Kulturministeren fraviger i forbindelse med forsøgsaftalen med Københavns Kommune bestemmelserne i
Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, for så vidt angår
a) § 3, stk. 1, nr. 2, om at Statens Musikråd kan yde støtte til koncertvirksomhed, herunder spillesteder, festivaler, skolekoncerter og musikdramatik. En andel af de midler, der anvendes til støtte til koncertvirksomhed i musikforeninger og kirker, overføres i forsøgsperioden til Københavns Kommunes kulturelle rammebevilling. Københavns Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.
b) § 3 c om reglerne for statens refusion på musikskoleområdet. Der udbetales ingen statslige refusioner til musikskoler i Københavns Kommune i forsøgsperioden. Statens refusioner til musikskoler i Københavns Kommune overføres i forsøgsperioden til Københavns Kommunes kulturelle rammebevilling. Københavns Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til musikskoler i Københavns Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Musikskoleelevernes egen betaling må fortsat ikke overstige 1/3 af bruttoudgiften ved en musikskoles drift, og de vejlendende retningslinier for musikskoleundervisning samt de vejledende standardvedtægter for musikskoler, som kulturministeren har udarbejdet i samråd med Statens Musikråd, skal fortsat være retningsgivende for musikskolevirksomheden i Københavns Kommune i forsøgsperioden.
Lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, for så vidt angår
a) § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, 1. pkt., nr. 4, 5, 8 og 9, 2. - 4. pkt., nr. 11 og 12, § 11, stk. 3 og § 12 om reglerne for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud til statsanerkendte museer. Der udbetales ingen statslige tilskud til Thorvaldsens Museum og Københavns Bymuseum i forsøgsperioden. De statslige tilskud til Thorvaldsems Museum og Københavns Bymuseum overføres i forsøgsperioden til Københavns Kommunes kulturelle rammebevilling. Københavns Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til museerne i Københavns Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Københavns Kommune kan således beslutte, at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte bestemmelser.
Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996, for så vidt angår
a) § 16 a og § 16 b om reglerne for statens tilskud til små storbyteatre. Der udbetales ingen statslige tilskud til små storbyteatre i Københavns Kommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til driften af små storbyteatre overføres i forsøgsperioden til Københavns Kommunes kulturelle rammebevilling. Københavns Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til små storbyteatre i Københavns Kommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.
b) § 25 om reglerne for statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Der udbetales ingen statrefusioner til disse formål i Københavns Kommune i forsøgsperioden. Statens refusioner af kommunernes og amtskommunernes udgifter på dette område inden for Københavns Kommune overføres i forsøgsperioden til Københavns Kommunes kulturelle rammebevilling. Københavns Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden.
Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv., for så vidt angår
a) § 17 om reglerne for statens tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteker. Der udbetales ingen statslige tilskud til udvikling inden for folkebibliotekerne i Københavns Kommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til udvikling inden for folkebibliotekerne i Københavns Kommune overføres i forsøgsperioden til Københavns Kommunes kulturelle rammebevilling. Københavns Kommune kan af rammebevillingen yde støtte til formålet og fastsætte vikårene herfor i forsøgsperioden. Statens tilskud til skolebiblioteker, samt reglerne for fordeling og administration heraf, berøres ikke af dette.