LBK nr 1184 af 15/08/2022
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om visse naturskader § 6
Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb eller søer eller tørke fratrækkes følgende selvrisiko:
-
For skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum 5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.
-
For skader på fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 10 pct. Selvrisikoen udgør minimum 10.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
-
For skader på erhvervsejendomme er selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
-
For skader på privat løsøre placeret i ejendomme til helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum 5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.
-
For skader på privat løsøre placeret i fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum 5.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.
-
For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14 pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.
Stk. 2. Der betales ikke selvrisiko af udgifter til skadesbegrænsning.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af selvrisiko.