I medfør af § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, 2 og 4, § 6 b, § 6 c, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 16, stk. 7, i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 7. februar 2019, som ændret ved lov nr. 2381 af 14. december 2021, fastsættes:
Erhvervsstyrelsen administrerer den økonomiske støtte til Danmark, der bliver udbetalt som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (Globaliseringsfonden) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
EGF: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere.
EGF-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013.
Tilsagnsmodtager: Den juridiske enhed, der modtager støtten fra EGF via Erhvervsstyrelsen.
Statsstøtte: Støtte som opfylder betingelserne i artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Støtten ydes enten via Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer eller Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
Erhvervsstyrelsen indsender en ansøgning om økonomisk støtte fra EGF til Europa-Kommissionen. Europa-Parlamentet og Rådet træffer endelig afgørelse om tildeling af den økonomiske støtte.
Erhvervsstyrelsen administrerer den økonomiske støtte fra EGF i henhold til denne bekendtgørelse og EGF-forordningen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen modtager den økonomiske støtte fra EGF som forfinansiering fra Europa-Kommissionen. Erhvervsstyrelsen stiller finansieringen til rådighed for tilsagnsmodtager.
Stk. 3. I tilfælde af uforbrugte midler, ikke-støtteberettigede udgifter eller udgifter, der underkendes i medfør af § 11, tilbagebetaler Erhvervsstyrelsen allerede udbetalt støtte til Europa-Kommissionen.
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for forvaltningen og den finansielle kontrol for projektet. Erhvervsstyrelsen skal som minimum træffe de foranstaltninger, der følger af artikel 23 i EGF-forordningen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen varetager kontakten til, forhandlinger med samt regnskabsaflæggelse over for Europa-Kommissionen.
Erhvervsstyrelsen udsteder tilsagn til tilsagnsmodtager på baggrund af den afgørelse, som Europa-Parlamentets og Rådet træffer om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere i henhold til en ansøgning indsendt efter § 3.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter i tilsagnet de nærmere vilkår over for tilsagnsmodtager for at opnå støtte i overensstemmelse med EGF-forordningen. Erhvervsstyrelsen fastsætter den nærmere fordeling mellem EU-finansieringen og den finansiering, som tilsagnsmodtager selv skal tilvejebringe.
Stk. 3. Støtte fra EGF, som er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer, kan ikke gives til en virksomhed, der tidligere har modtaget ulovlig statsstøtte, som ikke er tilbagebetalt, eller en kriseramt virksomhed, jf. artikel 1, stk. 4, litra a og c, samt artikel 2, nr. 18, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer.
Erhvervsstyrelsen kan forlange, at al kommunikation foregår skriftligt, herunder digitalt. Til brug for kommunikationen kan Erhvervsstyrelsen stille elektroniske blanketter, erklæringer m.v. til rådighed for tilsagnsmodtager.
Støtte fra EGF må ikke erstatte foranstaltninger, som det påhviler arbejdsgiverne at gennemføre i medfør af national ret eller kollektive overenskomster.
Der kan kun medtages støtteberettigede udgifter i regnskabet i henhold til EGF-forordningens artikel 7. Det er en forudsætning for støtteberettigelse, at en given udgift er relevant for projektet, hvortil der ydes støtte. Alle udgifter skal være afholdt og betalt for at kunne medtages i regnskabet.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til opgørelse af støtteberettigede udgifter.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om udgifters støtteberettigelse.
Støtte fra EGF må ikke bevirke, at tilsagnsmodtager opnår finansiering af de samme foranstaltninger fra flere EU-kilder.
Støtte fra EGF kan bortfalde helt eller delvist, og en allerede udbetalt støtte kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist hos tilsagnsmodtager med tillæg af renter, hvis projektet eller udgifter herunder underkendes af Europa-Kommissionen eller af Erhvervsstyrelsen. Projektet eller udgifter kan blive underkendt, hvis:
Betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, herunder bl.a. hvis tilsagnsmodtager eller partnere forsømmer deres forpligtelser, herunder overtræder gældende EU- og nationale regler og vilkår for tilsagnet.
Projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de godkendte planer og betingelser.
Der i øvrigt uberettiget er modtaget tilskud.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at bortfald af tilskud efter stk. 1 fastsættes forholdsmæssigt under hensyn til proportionalitetsprincippet samt til art og betydning af tilsagnsmodtagers tilsidesættelse af tilsagnsmodtagers forpligtelser.
Tilsagnsmodtager skal udarbejde en rapport og et regnskab for projektet, som skal sendes til Erhvervsstyrelsen efter projektperiodens udløb. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for indsendelse af rapporten og regnskabet.
Stk. 2. Rapporten skal indeholde de oplysninger, der fremgår af artikel 20, stk. 1, litra a-e, i EGF-forordningen. Erhvervsstyrelsen fastsætter vilkår for de oplysninger, der skal indsendes.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen har ansvaret for at indsende den endelige rapport i henhold til artikel 20 i EGF-forordningen til Europa-Kommissionen. Tilsagnsmodtager er forpligtet til at stille oplysninger til brug for udarbejdelse af den endelige rapport til rådighed for Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Regnskabets udgifter, jf. § 9, skal kunne dokumenteres med faktura eller bilagsdokumentation med tilsvarende bevisværdi. Det skal fremgå af bilaget, hvilken vare eller tjenesteydelse der ligger bag udgiften, og at udgiften er afholdt og betalt inden for projektperioden. Dette kan ske ved fremlæggelse af betalingsdokumentation, herunder kontoudtog.
Stk. 5. Regnskabet skal påtegnes af en revisor, som tilsagnsmodtager selv vælger under hensyntagen til de nærmere krav, som Erhvervsstyrelsen fastsætter til indkøbet.
Tilsagnsmodtager skal opbevare udgiftsbilag i en periode på tre år, efter den økonomiske støtte fra EGF er opgjort i henhold til EGF-forordningens artikel 23, stk. 8. Erhvervsstyrelsen giver tilsagnsmodtager meddelelse om, hvornår den treårige periode begynder.
Stk. 2. Hvis der indgår statsstøtte i projektet, skal alle relevante oplysninger opbevares i overensstemmelse med EU-reglerne herfor.
Erhvervsstyrelsen efterprøver, om de støttede foranstaltninger er korrekt gennemført og kontrollerer, at udgifterne i slutregnskabet er baseret på kontrollerbare bilag og er lovlige og formelt rigtige.
Erhvervsstyrelsen foretager revision af det iværksatte projekt med støtte fra EGF. Revisionen kan ske efter nærmere instruks fra Europa-Kommissionen.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen udarbejder en revisionsrapport for at sikre, at de støttede udgifter er lovlige og formelt rigtige. Revisionen sker på baggrund af afholdte og betalte udgifter, jf. § 9.
Repræsentanter for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, Rigsrevisionen, Erhvervsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til at kontrollere alle relevante oplysninger om projektet.
Stk. 2. Tilsagnsmodtager skal efter anmodning stille alle relevante oplysninger til rådighed med henblik på kontrol heraf samt evaluering.
Tilsagnsmodtager skal i overensstemmelse med artikel 12 i EGF-forordningen informere offentligheden om, at projektet er iværksat med støtte fra EU.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen stiller det nødvendige materiale til brug for efterlevelse af informationsforpligtelsen i stk. 1, herunder EU-logo m.v., til rådighed.
Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter bekendtgørelsen eller forskrifter udstedt i medfør af bekendtgørelsen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 2024.
/ Mads Ammitzbøll Thomsen