LBK nr 126 af 26/01/2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning § 36
Vandområdeplaner efter § 26 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår vandområdeplanernes tilvejebringelse.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning § 36
RetsinformationDet foreslås, at loven træder i kraft den 22. december 2013.
Loven skal alene have virkning for vandplanlægningen for anden og senere planlægningsperioder efter vandrammedirektivet.
Miljømålslovens regler vil herefter som udgangspunkt kun være gældende for planlægningen for første planperiode. Dog vil visse bestemmelser også fortsat have betydning for den planlægning, som er sket med henblik på anden planperiode efter miljømålsloven, før de nye reglers ikrafttræden, jf. de foreslåede stk. 3-5.
Efter den foreslåede § 37, stk. 3, vil bekendtgørelser udstedt med hjemmel i miljømålsloven dog forblive i kraft med virkning for planlægningen for anden planperiode, indtil de erstattes af regler udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Planlægningen for første planperiode vil ikke være reguleret af lov om vandplanlægning, men alene af miljømålsloven, som ændret ved lovforslagets § 37, stk. 1, nr. 3. .
Til stk. 2
Da der er behov for at opretholde bestemmelser i miljømålsloven af hensyn til planlægningen for første vandplanperiode, foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at ophæve disse. Da visse bestemmelser vil blive uaktuelle før andre, foreslås, at ministeren bemyndiges til at ophæve disse på forskellige tidspunkter.
Der vil dog ikke blive tale om at ændre på den eksisterende klageadgang over tilblivelsen af planer for første planperiode.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 39
Til stk. 3-5
De foreslåede stk. 3-5 indeholder overgangsregler, som fastsætter, at den del af planprocessen for anden planperiode, som allerede er gennemført efter reglerne i miljømålsloven og regler fastsat i medfør heraf, opfylder kravene i lov om vandplanlægning. Det drejer sig om 1) Udarbejdelse af udkast til arbejdsprogram, som er offentliggjort den 17. maj 2013 med en høringsfrist på 6 måneder, 2) En basisanalyse for anden planperiode, som er udarbejdet efter de gældende regler i miljømålsloven, og offentliggjort efter miljømålslovens § 31 senest den 22. december 2013 og 3) Foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som er offentliggjort efter reglerne i miljømålslovens § 29 senest den 22. december 2013.
Bestemmelserne indebærer, at der ikke vil skulle ske en ny offentliggørelse og høring efter de foreslåede regler i lov om vandplanlægning. Dette forudsættes at gælde, selvom miljømålslovens tidsfrister for offentliggørelse ikke overholdes.