Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. § 19a

a) Efter § 17 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, herunder fastsætte regler om at afgørelser kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om klagefrist.

    Reglen i § 19 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 17 i nævnte lov, idet der dog i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om remonstration, dvs. adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

    Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 17 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

    I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 30 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for fødevareministeren.

    I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 11 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 114 fastsat regler om, at amtskommunernes afgørelser kan påklages til Strukturdirektoratet. Klagefristen er 4 uger. Amtsrådet har adgang til remonstration, idet klager, der umiddelbart kan afgøres til klagers fordel, uanset klagen kan afgøres af amtsrådet. Efter § 115 i nævnte bekendtgørelse kan Strukturdirektoratets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

    I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 36 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, er der i § 17 fastsat regler om, at en afgørelse truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    b) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

    I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 1, stk. 2, fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser kan påklages til fødevareministeren.

    c) Efter § 26 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan afgørelser truffet af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger påklages til fødevareministeren. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at klage skal have opsættende virkning. I tilfælde af delegation til et direktoratet under Fødevareministeriet kan ministeren fastsætte regler om klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

    Reglen i § 19 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 26 i nævnte lov, idet der dog i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om remonstration, dvs. adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage samt adgang til at begrænse en klage til retlige spørgsmål. Samtidig er der ikke udtrykkelig hjemmel til at tillægge en klage opsættende virkning.

    d) Efter § 8, stk. 2, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder regler om, at afgørelser truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 2, stk. 4, fastsat regler om, at en afgørelse truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    e) I § 13, stk. 4 og 5, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er det fastsat, at afgørelser truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond, Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet kan indbringes for fødevareministeren. Det er endvidere bestemt, at ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, er der i § 26 fastsat regler om, at afgørelser truffet af Finansstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Finansstyrelsens afgørelser vedrørende uddannelseskrav, jf. §§ 7 og 9 i nævnte bekendtgørelse, indbringes for Strukturdirektoratet. I § 27 i nævnte bekendtgørelse er der fastsat regler om, at Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelser kan indbringes for Finansstyrelsen.

Til stk. 1

    Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder fastsættelse af klagefrist og krav til klagens form og indhold.

    Med bestemmelsen skabes der endvidere hjemmel til at fastsætte regler om genvurdering (remonstration), dvs., at den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, kan genvurdere afgørelsen efter indgivelsen af en klage. Myndigheden kan i sådanne tilfælde træffe en ny realitetsafgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

    Remonstration kan være en mere hensigtsmæssig måde på ny at få sagen prøvet på frem for en formel klage til en anden instans. Remonstration vil således i mange tilfælde være en hurtigere måde at få sagen vurderet på. Der vil på områder, hvor klageadgangen ikke i øvrigt er afskåret, altid være adgang for klageren til at påklage den afgørelse, som myndigheden i første instans træffer også efter, at sagen har været genvurderet i første instans.

    Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter ombudsmandens opfattelse kræver udtrykkelig lovhjemmel. Denne udtrykkelige lovhjemmel indføres med lovforslaget.

    Det er hensigten at fastsætte regler om, at den administrerende myndighed skal have adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Til stk. 2

    Bestemmelsen giver fødevareministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Strukturdirektoratet eller Finansstyrelsen i henhold til bemyndigelse.

    Der er med formuleringen skabt hjemmel til helt eller delvist at afskære klageadgangen for disse myndigheders afgørelser, medens bestemmelsen ikke giver mulighed for at afskære klageadgangen for afgørelser, der bliver truffet af et amtsråd eller en privat organisation, herunder DLR og Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger i henhold til bemyndigelse, jf. stk. 3.

    Der er i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i de gældende love, der vedrører dette lovforslag, fastsat regler om afskæring af klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af Strukturdirektoratet og Finansstyrelsen, undtagen dyrevelfærdsinvesteringsordningen, efteruddannelsesordningen og yngre jordbruger-ordningen (her er der dog kun klageadgang til Strukturdirektoratet og kun for så vidt angår opfyldelse af uddannelseskravet).

    Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af Strukturdirektoratet og Finansstyrelsen således, at to-instansprincippet gennemføres. Det er hensigten at fastsætte regler om, at klagen skal indsendes gennem den myndighed, hvis afgørelse påklages.

Til stk. 3

    I bestemmelsen er det præciseret, at afgørelser truffet af et amtsråd eller en privat organisation i henhold til bemyndigelse kan påklages til fødevareministeren.

Til stk. 4

    Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at klagens indhold kan indskrænkes til alene at angå retlige spørgsmål i de tilfælde, hvor afgørelser er truffet af et amtsråd i henhold til bemyndigelse. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor førsteinstansen besidder en særlig sagkundskab med hensyn til de lokale forhold.

    Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at alene retlige spørgsmål vedrørende de dele af foranstaltningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor amtsrådene træffer afgørelser, skal kunne påklages til Strukturdirektoratet.

Til stk. 5

    Det er hensigten at fastsætte regler om, at det alene vedrørende ordninger, hvor Strukturdirektoratets afgørelser beror på bindende indstillinger fra amtsråd eller private organisationer, jf. lovforslagets § 18, stk. 5 og 6, er retlige spørgsmål, der skal kunne påklages.