Bekendtgørelse af lov om visse naturskader § 12

ad stk. 1

    Der skal være opfyldt to grundlæggende betingelser, for at der kan opnås tilskud efter denne ordning. Arealet skal være fredskovspligtigt, og det skal være omfattet af en basisforsikring.

    Kravet om, at arealet skal være fredskovspligtigt, udspringer af, at tilskuddet finansieres af offentlige midler. Der sker således en væsentlig samfundsmæssig investering i gentilplantning af de stormfældede skove, og samfundet betinger sig derfor en sikkerhed for, at der kommer blivende skov ud af investeringen. Tilsvarende er der også krav om fredskovspligt, når der ydes tilskud til privat skovrejsning.

    At tilskuddet kun ydes til fredskovsarealer skyldes desuden, at der på disse arealer efter Skovloven vil være en forpligtelse til oprydning og gentilplantning af arealet efter stormfald. En tilsvarende forpligtelse gælder ikke for ikke-fredskovspligtige arealer, der rammes af stormfald.

    I forbindelse med lovens anvendelse på stormfaldet den 3. 4. december 1999 kan ikke-fredskovspligtige arealer noteres som fredskovspligtige i forbindelse med ansøgning om tilskud, hvis arealet i øvrigt opfylder Skovlovens betingelser for pålæggelse af fredskovspligt. Hovedparten af de stormfaldsramte skove er fredskovspligtige.

    Den anden betingelse for at modtage tilskud er, at skoven er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Enhver privat ejer af fredskovspligtige arealer skal inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, jf. stk. 5, have tegnet en sådan forsikring. Ejeren af fredskovspligtige arealer under 5 ha skal også have tegnet en forsikring inden en frist fastsat af økonomiministeren, hvis de fremover vil kunne modtage tilskud efter loven, selv om der ikke er pligt efter loven til at tegne en sådan forsikring. Ved en kontrol af en sag om tilskud til stormfald skal ejeren kunne dokumentere, at der er tegnet en basisforsikring.

    Arealet skal, for at der kan opnås tilskud til det, senest være fredskovspligtigt på tidspunktet for udbetaling af tilskuddet. Arealer, der ved lovens ikrafttræden ikke er fredskovspligtige og ikke er ramt af stormfald, og som derfor ikke har anledning til at søge tilskud i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999, udelukkes således ikke fra ved et senere stormfald at opnå tilskud. Det kræves dog, jf. stk. 3, at arealet forsikres inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren.

    Et areal, der pålægges fredskovspligt, skal opfylde Skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det kan derfor blive nødvendigt at stille en række vilkår, når der pålægges fredskovspligt på ikke-fredskovspligtige skove.

    Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift vil normalt kun blive omfattet af fredskovspligten, når de indgår som enklaver i det skovareal, der skal pålægges fredskovspligt. Sådanne arealer må efter Skovloven højst udgøre 10 pct. af skovens areal. Der kan dog, såfremt særlige grunde taler for det, gives en tilladelse til at fravige denne bestemmelse.

    I de tilfælde, hvor der ønskes lagt fredskovspligt på skove, som ønskes omfattet af stormflods- og stormfaldsloven, vil der kunne være tale om sådanne særlige grunde, der giver mulighed for efter Skovloven at give en frist frem til f.eks. 1. juli 2010 til at nedbringe eksisterende arealer i kort omdrift, så de ikke overstiger 10 pct. af skovens areal. Det forudsættes, at der er tale om arealer i kort omdrift, der er anlagt inden 1. januar 2000. Arealer i kort omdrift, der er beliggende som »udposninger« i forhold til skoven, vil normalt ikke skulle omfattes af fredskovspligten.

ad stk. 2

    I forbindelse med høje vindstyrker, typisk ved storm og orkan, vil der være risiko for, at træer i skove vælter eller knækker. Situationen betegnes som stormfald, og der skelnes traditionelt mellem fladefald og spredte enkelttræsfald.

    Hjælpen i medfør af denne lov retter sig mod større arealer med fladefald. Fald af enkelttræer skaber ikke nødvendigvis behov for gentilplantning. Spredte fald af enkelttræer fordelt over store arealer giver derfor normalt ikke katastrofemæssige problemer for skovdriften og påvirker ikke de samfundsmæssige goder ved skovene mærkbart.

ad stk. 3

    Betingelsen om tegning af en forsikring som forudsætning for tilskud gælder, uanset om skoven er fredskovspligtig eller ej. For arealer, der ikke er fredskovspligtige ved lovens ikrafttræden, skal der således også tegnes en basisforsikring mod stormfald inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, som betingelse for, at der senere kan ydes tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen til stormfald på arealet.

    Hvis en ejer af ikke-fredskovspligtig skov ikke tegner basisforsikring for sin skov inden den nævnte frist, kan han ikke senere blive omfattet af loven. Hvis der var en sådan mulighed for at fortryde, ville en ejer kunne spekulere i at melde sig til og fra ordningen, og det ville stride imod det solidaritetsprincip, som ordningen i øvrigt bygger på. Det synes imidlertid ikke rimeligt, at en ny ejer af arealet skal være udelukket fra at blive omfattet af loven, hvis han ønsker at være omfattet.

ad stk. 4

    I forbindelse med tilplantning med skov efter lovens ikrafttræden forekommer flere forskellige situationer. Ved tilplantning med tilskud fra staten (tilskud til privat skovrejsning) pålægges arealet automatisk fredskovspligt. Det er i den forbindelse ejerens ansvar at sikre, at der er tegnet en basisforsikring mod stormfald i forbindelse med noteringen af fredskovspligten. Ved private tilplantninger, hvor der ikke pålægges fredskovspligt, er det ejerens eget valg, om der tegnes en basisforsikring mod stormfald. For at kunne modtage tilskud til stormfald skal skoven dog være dækket af en basisforsikring mod stormfald senest på det tidspunkt, hvor skoven udsættes for stormfald. Ejeren kan altså frit vælge, fra hvilket tidspunkt han ønsker skoven forsikret, men hvis den ikke er forsikret på tidspunktet for en stormfaldshændelse, vil der ikke kunne opnås tilskud efter denne lov.

    For arealer, hvor fredskovspligten ophæves, bortfalder kravet om basisforsikring mod stormfald samtidigt.

ad stk. 5

    Det ligger ikke på nuværende tidspunkt klart, hvornår der kan tilbydes en forsikring med det indhold, som beskrives i stk. 1. Da forsikring er lovpligtig for fredskovspligtige arealer, og da ikke alle disse er ramt at stormfald og derfor ikke har umiddelbar anledning til at lade sig forsikre for at få udbetalt tilskud, må der fastsættes en frist for, hvornår de senest skal være forsikret. En sådan kan ikke fastsættes, før muligheden for at tegne en forsikring er til stede. Det foreslås derfor, at fristen fastsættes ved bekendtgørelse af økonomiministeren, og det forudsættes, at fristen bliver på 6 måneder, efter at forsikringen kan tegnes. Det forventes, at muligheden for at tegne forsikring foreligger inden udgangen af år 2000.

    For de arealer, der ikke har pligt til at forsikre sig, men som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, fastsættes en lignende frist for at tegne forsikring. Indtil denne frist er udløbet, vil ikke blot de arealer, der er omfattet af stormfaldet den 3. 4. december, men også arealer, der omfattes af senere stormfaldshændelser, jf. lovens § 2, stk. 2, være omfattet af lovens muligheder for tilskud til gentilplantning mv.