Bekendtgørelse om afregning af kommunal indkomstskat for
begrænset skattepligtige
I henhold til § 9, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003, som ændret ved lov nr. 1430 af 22. december 2004, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes:
Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til i overensstemmelse med kildeskattelovens § 64, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, at afregne kommunal indkomstskat for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, til de nedenfor angivne kommuner i denne rækkefølge:
Den kommune, hvor den skattepligtige ifølge CSR senest havde bopæl.
Den kommune, der har fået den skattepligtige optaget i CPR.
Stk. 2. Hvis det ikke kan afgøres efter stk. 1, til hvilken kommune skatten skal afregnes, træffer told- og skatteforvaltningen bestemmelse herom. Det kan endvidere i særlige tilfælde bestemmes, at afregning skal ske til en anden kommune end den, der følger af stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 519 af 20. oktober 1984 om afregning af kommunal indkomstskat for begrænset skattepligtige.
/K.-H. Ludolph