I medfør af § 79, stk. 2, § 80, stk. 2, og § 89, stk. 2, i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., og § 79, stk. 2, § 80, stk. 2, og § 89, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, fastsættes:
Afgørelse om prøveløsladelse eller nægtelse heraf træffes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 og reglerne i denne bekendtgørelse, uanset om den dømte på tidspunktet for behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse er indsat i Færøerne Arrest eller er anbragt eller overført til afsoning i Danmark jf. straffuldbyrdelseslovens § 30.
Afgørelse om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a stk. 1, eller § 79 e, stk. 1, skal træffes 4 uger inden prøveløsladelsesdatoen, medmindre det ikke kan lade sig gøre af helt særlige grunde.
Stk. 2. Afgørelse om løsladelse på prøve skal dog efter straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 1, under alle omstændigheder træffes på et sådant tidspunkt, at løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens
§ 79 a, stk. 1, kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af straffetiden, og
§ 79 e, stk. 1, kan ske straks efter udståelse af 12 år af straffen på fængsel på livstid.
Når prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a stk. 1, eller § 79 e, stk. 1, er nægtet, skal det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for prøveløsladelse er til stede.
Når prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, er nægtet, påhviler det det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, når en indsat,
som udstår fængselsstraf i under 8 år, efter nægtelsen har udstået yderligere 3 måneder af straffen, eller
som udstår fængselsstraf i 8 år eller længere tidsbestemt fængselsstraf, efter nægtelsen har udstået yderligere 6 måneder af straffen.
Stk. 2. Når prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 e, stk. 1, er nægtet, påhviler det det kriminalforsorgsområde, hvorunder den pågældende er indsat, at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, således at der kan tages stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse senest 1 år efter nægtelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 2.
Stk. 3. Når en prøveløsladt er genindsat til udståelse af reststraffen, finder stk. 1 og 2 og § 3 tilsvarende anvendelse.
Inden der træffes afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve, indhentes oplysninger om eventuelle verserende straffesager mod den indsatte fra Det Centrale Kriminalregister. Fremkommer der herved oplysninger om en verserende straffesag, som ikke forventes afsluttet inden prøveløsladelsesdatoen, indhenter det kompetente kriminalforsorgsområde nærmere oplysninger fra anklagemyndigheden om straffesagens art og omfang, tidspunktet for straffesagens forventede afslutning og sagens forventede udfald.
Før det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, i sager om løsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1 eller 2, eller § 79 e træffer afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve eller sender indstilling herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, indhenter kriminalforsorgsområdet, hvis den dømte efter løsladelsen forventes at tage ophold i en kommune beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, en udtalelse om, hvorvidt der bør fastsættes tilsyn, om tilsynets muligheder og om vilkårsfastsættelsen, fra vedkommende kriminalforsorgsområde, der i givet fald skal føre tilsynet med den pågældende, hvis
kriminalforsorgsområdet finder, at der bør fastsættes vilkår om tilsyn,
den indsatte tidligere har været undergivet tilsyn,
kriminalforsorgsområdet, hvor den pågældendes bopælskommune ligger, har fremsat ønske om at afgive udtalelse,
den indsatte er dømt for vold eller seksualkriminalitet, eller
der efter § 9 indhentes udtalelse fra de sociale myndigheder.
Stk. 2. I sager om tilladelse til løsladelse på prøve i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 79 d indhenter det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, hvis den dømte ved løsladelsen forventes at tage ophold i en kommune beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, en udtalelse fra vedkommende kriminalforsorgsområde, der i givet fald skal føre tilsynet med den pågældende. Er der tale om løsladelse på prøve med vilkår om samfundstjeneste, skal vedkommende kriminalforsorgsområdes udtalelse omfatte spørgsmålet om den pågældendes egnethed til at overholde et sådant vilkår fastsat efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d, stk. 3 og 4. I øvrigt skal udtalelsen i alle tilfælde omfatte spørgsmålet om tilsynets muligheder og om vilkårsfastsættelsen.
Inden der træffes afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve, indhentes en udtalelse fra Retslægerådet, hvis
den indsatte udstår straf af fængsel på livstid, eller
der er tvivl om, hvorvidt den indsatte vil frembyde fare for andres liv eller helbred.
Stk. 2. Til brug ved sagens forelæggelse for Retslægerådet skal der tilvejebringes en erklæring om den indsatte fra en speciallæge i psykiatri.
Inden der træffes afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve, indhentes en udtalelse fra anklagemyndigheden, hvis
sagen har været forelagt Retslægerådet efter § 7,
det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, har oplysninger, som giver grund til at antage, at anklagemyndigheden kan fremkomme med særlige oplysninger, som er af betydning for afgørelsen, eller
der er tale om løsladelse på prøve i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 79 d af indsatte, der er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller seksualforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter. Dette gælder dog ikke indsatte, der er idømt under 8 måneders fængsel, og som har været på fri fod mellem domfældelsen og iværksættelsen af straffuldbyrdelsen.
Stk. 2. Hvis det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, finder, at der er grundlag for løsladelse på prøve, anmoder kriminalforsorgsområdet politidirektøren i den politikreds, der har behandlet straffesagen, om at afgive en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, dømt for politisk motiveret kriminalitet eller indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme.
Før det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, træffer afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve eller sender indstilling herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, indhenter kriminalforsorgsområdet en udtalelse om vilkårsfastsættelsen fra de sociale myndigheder i den pågældendes bopælskommune, hvis den indsatte udstår straf for vold, drab eller seksualforbrydelser mod mindreårige og
efter løsladelsen forventes at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige børn,
forventes at påtage sig beskæftigelse, der indebærer kontakt med mindreårige børn,
har ret til samvær med mindreårige børn, eller
kriminalforsorgsområdet finder, at sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor.
Inden det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, tager stilling til spørgsmålet om løsladelse på prøve eller udarbejder indstilling herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal den indsatte orienteres om de indstillinger, der vil blive lagt til grund for afgørelsen, og have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Når det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, efter reglerne i § 4, stk. 2, eller stk. 3, tager spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse og fortsat ikke finder, at betingelserne for prøveløsladelse er til stede, skal kriminalforsorgsområdet i de sager, hvor direktoratet i medfør af § 28 træffer afgørelse om prøveløsladelse, orientere den indsatte om kriminalforsorgsområdets indstilling til spørgsmålet. Samtidig spørges den indsatte, om sagen ønskes forelagt direktoratet. Hvis den indsatte ønsker det, forelægges sagen for direktoratet. Inden spørgsmålet om prøveløsladelse forelægges for direktoratet, skal den indsatte have lejlighed til at udtale sig.
Afgørelse om, at en indsat skal løslades på prøve, skal snarest muligt forkyndes for den pågældende ved det kriminalforsorgsområdes, hvor den pågældende er indsat, foranstaltning. Samtidig vejledes den indsatte udførligt om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79 c, stk. 1-5, § 79 d, stk. 7, jf. § 79 c, stk. 2-5, § 79 f, jf. § 79 c, stk. 2-5, og straffelovens § 40 og § 42.
Stk. 2. Den indsatte skal ved sin underskrift på prøveløsladelsesresolutionen bekræfte, at resolutionen er forkyndt, og at vejledning om virkningen af vilkårsovertrædelser er givet i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Den indsatte skal have udleveret kopi af prøveløsladelsesresolutionen.
Når det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, træffer afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse, skal der gøres notat om begrundelsen for den trufne afgørelse. Begrundelsen skal opfylde kravene til begrundelsen for en afgørelse, jf. § 24 i forvaltningsloven, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1144 af 22. december 1993, som senest ændret ved anordning nr. 1837 af 8. december 2020, og § 24 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om,
dato for hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte,
at den indsatte er vejledt om muligheden for at indbringe spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 29, stk. 2-4, og om fristen for at indgive klage, jf. § 29, stk. 5, og
hvorvidt den indsatte ved afgørelsens meddelelse har tilkendegivet, at spørgsmålet ønskes indbragt for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 2. Når det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, træffer afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, skal notatet endvidere indeholde oplysning om, at den indsatte er vejledt om, at den endelige administrative afgørelse om prøveløsladelse kan kræves indbragt for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6.
Stk. 3. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret det notat, der er udfærdiget efter stk. 1 og 2.
Hvis en indsat tilkendegiver, at afslag på prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, meddelt af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, ønskes påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 29, stk. 2-4, skal kriminalforsorgsområdet snarest muligt og inden 10 dage sende sagen til direktoratet.
Det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, skal overveje, om indsatte, der var under 18 år på gerningstidspunktet, kan løslades på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 2.
Indsatte, der selv rejser spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 2, skal vejledes om de gældende regler og praksis. Den pågældende skal orienteres om, at en eventuel ansøgning skal indgives til det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat.
Stk. 2. Hvis det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, efter at have modtaget en ansøgning herom finder, at der er grundlag for løsladelse på prøve, indhentes med den indsattes samtykke eventuelt en udtalelse som nævnt i § 6 og § 9, inden sagen afgøres.
Er en ansøgning om løsladelse begrundet med vanskeligheder i den indsattes hjem, skal det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, foranledige besøg aflagt i hjemmet, medmindre forholdene på forhånd er kriminalforsorgsområdet bekendt, eller de forhold, den indsatte anfører til støtte for ansøgningen, efter praksis ikke kan medføre, at ansøgningen imødekommes.
Spørgsmålet om, hvorvidt en indsat kan komme i betragtning til løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d, drøftes i forbindelse med, at der udarbejdes plan for den pågældendes strafudståelse og tiden efter løsladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2.
Stk. 2. En indsat, der selv rejser spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d, skal vejledes om de gældende regler og praksis. Den pågældende opfordres samtidig til at aflevere en eventuel ansøgning til det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor afgørelse om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 26, stk. 1, forelægges indstilling for direktoratet, hvis det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, finder, at tidlig prøveløsladelse efter § 79 d, skal ske.
Hvis det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, finder, at der er grundlag for løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d, indhenter kriminalforsorgsområdet oplysninger og udtalelser i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5-9, inden der træffes afgørelse om prøveløsladelse eller sendes indstilling herom til direktoratet.
Ved løsladelsesdatoen forstås i denne bekendtgørelse den beregnede dato for prøveløsladelse eller den dag, hvor løsladelse efter endt strafudståelse skal finde sted, jf. strafberegningsbekendtgørelsens kapitel 4 og 5.
Løsladelse, som sker efter endt strafudståelse, skal finde sted på et sådant tidspunkt, at den løsladte ved benyttelse af offentlige trafikmidler kan nå til en bopæl her i landet inden straffetidens udløb.
Hvis løsladelsesdatoen falder på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag, kan indsatte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, løslades den nærmest forudgående hele hverdag, i påsken dog også påskelørdag, hvis den pågældende selv ønsker det, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Løsladelsen kan dog højst fremrykkes med 3 dage.
Stk. 3. Fremrykning af løsladelsen efter stk. 1 kan undlades, hvis
undvigelse eller udeblivelse fra udgang har fundet sted inden for de sidste 4 uger før løsladelsesdatoen, eller
der er en bestyrket mistanke om, at undvigelse eller udeblivelse fra udgang tidligere end 4 uger før løsladelsesdatoen har fundet sted med henblik på udnyttelse af adgangen til fremrykning.
Indsatte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, kan løslades indtil 3 dage før løsladelsesdatoen,
hvis det er nødvendigt, for at den pågældende kan påbegynde dokumenteret beskæftigelse eller uddannelse, der er af væsentlig betydning for den pågældendes beskæftigelsesmæssige situation ved løsladelsen,
når det af hensyn til fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold er afgørende nødvendigt, at den pågældende kan betjenes på et offentligt kontor eller hos en offentlig myndighed inden en weekend,
i tilfælde, hvor der ellers ville blive givet tilladelse til udgang med henblik på at besøge en nærtstående person, som er alvorligt syg, at være til stede ved en nærtstående persons begravelse eller besøge nærtstående personer ved vigtige familiebegivenheder, eller
hvis der opstår akut mangel på pladser i en institution.
Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan løslades tidligere i tilfælde, hvor der ellers ville blive givet tilladelse til udgang med henblik på at besøge nærtstående personer, som er alvorligt syge, eller at være til stede ved en nærtstående persons begravelse.
Indsatte, der udstår straf af fængsel i 3 måneder eller derover, kan løslades indtil 5 dage før jul, hvis løsladelsesdatoen falder i tidsrummet fra den 23. december til den 3. januar, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det er en forudsætning for fremrykning af løsladelsen efter stk. 1, at
mindst 2 måneder af straffen er udstået, den dag løsladelsen finder sted,
der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, som gør fremrykning af løsladelsen utilrådelig.
Stk. 3. Fremrykning af løsladelsen efter stk. 1 kan undlades, hvis
undvigelse eller udeblivelse fra udgang har fundet sted i tidsrummet fra den 1. oktober samme år,
der er en bestyrket mistanke om, at undvigelse eller udeblivelse fra udgang før 1. oktober samme år har fundet sted med henblik på udnyttelse af adgangen til fremrykning, eller
den pågældende er udeblevet fra tilsigelse til den aktuelle afsoning uanset tidspunktet herfor.
Afgørelse om prøveløsladelse og spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse i øvrigt træffes af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, jf. dog § 26 og § 28.
Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, § 79 a, stk. 2, og § 79 d, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis
der er uenighed mellem det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, og vedkommende bopælskommune (barnaverndarnevndin) om vilkårsfastsættelsen, jf. § 9, eller
der er uenighed mellem det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, og anklagemyndigheden eller den pågældende politidirektør om, hvorvidt prøveløsladelse skal ske, jf. § 8, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Er der uenighed mellem to kriminalforsorgsområder om vilkårsfastsættelsen, jf. § 6, træffes afgørelsen om, på hvilke vilkår løsladelsen skal ske, af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om prøveløsladelse.
Stk. 3. Afgørelse om prøveløsladelse af indsatte, der er omfattet af stk. 1, træffes efter indstilling fra det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat.
Afgørelse om prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, af dømte, der er på fri fod, og som under straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at to tredjedele af straffetiden, dog mindst to måneder, er udstået ved varetægtsfængslingens ophør, træffes af det kriminalforsorgsområde, hvorfra den dømte er løsladt fra varetægt, jf. dog § 26.
Stk. 2. Afgørelse om prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, af dømte, der under straffesagen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger, der træder i stedet for varetægt (varetægtssurrogat), eller som i anledning af dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen kunne fuldbyrdes, træffes, når to tredjedele af straffetiden er udstået ved disse foranstaltninger, af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende ellers ville være anbragt.
Afgørelse om, hvorvidt indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid, skal løslades på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 e, stk. 1, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat.
Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en indsat skal løslades på prøve, træffes uanset straffens længde endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, og forudgående høring af den pågældende politidirektør, hvis den indsatte er
dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
dømt for politisk motiveret kriminalitet eller
indberettet af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme.
Stk. 3. Det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, kan nægte en indsat, der er omfattet af stk. 2, løsladelse på prøve, medmindre kriminalforsorgsområdet har anmodet den pågældende politidirektør om en udtalelse i henhold til § 8, stk. 2.
Afgørelse om prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, § 79 a, stk. 2, og § 79 d og spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse i øvrigt træffes af det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, jf. dog de tilfælde, der er nævnt i § 26 og § 28, stk. 2, hvor afgørelsen træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet.
Ved kriminalforsorgsområdets behandling af spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, finder § 2, stk. 1, § 2, stk. 2, nr. 1, og § 4, stk. 1, nr. 1, tilsvarende anvendelse.
Ved kriminalforsorgsområdets behandling af spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, finder § 5, § 6, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, samt § 9 tilsvarende anvendelse.
Ved kriminalforsorgsområdets behandling af spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, finder § 10, stk. 1, samt §§ 11-13 tilsvarende anvendelse.
Ved kriminalforsorgsområdets behandling af spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 2, finder § 5, § 6, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, § 9, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, samt §§ 14-16 tilsvarende anvendelse.
Ved kriminalforsorgsområdets behandling af spørgsmål om løsladelse på prøve efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d finder § 5, § 6, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, § 9, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, samt § 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Ved løsladelse af dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, finder § 19, § 21, § 22, nr. 3, samt §§ 23-24 tilsvarende anvendelse.
Løsladelse, som sker efter endt strafudståelse, skal finde sted på et sådant tidspunkt, at afmontering af det elektroniske overvågningsudstyr er sket inden straffetidens udløb.
Afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79 a, § 79 d og § 79 e, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Afgørelser, der er truffet af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 79 a, stk. 1, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 3. En fornyet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk. 1, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, når en indsat,
som udstår fængselsstraf i under 8 år, har udstået yderligere 3 måneder af straffen, siden der af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, blev truffet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse, eller
som udstår fængselsstraf i 8 år eller længere tidsbestemt fængselsstraf, har udstået yderligere 6 måneder af straffen, siden der af det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, blev truffet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse.
Stk. 4. Når en prøveløsladt er genindsat til udståelse af reststraffen, finder stk. 2-3 tilsvarende anvendelse ved afgørelse af et spørgsmål om prøveløsladelse for så vidt angår indsatte, som udstår tidsbestemt fængselsstraf.
Stk. 5. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 6. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende er indsat, eller direktoratet træffer bestemmelse herom.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 939 af 22. juni 2023 for Færøerne om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) ophæves.
/ Ina Eliasen
