Paa derom af Ministeriet for offentlige Arbejder nedlagt allerunderdanigst Forestilling har det under 6te d. M. allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at meddele Holbæk Amtsraad følgende Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Nykjøbing til Holbæk.
VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders
og Goters, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: At Vi efter derom indgivet Andragende i Overensstemmelse med Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894 allernaadigst ville have forundt og bevilget Holbæk Amtsraad Eneret til at anlægge en Jernbane fra Nykjøbing til Holbæk samt til indtil 1ste Januar 1990 at benytte denne til Befordring af Personer og Gods ved Hjælp af Lokomotiver, idet Vi dog ville have Staten forbeholdt Eneret til Jernbanetransporten mellem de Punkter paa Statsbanerne, med hvilke førstnævnte Bane ved Forbindelse med andre Jernbaner maatte komme i Berøring.
Bevillingen meddeles derhos paa følgende Betingelser:
I
Banen bygges som let Lokomotivbane. Indhegning af Banen og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler vil i Regelen kunne bortfalde undtagen paa enkelte stærkt befærdede Punkter.
Angaaende Banens Retningslinie og Bygningsmaade er Bevillingshaveren i øvrigt underkastet vedkommende Ministers Bestemmelse paa Grundlag af de af Bevillingshaveren forelagte fuldstændige Planer til Anlægget.
Endvidere skal Bevillingshaveren være underkastet Ministerens Bestemmelse om Banens forsyning med alt Tilbehør, derunder de til dens første Anlæg fornødne Lokaler for Told-, Post og Telegrafvæsen.
Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbanernes Station ved Holbæk eller for en Medafbenyttelse af denne fastsættes af Ministeren.
Bevillingshaveren er pligtig at meddele Ministeren alle af denne begærte Oplysninger angaaende Tilvejebringelsen af den udover Statskassens Bidrag (jfr. § 14) fornødne anlægskapital. Senest inden 1ste August d. A. skal han derhos godtgøre, at mindst 10 pCt. af denne Del af Anlægskapitalen er til Stede. I modsat Fald er Bevillingen forbrudt.
Ekspropriationen af de til Baneanlægget fornødne Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordningen af 5te Marts 1845. For saa vidt der til Anlægget maatte blive indtaget Grunde, der tilhøre Staten, gives fuldt Vederlag for disse.
Udbetalingen af Erstatninger til de skadelidende, af Diæter og Befordringsudgifter til Medlemmerne af Besigtigelses-, Ekspropriations- og Taksationskommissioner m. v. sker efter nærmere Bestemmelse af Ministeren. Hvis det af denne forlanges, at Udbetalingen skal ske gennem Statskassen, skal Bevillingshaveren være pligtig at stille et Beløb af indtil 30,000 Kr. pr. Mil af Banens Længde til Ministerens Raadighed samt desuden paa Forlangende efterhaanden at udrede det Beløb, som Ministeren anser fornødent til disse Udgifters Dækning, saaledes at Statskassen ingen Sinde kommer til at staa i Forskud hertil for Bevillingshaveren. Skulde denne ikke udrede de saaledes forlangte Beløb inden Udløbet af de Tidsfrister, som Ministeren i saa henseende maatte fastsætte, skal Vor Regering være berettiget til herfor at holde sig til den af Bevillingshaveren stillede Sikkerhed, jfr. § 11, og til at standse Jernbaneanlægget.
Alle Arbejder ved Bygningen af Banen med Tilbehør skulle, for saa vidt ikke anderledes af Ministeren bestemmes, udbydes i Licitation i Henhold til Betingelser, der approberes af Regeringens tekniske Kontrol, jfr. § 7.
Bevillingshaveren er pligtig at drage Omsorg for, at der til Udførelse af disse Arbejder ikkun anvendes indenlandsk arbejdskraft. Undtagelse herfra kan kun finde Sted under særlige Forhold og med udtrykkeligt Samtykke af fornævnte Kontrol.
Uden tvingende Nødvendighed maa der ikke arbejdes ved Anlægget paa Søn- og Helligdage.
Forinden Anlæggets Paabegyndelse skal Bevillingshaveren drage Omsorg for, at alle Arbejderne ved anlægget forsikres mod Ulykkestilfælde under Arbejdet paa en efter Ministerens Skøn fyldestgørende Maade.
Bevillingshaveren er pligtig at underkaste sig samt er ansvarlig for Overholdelsen af de Bestemmelser, som af Ministeren maatte blive trufne til Sikkerhed for Udbetaling af tilgodehavende Løn til arbejderne ved Banens Anlæg.
Ved Anlæggets Udførelse bliver særlig at iagttage:
at ingen af de Fortidsminder, Stendysser, Høje eller Borgpladser, som ligge i den afstukne Jernbanelinie, sløjfes eller afgraves, uden at der forinden i betimelig Tid er givet Direktionen for Nationalmuseet Lejlighed til at foranstalte en planmæssig Undersøgelse af vedkommende Oldtidsminde,
at der saa vidt muligt drages Omsorg for, at ingen Materialier af Jord, Sten eller Grus tages fra Fortidsminder af ovennævnte Art, som ligge i større eller mindre Afstand fra Banelinien, uden at ovennævnte Direktion forinden har afgivet Erklæring om, hvor vidt Mindesmærket fortjener at fredlyses, samt
at alle de Oldsager, der under Arbejdernes Udførelse maatte findes i Jorden, enkeltvis eller samlede, afleveres til den tekniske kontrol for af denne at indsendes til Nationalmuseet, fra hvilket der, saafremt Sagerne beholdes, vil blive udbetalt Finderen en passende Dusør.
Overtrædelse af ovennævnte Forpligtelser vil medføre Bødestraf efter nærmere Bestemmelse af Ministeren.
Til Overholdelse af Orden og Sikkerhed under Banens Bygning vil, saa vidt saadant af Regeringen maatte anses fornødent, blive anordnet et eget Politiopsyn, hvis Indretning nærmere fastsættes af Regeringen, efter at der er givet Bevillingshaveren Lejlighed til at ytre sig herover.
Dette Politis Anordninger inden for Grænserne af dets Omraade og Myndighed skal Bevillingshaveren være pligtig at underkaste sig.
Den almindelige Kontrol fra Regeringens Side med Hensyn til det hele Anlæg og Overholdelsen af de derom gældende Bestemmelser vil blive ført af den af Os beskikkede Kommissarius.
Alle Forhandlinger mellem Regeringen og Bevillingshaveren ske gennem denne Embedsmand. Til ham indsendes saaledes alle Skrivelser og Andragender fra Bevillingshaveren til Regeringen. Kommissarius og de under ham fungerende Medhjælpere skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlægget, og der skal af Bevillingshaveren meddeles Kommissarius alle de Oplysninger, som han maatte fordre. Han skal have Myndighed til at paatale og standse ethvert Foretagende fra Bevillingshaverens Side, som han anser stridende mod de fastsatte Bestemmelser og gældende Love og Anordninger eller uforeneligt med den offentlige Sikkerhed. Hans Paatale i saa Henseende skal uvægerligen tages til Følge, indtil Sagen i fornødent Fald efter Bevillingshaverens Forlangende er afgjort ved Ministerens Resolution.
Udøvelsen af den specielle tekniske Kontrol med Anlægget vil af Ministeren, blive overdragen til en Ingeniør. Til denne har Bevillingshaveren at indsende alle Planer, Tegninger m. v.til Approbation, ligesom i Almindelighed alt, hvad der angaar Arbejdernes Udførelse, vil blive paaset af denne tekniske Kontrol paa Regeringens Vegne i Overensstemmelse med den Instruktion, som af Ministeren gives samme. Alle Planer, Kort og Tegninger skulle indsendes in duplo, hvorefter det ene Eksemplar sendes tilbage til Bevillingshaveren med Kontrollens Paategning.
Den kontrolerende Ingeniør og dennes Medhjælpere Skulle til enhver Tid have fri Adgang til alle Dele af Anlægget og til de Steder, hvor der arbejdes; og der skal af Bevillingshaveren gives dem alle de Oplysninger, som mundtlig eller skriftlig maatte fordres med Hensyn til Anlægget og Arbejderne paa samme m. v. Kontrollen skal have Myndighed til at foretage alle de efter dens Skøn nødvendige Undersøgelser og Prøver med de leverede Materialier, de udførte Arbejder m. m, samt til i dette Øjemed at kræve den fornødne Bistand af Bevillingshaveren. Kontrollen er berettiget til at forkaste de af Bevillingshaveren foreslaaede Konstruktioner eller leverede Materialier, som den anser for uskikkede til Øjemedet, og til at fordre enhver Del af Arbejdet, som den anser for ufyldestgørende, omgjort.
Bevillingshaveren kan indanke de af den tekniske Kontrol givne Paalæg for Ministeren, men er pligtig til, naar saadant forlanges af Kontrollen, foreløbig at rette sig efter dennes Paalæg uden at kunne fordre nogen Erstatning for det herved mulig paaførte Tab.
Anlægget af Banen skal fremmes saaledes, at den i alt væsentligt er færdig og under Iagttagelse af de nedenfor i § 9 givne Forskrifter i sin hele Udstrækning kan aabnes for Driften efter en fuldstændig Driftsplan senest 4 Aar efter denne Bevillings Dato. Saafremt denne Termin ikke iagttages, skal Bevillingen være forbrudt, medmindre det godtgøres, at Terminens Overholdelse er bleven umuliggjort ved Bevillingshaveren utilregnelige Omstændigheder, saasom Naturbegivenheder, Arbejdsstandsninger eller andet deslige.
Banen maa ikke aabnes for Driften, førend Tilladelse dertil er meddelt af Ministeren og der ved anstillede Prøver og Undersøgelser er opnaaet Vished for, at Anlægget med Tilbehør samt det fornødne Driftsmateriel er af god Beskaffenhed og det fornødne Tjenestepersonale tilstrækkelig indøvet.
De ved Førelsen af Regeringens Tilsyn med Banens Anlæg foranledigede Udgifter afholdes af Bevillingshaveren og henregnes ikke til Anlægskapitalen i Henhold til nedenstaaende § 13. Ministeren bestemmer, hvilke Udgifter der henhøre herunder.
Førend nogen Del af Anlægget paabegyndes, skal Bevillingshaveren supplere det inden Bevillingens Udfærdigelse stillede Depositum af 20,000 Kr. til 80,000 Kr. i saadanne Effekter, som Ministeren vil tage for gode. Det saaledes stillede Deposittum skal tjene Regeringen til Sikkerhed for de ovenanførte Betingelsers Opfyldelse, og skulde Regeringen være nødsaget til at gøre sig betalt i samme, skal Bevillingshaveren være forpligtet til under Bevillingens Fortabelse uden Ophold at supplere Sikkerheden til det nævnte Beløb. Den stillede Sikkerhed bliver, for saa vidt den ikke benyttes til Dækning af Statskassens Krav paa Bevillingshaveren, at tilbagebetale, naar hele Anlægget er fuldført og aabnet for Driften overensstemmende med de foranførte Bestemmelser.
Forbrydes Bevillingen, hjemfalde de af Bevillingshaveren deponerede Beløb, jfr. § 11, til Statskassen.
II
Senest 6 maaneder efter Banens Aabning for Driften bliver der af Bevillingshaveren at forelægge Ministeren et fuldstændigt Regnskab over den hele til Anlægget anvendte Anlægskapital, beregnet paa den i fornævnte Lov Nr. 88 af 8de Maj 1894 § 3, 1ste Stykke, ommeldte Maade. For saa vidt Udbetaling af Erstatningsbeløb m.v. i Anledning af de til Baneanlægget fornødne Grunde har fundet Sted gennem Statskassen, jfr. ovenfor § 3, 2det Stykke, bliver dog Regnskabet herover at aflægge ved Kommissarius; imod dette Regnskab, i hvilket der ikke bliver at beregne Bevillingshaveren nogen Rente af de af ham indbetalte Summer, skal han ikke med Retsvirkning kunne fremsætte nogen Indsigelse.
Bevillingshaveren er forpligtet til at give den, der paa Ministerens Vegne reviderer det af Bevillingshaveren aflagte Anlægsregnskab, Adgang til at gennemgaa de ved Anlægget førte Bøger, ligesom han uvægerlig har at meddele alle af Ministeren eller Revisor i øvrigt begærte Oplysninger vedkommende Regnskabet.
Af Statskassen ydes til Baneanlægget et Bidrag, udgørende Halvdelen af den hele til anlægget ifølge aflagt Regnskab bevislig anvendte Anlægskapital (jfr. § 13). Forskud paa Statskassens Bidrag kunne efter Ministerens nærmere Bestemmelse ydes Bevillingshaveren paa dennes Begæring, efterhaanden som Anlægget skrider frem, og i Forhold til Størrelsen af de af Bevillingshaveren alt anvendte Bekostninger paa Anlægget. Endelig Afregning med Hensyn til Bidraget finder Sted snarest muligt, efter at Anlægsregnskabet ved Ministerens Foranstaltning er revideret.
For Statskassens Bidrag til Anlægget efter foranstaaende § 14 bliver der af Bevillingshaveren at udstede særlig Forskrivning, ifølge hvilken Statskassen for sit Bidrag nyder samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller private.
Det er Bevillingshaveren forbudt at optage Laan mod Prioritet i Baneanlægget med Tilbehør, ligesom der efter nærværende Bevillings eventuelle Overdragelse til et Aktieselskab, jfr. § 35, ikke for nogen Del af Aktiekapitalen vil kunne udstedes Fortrinsaktier.
III.
Alle Medlemmerne af Bestyrelsen for Banen saavel som alle ved denne ansatte skulle have dansk Indfødsret og være danske Undersaatter.
Ingen kan ansættes i en overordnet Stilling ved Banen, førend Kommissarii Samtykke til Ansættelsen er erhvervet.
Alle ved Banens Drift ansatte skulle være forsikrede mod Ulykkestilfælde under deres Arbejde paa en efter Ministerens Skøn fyldestgørende Maade.
Tilsynet fra Regeringens Side med Banen efter dens Anlæg samt med dens Drift saavel i økonomisk som i teknisk Henseende føres af Kommissarius overensstemmende med den for ham af Ministeren udfærdigede Instruks.
Anser Ministeren det nødvendigt, kan han derhos beskikke en sagkyndig Mand til at bistaa Kommissarius ved det specielle tekniske Tilsyn med Banen og Driftsmaterieller.
De nævnte Embedsmænd skulle have fri Adgang til Banen og dens Tilbehør samt fri Befordring paa Banen, og Bevillingshaveren skal være pligtig at meddele dem enhver af dem begært Oplysning vedkommende Banen og dens Drift og rette sig efter de af dem givne Paalæg, dog under Rekurs til Ministeren.
Udgifter til det her omhandlede Tilsyn ere Bevillingshaveren uvedkommende.
Bevillingshaveren er underkastet Ministerens Bestemmelse om de fornødne Foranstaltninger til at hindre Ildsvaade paa de til Banen stødende Brandfarlige Arealer.
I øvrigt vil der af Ministeren til Oprettelse af Orden og Sikkerhed for Færdselen paa Banen blive udfærdiget et Politireglement, som bliver uvægerlig at følge under Banens Benyttelse.
Der forbeholdes Ministeren Approbation paa Planen for de ordinære Banetogs Anordning og Gang samt Ret til deri senere at bestemme saadanne Forandringer, som han maatte anse nødvendige eller nyttige.
Paa Banens Takster og Reglementer for Befordring af Personer, Gods og Kreaturer forbeholdes ligeledes Ministerens Approbation.
Samtlige Instrukser og øvrige Reglementer for Tjenesten paa Banen blive at forelægge Kommissarius førend de træde i Kraft. De Forandringer, han maatte fordre foretagne i dem, har Bevillingshaveren at tage til Følge.
Bevillingshaveren er pligtig at erstatte al den Skade, som ved Befordringen paa Banen tilføjes de paa samme befordrede Personer eller Gods eller ogsaa andre Personer eller Genstande, og kan ikkun fri sig for denne Forpligielse ved at bevise, at det enten er den skadelidendes egen Skyld, at han har lidt Skade eller at denne er bevirket ved et uafvendeligt Tilfælde.
I Tilfælde af Overtrædelser fra Bevillingshaverens Side af de for Banens Drift approberede Reglementer, Instrukser m. v. ligesom ogsaa, naar Ulykker maatte indtræffe, der af Ministeren skønnes at være Bevillingshaveren tilregnelige, uden at der dog findes Anledning til offentlig Paatale, kan Ministeren paalægge Bevillingshaveren en Mulkt, som bliver at udrede uden al Rettergang. Dette gælder ogsaa for Overtrædelser af nærværende Bevilling, for saa vidt disse ikke efter Bevillingens eget Indhold maatte medføre yderligere Virkninger.
Bevillingshaveren er pligtig under en Mulkt, hvis Størrelse og Anvendelse bestemmes af Ministeren, stedse at holde Banen med alt Tilbehør i uformindsket og forsvarlig Stand, overensstemmende med de for dens Anlæg og Drift fastsatte Regler. Naar Driften maatte kræve det, skal Ministeren kunne paalægge Bevillingshaveren at udvide Banens Driftsmateriel og Inventar.
For saadanne Forandringer eller Udvidelser af Post-, Telegraf- og Toldvæsenets Lokaler, som efter disses første Indretning maatte blive paalagte Bevillingshaveren, skal han nyde en passende Godtgørelse efter vedkommende Ministers Bestemmelse.
Saavel ved Banens Anlæg som senere under dens Drift skal Bevillingshaveren underkaste sig vedkommende Ministers Fordringer med hensyn til, hvad der skal iagttages i Henseende til Undersøgelse og Transport af toldpligtigt Gods, samt med Hensyn til Afgivelse og Indretning af Vogne for Brev og Pakkeposten.
For Posternes Transport nyder Bevillingshaveren Godtgørelse efter en af vedkommende Minister fastsat Takst.
Bevillingshaveren skal, hvis saadant af Ministeren forlanges, til Jernbanetelegraf anvende Stænger, præparerede efter en af Ministeren angiven Metode og af saadanne Dimensioner, at Statstelegrafens Linier derpaa, om ønskes, kunne anbringes. Hvis Stængerne saaledes af Statstelegrafen benyttes, overtager denne Stængernes Vedligeholdelse for saa lang Tid, som den benytter dem. Telegrafapparaterne, der anvendes, skulle, hvis det af Ministeren forlanges, være af den Konstruktion, som benyttes ved Statstelegrafen, og de dermed forsynede Jernbanestationer skulle paa Forlangende af Ministeren kunne benyttes til offentlig Korrespondance paa Betingelser, der nærmere fastsættes af ham. Saafremt der til Banens Tjeneste maatte blive benyttet Telefonanlæg skal Bevillingshaveren herved være underkastet lignende Bestemmelser, som foran fastsat med Hensyn til Telegrafanlæg.
Det forbeholdes Regeringen i Krigstid at bestemme Betingelserne for Banens Benyttelse til Befordring af Tropper eller til andet militært Øjemed.
For Beskadigelser af Banen m. v. i Krigstilfælde, hvad enten de ske ved Fjenden eller de foretages til Landets Forsvar, paahviler der ikke Statskassen nogen Erstatningspligt.
De Bevillingshaveren tilkommende Rettigheder forblive i øvrigt i Krigstid sikrede i deres fulde Omfang.
Bevillingshaveren skal være pligtig at underkaste sig de Bestemmelser, som af Ministeren maatte træffes med Hensyn til civile og militære Myndigheders Adgang til under Udførelsen af deres Tjenesteforretninger at betræde Banens Terrain.
I det Tilfælde, at Regeringen skulde agte selv at anlægge eller at tillægge andre Bevilling til Anlæg af Jernbaner, der ønskes satte i Forbindelse med den her omhandlede Jernbane, skal Bevillingshaveren være underkastet de Bestemmelser, som i Betingelserne for den gensidige Tilstutning og Drift fastsættes af Ministeren.
Til Sikkerhed for Banens fortsatte og uforstyrrede Drift efter dens Aabning for Færdselen skal Bevillingshaveren være forpligtet til at danne en Reserve- og Fornyelsesfond, svarende til 10 pCt. af Anlægskapitalen (jfr. § 13). Større Fornyelser og Udvidelser af Anlægget med Tilbehør kunne kun med Ministerens Billigelse afholdes af Fonden og kun, for saa Vidt denne derved ikke bringes ned under 5 pCt. af Anlægskapitalen. Naar der er gjort Brug af nogen Del af Fonden, skal den af Banens Overskud bringes op til sin oprindelige Størrelse, førend der kan udbetales Udbytte til Bidragyderne, eventuelt Aktionærerne. Saa længe Fonden ikke er bragt op til 5 pCt. af Anlægskapitalen, skal dertil henlægges 40 pCt. af det aarlige Driftsoverskud, derefter 10 pCt. af samme, indtil Fonden er bragt op til 10 pCt. af Anlægskapitalen.
Reserve- og Fornyelsesfonden gøres rentebærende efter en Ministeren af Bevillingshaveren forelagt Plan.
Alle Fonden tilhørende Værdipapirer skulle forsynes med Paategning af Kommissarius om deres Bestemmelse.
Hvert Aar inden en af Ministeren fastsat Frist skal til dennes Approbation indsendes af Bevillingshaveren et Overslag over Banens Drift i det paafølgende Driftsaar, dette beregnet saaledes, som af Ministeren nærmere bestemmes. De Forandringer, som Ministeren foretager i Budgettet, er Bevillingshaveren pligtig at tage til Følge, ligesom han er uberettiget til uden Ministerens Approbation at afholde Udgifter, som ikke have Hjemmel i det approberede Budget, eller at overskride de deri opførte Summer.
Senest 3 Maaneder efter Udgangen af hvert Driftsaar har Bevillingshaveren at indsende til Ministeren et i Henhold til det approberede Budget affattet, specificeret og dokumenteret Regnskab over Banens Indtægter og Udgister i det forløbne Driftsaar. Forinden dette Regnskab ved Ministerens Foranstaltning er revideret og befundet rigtigt, kan intet Udbytte udbetales.
IV.
Bevillingshaveren skal være uberettiget til uden Ministerens Samtykke:
Bevillingshaveren er forpligtet til at underkaste sig alle de almindelige Love og Anordninger, som for Tiden ere eller herefter maatte blive gældende for Jernbaners Anlæg og Drift i Kongeriget Danmark.
Bevillingshaverens Værneting er den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn.
V.
Der tilstaas Bevillingshaveren følgende Rettigheder og Begunstigelser med Hensyn til det her omhandlede Anlæg:
VI.
Efter 25 Aars Forløb fra Banens Aabning i hele sin Udstrækning skal Staten være berettiget til at overtage Banen med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser enten mod Udredelsen af et Vederlag lig det tyvedobbelte af Gennemsnittet af Banens Nettoudbytte i de sidste 3 Åar, der gaa forud for det Aar, i hvilket den forlanges overdragen til Staten, eller mod Udredelsen af en Sum, der svarer til den Kapital, som bevislig er anvendt til Anlægget af Banen. Der forbeholdes Staten Valget mellem disse to Overdragelsesmaader, og kan der i begge Tilfælde efter uvillige Mænds Skøn fradrages i Vederlaget et passende Beløb, saafremt Banen med Tilbehør ikke paa Overdragelsens Tid i enhver Henseende findes i fuldstændig og vel vedligeholdt Stand.
Regeringen skal imidlertid være berettiget til inden det ovennævnte Tidspunkt at fordre Banen overdragen efter de ovenanførte Bestemmelser, saafremt Driften uden uafvendelig Nødvendighed og uden Regeringens Samtykke afbrydes, ligesom Regeringen i et saadant Tilfælde ogsaa skal være berettiget til at etablere en midlertidig Drift for Bevillingshaverens Regning og paa hans Risiko og vedblive dermed, indtil Bevillingshaveren paa fyldestgørende Maade godtgøre at være i Stand til selv at fortsætte Driften. Mod det af Regeringen for den midlertidige Drift aflagte Regnskab kan der ikke med Retsvirkning rejses nogen Indsigelse af Bevillingshaveren.
I Tilfælde af Meningsulighed mellem Ministeren og Bevillingshaveren om, hvorledes Banens Nettoudbytte skal beregnes, skal Sagen i Mangel af mindelig Overenskomst afgøres ved Voldgift. I dette Øjemed vælger hver af Parterne en Voldgiftsmand. Naar disse Mænd blive enige om en Afgørelse, er denne forbindende for begge Parter, men blive de ikke enige, tilkalder Ministeren en i de paagældende Forhold særlig kyndig Mand, ved hvis Afgørelse det da skal have sit endelige Forblivende. Denne skal ved sin Afgørelse ikke være bunden til at tage en af Parternes Paastande til Følge eller til at vælge mellem de tvende Voldgiftsmænds Kendelser. Ved Voldgiftskendelsen bestemmes det tillige, hvilken af Parterne der skal bære Udgifterne ved Voldgiften.
Nærværende Bevilling skal det staa Bevillingshaveren frit for at overdrage til et Aktieselskab, der i saa Fald indtræder i alle de Bevillingshaveren tilkommende Rettigheder og paahvilende Forpligtelser. Dog forbeholdes det Ministeren efter Forslag af Bevillingshaveren at fastsætte de fornødne Bestemmelser for et saadant Selskab og derunder Regeringens Andel i og Kontrol med Bestyrelsen af Selskabets Anliggender, Banens og Driftens Bestyrelse samt Aktiebreves Udstedelse, i hvilken sidste Henseende det særlig bliver at iagttage, at Regeringens Samtykke udkræves til Aktiekapitalens Forøgelse og til Udstedelsen af nye eller forandrede Aktier.
Senere Overdragelser af Bevillingen kunne kun finde Sted med Ministerens Samtykke.
Med Hensyn til Bevillingens Fortolkning skal Bevillingshaveren være underkastet Ministerens Kendelse.
Hvorefter alle vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 6te Maj 1896.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)
/ Hørring.
hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Hørring.
/L.E. Wulff.
Officielle noter
Ingen
