiske ramme:
Såfremt Vandsektortilsynet har afgivet orientering til kommunalbestyrelsen om Vandsektortilsynets afgørelse, om fradrag i den økonomiske ramme på grund af overskridelse af reglerne om differencesaldo, jf. § 12, stk. 1, skal selskabet indsende:
En redegørelse for, at den almene vandforsyning med de fastsatte bidrag må forventes at overholde den økonomiske ramme fastsat i den nævnte afgørelse, herunder om:
Den udmeldte økonomiske ramme for det kommende kalenderår.
Forventede nye tillæg for det kommende kalenderår.
Forventede ændringer i tillæg for det kommende kalenderår.
Forventede indtægter for det kommende kalenderår, jf. bekendtgørelse om økonomiske rammer.
H. Meddelelser om ikke-markedsmæssige kontrakter:
Såfremt Vandsektortilsynet har afgivet orientering til kommunalbestyrelsen om Vandsektortilsynets afgørelse, om at en almen vandforsyning har indgået en aftale, der ikke er på markedsvilkår, jf. § 12, stk. 2, skal selskabet indsende:
Oplysning om, hvorvidt udgifter omfattet af den nævnte afgørelse, indgår i beregningen af bidragene eller har indgået i beregningen af tidligere godkendte bidrag.
I. Meddelelser om overtrædelse af reglerne om tilknyttet virksomhed:
Såfremt Vandsektortilsynet har afgivet orientering til kommunalbestyrelsen om Vandsektortilsynets afgørelse, om at en almen vandforsyning udøver ulovlig tilknyttet virksomhed eller ulovligt har overført midler fra hovedvirksomheden, jf. § 12, stk. 3, skal selskabet indsende:
Oplysninger om, hvorvidt udgifter omfattet af den nævnte afgørelse, indgår i beregningen af bidragene eller har indgået i beregningen af tidligere godkendte bidrag.
J. Meddelelser om udgifter, som ikke må takstfinansieres:
Såfremt Vandsektortilsynet har afgivet orientering til kommunalbestyrelsen om, at Vandsektortilsynet har konstateret, at en almen vandforsyning har afholdt udgifter, som ikke må indregnes i bidrag i henhold til betalingsregler i vandforsyningsloven, jf. § 12, stk. 4, skal selskabet indsende:
Oplysninger om, hvorvidt udgifter omfattet af den nævnte konstatering, indgår i beregningen af bidragene.
K. Eventuelle udgifter til foreninger omfattet af vandsektorlovens § 21:
Såfremt der i de fastsatte anlægs- og driftsbidrag indgår udgifter til dækning af den almene vandforsynings udgifter til en forening omfattet af vandsektorlovens § 21, skal den almene vandforsyning indsende oplysning herom.
Bilag 3
A. Oplysninger, der skal indsendes i henhold til § 5, stk. 4, om anmeldelse af ændringer i regulativer:
Sidst godkendte regulativ med eventuelle efterfølgende anmeldte ændringer, samt oplysninger om den seneste godkendelsesdato og eventuel seneste anmeldelsesdato.
Separat markering af de ændringer, som set i forhold til gældende regulativ, jf. nr. 1, er omfattet af anmeldelsen.
B. Oplysninger, der skal indsendes i henhold til § 10, stk. 2, om anmeldelse af fastsatte anlægs- og driftsbidrag:
Størrelsen på de anlægs- og driftsbidrag, der er omfattet af anmeldelsen.
Oplysning om hvilket kalenderår eller opkrævningsperiode de anmeldte anlægs- og driftsbidrag skal gælde for.
Oplysning om størrelsen på sidst godkendte eller anmeldte anlægs- og driftsbidrag.
Oplysning om den pristalskorrektion, der er foretaget, jf. § 9, stk. 3, nr. 1.
Oplysning om hvornår kommunalbestyrelsen seneste har godkendt størrelsen på anlægs- og driftsbidrag, jf. § 9, stk. 3, nr. 2.
Oplysning om hvorvidt de seneste godkendte anlægs- og driftsbidrag var fastsat således, jf. § 9, stk. 3, nr. 3, at den almene vandforsyning ved afslutningen af opkrævningsperioden ikke forventede at have en ikke disponeret akkumuleret likviditet, jf. § 3, nr. 14.
Oplysning om at den almene vandforsyning ikke har modtaget en meddelelse fra kommunalbestyrelsen som nævnt i § 9, stk. 3, nr. 4.
For selskaber omfattet af vandsektorloven oplysning om, at der ikke er modtaget en meddelelse fra Vandsektortilsynet som nævnt i § 9, stk. 3, nr. 5.