Bekendtgørelse om aftaler om tilbagebetaling af CO2-afgift ved fangst og geologisk lagring af CO2
I medfør af § 9 f, stk. 4, og § 15, stk. 3, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 og lov nr. 1489 af 10. december 2024, og efter aftale med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsættes:
En virksomhed, der etablerer anlæg med henblik på CO2-fangst, og hvor denne efterfølgende geologisk lagres, kan efter ansøgning indgå aftale med Skatteforvaltningen om tilbagebetaling af CO2-afgiften ved fangst og geologisk lagring af CO2, jf. § 9 f, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse, når virksomheden, der er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, betaler for CO2-fangt og -lagring ved tredjepart.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
CO2-fangst: En aktivitet, der går ud på at opsamle CO2 i røggas fra punktkilder, som ellers ville blive udledt, med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF.
Transport af CO2: Transport af CO2 med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF.
Geologisk lagring af CO2: Geologisk lagring af CO2 som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2009/31/EF.
CO2-fangst og -lagring: Teknologi, der består i at opsamle CO2 fra energianlæg, herefter eventuelt komprimeret på gasform eller nedkølet til flydende væske for at lette transporten til placering i egnet permanent geologisk lager.
En aftale som nævnt i § 1 skal:
Indeholde en teknisk beskrivelse af de energianlæg og anlæg til CO2-fangst, der ligger til grund for aftalen, herunder en beskrivelse af målepunkter og dataopsamlingssystem.
Indeholde en beskrivelse af metoden for opgørelse af den samlede mængde CO2 i røggassen inden fangst af CO2 samt af metoden for opgørelse af den samlede mængde fangede CO2 i henhold til § 9 f, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Være betinget af, at opgørelsen af den samlede mængde CO2 i røggassen inden fangst af CO2 og den fangede mængde CO2 sker i overensstemmelse med de til enhver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner, jf. § 9 stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Dette gælder, uanset om en virksomhed har aktiviteter omfattet af kvoteordningen. En ikkekvoteomfattet virksomhed vil derfor også skulle udarbejde en verificeret udledningsrapport, som skal godkendes af Energistyrelsen.
Være betinget af, at virksomheden som en betingelse for at få tilbagebetalt CO2-afgift af den fangede mængde skal kunne dokumentere, at den fangede mængde CO2 enten er geologisk lagret eller overdraget til tredjepart med henblik på geologisk lagring, og at dokumentation kan ske ved fremvisning af aftale om geologisk lagring eller ved fremvisning af aftale med tredjepart, der har fået overdraget den fangede CO2 med henblik på geologisk lagring. I tilfælde af overdragelse af fanget CO2 til tredjepart kan overdragelse alene ske til transportører af CO2 og lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF. Ved overdragelse af fanget CO2 til tredjepart skal virksomheden sikre, at verificeret udledningsrapport, der er godkendt af Energistyrelsen, for tredjeparten, samt eventuelle efterfølgende led, kan fremvises for Skatteforvaltningen således, at den geologiske lagring af den fangede CO2 endeligt dokumenteres.
Være betinget af, at den geologiske lagring skal være foretaget inden for en rimelig frist efter fangst af CO2, der fastsættes i aftalen, jf. dog 2. og 3. pkt. Skatteforvaltningen kan tillade, at den fastsatte frist for geologisk lagring forlænges i tilfælde af særlige omstændigheder, herunder uforudsete hændelser hos transportør m.v. En sådan tilladelse kan alene gives, hvis virksomheden hurtigst muligt orienterer Skatteforvaltningen om de særlige omstændigheder efter, at disse er kommet virksomheden til kundskab.
Beskrive konsekvenser ved manglende overholdelse af aftalens vilkår, herunder at aftalevirksomheden skal tilbagebetale den efter § 9 f, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter tilbagebetalte afgift til Skatteforvaltningen, hvis det efterfølgende konstateres, at der ikke er sket geologisk lagring af den fangede mængde CO2, jf. § 4, stk. 1, jf. dog 2. pkt. Udslip eller udledning efter overdragelse til 3. part medfører ikke, at virksomheden skal tilbagebetale afgiften.
Overholder virksomheden ikke vilkårene i aftalen, kan der ikke ske tilbagebetaling efter § 9 f, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Virksomheder, der har indgået en aftale efter § 3, og som leverer varme eller kulde, må ikke påføre fakturaen oplysninger om CO2-afgift, som virksomheder har fået tilbagebetalt efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Virksomheden skal mindst en gang årligt ved fakturering til aftagere af varme eller kulde angive oplysninger, jf. stk. 2, som aftagere kan anvende til at fastslå og dokumentere, i hvilket omfang aftagere vil kunne opnå tilbagebetaling af afgift.
Stk. 2. Virksomheder, der har indgået en aftale efter § 3, og som leverer varme eller kulde, skal på fakturaen oplyse:
At virksomheden har indgået aftale med Skatteforvaltningen om reduktion af CO2-afgiften grundet fangst og lagring af CO2 efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Den faktisk betalte CO2-afgift for den leverede varme eller kulde efter fradrag af afgift, der tilbagebetales efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3. Ved levering af varme eller kulde til momsregistreret virksomhed, og når fremstillingen af varmen eller kulde er kvoteomfattet, skal det fremgå af fakturaen, om afgiften af de anvendte afgiftspligtige brændsler ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028, 670/750 i 2029 og 1 i 2030 og frem overstiger eller er lige EU’s minimumsafgifter jf. § 11 a, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 10 a, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 a, stk. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Er afgiften af de anvendte afgiftspligtige brændsler ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028, 670/750 i 2029 og 1 i 2030 og frem mindre end EU’s minimumsafgifter, skal forskellen fremgå.
Skatteforvaltningen kontrollerer, at virksomheder, der har indgået aftaler efter § 3, overholder aftalerne. Energistyrelsen yder bistand i denne kontrol, herunder ved godkendelse af overvågningsplaner og kontrol af udledningsrapporter.
Medmindre højere straf er forskyldt efter § 15 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, eller
overtræder § 5.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
/ Kathrine Waage
Stk. 2. Skatteforvaltningen kan indgå en aftale med virksomheden før Energistyrelsen har godkendt metoden til opgørelse af den samlede CO2 i røggassen inden fangst af CO2 samt metoden til fangst af CO2, jf. dog 2. pkt. Det er en forudsætning for indgåelsen af aftalen, at Energistyrelsen har godkendt eller efterfølgende godkender metoderne nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Uanset om fangst af CO2 foretages af aftalevirksomheden selv eller af en anden virksomhed, der er betalt herfor, kan aftalevirksomheden opnå tilbagebetaling af afgift, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. § 1.
