Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. § 1

Lovens formål svarer til en sammenfatning af målene i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (Landdistriktsforordningen) og i Rådets forordning nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (Strukturfondsforordningen).

Til § 2

Til stk. 1, nr. 1

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2a og 3a.

Det er som udgangspunkt hensigten at videreføre investeringsstøtteordningen som en ordning med tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer. Det administrative retsgrundlag for ordningen, som fremgår af bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter, vil blive ændret, bl.a. fordi bekendtgørelsen kun gælder for 1999.

Som følge af ændringer i forordningsgrundlaget vil der ikke længere blive stillet krav om jordbrug som hovederhverv. Det er hensigten at stille krav om, at jordbrugsbedriften skal være en heltidsbedrift og om, at jordbrugeren skal være mindst halvtidsbeskæftiget på bedriften. Det er hensigten at foretage en reduktion af det maksimale tilskudsgrundlag, ligesom der fremover ikke vil blive ydet forhøjet tilskud til yngre jordbrugere. Det er endvidere hensigten at foretage en reduktion af tilskudssatserne. Endelig er det hensigten at undersøge mulighederne for at forkorte udbetalingsperioden, herunder regulere tilskudssatserne.

Til stk. 1, nr. 2

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2b og 3b.

Det er hensigten indtil videre at videreføre efteruddannelsesordningen på det retsgrundlag, der fremgår af bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene. Det vil dog blive overvejet at lempe kravene til kursernes længde, form og tidsmæssige placering.

Til stk. 1, nr. 3

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2c og 3c.

Som følge af ændringer i forordningsgrundlaget er det hensigten allerede fra år 2000 at ændre det administrative retsgrundlag således, at tilskud alene ydes på grundlag af de støtteberettigede arealer på bedrifterne. I den forbindelse vil de støtteberettigede arealer blive udvidet, først og fremmest med hensyn til foderarealer. Der vil blive fastsat en øvre grænse for det støtteberettigede areal. Der vil således ikke længere blive ydet tilskud på grundlag af antal storkreaturenheder.

Til stk. 1, nr. 4

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2d, 2e, 2g og 3d.

Det er hensigten at videreføre de nuværende ordninger med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, tilskud til økologisk jordbrugsproduktion samt tilskud til læplantning.

Ordningerne vil i forbindelse med ændringen af forordningsgrundlaget blive forenklet og gjort mere fleksible. Revisionen af ordningerne vil endvidere betyde en større målretning, der primært skal sikre målsætningerne i Vandmiljøplan II.

For så vidt angår ordningen med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger vil arealtilskuddene blive anvendt med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen. Dette vil ske på baggrund af Vandmiljøplan II og Drikkevandsudvalgets betænkning.

Foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet vil blive prioriteret. Dette gælder både foranstaltninger med generelt sigte på miljømæssig bæredygtighed, eksempelvis tiltag som grønne regnskaber, kvælstofkontrakter og foranstaltninger med en geografisk målretning i form af projekter til etablering af vådområder/våde enge, udtagning af agerjord, beskyttelse af det åbne vandmiljø og særligt nitratfølsomme indvindingsområder for drikkevand m.v. Der vil endvidere kunne tages hensyn til biotopforbedrende og kulturhistoriske forhold. Desuden er det hensigten, at indføre en ordning hvor der kan ansøges om tilskud til omlægningsprojekter.

Forpligtelserne vil som hovedregel blive 5-årige, men hvor miljøhensyn tilsiger det, kan der i særlige tilfælde indgås aftaler om miljøvenligt jordbrug med en forpligtelsesperiode på op til 20 år, f.eks. i forbindelse med udtagning af agerjord og etablering af permanente vådområder/våde enge.

I forbindelse med ordningen om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger vil der blive indført mindstekrav til foranstaltningernes omfang.

For så vidt angår tilskud til fremme af økologisk jordbrugsproduktion, er det hensigten at foretage administrative forenklinger af tilskudsordningen. Dette indebærer, at den forskudsudbetaling, der hidtil har fundet sted i marts måned, kun videreføres for allerede meddelte tilsagn om tilskud, mens udbetaling af tilskud, der ydes efter den foreslåede lov, vil ske en gang om året i lighed med hektarstøtteordningens udbetalingsbestemmelser.

Det er hensigten at videreføre den nuværende ordning med omlægnings- og opretholdelsestilskud. Tilskuddet vil blive fastsat på baggrund af det aktuelle pris- og omkostningsniveau i jordbruget. Tilskudsmodellen vil løbende kunne tilpasses, hvis pris- og omkostningsniveauet ændres, ligesom strukturen for tilskudsmodellen vil kunne tilpasses. Det er hensigten på et senere tidspunkt- eventuelt allerede fra år 2001- at indføre en ny ordning, hvorefter der kan ansøges om tilskud til omlægningsprojekter inden for områder, hvor der er behov for en særlig udviklingsindsats og som f.eks. kan omfatte omlægning til økologisk frugt- og bærproduktion. I forbindelse med tilskudsordningen til økologi vil der blive indført mindstekrav til produktionen.

Det er endvidere hensigten at yde tilskud til læplantning. Læplantning sker bl.a. for at beskytte mod vinderosion. Samtidig forbedres biotopforholdene omkring produktionsarealet. Tilskud til læplantning kan ydes både til nyanlæg og udskiftning. Det er hensigten at yde tilskud til såvel kollektive plantningsprojekter som til individuel plantning.

Til stk. 1, nr. 5

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2f og 3e.

Det er hensigten at målrette ordningen mod udvalgte områder, der prioriteres højt, herunder bl.a. arbejdsmiljø, hygiejne, fødevaresikkerhed, dokumentation af produktionsprocesser, produkternes sporbarhed, økologi og dyrevelfærd. Det er desuden hensigten at udforme de nærmere regler for tilskudsordningen således, at ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder, hvor det alt andet lige skønnes, at tilskud vil være af væsentlig betydning for projekternes gennemførelse, vil blive prioriteret højt. Større virksomheder vil således fortsat kunne opnå tilskud, navnlig i forbindelse med projekter, der vurderes at være af væsentlig samfundsmæssig betydning, som f.eks. projekter vedrørende forbedring af arbejdsmiljøet og andre højt prioriterede områder. Ved administrationen af ordningen vil der ske koordination med indsatsen under produktudviklingslovgivningen.

Til stk. 1, nr. 6

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2h og 3f.

Der er tale om indførelse af en ny ordning, hvor der i henhold til Landdistriktsforordningens art. 33 kan ydes tilskud til en række foranstaltninger i landdistrikterne, som ikke er indeholdt i foranstaltningerne i stk. 1, nr. 1-5, foranstaltningen i kapitel 3, førtidspensionering og skovbrug. Ordningen svarer i et vist omfang til den tidligere Mål 5b-ordning, idet den nye ordning dog ikke er geografisk begrænset.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen således, at indsatsen i første omgang koncentreres på følgende områder:

diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og områder med nær tilknytning hertil således, at der skabes flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder,

tilvejebringelse af basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne,

renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier

udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er forbundet med udvikling af landbruget,

fremme af aktiviteter inden for håndværk og turisme, herunder adgang for offentligheden til det åbne land,

afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget.

Den nærmere udvælgelse af områder vil ske i samarbejde med amtskommuner, kommuner og private regionale organisationer.

Tilsagn om tilskud vil blive meddelt af Strukturdirektoratet efter bindende indstilling på ovennævnte områder fra amtskommunerne. Amtskommuner og andre offentlige myndigheder forudsættes at deltage i finansieringen af støtteordningen.

Til stk. 1, nr. 7

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2i og 3g.

Der er tale om en fortsættelse af den udviklingsstrategi, der er etableret under den nuværende LEADER-ordning (LEADER II) i medfør af § 7 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Efter Europa-Kommissionens foreløbige udmeldinger forventes de lokale aktionsgrupper at skulle formulere udviklingsstrategier inden for navnlig følgende områder:

ny informationsteknologi,

forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne,

værdiforøgelse af lokale produkter og

udvikling af fysiske og kulturelle ressourcer.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at indsatsen koncentreres på ovennævnte områder. Som følge af ændrede indsatsområder i forhold til den nuværende LEADER-ordning (LEADER II) vil der være behov for at foretage ændringer i ordningens tilrettelæggelse. For at sikre en jævn gennemførelse af ordningen over programperioden vil der på baggrund af erfaringerne fra den nuværende LEADER-ordning (LEADER II) blive foretaget en vurdering af behovet for ændringer i de prioriterede indsatsområder efter 2-3 års forløb.

Tilsagn om tilskud forventes at blive meddelt af Strukturdirektoratet efter bindende indstilling fra de lokale aktionsgrupper. Der er mulighed for, at amtskommuner, kommuner og andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af støtteordningen.

Til stk. 2, nr. 1-3

Hensigten med bemyndigelserne er at give fødevareministeren mulighed for administrativt at kunne tilpasse støtteordningerne som følge af ændrede forudsætninger, der kan skyldes strukturelle eller økonomiske ændringer i landdistrikterne, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver eller beslutninger, eller en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer.

Ved væsentlige ændringer i det administrative retsgrundlag vil bekendtgørelsen herom blive tilsendt Folketingets Fødevareudvalg inden udstedelse.

Væsentlige ændringer vil i øvrigt kræve Europa-Kommissionens godkendelse i forbindelse med en ændring af programmet for gennemførelsen af Landdistriktsforordningen og LEADER-ordningen i Danmark.

Det er hensigten ved bekendtgørelser at fastsætte de nærmere betingelser for støtte samt at fastsætte regler om hvilke foranstaltninger, der er støtteberettigede. Endvidere vil størrelsen af støttebeløbene til de enkelte foranstaltninger blive fastsat ved bekendtgørelse. Der vil være mulighed for at målrette anvendelsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne til særlige områder af landet eller områdetyper. Bestemte støtteordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på mindre øer. Der vil være mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter den foreslåede lov eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

Til nr. 4 og 5

Bestemmelserne præciserer, hvorledes det vil blive sikret, at ansøgningerne sikres ligebehandling. Bestemmelserne vil navnlig blive anvendt, hvis der indgives ansøgninger om et større tilskudsbeløb, end der er budgetteret med. I så fald kan ansøgningerne udvælges og prioriteres på grundlag af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne eller på grundlag af tidspunktet for ansøgningernes indgivelse således, at tidligere indgivne ansøgninger går forud for senere. Desuden vil der eventuelt kunne foretages lodtrækning blandt de indkomne ansøgninger. Endelig vil der være mulighed for at foretage en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet til den enkelte tilskudsmodtager.

Til § 3

a) Bestemmelsen om bortfald og tilbagebetaling af tilskud svarer i sit indhold til § 20 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, bortset fra, at reglerne om renteberegning er omfattet af lovforslagets § 22, og at bemyndigelsen til amtsrådet eller private organisationer om at træffe afgørelse om bortfald og tilbagebetaling af tilskud er omfattet af lovforslagets § 18, stk. 4.

Fødevareministeren har benyttet bemyndigelsen i § 20 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i §§ 27 og 28, fastsat regler om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, herunder regler om ejerskifte.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 10 fastsat regler om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, herunder regler om force majeure.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, er der i § 106 fastsat regler om bortfald af tilskud, og om at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter i de af loven omfattede tilfælde samt i tilfælde med hjemmel i Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT L 102 25.04.96 s. 19).

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., §§ 29 og 32, hvorefter der ydes arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion, er der fastsat regler om bortfald af tilskud, og om at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter i de af loven omfattede tilfælde samt i tilfælde med hjemmel i Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 26 fastsat regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud.

b) Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler for tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Ministeren har benyttet denne bemyndigelse til at fastsætte regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud i § 16 i bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1993 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene.

c) Efter § 23 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan fødevareministeren bestemme, at tilskud bortfalder, og at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, hvis tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter bestemmelser udstedt i medfør af nævnte lov, hvis læplantningen lider af væsentlige fejl eller mangler, eller hvis læplantningen ikke er gennemført i henhold til det forud fremsendte projektforslag.

Reglerne i § 3 i lovforslaget svarer indholdsmæssigt til § 23 i nævnte lov. Bestemmelsen om forrentning omfattes nu af lovforslagets § 22.

I § 19 i bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1994 om tilskud til læplantning har fødevareministeren fastsat nærmere regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud.

d) Efter § 5 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, er der fastsat regler om bortfald og tilbagebetaling af tilskud.

I § 15 i bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget gengives nævnte lovs bestemmelser.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 1, stk. 1, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995 (L 397/95).

Yngre jordbruger-ordningen består efter lovforslaget af 3 underordninger:

a) en ordning for førstegangsetablerede, jf. lovforslagets § 5. Denne ordning omfatter yngre jordbrugere, der førstegangsetablerer sig som ejere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift. Støttemodtagere efter lovforslagets § 5 vil kunne få statsgaranti for lån i DLR, ydelsestilskud til dette lån for den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet - den tilskudsberettigede del af lånet kan dog ikke overstige 500.000 kr. - og skal alene betale statsafgift for den del af lånet, der overstiger 500.000 kr.,

b) en ordning for tidligere etablerede, jf. lovforslagets § 6. Denne ordning omfatter yngre jordbrugere, der ikke er førstegangsetablerede som ejere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift. Det drejer sig om yngre jordbrugere, der har været førstegangsetablerede som forpagtere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en sådan bedrift, samt yngre jordbrugere, der har været førstegangsetableret som ejere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift tidligere end det tidsrum for ansøgningsfrist som fødevareministeren vil fastsætte, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16. Det er en betingelse, at jordbrugeren ikke har været ejer af en heltidsbedrift. Støttemodtagere efter lovforslagets § 6 vil kunne få statsgaranti for lån i DLR, men uden ydelsestilskud og vil skulle betale statsafgift for den del af lånet, der overstiger 500.000 kr., og

c) en ordning om suppleringslån, jf. lovforslagets § 10. Denne ordning omfatter såvel støttemodtagere efter ordningen for førstegangsetablerede som efter ordningen for tidligere etablerede. Støttemodtagerne efter lovforslagets § 10 vil kunne få statsgaranti for lån i DLR, men uden ydelsestilskud og skal betale statsafgift for hele suppleringslånet.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ændret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i § 12, stk.1, i L 397/95, idet maksimumsgrænsen for den tilskudsberettigede del af lånet er forøget fra 430.000 kr. til 500.000 kr. Endvidere er ministerens hjemmel til at regulere beløbet for den tilskudsberettigede del af lånet ikke medtaget. Ministeren har ikke gjort brug af denne hjemmel under den gældende yngre jordbruger-ordning, jf. L 397/95.

Ordningen i § 12, stk. 3, i L 397/95, om forhøjet tilskud til yngre jordbrugere, der etablerer sig som økologiske jordbrugsproducenter, er ikke videreført. Ordningen har kun været anvendt i begrænset omfang. Der henvises endvidere til, at den under Alm. bemærkninger pkt. 3 h omtalte arbejdsgruppe har foreslået ens tilskudsbetaling til alle yngre jordbrugere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ændret i forhold til den nuværende bestemmelse i § 12, stk. 2, i L 397/95, idet aftrapningsprofilen er ændret fra den 17.-28. kvartårstermin, fra 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin, 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin og 40 pct. i den 25. til den 28. kvartårstermin til den foreslåede aftrapningsprofil på henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. Ændringerne i aftrapningsprofilen skyldes ønsket om, at udgifterne til ydelsestilskud, efter forhøjelsen af den del af lånet, der ydes tilskud til fra 430.000 kr. til 500.000 kr., fortsat i en ligevægtssituation, dvs., efter afløbet af de statslige tilskudsbetalinger til yngre jordbruger-lån efter den gældende ordning, skal ligge på et niveau med uændrede tilskudsudgifter for staten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 4

Bestemmelsen er ny. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Dansk Landbrugs Realkreditfond skal opkræve afgiften i forbindelse med opkrævning af ydelserne på lånet. Ved ydelsen af lånet vil det blive et pantebrevsvilkår, at lånet kan forlanges indfriet, såfremt statsafgiften ikke indbetales rettidigt, jf. § 13, stk. 5, i lovforslaget, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 5

Indtægterne fra statsafgiften konteres som en indtægt på Fødevareministeriets konto § 24.24.05, Tilskud til yngre jordbrugere, underkonto 20, Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre jordbrugere.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen er en ændring i forhold til den gældende lov L 397/95. Efter L 397/95 defineres førstegangsetableringen som det tidspunkt, hvor en jordbruger under 40 år første gang tager jordbrug som hovederhverv på en ejet jordbrugsbedrift eller en anpart på mindst 20 pct. af en sådan bedrift.

I lovforslaget defineres førstegangsetableringen som det tidspunkt, hvor den unge jordbruger under 40 år første gang etablerer sig som selvstændig jordbruger. Ændringen skyldes, at den til grund liggende rådsforordning (Landdistriktsforordningen) er afgørende ændret på dette punkt ved, at kravet om jordbrug som hovederhverv er bortfaldet, og at det ikke er muligt at komme ind i ordningen på et senere tidspunkt end etableringstidspunktet, selv om man førstegangsetablerer sig som selvstændig jordbruger f.eks. på en mindre deltidsbedrift. Det er således et krav efter Landdistriktsforordningen, at man skal gå ind i ordningen ved førstegangsetableringen uafhængigt af produktionsomfanget på bedriften. Til gengæld er der efter Landdistriktsforordningen ikke noget til hinder for, at udgifterne til tilskud til deltidsjordbrugere kan medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Der er heller ikke noget krav om, at bedriften mindst skal have et bestemt arbejdskraftbehov. Det er tilstrækkeligt, at det kan påvises, at bedriften er økonomisk levedygtig, samt at den opfylder gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. I stk. 3, nr. 1, er der stillet krav om, at bedriften skal være økonomisk levedygtig, i stk. 3, nr. 2, er der stillet krav om, at bedriften skal opfylde gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, og i stk. 3, nr. 3, er der stillet krav om, at bedriften skal være en heltidsbedrift. Det sidste krav er således ikke forordningsbestemt.

Forpagtere af jordbrugsbedrifter er ikke omfattet af lovforslagets § 5, da de ikke opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om at erhverve en jordbrugsbedrift eller en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift i forbindelse med førstegangsetableringen som selvstændige jordbrugere. Bestemmelsen i stk. 1 om første gang at etablere sig som selvstændig jordbruger afskærer forpagtere fra på et senere tidspunkt ved køb af en jordbrugsbedrift eller en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift at blive omfattet af lovforslagets § 5. Dette er en ændring i forhold til de gældende regler på området, idet det efter den gældende ordning er muligt, hvis man er startet som forpagter (med jordbrug som hovederhverv) af en jordbrugsbedrift, ved senere etablering som ejer (med jordbrug som hovederhverv) af en jordbrugsbedrift at kunne blive omfattet af ordningen. Begrænsningen af ansøgerkredsen foretages, fordi der ikke under det nuværende eller fremtidige forordningsgrundlag kan opnås medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, hvis den yngre jordbruger etablerer sig som ejer efter tidligere at have været førstegangsetableret som forpagter.

Vedrørende statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, der tidligere har etableret sig som selvstændig jordbruger på en deltidsbedrift eller som forpagter, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Til stk. 2, nr. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 2, stk. 1, nr. 5, i L 397/95. Der er dog foretaget den ændring, at hvor § 2, stk. 1, nr. 5, i L 397/95 talte om at "eje" en jordbrugsbedrift eller en anpart heraf på mindst 20 pct., taler affattelsen af bestemmelsen i den foreslåede lov om at "erhverve" en sådan bedrift. Grunden til den ændrede formulering er, at den til grund liggende rådsforordning, jf. bemærkningerne til stk. 1, er ændret på dette punkt. I den foreslåede lov er det således ikke tilstrækkeligt, at jordbrugeren er ejer af en jordbrugsbedrift; den pågældende skal have erhvervet bedriften inden for en kortere tid forud for ansøgningstidspunktet. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 16, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om yngre jordbrugerlån skal indgives inden 12 måneder fra erhvervelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 2, nr. 2

Der vil ligesom i den gældende yngre jordbruger-ordning blive fastsat regler, jf. stk. 6, om, at den yngre jordbruger mindst skal opfylde et krav om "grønt bevis". Det er hensigten, at yngre jordbrugere med uddannelsen som agronom, jordbrugsøkonom, jordbrugstekniker, agrarøkonom, hortonom eller produktionslederuddannelsen inden for gartneri også skal kunne opfylde uddannelseskravet. Det er endvidere hensigten, at uddannelseskravet skal anses som opfyldt, hvis den yngre jordbruger har gennemgået en tilsvarende uddannelse i et af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes (EØF) øvrige medlemslande. De gældende regler på området er fastsat i § 7 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er hensigten i forbindelse med udstedelsen af en ny bekendtgørelse vedrørende lån og tilskud til yngre jordbrugere at ajourføre uddannelsesreglerne, idet uddannelserne inden for jordbrugserhvervene er blevet ændret siden udstedelsen af bekendtgørelse nr. 820/1995.

Til stk. 2, nr. 3

Der vil blive fastsat regler, jf. stk. 6, om, at yngre jordbrugere på ansøgningstidspunktet mindst skal have en egenkapital, der udgør 7,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget for lånet, som ikke overstiger 6,5 mill. kr., og 15 pct. for den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 6,5 mill. kr. For yngre jordbrugere med "grønt diplom" og lignende overbygningsuddannelser vil egenkapitalkravet blive lempet til henholdsvis 6 pct. og 12 pct. Disse regler svarer til de gældende regler bortset fra, at udmålingsgrundlaget ændres fra 5,0 mill. kr. til 6,5 mill. kr., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9.

Der vil blive fastsat regler om opgørelsen af egenkapitalkravet svarende til reglerne i den gældende ordning, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er således hensigten at fastsætte regler om, at egenkapitalen skal dokumenteres ved ansøgers nettoformue opgjort ved en status på et opgørelsestidspunkt, der højst kan ligge 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Der vil fortsat blive stillet krav om, at der skal udarbejdes en aktuel status, hvis der siden opgørelsestidspunktet er sket væsentlige ændringer i ansøgers nettoformue, og disse ændringer ikke skyldes udgifter i forbindelse med køb af jordbrugsbedriften m.v., investeringer eller sædvanlige dispositioner i forbindelse med driften af jordbrugsbedriften. Der vil fortsat blive stillet krav om, at status skal omfatte samtlige ansøgers aktiver og gældsposter. Indbo og lignende samt indestående på pensionsordninger vil fortsat ikke kunne indgå i denne status. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at værdien af jordbrugsejendomme opgøres på grundlag af den ved en DLR-vurdering, der skal omfatte driftsinventar, driftsmateriel og besætning, ansatte kontantværdi på opgørelsestidspunktet. Værdien af driftsinventar og driftsmateriel, der ikke er omfattet af DLR-vurderingen, opgøres enten på grundlag af købsfaktura og efter reduktion for driftsmæssige afskrivninger, eller på grundlag af en særlig DLR-vurdering. Værdien af besætning, der ikke er omfattet af DLR-vurderingen, opgøres enten efter skattelovgivningens regler eller på grundlag af en særlig DLR-vurdering. Værdien af potteplanter under kultur og containerplanter skal fortsat opgøres på grundlag af en særlig DLR-vurdering. Andre jordbrugsaktiver, herunder salgsbeholdninger, skal fortsat værdiansættes efter skattelovgivningens regler. Det er hensigten at fastsætte regler om, at et realkreditinstitut, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, i visse tilfælde, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 8, skal kunne foretage den ovenfor nævnte DLR-vurdering. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at finansielle aktiver skal opgøres efter skattelovgivningens regler. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at værdien af andre aktiver end ovenfor nævnte skal fastsættes som værdien i handel og vandel, opgjort af en uvildig og kyndig vurderingsmand, der kan godkendes af Finansstyrelsen. Der vil endvidere fortsat blive fastsat regler om, at gæld, der fradrages ved opgørelsen af egenkapitalen, skal opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. Der vil endvidere fortsat blive fastsat regler om, at ægtefællens eller samleverens egenkapital opgjort som nettoformue, kan indgå i opgørelsen af ansøgerens egenkapital.

Til stk. 2, nr. 4

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov L 397/95. Det er hensigten, at de regler, der skal udmønte bestemmelsen, jf. stk. 6, vil komme til at svare til reglerne i den gældende yngre jordbruger-ordning, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er således hensigten, at kravet om økonomisk overlevelsesevne fortsat vil blive anset som opfyldt, hvis det på baggrund af ansøgning og flerårige drifts- og likviditetsbudgetter godtgøres,

1. at ansøger efter etableringen kan afdrage og forrente sin gæld,

2. at ansøger og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever kan opnå økonomisk balance (positiv konsolidering), og

3. at ansøger kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at opgørelsen af økonomisk balance skal ske på grundlag af ansøgers og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede økonomi, herunder andre indtægter, privatforbrug og skat. Opgørelsen skal ske efter sædvanlige driftsøkonomiske regnskabsprincipper, herunder værdiansættelse af besætning og beholdninger, afskrivninger og beregnet skat.

Til stk. 2, nr. 5

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i yngre jordbruger-ordningen i forbindelse med hovederhvervskravets opfyldelse, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere om, at den yngre jordbruger selv skal anvende mindst 901 timer på jordbrugsbedriften pr. regnskabsår. Det er hensigten at fastsætte regler om, at den yngre jordbruger selv skal arbejde på bedriften svarende til mindst halvdelen af den på arbejdsmarkedet gældende årlige normalarbejdstid.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1 og til stk. 3, nr. 3.

Til stk. 2, nr. 6

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov L 397/95. Der vil blive fastsat regler, jf. stk. 6, om, at den yngre jordbruger ligesom i den gældende ordning kan opfylde betingelsen, selv om vedkommende helt eller delvist indgår i et driftsfællesskab med andre jordbrugere. Der vil blive fastsat betingelser til driftsfællesskabets organisation svarende til de regler, der gælder under den gældende ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 5.

Til stk. 3, nr. 1

Bestemmelsen er ny. I Landdistriktsforordningen er det et krav, at jordbrugsbedriften skal være økonomisk levedygtig. Ved fastsættelsen af de nærmere regler, jf. stk. 6, vil det blive stillet som krav, at bedriften besidder det nødvendige produktionsapparat, og at den på sigt vil kunne opretholdes som en økonomisk bæredygtig bedrift.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3, nr. 2

Bestemmelsen er ny. I Landdistriktsforordningen er det et krav, at bedriften skal opfylde gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Ved fastsættelsen af de nærmere regler, jf. stk. 6, er det hensigten at stille krav om, at den yngre jordbrugers bedrift skal overholde dansk lovgivning vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd samt Fællesskabets regler herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3, nr. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i den gældende lov L 397/95. Med anvendelsen af begrebet heltidsbedrift, det vil sige, at der på jordbrugsbedriften skal være et reelt arbejdskraftbehov svarende til den på arbejdsmarkedet gældende normalarbejdstid (1665 timer pr. år), er der dog lagt op til en stramning af bedriftens arbejdskraftbehov, der efter § 2, stk. 2, i den gældende lov L 397/95 er 1800 timer pr. år. Stramningen fremkommer ved, at der ved opgørelsen ikke længere skal anvendes de standardtimesatser, der anvendes i den gældende ordning, men nye enheder, der bedre afspejler jordbrugsbedriftens reelle arbejdskraftbehov. Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. stk. 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 4

Bestemmelserne om arbejdstid, om drift for egen regning og risiko, og om arbejdskraftbehov svarer indholdsmæssigt til § 2, stk. 3, i den gældende lov L 397/95, idet opgørelsen af arbejdskraftbehovet dog ændres, jf. bemærkningerne til stk. 3, nr. 3. Kravet om, at mindstekravene til bedriften med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd skal være opfyldt i hele lånets løbetid, er nyt.

Til stk. 5

Det er hensigten, at der fortsat skal kunne gøres undtagelse fra opfyldelse af uddannelseskravet i stk. 2, nr. 1, hvis etableringen sker inden den yngre jordbruger helt har afsluttet uddannelsen inden for jordbrugserhvervet, jf. § 7, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er hensigten, at undtagelsen fortsat kan gøres i højst 2 år fra indgivelse af ansøgningen om statsgaranti for lån og ydelsestilskud. Lånet vil i den forbindelse kunne udbetales mod pengeinstitutgaranti for tilbagebetaling af lån og tilskud med tillæg af renter, såfremt uddannelseskravet ikke er opfyldt inden udløbet af de 2 år.

Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation fra det fastsatte uddannelseskrav om grønt bevis. Det drejer sig om situationer, hvor generationsskiftet er blevet fremrykket på grund af uforudsete omstændigheder, som f.eks. forældrenes sygdom, og hvor den yngre jordbruger kun mangler at gennemføre en mindre del af uddannelsen til grønt bevis.

Det er hensigten fortsat at skabe muligheder for samarbejde mellem jordbrugere.

Det er derfor hensigten, at der fortsat efter indgivelse af ansøgning herom, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, kan gives tilladelse til, at den jordbrugsbedrift, som ansøger eller låntager er ejer eller medejer af, helt eller delvist indgår i et driftsfællesskab mellem jordbrugsbedrifter. Der vil blive fastsat regler om, at driftsfællesskabet skal være organiseret som et personligt ansvarligt interessentskab bestående af fysiske personer, og at dets eneste formål skal være landbrugs- eller gartneridrift. Det er hensigten, at tilladelsen kun vil blive givet, såfremt:

1. ansøger eller låntagers ejerandel af interessentskabet udgør mindst 20 pct., og ansøgers eller låntagers dispositionsret mindst svarer hertil,

2. de øvrige deltagere i driftsfællesskabet opfylder uddannelseskravet efter reglerne i landbrugsloven for erhvervelse af landbrugsejendomme over 30 ha,

3. kravet om økonomisk overlevelsesevne opfyldes af såvel ansøger som af alle driftsfællesskabets deltagere tilsammen, og

4. der fortsat mindst er et arbejdskraftbehov pr. regnskabsår på den af ansøger eller låntager ejede jordbrugsbedrift svarende til en heltidsbedrift.

Det er hensigten, at der fortsat skal kunne stilles betingelser i forbindelse med tilladelsen, herunder om at låntager på ministerens anmodning er pligtig til at indsende interessentskabets driftsregnskab til gennemsyn senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning og om, at låntager skal give underretning, såfremt interessentskabskontrakten eller deltagerkredsen i interessentskabet ændres.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at reglen om, at interessentskabet udelukkende skal bestå af fysiske personer, dog, efter indgivelse af ansøgning herom, kan fraviges, når særlige omstændigheder gør sig gældende således, at ansøger eller låntager kan indtræde i et driftsfællesskab, der er organiseret som et interessentskab, hvor en enkelt deltager er et selskab, der har erhvervet den deltagende jordbrugsbedrift efter reglerne i landbrugslovens § 20. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at tilladelsen kan gøres betinget af, at jordbrugeren i selskabet opfylder landbrugslovens uddannelseskrav ved erhvervelse af landbrugsejendomme over 30 ha, og af, at de fysiske personers samlede ejerandel af interessentskabet udgør over 50 pct. samt af, at deres dispositionsret mindst svarer hertil.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at hvis ansøger eller låntager opnår tilladelse til at indtræde i et driftsfællesskab, kan ansøger eller låntagers arbejdstid i driftsfællesskabet medregnes ved opfyldelse af arbejdstidskravet i stk. 2, nr. 5.

Endvidere er det hensigten fortsat at fastsætte regler om, at der kan stilles betingelser om, at låntager skal give underretning, såfremt ejer- eller dispositionsforhold i ovennævnte selskab ændres.

Til stk. 6

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1-3.

Til § 6

Til stk. 1

Denne bestemmelse er ny. Der kan efter bestemmelsen ydes statsgaranti for lån til jordbrugere, som tidligere har etableret sig som selvstændige jordbrugere, og som derfor ikke kan opnå lån efter lovforslagets § 5. Det forudsættes således, at den første etablering har været på en deltidsbedrift eller som forpagter, og at ansøger ikke som ejer på noget tidspunkt tidligere end 12 måneder før ansøgningstidspunktet har været etableret på en heltidsbedrift.

Der kan ikke opnås tilskud til lån efter denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Til stk. 2

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2-4.

Til stk. 3

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 5.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæsigt til § 5, stk. 1, i den gældende lov L 397/95, og § 16, stk. 3, i den i medfør af nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Der korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Der foretages reduktion i den kontante handelspris med værdien af nettoreduktioner i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning efter lovforslagets § 6 om yngre jordbrugerlån til tidligere deltidsjordbrugere og tidligere forpagtere skal indgives inden 12 måneder efter, at bedriften opfylder kravet til en heltidsbedrift, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Overgangen fra deltidsbrug til heltidsbrug (i ordningen efter lovforslagets § 6) sidestilles således med erhvervelsestidspunktet ved førstegangsetablering (i ordningen efter lovforslagets § 5).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1-3.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4 i den gældende lov L 397/95, dog kan der nu også ydes lån uden ydelsestilskud, jf. lovforslagets §§ 6 og 10, og lånene kan konverteres til nye lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovforlagets § 13, stk. 8. Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) har efter aftale med Fødevareministeriet siden 1985 ydet lånene på yngre jordbruger-ordningen. Det foreslås, at yngre jordbrugerlånene fortsat alene skal ydes af DLR, idet DLR er et specialinstitut, der kun yder realkreditlån til jordbrugere mod pant i landbrugsejendomme (herunder gartnerier og skovbrugsejendomme). DLR´s virksomhed er reguleret ved lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999, og ved bekendtgørelse nr. 67 af 1. februar 1999 om Dansk Landbrugs Realkreditfond. Som begrundelse for fortsat alene at anvende DLR som långiver vedrørende yngre jordbruger-lån anføres endvidere, at omfanget af yngre jordbrugerlån i perioden 2000-2006 skønnes at blive ca. 400 lån pr. år i årene 2000 og 2001, ca. 375 lån pr. år i årene 2002-2004 og ca. 350 lån pr. år i årene 2005 og 2006. Det ville derfor komplicere administrationen af yngre jordbruger-ordningen unødigt meget, såfremt også de realkreditinstitutter, der er godkendt til at yde realkreditlån efter realkreditloven, kunne yde yngre jordbrugerlån. Såfremt administrationen af ordningen blev udlagt til flere realkreditinstitutter, skulle der med hver enkelt af disse indgås administrationsaftaler, jf. lovforslagets § 7, ligesom der med hvert enkelt institut skulle indgås nærmere samarbejdsaftaler/forretningsgange, herunder vedrørende administrationen af lånene, herunder specielt administrationen i forbindelse med at lånene bliver nødlidende.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 6, stk. 4, i den gældende lov L 397/95.

Til § 8

Til stk. 1-3

Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 1-3, i den gældende lov L 397/95. Der er dog foretaget redaktionelle ændringer som følge af den ændrede affattelse af adgangskravene til ordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4. Endvidere er bestemmelsen om, at den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet ændret til foretaget forud for ansøgningstidspunktet. Det er dog ikke hensigten at ændre, hvad der kan medtages af aktiver i udmålingsgrundlaget. Bestemmelsen om ansøgningstidspunkt vil blot blive fastsat ved bekendtgørelse, og det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om yngre jordbrugerlån skal indgives til Finansstyrelsen inden 12 måneder fra erhvervelsen af bedriften ved lån efter lovforslagets § 5. Det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om lån efter lovforslagets § 6 skal indgives til Finansstyrelsen inden 12 måneder efter, at bedriften er blevet en heltidsbedrift. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om lån efter lovforslagets § 10 skal indgives til Finansstyrelsen inden 12 måneder efter erhvervelse af det i § 10, stk. 2, i lovforslaget nævnte aktiv.

Endvidere skal fødevareministeren som noget nyt godkende den ved værdiansættelse fastsatte kontantværdi. Ministeren kan derved reducere værdiansættelser, hvor det f.eks. af skødet fremgår, at ejendommen er erhvervet på usædvanlige vilkår.

Endelig vil det blive muligt, hvis andre realkreditinstitutter yder den øvrige foranstående långivning, uden at Dansk Landbrugs Realkreditfond i øvrigt yder lån i ejendommen, at anvende en af disse andre realkreditinstitutters værdiansættelse af ejendommen. Fødevareministeren vil fastsætte nærmere regler for anvendelse af andre realkreditinstitutters værdiansættelser.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler for udmålingen af lånet som i § 16 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Det er således fortsat hensigten at fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget for lånet skal være den konstaterede handelspris, der fremgår af adkomstdokumentet, omregnet til kontant handelspris efter Realkreditrådets omregningstabeller. Der vil ligeledes fortsat blive fastsat regler om, at den kontante handelspris skal korrigeres for værdien af ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget af ansøger inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Værdien af disse ændringer vil fortsat skulle opgøres ud fra købs- og salgsfakturaer.

Udmålingsgrundlaget for lånet kan ikke overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet fastsatte kontantværdi. Denne kontantværdi ansættes ud fra en vurdering til låneefterretning for DLR eller et realkreditinstitut, der er godkendt efter realkreditloven, jf. ovenfor. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand. Der vil endvidere fortsat blive fastsat regler om, at hvis DLR, og som noget nyt et realkreditinstitut, der er godkendt efter realkreditloven, er sælger af ejendommen eller af anden grund er inhabil, skal kontantværdien ansættes ud fra en vurdering til låneefterretning foretaget af en vurderingsmand udmeldt for hvert amt af Strukturdirektoratet efter indstilling fra Realkreditrådet. Denne vurdering vil ved ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, på samme måde som en vurdering foretaget af et realkreditinstitut, der er godkendt efter realkreditloven, jf. ovenfor, blive anset for en DLR-vurdering og dermed kunne anvendes ved ydelsen af lånet i DLR.

Der vil fortsat blive fastsat regler om, at udgiften til vurdering skal afholdes af ansøger.

Der vil fortsat blive fastsat regler om, at udmålingsgrundlaget ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift kan omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften, og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever, og ægtefællen eller samleveren opfylder betingelserne for ydelse af statsgaranti for lån og ydelsestilskud, bortset fra uddannelseskravet.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 5, stk. 4, i L 397/95. Det er fortsat hensigten at fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget for lånet skal reduceres med værdien af erhvervsaktiver, hvortil ansøger modtager eller overtager bevilget støtte til investeringer efter anden lovgivning, jf. § 16, stk. 11, i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Bestemmelsen finder især anvendelse ved salg af en jordbrugsbedrift som led i et generationsskifte, hvor sælgeren er en købers forældre, der har fået godkendt en forbedringsplan, som køberen indtræder i.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 1 og 2, i den gældende lov L 397/95. Bestemmelsen om det maksimale udmålingsgrundlag er dog ændret, idet det maksimale udmålingsgrundlag i lovforslaget er 6,5 mill. kr. mod 5,0 mill. kr. i den gældende lov. Bestemmelsen, om at det ikke er et krav, at man optager fuldt lån, er ny.

Den foreslåede udvidelse på 1,5 mill. kr. af det maksimale udmålingsgrundlag skønnes at svare til udviklingen i kapitalindsatsen på heltidsbedrifter siden yngre jordbruger-ordningens sidste tilpasning i 1995.

Kursen på et 6 pct. yngre jordbrugerlån var den 4. oktober 1999 93,85. Kontantlånsrenten var 6,80 pct. og den effektive debitorrente 7,86 pct. Hvis lånet var på 638.000 kr.- svarende til det gennemsnitlige yngre jordbrugerlån i 1999 - ville obligationsrestgælden være på 679.800 kr., og førsteårsydelsen ville med 4 hele kvartårsterminer være på 60.610 kr.

Til § 10

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 11 i den gældende lov L 397/95. Bestemmelsen er dog ændret for så vidt angår ansøgningstidspunktet, der skal være inden 7 år fra det første låns udbetaling mod inden det fyldte 40. år i den gældende ordning. Der vil blive krævet statsafgift af hele lånet, og der vil ikke i modsætning til efter den gældende lov blive ydet tilskud til lånet. Der er endvidere foretaget redaktionelle ændringer som følge af de ændrede adgangskrav til yngre jordbruger-ordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 4-6.

Endelig vil det blive muligt, hvis andre realkreditinstitutter yder den øvrige foranstående långivning, uden at Dansk Landbrugs Realkreditfond i øvrigt yder lån i ejendommen, at anvende en af disse andre realkreditinstitutters værdiansættelse af ejendommen. Fødevareministeren fastsætter nærmere regler for anvendelse af andre realkreditinstitutters værdiansættelser, jf. bemærkningerne til § 8, stk. 1-3, i lovforslaget.

Til § 11

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 7 i den gældende lov L 397/95.

Til § 12

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 8 i den gældende lov L 397/95. Der er foretaget en enkelt sproglig præcisering.

Til § 13

Til stk. 1-7

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til § 9, stk. 1-7, i den gældende lov L 397/95, dog er kravet i stk. 4 om nedbringelse af lånet ved salg af en del af ejendommen ændret til, at lånet kan forlanges nedbragt. Lånet vil således ikke blive forlangt nedbragt, hvis salgsprovenuet er blevet brugt til nedbringelse af gælden på foranstående lån.

Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., om at lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes, vil blive anvendt, såfremt betalingsforpligtigelsen vedrørende statsafgiften misligholdes, idet rettidig betaling af statsafgiften vil blive stillet som betingelse for ydelse af statsgarantien og som pantebrevsvilkår for lånet.

Til stk. 8

Denne bestemmelse er ny. Hensigten med bestemmelsen er at give låntager mulighed for at kunne konvertere yngre jordbrugerlånet i lighed med, hvad der gælder for almindelige realkreditlån, herunder for realkreditlån ydet af DLR. Behovet for konvertering kan opstå, såfremt yngre jordbrugerlånet er optaget i en periode med høj rente, og renten efterfølgende falder. Det er hensigten at fastsætte regler om, at statsgarantiforpligtigelsen og udgiften til ydelsestilskuddet ikke må forøges ved konverteringen og om, at yngre jordbrugerlånet fortsat skal være placeret inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 10 i den gældende lov L 397/95. Der er dog foretaget en enkelt redaktionel ændring som følge af bortfaldet af kravet om jordbrug som hovederhverv.

Til § 15

Bestemmelsen svarer i sit indhold til § 9, stk. 7, i den gældende lov L 397/95, dog omfattes bestemmelsen om, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven, af lovforslagets § 22 og er gjort til en bemyndigelsesbestemmelse.

Til § 16

a) Efter § 11 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren fastsætte regler om ansøgning m.v. og om administration af de i nævnte lov omhandlede ordninger. Efter nævnte lovs § 12 kan fødevareministeren fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter loven skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut.

Reglerne i § 16 i lovforslaget svarer i sit indhold til §§ 11 og 12 i nævnte lov.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i §§ 11 og 12 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i §§ 2-6 fastsat regler om ansøgninger m.v., herunder at ansøgninger m.v. skal udfærdiges med bistand af en særligt sagkyndig. Efter § 29 i nævnte bekendtgørelse er det en betingelse for at blive godkendt som særligt sagkyndig, at den pågældende har en nærmere fastsat uddannelse, og at den pågældende har erfaring og er beskæftiget med rådgivning af jordbrugere inden for nærmere fastlagte områder. I § 25, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse er der fastsat bestemmelser om konto-til-konto overførsel af tilskud.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 2, stk. 1, fastsat regler om indgivelse af ansøgninger, og i § 8 er der fastsat bestemmelser om konto-til-konto overførsel af tilskud.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, er der i § 74 fastsat regler om konto-til-konto overførsel og i § 87 fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., hvorefter der ydes arealtilskud til økologi, er der i § 34 fastsat regler om konto-til-konto overførsel og i § 2 fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 14 fastsat regler om ansøgning om tilskud m.v., og i § 19 er det bestemt, at Strukturdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud.

b) I den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fremgår det af § 6, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsætte regler om tilskudsordningens administration.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i §§ 7, 8, 13 og 14, fastsat nærmere bestemmelser om indgivelse af ansøgninger m.v.

Nævnte lov indeholder ikke regler om konto-til-konto overførsel af tilskud.

c) Efter § 23 i den gældende i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan fødevareministeren fastsætte regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Reglerne i § 16 i lovforslaget er mere omfattende end § 23 i nævnte lov, idet der i § 16 i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at kræve konto-til-konto overførsel.

I bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1994 om tilskud til læplantning er der i §§ 7, 9, og 13, fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

d) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om udformningen af ansøgninger og om ydelse af tilskud samt om udbetaling af tilskud. Nævnte lov indeholder ikke bestemmelser om konto-til-konto overførsel.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, er der i § 2 fastsat regler om ansøgning og i § 8 om udbetaling.

e) I § 3 og § 11, stk. 4, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 2 fastsat nærmere regler om indgivelse af ansøgninger, herunder regler om at ansøgningen skal udfærdiges med bistand af en særlig sagkyndig, der er godkendt efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Nævnte lov indeholder ikke regler om konto-til-konto overførsel af tilskud, da Strukturdirektoratet udbetaler ydelsestilskuddet til yngre jordbrugerlånet direkte til DLR.

a-e) Det er hensigten, at fødevareministeren fortsat kan bestemme, at ansøgninger m.v. skal udarbejdes med bistand af og attesteres af en godkendt særligt sagkyndig. Formålet er, at ansøgninger m.v. udarbejdes korrekt, og at ansøgeren får den fornødne rådgivning i forbindelse med ansøgningen og den påtænkte foranstaltning.

For statsgaranti for lån efter lovforslagets § 5, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgningen skal indgives inden 12 måneder fra erhvervelsestidspunktet. For statsgaranti for lån efter lovforslagets § 6, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgningen skal indgives inden 12 måneder fra det tidspunkt, hvor jordbrugsbedriften er blevet en heltidsbedrift. For statsgaranti for lån efter lovforslagets § 10, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgningen skal indgives inden 12 måneder efter erhvervelsen af det i lovforslagets § 10, stk. 2, nævnte aktiv.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning senest skal indgives 6 måneder før det fyldte 40. år.

Herudover er det hensigten at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for administrationen af de enkelte ordninger.

Baggrunden for forslaget om overførsel af tilskud til en konto i et pengeinstitut er, at konto-til-konto overførsler er en hurtigere og sikrere betalingsmåde end via crossede checks. Samtidig er det en betalingsmåde, der stadig bliver mere sædvanlig.

Det er en forudsætning, at der er tale om en konto i et pengeinstitut i Danmark eller i et af de øvrige EU-medlemslande, hvortil overførslen af støttebeløbet kan ske uden ekstra udgift for staten. Krav om angivelse af konto for udbetaling af støttebeløb vil i øvrigt også omfatte f.eks. den, der har fået overdraget fordringen til eje eller pant efter dansk rets almindelige regler.

Til § 17

a) Efter § 8 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, nedsætter fødevareministeren et udvalg til at bistå ved administrationen af Mål 5b og LEADER, samt til at udøve tilsyns- og opfølgningsfunktioner.

Reglerne i § 17 i lovforslaget er mere omfattende end bestemmelserne om udvalg i nævnte lov, idet der er udtrykkelig hjemmel til at nedsætte overvågningsudvalg (stk. 1), og der desuden er udtrykkelig hjemmel til at nedsætte rådgivende udvalg for de enkelte ordninger (stk. 2).

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., er der i § 16, stk. 1 og 2, fastsat regler om forelæggelse af ansøgninger om tilskud til demonstrationsprojekter for Det Økologiske Fødevareråd.

Der er nedsat et udvalg til at rådgive Strukturdirektoratet om forhold af væsentlig betydning for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 23 fastsat regler om sammensætningen af det i medfør af § 8 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, nedsatte udvalg kaldet Overvågningsudvalget.

b) Efter § 6, stk. 2, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, nedsætter fødevareministeren et rådgivende udvalg til at bistå ved administration af loven.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 2 fastsat nærmere regler om udvalgets sammensætning m.v.

c) Der er ikke i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, fastsat regler om udvalg, bortset fra at tilskud til plantning af læhegn, jf. § 16 i nævnte lov ydes af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger. Efter nævnte lovs § 21, stk. 2, sammensættes Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger bl.a. af repræsentanter for regionsudvalgene for læplantning. Efter nævnte lovs § 21, stk. 3, skal vedtægter for forretningsordenen for Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger godkendes af fødevareministeren.

d) Efter § 6 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, nedsætter fødevareministeren et udvalg til at bistå ved administrationen af loven.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 12 fastsat regler om sammensætningen m.v. af udvalget.

e) Der er ikke i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, fastsat regler om udvalg.

a-e) Efter bestemmelsen i lovforslagets § 17 nedsætter fødevareministeren udvalg til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af ordninger efter loven. I henhold til art. 48, stk. 3, i Landdistiktsforordningen nedsættes der et overvågningsudvalg, hvis det er hensigtsmæssigt. I henhold til art. 35, stk. 1, i Strukturfondsforordningen skal der nedsættes et overvågningsudvalg for Fællesskabsinitiativet LEADER.

Det er hensigten at nedsætte overvågningsudvalg - eventuelt som ét integreret udvalg -, der skal dække alle lovforslagets støtteordninger, samt anden lovgivning, der er omfattet af Landdistriktsforordningen. Derved sikres koordination mellem foranstaltningerne og i givet fald mellem programmerne. Udvalget skal medvirke til at sikre sammenhængen i landdistriktspolitikken. Udvalget forventes at blive sammensat af repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet og andre berørte ministerier, kommunale organisationer, jordbrugets organisationer, samt andre interesseorganisationer.

Det er endvidere hensigten efter behov inden for de enkelte støtteordninger at nedsætte rådgivende udvalg med repræsentanter fra berørte myndigheder og organisationer.

Til § 18

a) Efter § 16 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren delegere sine beføjelser til et direktoratet under ministeriet, Finansstyrelsen, amtsråd, kommunalbestyrelser og private organisationer. Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte vilkårene for delegationen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Endelig kan ministeren fastsætte regler om, at amtsråd og kommunalbestyrelser kan yde tilskud til de af loven omfattede foranstaltninger.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 16 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter har ministeren i § 4 bemyndiget Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser m.v. efter bekendtgørelsen og til at administrere tilskudsordningen.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer har ministeren i § 2 bemyndiget Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser efter bekendtgørelsen og til at administrere tilskudsordningen.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, har ministeren i §§ 73 og 87 delegeret dele af administrationen af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til amtsrådene. Amtskommunerne behandler ansøgninger, meddeler tilsagn og udbetaler tilskud. Ansøgning om tilskud til demonstrationsprojekter behandles dog af Strukturdirektoratet, jf. § 101 i nævnte bekendtgørelse.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. har ministeren i §§ 1 og 2, bemyndiget Strukturdirektoratet til at behandle ansøgninger, meddele tilsagn og udbetale tilskud, herunder til demonstrationsprojekter.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter har ministeren i § 1 bemyndiget Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser og føre kontrol og tilsyn.

b) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren henlægge sine beføjelser efter loven til Strukturdirektoratet eller andre institutioner under Fødevareministeriet.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 1, stk. 1, fastsat regler om, at administrationen af loven og bekendtgørelsen varetages af Strukturdirektoratet.

c) Efter § 16 i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 14 af 15. januar 1998, ydes tilskud til plantning af læhegn af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger.

Reglerne i § 18 i lovforslaget indebærer, at kompetencen for Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger til at yde tilskud til plantning af læhegn ikke udtrykkeligt vil fremgå af lovteksten, men vil bero på ministerens beslutning herom.

d) Efter § 8, stk.1, i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren bemyndige Strukturdirektoratet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

I § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget bemyndiges Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser efter loven og til at føre kontrol.

e) Efter § 13, stk. 1-3, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, kan fødevareministeren bemyndige Dansk Landbrugs Realkreditfond, Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser efter loven.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er Finansstyrelsen og Dansk Landbrugs Realkreditfond i § 25 bemyndiget til at træffe nærmere anførte afgørelser.

Til stk. 1

Det er hensigten, at Strukturdirektoratet fortsat skal forestå administrationen af ordningerne, jf. dog bemærkningerne til stk. 2-4.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til, efter aftale med finansministeren, at bemyndige Finansstyrelsen til at træffe visse afgørelser efter loven. Det er hensigten, at Finansstyrelsen fortsat skal stå for størstedelen af administrationen af yngre jordbruger-ordningen, jf. lovforslagets kapitel 3.

Til stk. 3

Det er hensigten, at DLR fortsat sammen med Finansstyrelsen skal stå for den efterfølgende administration af yngre jordbruger-ordningen, herunder rykning, relaksation m.v. vedrørende lånet. Rykning og relaksation m.v. vil samtidig give anledning til stillingtagen til sikkerhedsgrundlaget for statsgarantien og forudsætter derfor et samspil mellem DLR og Finansstyrelsen. Den nærmere fordeling af administrationen vil blive fastsat ved en aftale herom.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at amtsråd eller private organisationer kan udøve ministerens beføjelser. Dette sker bl.a. af hensyn til inddragelse af lokalkendskab ved administration af foranstaltningerne. Der kan således helt eller delvist ske delegation til amtsrådene i forbindelse med administrationen af dele af ordningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger fortsat skal deltage i administrationen af ordningen med tilskud til plantning af læhegn.

For så vidt angår ordningen om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal den fremtidige tilrettelæggelse af administrationen vurderes på grundlag af resultatet af midtvejsevalueringen vedrørende den administrative udlægning af ordningen til amtskommunerne, som fandt sted i 1997, jf. Alm. bemærkninger, pkt. 4.

Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov, uanset om der er sket delegation til amtsråd, som er omfattet af det kommunale selvstyre, eller til private organisationer. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte vilkårene for, at den bemyndigede kan udøve ministerens beføjelser. Det fastsættes desuden, at ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan således instruere amtsråd og private organisationer, i det omfang disse udøver ministerens beføjelser, på linje med direktorater under Fødevareministeriet. Det fremgår endelig af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder også kan udbetale tilskud til foranstaltninger, som de af ministeren er blevet bemyndiget til at administrere.

Til stk. 5

Det er hensigten, at tilsagnsgivningen under ordningen om fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne skal baseres på bindende indstillinger fra amtsrådene.

Til stk. 6

Det er hensigten, at tilsagnsgivningen under ordningen vedrørende Fællesskabsinitiativet LEADER fortsat skal baseres på indstillinger fra lokale aktionsgrupper. Efter forventningerne til indholdet af de kommende EU-fastsatte retningslinier vedrørende Fælleskabsinitiativet LEADER forventes disse indstillinger at skulle være bindende for Strukturdirektoratet.

Til § 19

a) Efter § 17 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, herunder fastsætte regler om at afgørelser kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om klagefrist.

Reglen i § 19 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 17 i nævnte lov, idet der dog i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om remonstration, dvs. adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 17 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 30 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for fødevareministeren.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 11 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 114 fastsat regler om, at amtskommunernes afgørelser kan påklages til Strukturdirektoratet. Klagefristen er 4 uger. Amtsrådet har adgang til remonstration, idet klager, der umiddelbart kan afgøres til klagers fordel, uanset klagen kan afgøres af amtsrådet. Efter § 115 i nævnte bekendtgørelse kan Strukturdirektoratets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 36 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, er der i § 17 fastsat regler om, at en afgørelse truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

b) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 1, stk. 2, fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser kan påklages til fødevareministeren.

c) Efter § 26 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan afgørelser truffet af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger påklages til fødevareministeren. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at klage skal have opsættende virkning. I tilfælde af delegation til et direktoratet under Fødevareministeriet kan ministeren fastsætte regler om klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Reglen i § 19 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 26 i nævnte lov, idet der dog i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om remonstration, dvs. adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage samt adgang til at begrænse en klage til retlige spørgsmål. Samtidig er der ikke udtrykkelig hjemmel til at tillægge en klage opsættende virkning.

d) Efter § 8, stk. 2, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder regler om, at afgørelser truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 2, stk. 4, fastsat regler om, at en afgørelse truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

e) I § 13, stk. 4 og 5, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er det fastsat, at afgørelser truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond, Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet kan indbringes for fødevareministeren. Det er endvidere bestemt, at ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, er der i § 26 fastsat regler om, at afgørelser truffet af Finansstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Finansstyrelsens afgørelser vedrørende uddannelseskrav, jf. §§ 7 og 9 i nævnte bekendtgørelse, indbringes for Strukturdirektoratet. I § 27 i nævnte bekendtgørelse er der fastsat regler om, at Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelser kan indbringes for Finansstyrelsen.

Til stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder fastsættelse af klagefrist og krav til klagens form og indhold.

Med bestemmelsen skabes der endvidere hjemmel til at fastsætte regler om genvurdering (remonstration), dvs., at den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, kan genvurdere afgørelsen efter indgivelsen af en klage. Myndigheden kan i sådanne tilfælde træffe en ny realitetsafgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

Remonstration kan være en mere hensigtsmæssig måde på ny at få sagen prøvet på frem for en formel klage til en anden instans. Remonstration vil således i mange tilfælde være en hurtigere måde at få sagen vurderet på. Der vil på områder, hvor klageadgangen ikke i øvrigt er afskåret, altid være adgang for klageren til at påklage den afgørelse, som myndigheden i første instans træffer også efter, at sagen har været genvurderet i første instans.

Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter ombudsmandens opfattelse kræver udtrykkelig lovhjemmel. Denne udtrykkelige lovhjemmel indføres med lovforslaget.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at den administrerende myndighed skal have adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver fødevareministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Strukturdirektoratet eller Finansstyrelsen i henhold til bemyndigelse.

Der er med formuleringen skabt hjemmel til helt eller delvist at afskære klageadgangen for disse myndigheders afgørelser, medens bestemmelsen ikke giver mulighed for at afskære klageadgangen for afgørelser, der bliver truffet af et amtsråd eller en privat organisation, herunder DLR og Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger i henhold til bemyndigelse, jf. stk. 3.

Der er i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i de gældende love, der vedrører dette lovforslag, fastsat regler om afskæring af klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af Strukturdirektoratet og Finansstyrelsen, undtagen dyrevelfærdsinvesteringsordningen, efteruddannelsesordningen og yngre jordbruger-ordningen (her er der dog kun klageadgang til Strukturdirektoratet og kun for så vidt angår opfyldelse af uddannelseskravet).

Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af Strukturdirektoratet og Finansstyrelsen således, at to-instansprincippet gennemføres. Det er hensigten at fastsætte regler om, at klagen skal indsendes gennem den myndighed, hvis afgørelse påklages.

Til stk. 3

I bestemmelsen er det præciseret, at afgørelser truffet af et amtsråd eller en privat organisation i henhold til bemyndigelse kan påklages til fødevareministeren.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at klagens indhold kan indskrænkes til alene at angå retlige spørgsmål i de tilfælde, hvor afgørelser er truffet af et amtsråd i henhold til bemyndigelse. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor førsteinstansen besidder en særlig sagkundskab med hensyn til de lokale forhold.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at alene retlige spørgsmål vedrørende de dele af foranstaltningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor amtsrådene træffer afgørelser, skal kunne påklages til Strukturdirektoratet.

Til stk. 5

Det er hensigten at fastsætte regler om, at det alene vedrørende ordninger, hvor Strukturdirektoratets afgørelser beror på bindende indstillinger fra amtsråd eller private organisationer, jf. lovforslagets § 18, stk. 5 og 6, er retlige spørgsmål, der skal kunne påklages.

Til § 20

a) Bestemmelserne om kontrol, tilsyn, regnskab og revision svarer i sit indhold til bestemmelserne i § 18 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, bortset fra, at det i stk. 2 i lovforslaget er præciseret, at de kontrollerende myndigheder også har adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form, og at det i stk. 5 i lovforslaget udtrykkeligt er anført, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den i stk. 2 nævnte kontrol.

Fødevareministeren har benyttet bemyndigelsen i § 18 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 2, stk. 5, fastsat regler om, at Strukturdirektoratet og jordbrugskommissionerne forestår den kontrol, der er nævnt i lovens § 18, stk. 2-4.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 2, stk. 4, fastsat regler om, at Strukturdirektoratet eller den, Strukturdirektoratet bemyndiger dertil, udøver ministeren beføjelser efter lovens § 18, stk. 2, jf. lovens § 9.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 104 fastsat regler svarende til lovens regler om kontrol.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 27 fastsat regler svarende til lovens regler om kontrol.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 24 fastsat regler om, at Strukturdirektoratet og Plantedirektoratet foretager den kontrol, der er nævnt i loven.

b) Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Denne bemyndigelse er ikke udmøntet i en bekendtgørelse.

c) Efter § 24 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan fødevareministeren fastsætte regler om Landsforeningen De Danske Plantningsforeningers kontrol og tilsyn med ordningen.

Reglerne i § 24 i nævnte lov svarer i sit indhold til reglerne i § 18 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, og afviger på samme måde fra § 20 i lovforslaget.

I bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1998 har ministeren i § 17 bemyndiget Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger til at gennemføre kontrollen. Det fremgår af bestemmelsen, at Strukturdirektoratet fastsætter nærmere retningslinjer for denne kontrol.

d) Reglerne i lovforslagets § 20, stk.1-3, svarer efter sit indhold til § 4, stk. 2-4, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, bortset fra at det i lovforslagets § 20, stk. 2, er præciseret, at de kontrollerende myndigheder også har adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form.

Nævnte lov indeholder ikke regler, der modsvarer lovforslagets § 20, stk. 4 og 5.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 14 fastsat regler om, at Strukturdirektoratet eller den, Strukturdirektoratet bemyndiger dertil, foretager den kontrol, der er nævnt i loven, samt at tilskudsmodtager skal yde den hjælp, der er fastsat i loven.

e) Der er ikke i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, fastsat udtrykkelige regler om tilsyn, regnskab og revision.

I lovens § 15 er fastsat bestemmelser om kontrol, som i sit indhold svarer til § 20, stk. 2 og 3, i lovforslaget, bortset fra, at det i lovforslagets § 20, stk. 2, er præciseret, at de kontrollerende myndigheder også har adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 28 fastsat regler om, at Finansstyrelsen eller den, Finansstyrelsen bemyndiger dertil, udøver beføjelserne efter lovens § 15.

Til stk. 1

Danmark er efter EU-reglerne forpligtiget til at sikre, at der gennemføres kontrol, tilsyn og revision med foranstaltninger, der medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale som EU-midler.

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om kontrol, tilsyn og revision samt til at fastsætte regler om regnskab. Ministeren kan herunder fastsætte regler vedrørende myndigheder m.v., der af ministeren er bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser, jf. lovforslagets § 18.

Til stk. 2

For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de støttede foranstaltninger må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter hele jordbrugsbedriften, herunder alle lokaler på bedriften eller virksomheden. Det forudsætter endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med bedriftens eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Det bemærkes, at kontrollen ofte skal gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af bedriften. Omtalen af materiale i elektronisk form medtages af præciseringsårsager, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.

Da bestemmelsen alene regulerer spørgsmål om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivningsprincipper ikke indhentes retskendelse. Hvis der før gennemførelsen af kontrolbesøget foreligger begrundet mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der ikke som et led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

Bestemmelsen om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelserne i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område. Bestemmelsen om, at kontrollen kan ske uanmeldt, jf. formuleringen "til enhver tid", har hidtil ikke eksplicit fremgået af den lovgivning, der ophæves ved dette lovforslag, men bestemmelsen har altid været praktiseret således.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU´s Revisionsret, i følge med repræsentanter for danske myndigheder, kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

Til stk. 3

Bestemmelsen præciserer ansøgers forpligtelse til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf. bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at pålægge ansøgeren en pligt til at udlevere materiale, hvor der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler.

Der er som i de gældende love ingen særlig forpligtelse for andre personer end ansøger, såsom f.eks. ansatte, til at yde nævnte hjælp og vejledning m.v.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 18, stk. 4, i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Tilsvarende bestemmelser findes ikke i de øvrige gældende love, der omfattes af lovforslaget.

Bestemmelsen kan finde anvendelse i de sjældne situationer, hvor f.eks. et driftsregnskab - med henblik på kontrol af tilskudsmodtagers beskæftigelse på bedriften - ikke kan tilvejebringes af den kontrollerende myndighed på anden vis end ved at rette henvendelse til skattemyndighederne.

Til stk. 5

Bestemmelsen om, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved kontrollen, er hidtil ikke udtrykkeligt fremgået af den lovgivning, der foreslås ophævet ved dette lovforslag. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Til § 21

a) Bestemmelsen om oplysningspligt hos støttemodtager svarer indholdsmæssigt til § 19 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Fødevareministeren har benyttet bemyndigelsen i § 19 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 26 fastsat regler om, at en tilskudsmodtager i hele tilskudsperioden skal afgive erklæring til Strukturdirektoratet om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes, og i § 28, stk. 2, er der fastsat regler om, at en tilskudsmodtager er forpligtet til at give Strukturdirektoratet meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald efter § 27, stk. 1, i bekendtgørelsen.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 9 fastsat regler om, at en tilskudsmodtager skal underrette Strukturdirektoratet, hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, ikke længere er opfyldt, og at tilskudsmodtageren på Strukturdirektoratets forlangende skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne i § 4, stk. 2, fortsat opfyldes.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 73 fastsat regler om, at udbetaling af tilskud sker efter en af tilskudsmodtager afgivet årligt skriftlig erklæring om, at alle betingelser for tilskud er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 13, stk. 4, fastsat regler om, at udbetaling af endeligt tilskud sker efter en af tilskudsmodtager afgivet årligt skriftlig erklæring om, at alle betingelser for tilskud er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 26, stk. 2, fastsat regler om, at ansøgeren har pligt til at give Strukturdirektoratet meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.

b) Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler for tilskudsordningens gennemførelse og administration.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 17, stk. 2, fastsat regler om, at kursusarrangører og projekttilskudsansøgere straks skal underrette Strukturdirektoratet, såfremt de bliver bekendt med forhold, der kan bevirke, at tilsagn om tilskud til kursiststøtte eller projekttilskud bortfalder, eller udbetalt tilskud til kursiststøtte eller projekttilskud kan kræves tilbagebetalt.

c) Den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, indeholder ikke bestemmelser om ansøgers oplysningspligt.

d) Efter § 4, stk. 4, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om kontrol og tilsyn.

I bekendtgørelse nr.793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 16 fastsat regler om, at tilskudsmodtageren er forpligtiget til at give meddelelse om forhold, der kan medføre tilsagnets bortfald.

e) I § 9, stk. 8, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat en bestemmelse om, at låntager har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de betingelser, der er nævnt i § 9, stk. 5, og § 12, stk. 3, i loven, fortsat opfyldes.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 22, stk. 9, fastsat regler om, at låntager skal give underretning til Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis der indtræder forhold, der medfører, at lånet forfalder helt eller delvist eller kan kræves indfriet. Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 10, skal låntageren give underretning til Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis jordbrugsbedriftens autorisation fra Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion bortfalder eller tilbagekaldes.

Til stk. 1

Bestemmelsen præciserer ansøgers oplysningspligt med hensyn til, om betingelserne for støtte stadig opfyldes, f.eks. i forbindelse med udbetaling af støtte.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer ansøgers underretningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at underretningspligten aktualiseres for en ansøger, der modtager tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, hvis ansøger mister sin autorisation til økologisk jordbrugsproduktion og dermed ikke længere opfylder betingelserne for tilskud.

Til § 22

a) Efter § 20, stk. 2, i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren bestemme, at ydede beløb helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter. Efter lovens § 20, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om beregningen af renter efter § 20, stk. 2.

Reglerne i § 22 i lovforslaget svarer i sit indhold til reglerne i § 20, stk. 2 og 3, i nævnte lov, bortset fra en redaktionel ændring.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 20, stk. 2 og 3, til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 28, stk. 2, fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 10, stk. 1, fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 106 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 32 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 26 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fastsat regler om rentetillæg ved tilbagebetaling af tilskud.

c) Efter § 23 i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan der træffes beslutning om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter. Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilbagebetaling, herunder om renteberegning.

Reglerne i § 22 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 23 i nævnte lov.

I bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1998 om tilskud til læplantning er der i § 21 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

d) Efter § 5 stk.1, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren bestemme, at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 15, stk. 1, fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav kan tillægges renter beregnet fra fremsættelse af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

e) I § 9, stk. 6, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat en bestemmelse om, at fødevareministeren kan bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetaling skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 22, stk. 8, fastsat regler om, at det ved afgørelser om forfald og indfrielse af yngre jordbruger-lånet kan bestemmes, at tilskud udbetalt for tiden efter sådanne forholds indtræden skal tilbagebetales af låntageren, herunder at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter efter den rentesats, der er fastsat i renteloven.

a-e) Det er hensigten at fastsætte regler om, at tilbagebetalingskrav, der som udgangspunkt tillægges renter regnet fra fremsættelse af tilbagebetalingskravet, forrentes med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

Til § 23

a) Bestemmelserne i lovforslagets § 23 svarer indholdsmæssigt til § 22 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 22, stk. 3 og 4, i nævnte lov til at fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og klageadgang i forbindelse hermed, til at udstede bekendtgørelse nr. 812 af 24. oktober 1997 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m. og statslån samt tilbagebetalingspligtige tilskud inden for jordbrug og fiskeri.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, regler om inddrivelse af tilgodehavender.

c) I § 26b i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, er der bestemmelser om inddrivelse af tilgodehavender, som i sit indhold svarer til lovforslagets § 23.

d) Den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, indeholder ikke regler, der i sit indhold svarer til lovforslagets § 23.

e) I § 14 i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat bestemmelser om inddrivelse af tilgodehavender. Bestemmelserne svarer i sit indhold til § 23 i lovforslaget.

a-e) Det er hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 812 af 24. oktober 1997 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m. og statslån samt tilbagebetalingspligtige tilskud inden for jordbrug og fiskeri, idet den foreslåede lov gør det nødvendigt at ændre hjemmelsgrundlaget for visse bestemmelser i nævnte bekendtgørelse.

Til § 24

Til stk. 1

Bestemmelserne i lovforslagets § 24 svarer indholdsmæssigt til § 15, stk. 2, i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, bortset fra at bestemmelsen i den gældende lov omfatter støtte inden for Fællesskabets forordninger om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, medens § 24 i lovforslaget omfatter støtte på grundlag af Landdistriktsforordningen.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i nævnte lovs § 15, stk. 1 og 2, om, at støttemodtager i en periode kan udelukkes fra støtte til at udstede følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I bekendtgørelse nr.193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 111 fastsat regler, der i indholdet svarer til nævnte lovs bestemmelser om udelukkelse, idet det er præciseret, at udelukkelse kan ske for indtil 2 år, jf. Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 31 fastsat regler, der i indholdet svarer til nævnte lovs bestemmelser om udelukkelse, idet det er præciseret, at udelukkelse kan ske for indtil 2 år, jf. Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

Der er ikke fastsat regler om udelukkelse fra støtte efter lovforslagets støtteordninger i den øvrige lovgivning, der ophæves ved nærværende lovforslag.

Bestemmelsen i lovforslagets § 24 svarer indholdsmæssigt til indholdet af bestemmelserne herom i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning vedrørende Landdistriktsforordningen, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/ 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EFT L 214 13.08.99 s. 31). Det bemærkes, at foranstaltningen Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er omfattet af Landdistriktsforordningen og dermed ikke omfattet af indholdet i § 24 i lovforslaget.

Det er hensigten, at reglerne om udelukkelse fra støtte skal fastsættes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til Landdistriktsforordningen. Disse regler indeholder bestemmelser om, at en modtager af støtte efter et kapitel i Landdistriktsforordningen udelukkes fra støtte efter samme kapitel, hvis modtageren med forsæt eller grov uagtsomhed har givet urigtige oplysninger af betydning for modtagelse af støtte. Udelukkelse kan ske for det pågældende kalenderår, hvis der er tale om grov uagtsomhed, medens udelukkelse også kan ske for det følgende år, hvis urigtige oplysninger er afgivet med forsæt. Det bemærkes, at hver enkelt af støtteordningerne i § 2, stk. 1, nr. 1-6, og kapitel 3, i lovforslaget har hjemmel i hver sit særskilte kapitel i Landdistriktsforordningen.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny.

Det er hensigten, at regler om udelukkelse fra støtte efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3 (ø-støtteordningen) ud over de generelle bestemmelser vedrørende afgivelse af urigtige oplysninger ved grov uagtsomhed eller fortsæt, der er indeholdt i stk. 1, skal fastsættes i overensstemmelse med Landdistriktsforordningens bestemmelser om udelukkelse fra støtte, jf. reglerne i art. 14, stk. 3.

Der vil således kunne foretages udelukkelse for det pågældende kalenderår efter art. 14, stk. 3, nr. 1, udelukkelse i indtil 5 år regnet fra det år, hvor det pågældende gentagelsestilfælde påvises efter art. 14, stk. 3, nr. 2, og udelukkelse i en periode svarende til udelukkelsesperioden under henholdsvis art. 14, stk. 3, nr. 1 og 2, såfremt kreaturernes ejer eller den, der er ansvarlig for disse, lægger hindringer i vejen for udførelsen af den inspektion og de prøveudtagninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer eller for udførelsen af de undersøgelser og den kontrol, der gennemføres i henhold til direktiv 96/23/EF.

Der henvises i øvrigt til Alm. bemærkninger, pkt. 3c.

Til § 25

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til art. 38, stk. 1, i Landdistriktsforordningen. Der vil blive fastsat regler, jf. art. 38, stk. 1, i Landdistriktsforordningen, om, at der ikke samtidig kan ydes støtte til en og samme foranstaltning i henhold til Landdistriktsforordningen og andre fællesskabsstøtteordninger.

Det bemærkes, at foranstaltningen Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er omfattet af Landdistriktsforordningen.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til art. 38, stk. 2, i Landdistriktsforordningen. Der vil blive fastsat regler, jf. art. 38, stk. 2, i Landdistriktsforordningen om, at støtte til flere foranstaltninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger kun kan kombineres, hvis de hænger sammen og er indbyrdes forenelige. Hvis det er nødvendigt, justeres støtteniveauet.

Det bemærkes, at foranstaltningen Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er omfattet af Landdistriktsforordningen og derved ikke omfattet af indholdet i lovforslagets § 25, stk. 2.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til art. 28, stk. 1, i Strukturfondsforordningen. Der vil blive fastsat regler om, at et projekt, der opnår støtte under Fællesskabsinitiativet LEADER ikke samtidig kan opnå støtte under støtteordningerne under Mål 2 og Mål 3 i Strukturfondsforordningen eller fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

Til § 26

a) Bestemmelserne i lovforslagets § 26 svarer i princippet til § 23, stk.1-5, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, idet sidste punktum i stk. 2: "I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov", dog ikke indeholdes i nævnte lov.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 23, stk. 4 og 5, i nævnte lov til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, og af muligheden for at pålægge selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, til at udstede følgende bestemmelser i bekendtgørelser:

I § 31 i bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

I § 12 i bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

I § 116 i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

I § 35 i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fastsat straffebestemmelser.

c) Den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, indeholder i § 26a en bestemmelse, der i sit indhold svarer til lovforslagets § 26.

d) I § 9 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. nr. 89 af 23. februar 1991, er der fastsat regler om straf.

Ud over opbygning og formuleringer, består forskellene især i stk. 1, nr. 5 og 6, i lovforslagets bestemmelser om straf for ikke at yde kontrolmyndigheden bistand, hvilket ikke direkte fremgår af nævnte lov. Indirekte er der dog en sådan bestemmelse i nævnte lov, idet § 9, stk.1, sidste pkt., fastsætter bødestraf for overtrædelser af afgørelser. I afgørelserne fastsættes pligten til at bistå kontrolmyndigheden.

§ 17 i bekendtgørelse nr.793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget gengiver lovens bestemmelser om straf.

e) I § 16 i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat straffebestemmelser.

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til §§ 26 og 27 i lovforslaget, bortset fra en redaktionel ændring.

I § 29 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er lovens straffebestemmelser gengivet.

Til stk. 1

Bestemmelsen nævner de tilfælde, der er strafbare efter loven. Strafferammen er bøde medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelse af reglernes bestemmelser eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af loven.

Det er hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller vilkår, der meddeles efter reglerne. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Til stk. 3

Bestemmelsen præciserer, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan pålægges strafansvar.

Til § 27

a) Bestemmelserne i lovforslagets § 27 svarer indholdsmæssigt til § 23, stk. 6 og 7, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Dog er bestemmelsen i § 27, stk. 3, i lovforslaget ikke medtaget i nævnte lov, men fremgik af den lov, der afløstes af nævnte lov, nemlig lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995. Bestemmelsen præciserer, at hvis bøden betales i rette tid, eller den efter stedfunden vedtagelse bliver inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er straffebestemmelserne m.v. i nævnte lov gengivet i § 27.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er straffebestemmelserne m.v. i nævnte lov gengivet i § 116.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er straffebestemmelserne m.v. i nævnte lov gengivet i § 35.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fastsat straffebestemmelser.

c) Den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, indeholder i § 26a straffebestemmelser m.v. svarende til indholdet i lovforslagets § 27.

d) Den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, indeholder ikke regler svarende til lovforslagets § 27.

e) Den gældende lov om statstilskud og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, indeholder i § 16 straffebestemmelser m.v., der i sit indhold svarer til lovforslagets § 27.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er nævnte lovs straffebestemmelser m.v. gengivet i § 29.

a-e) Et udenretligt bødeforlæg ses ikke at have været anvendt på de områder, hvor der har været lovhjemmel hertil i de love, der ophæves ved lovforslaget. Som årsag hertil kan anføres, at det er uhyre sjældent, at der er konstateret overtrædelser af ovennævnte støttelove, som har givet grundlag for anvendelse af nævnte støtteloves straffebestemmelser.

Den foreslåede hjemmel til at meddele administrative bøder svarer til regler i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Et udenretligt bødeforlæg opfattes ofte som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig enig i, at sagen afgøres med bødeforlæg. Bestemmelsen indebærer en aflastning for domstolene. Hvis den pågældende ikke accepterer bødeforlægget, skal myndigheden anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale. Sagen behandles i givet fald ved domstolene.

Det er hensigten inden for alle lovforslagets støtteordninger at delegere fødevareministerens beføjelser efter lovforslagets § 27, stk. 1, til Strukturdirektoratet. Derved vil der kunne anlægges en overordnet og koordineret strategi på dette område vedrørende alle de støtteordninger, der er omfattet af lovforslaget.

I forbindelse med vedtagelse af administrativ bøde gives mulighed for, at betalingsfristen efter begæring kan forlænges.

Hvis bøden betales rettidigt, eller hvis bøden efter stedfunden vedtagelse inddrives eller afsones, bortfalder videre forfølgning.

Til § 28

Til stk. 1

Som omtalt under Alm. bemærkninger, pkt.1, skal der udarbejdes dels et nationalt program for de støtteordninger, der er omfattet af Landdistriktsforordningen, og dels et nationalt program for Fællesskabsinitiativet LEADER, der er en foranstaltning under Strukturfondsforordningen. Da disse programmer skal godkendes af Europa-Kommissionen, findes det hensigtsmæssigt, at fødevareministeren får mulighed for at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningerne i lovforslagets kapitel 2, først skal sættes i kraft, efter at Europa-Kommissionen har godkendt henholdsvis det danske landdistriktsprogram og det danske program for LEADER-ordningen,

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningen i lovforslagets kapitel 3 (yngre jordbruger-ordningen), skal sættes i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov og uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Ved ikrafttræden af Landdistriktsforordningen den 3. juli 1999 ophævedes Rådets forordning (EF) 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, Rådets forordning nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, og Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget. Disse forordninger anvendes dog, jf. art. 55, stk. 3, i Landdistriktsforordningen fortsat for foranstaltninger, der er blevet godkendt af Europa-Kommissionen i henhold til samme forordninger inden den 1. januar 2000.

Fristen for fremsendelse af program for gennemførelsen af Landdistriktsforordningen er den 3. januar 2000. Det danske program forventes fremsendt til Europa-Kommissionen i løbet af november 1999. Europa-Kommissionen har en frist på 6 måneder efter modtagelsen af det nationale program til at godkende programmet. Europa-Kommissionen har meddelt, at medfinansieringen for det godkendte program har virkning fra den 1. januar 2000.

Europa-Kommissionens retningslinjer om Fællesskabsinitiativet LEADER forventes at indeholde bestemmelser om, at programforslaget skal fremsendes til Europa-Kommissionen senest 6 måneder efter offentliggørelsen af retningslinjerne og om, at Europa-Kommissionen godkender programforslaget senest 5 måneder efter modtagelsen.

Det må forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram vil foreligge medio 2000, mens godkendelsen af det danske LEADER-program forventes at ske på et senere tidspunkt.

Det vil som udgangspunkt være mest hensigtsmæssigt, at den foreslåede lov først sættes i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse af det relevante danske program foreligger.

Det er derfor som udgangspunkt problematisk at yde tilsagn om støtte i mellemperioden fra den 1. januar 2000, og indtil Europa-Kommissionen har godkendt det danske landdistriktsprogram/det danske program for LEADER-ordningen, idet der vil være usikkerhed om medfinansieringen fra De Europæiske Fællesskaber.

I det følgende gennemgås de heraf følgende problemer for de af lovforslaget berørte støtteordninger i perioden fra den 1. januar 2000, og indtil Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram/det danske program for LEADER-ordningen foreligger i relation til ophævelsen af de i stk. 2 omhandlede love:

1. Ordninger under lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999:

a) dyrevelfærdsordningen

Fristen for at indgive ansøgning under 1999-ordningen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter, var den 30. juni 1999. En afventning af den nye ordnings iværksættelse vil - udover at de potentielle ansøgere må vente med at iværksætte de påtænkte projekter - ikke skabe særlige problemer.

Bemyndigelsen i nævnte lovs § 2 til at yde garanti for lån til finansiering af forbedringsplan er ikke benyttet, og denne bemyndigelse søges ikke videreført i den foreslåede lov.

b) ø-støtteordningen

Fristen for at indgive ansøgning i 1999 var, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer, den 1. juli. En afventning af den nye ordnings iværksættelse vil ikke skabe særlige problemer.

c) ordningen med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Fristen for at indgive ansøgning i 1999 var, jf. § 87, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, den 30. juni. Der planlægges en almindelig ansøgningsrunde for perioden fra den 1. april til den 30. juni 2000 med henblik på at meddele tilsagn inden den 1. september 2000, hvor tilsagnsperioden begynder. Ansøgningsrunden vil i henhold til det danske landdistriktsprogram i store træk omfatte de nuværende foranstaltninger. Der er derfor ikke behov for en gennemgribende ændring af den gældende bekendtgørelse. Det er derfor hensigten at videreføre ordningen efter den 1. januar 2000 uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet foreligger.

d) ordningen med arealtilskud i forbindelse med økologisk jordbrugsproduktion

Fristen for at indgive ansøgning om tilsagn for omlægning til økologisk jordbrugsproduktion med år 2000 som første omlægningsår er, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., den 31. december 1999. Ansøgningsrunden i november/december 1999 vil blive afholdt efter reglerne i en ny bekendtgørelse med minimale ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse, men udformet således, at økologiordningen i år 2000 svarer til det danske landdistriktsprogram. Det er således hensigten at videreføre ordningen uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet foreligger.

e) ordningen med Mål 5b og LEADER

Fristen for at indgive ansøgning under disse to ordninger i 1999 er, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter (Mål 5b-ordningen og LEADER II-ordningen), den 1. oktober. Tilsagnsgivningen på Mål 5b-ordningen stopper med udgangen af 1999. En afventning af den nye LEADER- ordnings iværksættelse vil - udover at de potentielle ansøgere må vente med at iværksætte de påtænkte projekter - ikke skabe særlige problemer.

f) samarbejde mellem jordbrugere

Ordningen med tilskud til samarbejde mellem jordbrugere har hjemmel i § 10 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, og er nærmere reguleret i §§ 38-43 i bekendtgørelse nr. 220 af 29. marts 1995 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (Forbedringsordningen). Efter nævnte bekendtgørelse er der ingen ansøgningsfrist. Der kan meddeles tilsagn om støtte til ansøgninger indgivet i 1999. Ordningen indgår ikke i Landdistriktsforordningen og agtes ikke videreført efter den 1. januar 2000.

g) økologiske udviklingsprojekter inden for jordbrug og fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder udviklingsprojekter

Ordningerne med tilskud til udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og tilskud til fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder tilskud til udviklingsprojekter, er nationale støtteordninger, der ikke medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber, og disse ordninger videreføres uændret efter den 1. januar 2000.

1. Ordningen om efteruddannelse har hjemmel i lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993.

I § 7 i den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, er der fastsat en ansøgningsfrist for kursusarrangører, der agter at afholde efteruddannelseskurser med mulighed for tilskud til kursiststøtte. Ansøgningsfristen er den 15. september.

Der kan imidlertid opstå behov for nye kurser også efter den 1. januar 2000. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der kan ydes tilskud efter den 1. januar 2000. Det er derfor hensigten at videreføre den gældende ordning, der er i overensstemmelse med det danske landdistriktsprogram, efter den 1. januar 2000 uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, før Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram foreligger.

1. Ordningen om strukturprojektstøtte har hjemmel i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991.

Der er ikke i den i medfør af nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget fastsat nogen ansøgningsfrist. Et stop for ordningen og en afventning af den nye ordnings iværksættelse vil- udover at de potentielle ansøgere må vente med at iværksætte påtænkte projekter- ikke skabe særlige problemer.

1. Ordningen om tilskud til læplantning har hjemmel i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998.

Der er ikke i den i medfør af nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1994 om tilskud til læplantning fastsat nogen ansøgningsfrist. Ansøgningsrunden for tilskud til kollektive læplantningsprojekter (90 pct. af bevillingen) slutter den 1. september. Der tages imidlertid først endelig stilling til ansøgningen, når den nye finanslov er trådt i kraft. Tilsagnene skal være meddelt inden den 1. februar således, at detailplanlægningen kan gennemføres inden den 1. maj med henblik på, at plantning kan foretages om efteråret.

Et midlertidigt stop for tilsagn kan derfor betyde, at ét års læplantninger ikke gennemføres.

Det er derfor hensigten at videreføre den gældende ordning, der svarer til det danske landdistriktsprogram vedrørende ordningen, efter den 1. januar 2000 uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Der findes ikke behov for at ændre den gældende bekendtgørelse for at kunne opfylde kravene i Landdistriktsforordningen. Læplantningsordningen kan derfor videreføres efter den 1. januar 2000 på grundlag af den gældende bekendtgørelse.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet foreligger.

Til stk. 2

Da fødevareministeren, jf. stk. 1, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden, er det fundet hensigtsmæssigt, at ministeren ligeledes for at sikre den nødvendige parallelitet mellem ikrafttrædelse, jf. stk. 1, og ophævelse, jf. stk. 2, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af de i stk. 2 omhandlede love eller dele heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3

Efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, vil der kunne indgives ansøgninger om yngre jordbrugerlån, så længe loven er i kraft. Det er derfor fundet nødvendigt at ophæve loven den 1. januar 2000.

Ved en ophævelse af L 397/95 den 1. januar 2000 vil der efter denne dato stadig være ansøgninger indgivet inden 1. januar 2000 at behandle og tilsagn at meddele. Det vil være muligt at integrere tilsagn efter L 397/95 meddelt i år 2000, hvis disse tilsagn meddeles til ansøgere, der også opfylder de nye forordningskrav, og forudsat at sådanne tilskudsudgifter er indeholdt i det danske program for gennemførelsen af foranstaltningen om etablering af unge landbrugere i Landdistriktsforordningen. Det er derfor hensigten at forespørge de ansøgere, der ikke når at få meddelt tilsagn om yngre jordbrugerlån inden udgangen af 1999, om hvornår de har erhvervet deres bedrift, om de tidligere har været ejer af en jordbrugsbedrift, om deres bedrift opfylder kravene i Landdistriktsforordningen om økonomisk levedygtighed og om opfyldelse af mindstekravene vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Forespørgslen vil alene ske af hensyn til spørgsmålet om medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, og besvarelsen vil ikke kunne få konsekvenser for ansøgerens yngre jordbrugerlån.

Da tidspunktet for Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov er uvis, kan det blive nødvendigt at fremsætte forslag til tekstanmærkning på afsluttende ændringsforslag til FFL 2000 med henblik på at ophæve L 397/95 den 1. januar 2000.

Det er hensigten at sætte de dele af den foreslåede lov, der vedrører yngre jordbruger-ordningen, i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram. Der vil i den forbindelse blive udstedt en ny bekendtgørelse, der svarer til indholdet i det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af Landdistriktsprogrammet foreligger.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 4

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 5

Med bestemmelsen sikres, at regler, fastsat bl.a. i bekendtgørelser, udstedt i medfør af de love, der ophæves ved den foreslåede lov, fortsat vil kunne anvendes for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger, som er indgivet før ophævelsen af lovene.

Til § 29

Efter bestemmelsen vil jordbrugere, der ved lovens ikrafttræden har fået bevilget lån og tilskud under den gældende yngre jordbrugerlov (L 397/95) eller de tidligere yngre jordbrugerlove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere og lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981 om udlån til yngre jordbrugere, ikke kunne få lån og tilskud efter lovforslagets kapitel 3.

Bestemmelsen betyder således, at ansøgninger, der er indgivet efter den gældende lov, vil blive behandlet efter den gældende lov. Såfremt ansøgere, der har indgivet ansøgning efter den gældende lov (og ikke tidligere har fået bevilget lån og tilskud), ønsker lån og tilskud efter den foreslåede lov, skal ansøgningen være tilbagekaldt inden ikrafttræden af den foreslåede lov.

Ansøgninger om lån og tilskud efter den gældende lov, der modtages i Finansstyrelsen fra den 1. januar 2000, vil, bortset fra ansøgninger om supplerende lån, blive returneret til ansøger med meddelelse om, at ansøgningen skal indgives efter den foreslåede lov, når denne lov er trådt i kraft.

Til § 30

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, er en konsekvens af, at den tilskudsdel vedrørende fremme af økologisk produktion inden for jordbrug, som vedrører arealtilskud, nu bliver omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, i lovforslaget. § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, vil herefter alene vedrøre tilskud til udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og tilskud til fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder tilskud til udviklingsprojekter.

---

Bilag 1

I dette bilag er indsat den gældende formulering af § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets

strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999

Gældende formulering

Lovforslaget § 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til fremme af økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri.

"**§ 4.**Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til fremme af udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og til fremme af bæredygtig fiskeriproduktion, herunder tilskud til udviklingsprojekter."

---

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende de i § 28, stk. 2 og 3, nævnte love

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 1

Lovforslag L 109, Folketingsåret 1995-96

Fremsat 6/12-1995 FF 1715

Forslag som fremsat A 2625

1. beh. 10/1-1996 FF 2539

Betænk. afg. 15/5-1996 B 904

2. beh. 24/5-1996 FF 7050

3. beh. 31/5-1996 FF 7370

Forslag som vedtaget C 783

Lovforslag L 233, Folketingsåret 1996-97

Fremsat 16/4-1997 A 5138

Forslag som fremsat A 5121

1. beh. 23/4-1997 FF 6196

Betænk. afg. 22/5-1997 B 1212

2. beh. 28/5-1997 FF 8037

3. beh. 30/5-1997 FF 8294

Forslag som vedtaget C 887

Lovforslag L 147, Folketingsåret 1997-98

Fremsat 17/12-1997 A 2855

Forslag som fremsat A 2848

1. beh. 28/1-1998 FF 3597

Betænk. afg. 18/2-1998 B 303

Lovforslag L 80, Folketingsåret 1998-99

Fremsat 4/11-1998 A 2001

Forslag som fremsat A 1990

1. beh. 19/11-1998 FF 1326

Betænk. afg.10/2-1999 B 338

2. beh. 23/2-1999 FF 3961

3. beh. 26/2-1999 FF 4087

Forslag som vedtaget C 325

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 2

Lovforslag L 103, Folketingsåret 1986-87

Fremsat 19/11-1986 FF 2524

Forslag som fremsat A 2029

1. beh. 27/11-1986 FF 3253

Betænk. afg. 12/12-1986 B 409

2. beh. 16/12-1986 FF 4375

Till.bet. afg.16/12-1986 B 439

3. beh. 18/12-1986 FF 4800

Forslag som vedtaget C 215

Lovforslag L 175, Folketingsåret 1988-89

Fremsat 12/1-1988 FF 4676

Forslag som fremsat A 4111

1. beh. 31/1-1989 FF 5934

Betænk. afg. 8/3-1989 B 767

2. beh. 14/3-1989 FF 7510

3. beh. 16/3-1989 FF 7718

Forslag som vedtaget C 623

Lovforslag L 125, Folketingsåret 1990-91

Fremsat 5/2-1991 FF 1445

Forslag som fremsat A 2971

1. beh. 8/3-1991 FF 2939

Betænk. afg. 10/4-1991 B 351

2. beh. 18/4-1991 FF 4844

Till.bet. afg. 24/4-1991 B 477

3. beh. 30/4-1991 FF 5232

Forslag som vedtaget C 385

Lovforslag L 59, Folketingsåret 1993-94

Fremsat 3/11-1993 FF 1267

Forslag som fremsat A 1063

1. beh. 24/11-1993 FF 2355

Betænk. afg. 8/12-1993 B 211

2. beh. 10/12-1993 FF 3691

3. beh. 17/12-1993 FF 4368

Forslag som vedtaget C 373

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 3

Lovforslag L 41, Folketingsåret 1990-91

Fremsat 9/1-1991 FF 178

Forslag som fremsat A 817

1. beh. 18/1-1991 FF 694

Betænk. afg. 30/1-1991 B 71

2. beh. 7/2-1991 FF 1705

3. beh. 19/2-1991 FF 1935

Forslag som vedtaget C 47

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 4

Lovforslag L 30, Folketingsåret 1988-89

Fremsat 6/10-1988 FF 139

Forslag som fremsat A 817

1. beh. 26/10-1988 FF 901

Betænk. afg. 7/12-1988 B 263

2. beh. 13/12-1988 FF 3573

3. beh. 16/12-1988 FF 4368

Forslag som vedtaget C 451

Lovforslag L 223, Folketingsåret 1992-93

Fremsat 17/3-1993 FF 6558

Forslag som fremsat A 7677

1. beh. 25/3-1993 FF 7177

Betænk. afg. 2/6-1993 B 1567

2. beh. 8/6-1993 FF 10551

3. beh 10/6-1993 FF 10715

Forslag som vedtaget C 1305

Lovforslag L 199, Folketingsåret 1993-94

Fremsat 9/2-1994 FF 6311

Forslag som fremsat A 6999

1. beh. 25/2-1994 FF 7092

Betænk. afg. 6/4-1994 B 825

2. beh. 12/4-1994 FF 8955

3. beh. 21/4-1994 FF 9644

Forslag som vedtaget C 753

Lovforslag L 43, Folketingsåret 1997-98

Fremsat 29/10-1997 A 1137

Forslag som fremsat A 1131

1. beh. 14/11-1997 FF 1116

Betænk. afg. 10/12-1997 B 100

2. beh. 16/12-1997 FF 2367

3. beh. 19/12-1997 FF 2624

Forslag som vedtaget C 215

Vedr. § 28, stk. 3

Lovforslag L 156, Folketingsåret 1994-95

Fremsat 25/1 1995 A 2537

Forslag som fremsat A 1937

1. beh. 2/2-1995 FF 2922

Betænk. afg. 10/5-1995 B 544

2. beh. 16/5-1995 FF 5781

3. beh. 19/5-1995 FF 5948

Forslag som vedtaget C 422