Bekendtgørelse af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter § 39

Bestemmelse viderefører den nuværende regionale finansiering af driften af de regionale komiteer og den regionale honorering af medlemmerne af de regionale komiteer, herunder finansieringsprincipperne fra den gældende lovs § 28.

Finansieringen af driften af de regionale komiteer foreslås fortsat at være delvis gebyrfinansieret. Den delvise gebyrfinansiering blev oprindeligt foreslået med L 59 i 1992 til dækning af de merudgifter, som amtskommunerne fik som følge af lovforslaget, der lovfæstede de hidtidige regionale komiteer, som dermed blev en del af den offentlige forvaltning. Gebyrerne kan således kun opkræves for de udgifter, der ikke forudsættes finansieret på anden måde efter aftale mellem staten og regionerne.

Tilsvarende gælder som hidtil, at gebyret ikke må have karakter af en skat, hvorfor det ikke må overstige, hvad der svarer til det enkelte projekts forventede andel af den pågældende komités samlede årlige udgift. De nærmere regler for gebyrerne er i dag fastsat med bekendtgørelse nr. 795 af 24. september 1992 om gebyr for behandling af biomedicinske forskningsprojekter i de regionale videnskabsetiske komiteer.

Gebyret opkræves fra brugerne af systemet - statsfinansierede institutioner som universiteterne, kommunerne såvel som private virksomheder m.v., f.eks. i lægemiddelindustrien. For så vidt angår de offentlige hospitaler er der dog indgået en mellemoffentlig aftale om, at disse ikke betaler gebyr, idet de offentlige hospitaler i forvejen er finansieret af regionsrådene.

Af den nævnte bekendtgørelse fremgår, at regionerne fastsætter gebyret for sagsbehandlingen i de regionale komiteer. Det bemærkes, at gebyrsatserne senest er reguleret i 2003. Bekendtgørelsen forventes ændret, således at gebyret fremover fastsættes centralt af indenrigs- og sundhedsministeren. Herved sikres en ensartet gebyrstruktur og gebyrstørrelse de enkelte regioner imellem. I den forbindelse vil gebyrets størrelse blive pris- og lønreguleret fra 2003-niveau til 2011-niveau særligt med henblik på finansiering af udvalgets anbefaling om højere grad af faglig sagsforberedelse i de regionale sekretariater.

Stk. 3 fastsætter regler for udgiftsgodtgørelse til komitémedlemmer og eventuelle suppleanter. I forbindelse med udvalgsarbejdet er det anført, at det kan være en udfordring at rekruttere forskningsaktive medlemmer til de videnskabsetiske komiteer. Med henblik på at gøre det mere attraktivt at være medlem af de videnskabsetiske komiteer anbefaler udvalget i betænkningen fokus på, at komitémedlemmerne får et rimeligt honorar. Udvalget anbefaler ligeledes, at honorarstørrelserne ikke længere angives i lovteksten.

I den gældende lov er medlemmerne af de regionale komiteer og eventuelle suppleanter for disse sikret et fast basisvederlag efter reglerne om de regionale råd. Dette videreføres. Regionerne har endvidere hjemmel til at yde supplerende udgiftsgodtgørelse, eksempelvis afhængigt af mødeaktivitet og arbejdsbyrde i komiteen. Med henblik på at sikre regionerne adgang til at fremme rekrutteringen af medlemmer til de regionale komiteer ved hjælp af bl.a. en fleksibel honorarfastsættelse lægges der op til at fastholde de nuværende regler om supplerende udgiftsgodtgørelse. Dog foreslås det som stk. 4 at erstatte lovens bestemmelser herom med en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om regionerne adgang til at yde supplerende udgiftsgodtgørelse, hvorved der skabes mere fleksibel adgang til at regulere grænserne for den supplerende udgiftsgodtgørelse. Herved lettes muligheden for løbende justering af niveauet, og bemyndigelsen kan bedre anvendes med henblik på at fremme rekrutteringen.

Som det i dag er lovfæstet vil den foreslåede bemyndigelse blive udnyttet således, at regionerne får hjemmel til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter kommunestyrelseslovens § 16 a. Endvidere vil der blive tilvejebragt hjemmel for, at regionerne kan yde vederlag op til et nærmere fastsat beløb, der vil være højere end de i den gældende lov fastsatte beløbsgrænser. Bestemmelsen om, at en vederlagt formand eller næstformand ikke samtidig kan modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil blive videreført.