LBK nr 1389 af 01/11/2010
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om øen Saltholms stilling i kommunal henseende og om ordningen af forholdet mellem øens ejere indbyrdes § 2
Den for St. Magleby og Dragør Kommuner hidtil anerkendte Ret til paa samme Maade som Taarnby Kommune at inddrage det til Grundejendomme i Kommunen henhørende Saltholmshartkorn under den almindelige kommunale Beskatning opretholdes.
Stk. 2. Øens Beboere skal derimod udelukkende henhøre til Taarnby Kommune og være undergivne de for denne i Almindelighed gældende Love og Vedtægter, forsaavidt disse ikke er forandrede ved nærværende Lov.
Stk. 3. Enhver af Kommunerne skal være berettiget til at benytte den Del af Saltholmens Ejendomsskyldværdi, der svarer til dens Grundejeres samlede Hartkornsandel eller Græsningsret, som Grundlag for Paaligning af sådanne Skatter, som i Almindelighed lignes i Kommunen paa faste Ejendommes Værdi.
Stk. 4. Ingen af Kommunerne kan kræve Erhvervsskat i Henhold til § 10 i Lov Nr. 85 af 15. Maj 1903 af Indtægter af de græsningsberettigede Grundejeres Andele i Saltholmen.