I medfør af § 8, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, fastsættes:
Personer, der er fordrevet fra Ukraine, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som ikke er omfattet af kapitel 4 i denne lov eller udlændingelovens § 42 a, har ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser svarende til de ydelser, som personer omfattet af kapitel 4 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller udlændingelovens § 42 a, har adgang til.
Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1 skal dokumentere deres ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser.
Stk. 3. Den behandlende autoriserede sundhedsperson foretager vurderingen af, hvorvidt den sundhedsmæssige ydelse er nødvendig.
Regionsrådet yder tilskud til nødvendige sundhedsmæssige ydelser hos praktiserende tandlæge for personer omfattet af § 1, efter de til enhver tid gældende satser, der er oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 684 af 23. maj 2022 om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juni 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 442 af 9. april 2022 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for personer uden opholdstilladelse fordrevet fra Ukraine ophæves.
/ Anne Marquardt