Domstolenes internationale kompetence til at behandle sager om ægteskab, dvs. sager om separation og skilsmisse samt om omstødelse
af ægteskab og om et ægteskabs beståen, findes i § 448 c i retsplejeloven.
Efter § 448 c, stk. 1, i retsplejeloven kan sag om ægteskab, dvs. om separation, skilsmisse omstødelse af et ægteskab eller et
ægteskabs beståen, behandles her i riget, såfremt sagsøgte har bopæl her, eller sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i
de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her. Sagen kan endvidere behandles her i riget, hvis sagsøgeren er dansk
statsborger, og det godtgøres, at sagsøgeren på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor
sagsøgeren har bopæl, eller hvis begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter sig indbringelse for dansk
domstol. Endelig kan sagen behandles her i riget, hvis skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for
de sidste fem år.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan sag om separation og skilsmisse mellem to personer af samme køn også behandles her i riget, når
ægteskabet er indgået her, og ingen af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn,
der svarer til den danske.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen også kan indbringes for retten her i riget,
når ægteskabet er indgået her.
Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat. Danmark har
indgået en overenskomst, der er omfattet af denne bestemmelse. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om Overenskomst mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring i konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar
1931, jf. bekendtgørelse (C) nr. 323 af 28. december 1931 (Den Nordiske Ægteskabskonvention). Overenskomstens artikel 7, 8 a og 9,
der indeholder bestemmelser om international kompetence i separations- og skilsmissesager, blev ændret ved nordisk overenskomst af
6. februar 2001 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om
ægteskab, adoption og værgemål, jf. bekendtgørelse (C) nr. 34 af 28. november 2002.
§ 448 c i retsplejeloven giver ikke ægtefællerne mulighed for at aftale, at en sag om separation eller skilsmisse m.v. skal
behandles i Danmark, selvom betingelserne i bestemmelsen ikke er opfyldte, heller ikke selvom betingelserne var opfyldte ved
aftalens indgåelse. En anmodning om separation eller skilsmisse kan derfor ikke behandles i Danmark, hvis kompetencebetingelserne
ikke er opfyldt, selvom modparten ikke protesterer mod kompetencen. En parts stiltiende accept af kompetence kan således ikke
danne grundlag for kompetence.
Det bemærkes, at begrebet bopæl i § 448 c i retsplejeloven fortolkes som domicil. Ved domicil forstås efter dansk ret den stat
eller det territoriale retsområde, hvor en person har bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste
uden hensigt til, at opholdet kun skal være rent midlertidigt. Domicilbegrebet består af et objektivt og et subjektivt element. I
retspraksis lægges vægt på de faktiske omstændigheder og parternes erklæringer om hensigten med og udstrækningen af opholdet i et
bestemt land. Dette betyder bl.a., at man kan opretholde sit domicil i Danmark, selv om man bliver udstationeret til et andet land
og i den forbindelse opgiver sin bopæl i Danmark. Eksempelvis har danske diplomater domicil i Danmark, selvom de i flere år er
udstationeret på ambassader i andre lande. Efter dansk ret kan man kun have ét domicil.
Nyt domicil kan efter dansk ret opnås, i nogle tilfælde øjeblikkeligt, ved at tage ophold i en anden stat i den hensigt at være
der varigt, eller i det mindste i den hensigt at opholdet ikke er midlertidigt. I dansk ret kan domicil ophøre, uden at et nyt
domicil etableres. Det er således muligt at være uden domicil.
Danske myndigheders internationale kompetence efter § 448 c i retsplejeloven fastlægges i udgangspunktet efter forholdene på
tidspunktet for sagens start i Statsforvaltningen, dvs. ved Statsforvaltningens modtagelse af den pågældende anmodning. Den
omstændighed, at forholdene ændres under Statsforvaltningens eller domstolenes behandling af en ægteskabssag, f.eks. at en part
flytter fra Danmark, medfører således ikke, at der ikke længere er international kompetence til at behandle sagen i Danmark. I
relation til sager, som Statsforvaltningen indbringer for retten efter § 43 i ægteskabsloven, er det afgørende for rettens
vurdering af spørgsmålet om international kompetence således forholdene ved Statsforvaltningens modtagelse af den pågældende
ansøgning, og ikke forholdene på indbringelsestidspunktet.
Det foreslås, at bestemmelserne i § 448 c i retsplejeloven med sproglige moderniseringer, men uden indholdsmæssige ændringer,
videreføres som § 448 f
i retsplejeloven. idet det bemærkes, at forslaget til Familieretshusloven og de foreslåede ændringer af kapitel 42 i
retsplejeloven ikke medfører behov for indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Det bemærkes, at efter § 43 a, stk. 1, i ægteskabsloven kan Statsforvaltningen behandle en ansøgning om separation eller
skilsmisse, hvis betingelserne i § 448 c, stk. 1, 2 og 4, i retsplejeloven er opfyldte. Ved lovforslagets § 2, nr. 16, foreslås
henvisningen i § 43, stk. 1, i ægteskabsloven til § 448 c, stk. 1, 2 og 4, i retsplejeloven ændret således, at der i bestemmelsen
i stedet henvises til den foreslåede bestemmelse i § 448 f i retsplejeloven. Det foreslås videre, at anvendelsesområdet for § 43
a, stk. 1, i ægteskabsloven udvides således, at bestemmelsen også omfatter sager om omstødelse af ægteskab og om et ægteskabs
beståen. Samtidigt foreslås det, at § 43 a, stk. 2, ophæves.
