Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning § 9

Til stk. 1

Bestemmelsen har til formål at gennemføre direktivets artikel 4, stk. 3, som fastlægger, hvornår medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret.

Den foreslåede bestemmelse erstatter med mindre præciseringer miljømålslovens § 15. Dog er bestemmelsen udformet mere direktivnært med henblik på at undgå fortolkningstvivl.

Udpegning efter vandrammedirektivet og den foreslåede bestemmelse forudsætter, at de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på miljøet generelt, sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Det forudsættes endvidere, at de formål, der tilsigtes ved de modificerede karakteristika i vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en bedre løsning. Det forudsættes desuden, at udpegningen ikke strider mod andre EU-forpligtelser, f.eks. hensynet til Natura 2000-områder.

Begrebet "stærkt modificeret vandområde" er defineret i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 9, som "forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til direktivets bestemmelser.

Efter vandrammedirektivets artikel 2, nr. 8, defineres et ”kunstigt vandområde” som ”forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet”.

Begrebet kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde er introduceret i direktivet i erkendelse af, at mange overfladevandområder har væsentlige menneskeskabte ændringer i de fysiske forhold, som kan betyde, at disse overfladevandområder ikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om god tilstand, uden at en genopretning til opfyldelse af miljømålet kan have en betydelig negativ indvirkning på netop den anvendelse, som de fysiske ændringer skal tilgodese. Hvis opfyldelse af de generelle miljømål vil have en betydelig negativ indvirkning på de i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 1, litra a-e, nævnte forhold, kan sådanne overfladevandområder udpeges som kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder. Det er herved efter direktivet en betingelse, at de

nævnte anvendelser ikke vil kunne tilgodeses samtidig med opfyldelsen af det generelle miljømål, og at de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller stærkt modificerede karakteristika af overfladevandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Det er alene de overfladevandområder, hvis fysiske forhold er ændrede, der kan udpeges som stærkt modificerede. Eksempelvis vil en vandløbsstrækning uden ændrede fysiske forhold, der ligger opstrøms eller nedstrøms en vandløbsstrækning, der er udpeget som stærkt modificeret vandområde, ikke kunne udpeges som stærkt modificeret. Hvis sådanne strækninger ikke forudsættes at opfylde miljømålet, vil disse opstrøms liggende strækninger dog som udgangspunkt skulle have fastlagt et mindre strengt miljømål i henhold til § 11. Det er således kun den delstrækning af vandløb, der er direkte påvirket af f.eks. en opstemning, som kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. Da der også er en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende undtagelsesbestemmelsen i § 11, vil den beskrevne situation, hvor der er konsekvenser for andre vandområder ved at udpege et konkret overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, betyde, at en endelig fastsættelse af miljømålene for hvert af disse overfladevandområder forudsætter en vurdering efter både § 9 og § 11.

Hvis der kan opnås en god tilstand, uden at dette vil have en betydelig negativ indvirkning på et af de nævnte nyttige formål, kan vandområdet ikke udpeges som stærkt modificeret. Det indebærer for eksempel, at det forhold, at der sker landbrugsmæssig dræning til et vandløb, ikke i sig selv medfører, at vandløbet kan udpeges som stærkt modificeret. Dette forudsætter en konkret vurdering og begrundelse i overensstemmelse med betingelserne i lovforslagets 9.

Karakteriseringen af vandområder som ”kunstige” beror på en konkret vurdering af, om der er tale om en forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet. Efter Naturstyrelsens praksis foretages bedømmelsen heraf bl.a. på baggrund af historisk kortmateriale for vandløbet. Der anvendes som udgangspunkt for vurderingen kort fra 1870, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer opdateret maj 2012, s. 27. Anden dokumentation kan også inddrages i vurderingen.

Udpegningen som kunstige eller stærkt modificerede vandområder og begrundelsen herfor revideres mindst hvert sjette år. Revisionen vil blandt andet kunne baseres på oplysninger tilvejebragt i den forudgående planperiode.

Ad nr. 2

Overfladevandområder kan kun udpeges som kunstige eller stærkt modificerede i tilfælde, hvor de nyttige mål, der tilsigtes ved den kunstige eller modificerede udformning af overfladevandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse svarer til vandrammedirektivets artikel 4, stk. 8, og miljømålslovens § 15, stk. 3.

Overfladevandområder kan ikke udpeges som kunstige eller stærkt modificerede, hvis dette vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.