Bekendtgørelse af lov om visse naturskader § 26

Stk. 1 svarer til § 8, stk. 1, i stormflodsloven.

Stk. 2 svarer til § 8, stk. 2, i stormflodsloven. Dog foreslås det beløb, der skal betales i månedlig rente, såfremt afgiften ikke betales rettidigt, forhøjet fra 10 til 20 kr. som en parallel til forhøjelsen af selve afgiften.

Stk. 3 svarer til § 8, stk. 3, i stormflodsloven.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til § 9 i stormflodsloven.

Til § 28

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, er i anmærkninger til de årlige Finanslove tillagt en forpligtelse til at » udgøre et afbalancerende element i landets samlede skovbrugserhverv samt medvirke til at mindske behovet for import af udenlandsk træ«.

I en stormfaldssituation er et væsentligt virkemiddel hertil lagring af betydelige mængder af det mest værdifulde træ. Dels mindsker dette udbuddet i en periode, hvor markedet er overforsynet med råtræ, dels sikrer det, at den hjemlige træindustri kan forsynes med råvarer i den tid, der følger efter et stormfald, og hvor udbuddet fra de stormfaldsramte skove mindskes. Lagring medvirker således til en roligere afvikling af stormfaldet, som både mindsker tabet for private skovejere og tilgodeser industriens behov.

Til § 29

Med henblik på at skabe mulighed for at forbedre det eksisterende målernet til stormflodsvarsling og forbedre det grundlag, hvorpå Stormrådet træffer sine beslutninger om erstatning, foreslås det, at der bliver mulighed for af stormflods- og stormfaldspuljen at afholde de udgifter, der er nødvendige for etablering af nye vandstandsmålere, og de udgifter, der i Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut er forbundet med varsling af stormflod i det danske område og med et forbedret grundlag for bistand til Stormrådet.

Baggrunden for forslaget er et svar fra erhvervsministeren til Folketingets Erhvervsudvalg i folketingssamlingen 1995-96 (spm. 61, alm. del - bilag 136) hvori erhvervsministeren oplyste, at ministeren ville tage initiativ til at forbedre det eksisterende målernet, når en arbejdsgruppe havde undersøgt forholdene omkring antallet af pålidelige målere i danske farvande. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med en indstilling om, at det eksisterende målernet forbedres af hensyn til Stormflodsrådets arbejde med opstilling af et antal nye vandstandsmålere.

Det er afgørende for Stormrådet at have et dækkende og pålideligt grundlag for at træffe beslutning om stormflod. Efter den gældende lov beslutter Stormflodsrådet, om der har været stormflod i et område på grundlag af en udtalelse fra Kystinspektoratet. Rådet ser også på de faktiske forhold ved stormfloden. Der kan derfor indgå flere forhold end Kystinspektoratets udtalelse. Rådet har på denne baggrund overvejet muligheden for at forbedre grundlaget. Det gælder både Kystinspektoratets eget grundlag, og det som inspektoratet indhenter fra bl.a. offentlige institutioner (Danmarks Meteorologiske Institut og Farvandsvæsenet) og lokale myndigheder. Kystinspektoratets udtalelser bygger dels på de ekstreme vandstande, der registreres ved højvande, dels på eksisterende statistikker om vandstande. Det varierer meget, hvor pålidelige de målte vandstande er. Det afhænger bl.a. af målerens kvalitet.

Der har hidtil været et udbygget varslingssystem for Nordsøen, hvilket har været til gavn for beboere og virksomheder langs vestkysten, mens varslingssystemet for de indre danske farvande er mindre udbygget. Grundlaget kan således udbygges ved at forbedre det statistiske grundlag og forøge antallet af vandstandsmålere.

En arbejdsgruppe vedrørende Oceanografi bestående af repræsentanter for Danmarks Meteorologiske Institut, Farvandsvæsenet og Kystinspektoratet har behandlet problemstillingen omkring pålidelige vandstandsmålere i de indre danske farvande. Det var arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for forbedring af det eksisterende målernet primært af hensyn til Stormflodsrådets arbejde, men i øvrigt for at forbedre den generelle overvågning af aktuelle vandstande i de danske farvande. Gruppen har på denne baggrund foreslået, at der etableres 9 nye vandstandsmålere, som er markeret på vedlagte bilag.

Indhøstede erfaringer fra de seneste storme omkring årsskiftet 1999/2000 kunne derudover tyde på, at der vil være behov for yderligere vandstandsmålere i Limfjorden og Isefjorden. Dette spørgsmål vil blive behandlet mellem de ansvarlige interessenter på et senere tidspunkt.

Da Aabenraa kommune i mellemtiden selv har bekostet opstilling af én ny vandstandsmåler, er behovet for tiden 8 nye vandstandsmålere, hvoraf én måler dog ikke skal opstilles men anvendes som reservemåler til udskiftning ved reparation af målerne.

Samtidig er der behov for at få dækning for udgifterne i Kystinspektoratet til etablering og drift af de nye målere til brug for stormflodsvarsling samt forbedret grundlag for udtalelser til Stormrådet, idet der ikke i bevillingen til Kystinspektoratet er afsat midler hertil. Såfremt midlerne ikke tages af stormflods- og stormfaldspuljen, vil målerne ikke kunne anskaffes og drives til brug for Stormrådet.

Endvidere foreslås, at udgiften til drift af Kystinspektoratets eksisterende anlæg for så vidt angår brug af anlæggene til henholdsvis stormflodsvarsling og som grundlag for Kystinspektoratets udtalelser bliver dækket af stormflods- og stormfaldspuljen. Udgiften til stormflodsvarslingen er skønnet til en årlig fast udgift på 1,6 mio. kr. samt en ekstra udgift på 0,5 mio. kr. pr. stormflod.

Kystinspektoratet forventer, at etableringsudgiften til 8 nye målere vil udgøre 0,5 mio. kr. som en engangsudgift. Derefter skønnes udgiften til drift af målere og edb-udstyr på årsbasis at udgøre 0,4 mio. kr. Honorering af den tid, som medgår til udtalelser til Stormrådet, skønnes på grundlag af et gennemsnit for de seneste år at blive ca. 0,1 mio. kr. Denne honorering vil ske efter regning i forhold til tidsforbruget det enkelte år. Antallet af udtalelser vil afhænge af antallet af stormflodssituationer. Eventuel øvrig bistand til Stormrådet vil ligeledes blive afregnet i forhold til forbrugt tid.

Der er endvidere behov for, at udgifterne ved Danmarks Meteorologiske Instituts bearbejdning af de indsamlede og forøgede data til brug for stormflodsvarslingen bliver dækket, herunder udvikling af systemer til forbedring af varslingen, idet der ikke i bevillingen til DMI er afsat midler til et sådant arbejde. Såfremt midlerne ikke tages af stormflods- og stormfaldspuljen, vil det ikke være muligt for DMI at udføre dette arbejde til brug for Stormrådet.

Endvidere foreslås, at udgiften til drift af Danmarks Meteorologiske Instituts eksisterende anlæg for så vidt angår brug af anlæggene til stormflodsvarsling bliver dækket af stormflods- og stormfaldspuljen. Danmarks Meteorologiske Institut forventer, at udgiften vil udgøre 7,3 mio. kr. på årsbasis bestående af 1,1 mio. kr. vedrørende de nye målere mm., og 6,2 mio. kr. for så vidt angår de eksisterende anlæg mm.

Eventuel bistand i øvrigt fra Danmarks Meteorologiske Institut til Stormrådet vil blive honoreret efter regning.

Virkningen af et forbedret varslingssystem for stormflod er, dels at muligheden for at forebygge og begrænse skader bliver større, og dels at grundlaget for erstatninger, hvor er sket skader, bliver mere sikkert. Det forbedrede varslingssystem må således forventes at kunne bidrage til, at samfundsværdier ikke går tabt, og i tilfælde hvor der er sket skader på fast ejendom og løsøre, at spørgsmålet om erstatninger efter denne lov bliver baseret på et mere velfunderet grundlag.

I stk. 1 fastslås Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts ansvar for stormvarslingen.

Med stk. 2 foreslås, at udgifterne ved stormflodsvarslingen afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen. Det er endvidere præciseret, at Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts bistand til Stormrådet ligeledes afholdes af puljen.

De anlæg, hvis anskaffelse og drift vil være omfattet af den foreslåede ordning, omfatter primært vandstandsmålere, men det kan ikke udelukkes, at andre tekniske installationer, f.eks. til brug for transmission af data fra målerne, vil komme på tale. Ud over drift af vandstandsmålerne indgår almindelig overvågning af varslingssystemet.

Udvikling af forbedrede varslingssystemer er en løbende proces, hvor de erfaringer, der gøres fra det udvidede varslingsområde, skal bruges til udvikling af et dynamisk varslingssystem for de indre farvande. Der er således tale om en udvidet administration af det eksisterende system.

Med stk. 3 foreslås det, at hvis der er anledning til at ændre varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, kan der justeres i de skønnede årlige omkostninger, der skal dækkes af stormflods- og stormfaldspuljen. Det foreslås derfor, at ændringer, der har betydning i forhold til den betaling, der skal ydes af stormflods- og stormfaldspuljen, skal godkendes af Stormrådet efter indstilling fra Trafikministeriet og Økonomiministeriet. Efter en justering ændres a conto-udbetalingerne, således at udbetalingen svarer til halvdelen af det nye skøn for de årlige faste udgifter i de to institutioner.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til § 14 i stormflodsloven.

Til § 31

Stk. 1, nr. 1, svarer til § 15, stk. 1, nr. 2 i stormflodsloven. Når der i stk. 1, nr. 1, kræves grov uagtsomhed, mens der i de øvrige stykker kræves simpel uagtsomhed, så skyldes det, at den nuværende stormflodslov foreskriver grov uagtsomhed, mens der på tilskudsområdet, jf. Skovloven, er fundet behov for også at kunne straffe simpel uagtsomhed.

Stk. 1, nr. 6, giver hjemmel til, at den som undlader at tegne en lovpligtig basisforsikring mod stormfald, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., kan straffes med bøde.

Den resterende del af bestemmelsen angår straf vedrørende tilskud og svarer til bestemmelserne i Skovloven herom.

Stk. 4 angår straf vedrørende tilskud og svarer til bestemmelserne i Skovloven herom. Forældelsesfristen på 5 år, som er en fravigelse af straffelovens almindelige 2 års forældelse, er begrundet i, at mange overtrædelser af Skovloven først kommer til tilsynsmyndighedernes kendskab mere end 2 år efter, at de er begået, bl.a. fordi tilsynet sker stikprøvevis.

Til § 32

ad stk. 1

Det er regeringens opfattelse, at loven skal notificeres over for Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens art. 88, stk. 3, om statsstøtte. Loven vil først kunne træde i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt lovens forenelighed med EU-retten. Det foreslås derfor, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Da der er tale om en hel ny affattelse af lov nr. 340 af 6.juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod, foreslås det samtidig, at denne lov ophæves.

ad stk. 2

Da der som tidligere nævnt i forhold til Danmarks Meteorologiske Institut allerede er budgetteret med den forventede indtægt på FL 2000, og da loven først vil kunne sættes i kraft efter notifikation over for Europa-Kommissionen, foreslås det, at der i relation til § 29, stk. 2, sker dækning af udgifter tilbage til 1. januar 2000.

Til § 33

ad stk. 1

Bestemmelsen fastsætter overgangsbestemmelser, der sikrer, at der efter en hasteprocedure kan udbetales tilskud efter loven i forbindelse med det stormfald, der fandt sted den 3. 4. december 1999.

Der vil også kunne ydes tilskud i forbindelse med skader forårsaget af stormen den 28.-29. januar 2000, selvom dette stormfald ikke i sig selv opfylder de kriterier, som lovforslaget opstiller for »katastrofelignende situationer«.

For så vidt angår kravet om tegning af en basisforsikring, vil det på grund af behovet for gennemførelsen af et EU-udbud på dette område ikke være sandsynligt, at produktet vil kunne udbydes allerede på tidspunktet for ansøgning om tilskud. Den enkelte skovejer vil derfor kunne opfylde kravet om tegning af basisforsikring ved - i forbindelse med indsendelse af ansøgning om tilskud - at give tilsagn om at ville tegne en basisforsikring, når en sådan bliver udbudt. Hvis dette ikke efterfølgende sker, vil beløbet skulle tilbagebetales.

På grund af ønsket om hurtigst muligt at kunne udbetale tilskud til oprydning, må det forudses, at det kan opstå »flaskehalsproblemer«, for så vidt angår pålæggelse af fredskovspligt. Det foreslås derfor som overgangsbestemmelse, at fredskovspligten blot skal være pålagt senest ved udbetaling af sidste rate af tilskuddet.

ad stk. 2

I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 vil anmeldelse og ansøgning om tilskud skulle sendes til Skov- og Naturstyrelsen, ligesom Skov- og Naturstyrelsen vil skulle fastsætte tilskudssatser og udbetale tilskuddene. I øvrigt vil proceduren være som beskrevet i bemærkningerne til § 16, stk. 3.

ad stk. 3

Det foreslås, at det i forbindelse med stormfaldet efter orkanen den 3. 4. december 1999 er miljø- og energiministeren, der udbetaler a conto-beløbet af 1. rate.

ad stk. 4

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen har med de begrundelser, der er anført til lovforslagets § 28 påbegyndt forhandlinger med danske træindustrier om etablering af vandlagring af nåletræstømmer.

Til § 34

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

---

Bilag 1