I medfør af § 12, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995, fastsættes:
Den opgørelse af fordelingen af den kommunale andel af selskabsskatten mellem de berettigede kommuner, som det i henhold til § 12 i lov om kommunal indkomstskat påhviler kommunen at forestå, indberettes til Indenrigsministeriet den 1. maj i året efter budgetåret.
_Stk. 2. På baggrund af indberetningerne efter stk. 1 giver Indenrigsministeriet den enkelte kommune meddelelse om fordelingsopgørelsen. _
Opgørelsen af den enkelte kommunes andel af selskabsskatten for budgetåret foretages af Indenrigsministeriet og meddeles kommunerne senest den 1. juli i året efter budgetåret.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. december 1997 og har virkning for afregning af selskabsskat mv. til kommunerne fra og med budgetåret 1996.
Indenrigsministeriet den 24. november 1997
Thorkild Simonsen
/Niels Jørgen Mau
Officielle noter
Ingen