Lovforslaget, der implementerer dele af EU-vandrammedirektivet, fastlægger rammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand. Efter lovforslaget skal overfladevand og grundvand som udgangspunkt beskyttes, forbedres og restaureres med henblik på at opnå en god tilstand. Lovforslaget skal dermed forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand. Lovforslaget skal endvidere fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af vandressourcer, sigte mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, sikre progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og forhindre en yderligere forurening heraf, og bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.
Lovforslaget vil dermed bidrage til tilstrækkelig forsyning af overfladevand og grundvand af god kvalitet, som er nødvendig for at opnå en bæredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse, en betydelig reduktion af forureningen af grundvandet og beskyttelse af territoriale og marine vande.
Bestemmelsen definerer visse centrale begreber, som anvendes i loven. For størstedelens vedkommende er der tale om en gengivelse af vandrammedirektivets definitioner. Definitionerne vil også blive anvendt i bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i loven.
Danmark mener, at begrebet tjenesteydelser vedrørende vand (forsyningspligtydelser), jf. lovforslagets § 2, nr. 38, alene omfatter aktiviteter forbundet med vand¬forsyning og spildevandsbehandling, og at der skal indgå både en tjenesteyder og en tjenestemodtager. Kommissionen anlægger en bredere fortolkning af begrebet og har på den baggrund indledt traktatkrænkelsesprocedure mod en række medlems¬stater, herunder Danmark. Kommissionen har indbragt sagen mod ét af medlemslandene for EU-domstolen. Udfaldet af sagen kan få betydning for Danmarks fortolkning af begrebet.
Efter vandrammedirektivets artikel 3, stk. 2, skal der for hvert vandområdedistrikt udpeges en ansvarlig myndighed. Forslaget fastlægger, at miljøministeren er vandplanlægningsmyndighed for samtlige vandområdedistrikter i Danmark, jf. § 3, og præciserer, at vandplanlægningsmyndigheden har ansvaret for at gennemføre vandplanlægningen. Bestemmelsen svarer til miljømålslovens § 2, stk. 3.
Danmarks landareal er efter miljømålslovens § 2, stk. 1, opdelt i fire vandområdedistrikter, henholdsvis 1) Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, 2) Vandområdedistrikt Sjælland, 3) Vandområdedistrikt Bornholm og 4) Internationalt vandområdedistrikt. Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland og Vandområdedistrikt Bornholm er i henholdsvis Storebælt og Østersøen adskilt af internationalt farvand, som er uden for direktivets og dermed også lovens anvendelsesområde. Dette fremgår af lovens bilag 1.
For to vandområdedistrikter, Bornholm og det internationale vandområdedistrikt ved den dansk-tyske grænse, er hovedvandoplandet lig med vandområdedistriktet. De to øvrige vandområdedistrikter, Jylland/Fyn med øer og Sjælland/Lolland-Falster, består af flere hovedvandoplande.
Forslaget fastsætter som i den nugældende miljømålslov, at Danmark er opdelt i vandområdedistrikter. I overensstemmelse med den praksis, der har været i forbindelse med udarbejdelse af de første vanplaner, foreslås det, at vandområdedistrikterne er opdelt i hovedvandoplande.
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af vandområdedistrikter og hovedvandoplande. Det er hensigten, at den nuværende opdeling vil blive opretholdt.
Efter vandrammedirektivets artikel 3, stk. 3, skal medlemslandene sikre, at et vandløbsopland, der dækker mere end én medlemsstats område, udpeges som internationalt vandområdedistrikt. Bestemmelsen afløser miljømålslovens § 2, stk. 2.
Bestemmelsen fastsætter, at oplandet til grænsevandløbene ved den dansk-tyske grænse er et internationalt vandområdedistrikt. Det drejer sig om oplandet til følgende vandløb: Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft. Inden for det internationale vandområdedistrikt samarbejder de danske og de tyske myndigheder om udarbejdelse af vandområdeplaner.
Bestemmelsen viderefører i hovedtræk miljømålslovens § 5, nr. 1, og § 6.
Til stk. 1.
Det foreslås, at miljøministeren for hvert vandområdedistrikt udarbejder en basisanalyse bestående af 1) en analyse af vandområdedistriktets karakteristika, 2) en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og 3) en økonomisk analyse af vandanvendelsen.
Ad 1) Analyse af vandområdedistriktets karakteristika
Analysen af vandområdedistriktets karakteristika omfatter en karakterisering af vandforekomsterne. For overfladevandområder angives beliggenhed og afgrænsning, og de opdeles efter kategori (vandløb, sø, overgangsvand, kystvand eller kunstigt eller stærkt modificeret vandområde) og type (for kystvande f.eks. ”beskyttet lavvandet kystvand”; ”eksponeret lavvandet kystvand”; ”skandinavisk kyst, eksponeret el. beskyttet, lavvandet”), idet dog kunstige og stærkt modificerede vandområder opdeles efter den kategori, som de ligner mest. Overfladevandområdernes typespecifikke referenceforhold (den i princippet uberørte tilstand) fastlægges.
For grundvandsforekomster angives beliggenhed og afgrænsning, og der oplyses bl.a. om de overliggende lag i det grundvandsdannende område, om geologiske og hydrogeologiske karakteristika, om tilknyttede terrestriske økosystemer og overfladevandområder som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med, og om skøn over retning og omfang af vandudveksling mellem grundvandsforekomsten og overfladevandområder.
Ad 2) Vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand
Der foretages en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand. Vurderingen omfatter identifikation af type og omfang af de faktiske og forudsigelige betydende menneskeskabte belastninger, som vandforekomsterne kan blive udsat for. Det kan f.eks. være påvirkning med næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer fra punktkilder og diffuse kilder, vandindvinding, dræning og morfologiske forandringer f.eks. i forbindelse med anlægsarbejder.
Der foretages endvidere en vurdering af, hvor påvirkelige overfladevandområdernes tilstand er over for belastningerne, og på den baggrund og på baggrund af ovennævnte identifikation af belastninger foretages en vurdering af risikoen for, at miljømålene ikke kan opfyldes. For grundvand skal de grundvandsforekomster identificeres, for hvilke der bør fastsættes mindre strenge mål, f.eks. hvis de er så forurenede, at det ikke er gennemførligt, eller det er uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.
Vurderingerne indgår i grundlaget for tilrettelæggelse af overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.
Ad 3) Økonomisk analyse af vandanvendelsen
Der foretages en generel økonomisk analyse af vandanvendelsen i vandområdedistriktet, jf. bilag III i vandrammedirektivet. Dette omfatter økonomien ved de forskellige væsentlige vandanvendelser i vandområdedistriktet. Særligt skal der for tjenesteydelser vedrørende vand (i vandrammedirektivet betegnet forsyningspligtydelser), der omfatter vandforsyning og spildevandshåndtering, redegøres for omkostningsdækning ved ydelserne. Analysen skal danne grundlag for senere økonomiske vurderinger af tiltag i forbindelse med indsatsprogrammerne.
Til stk. 2.
Det foreslås, at basisanalysen revideres og ajourføres om nødvendigt hvert 6. år.
Til stk. 3.
Det foreslås, at miljøministeren skal fastsætte nærmere regler om basisanalysens indhold og form.
De foreslåede bestemmelser i dette kapitel og kapitel 5 om beskyttede områder har til formål at gennemføre vandrammedirektivets artikel 4. Direktivets bestemmelser i artikel 4, stk. 1, om generelle miljømål gælder ved fastsættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i vandområdeplanerne.
De foreslåede bestemmelser om miljømål skal således ses i tæt sammenhæng med lovforslagets kapitel 6, Indsatsprogram, som også bidrager til gennemførelsen af dele af artikel 4.
De foreslåede bestemmelser indeholder regler for miljøministerens fastsættelse af konkrete miljømål for de enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster, som gælder ved iværksættelsen af indsatsen efter § 19.
Til stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 10.
Den forslåede bestemmelse indebærer, at konkrete miljømål fremover fastsættes af miljøministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse. Vandområdeplanen for 2. og senere planperioder vil alene indeholde oplysninger om disse miljømål. Der henvises til bemærkningerne til § 26 om vandområdeplanens indhold.
Miljømålene skal fastlægges i overensstemmelse med reglerne om miljømål i dette kapitel og i kapitel 5 om beskyttede områder, og de nærmere regler om miljømål, som ministeren skal fastsætte efter den foreslåede § 8. Når der fastsættes miljømål, skal der tages hensyn til vandområdedistriktet i dets helhed.
Til stk. 2
Ad nr. 1.
De foreslåede bestemmelser gennemfører dele af direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i, artikel 4, stk. 1, litra b, nr. i, og artikel 4, stk. 1, litra b, nr. ii. Den foreslåede bestemmelse fastsætter som generelt miljømål, at forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder skal forebygges, at forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster skal forebygges, og at balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse skal sikres.
Bestemmelserne afløser miljømålslovens § 11, stk. 1. § 11, stk. 2, videreføres i regler efter den foreslåede § 20, stk. 5, i kapitel 6.
Bestemmelsen gælder for alle vandforekomster, men har særlig betydning, hvor tilstanden er bedre end god, idet der så skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre denne bedre tilstand.
Bestemmelsen svarer til de principper, der ligger til grund for de eksisterende danske miljøregler, som har til formål at forebygge forurening, og hvor det er et princip, at der ikke »fyldes op« til bestemte grænser, men at forureningen begrænses mest muligt.
Ad nr. 2
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a,nr. ii, og af artikel 4, stk. 1, litra b, nr. ii.
Bestemmelsen svarer til miljømålslovens § 12, idet bestemmelsen dog er tilpasset direktivets ordlyd. Udtrykket ”alt grundvand og overfladevand” er således ændret til ”alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster”.
Med hjemmel i den foreslåede § 8, vil der blive fastsat regler om, hvad der forstås ved ”god” tilstand. Der henvises til bemærkningerne til § 8.
Ad nr. 3
Den forslåede bestemmelse gennemfører dele af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. iii.
Den foreslåede bestemmelse erstatter miljømålslovens § 15, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at det generelle miljømål for overfladevandområder udpeget som kunstige eller stærkt modificerede efter lovforslagets § 9 er godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Kun de områder, som opfylder betingelserne i § 9, kan udpeges og dermed blive omfattet af bestemmelsen i nr. 3.
Med hjemmel i den foreslåede § 8, vil der blive fastsat regler om, hvad der forstås ved ”Godt økologisk potentiale” og ”god kemisk tilstand”.
Der henvises til bemærkningerne til § 8.
Derudover gælder det også for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, at forringelser i tilstanden skal forebygges, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1.
Ad nr. 4
Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litre a, nr. iv, og stk. 1, lira b, nr. i og iii.
Bestemmelsen fastsætter for overfladevand, at indsatsprogrammet skal fastlægges med henblik på, at forurening med prioriterede stoffer skal reduceres progressivt. Herved forstås, at koncentrationen af hvert enkelt prioritereret stof i de enkelte overfladevandområder vedvarende skal nedbringes, indtil miljøkvalitetskravet for stoffet er overholdt. For prioriterede farlige stoffer, der er en delmængde af de prioriterede stoffer, fastsætter bestemmelsen yderligere, at udledninger, emissioner og tab skal standses eller udfases. For prioriterede farlige stoffer er målet således på sigt et ophør af enhver tilførsel af stofferne til overfladevandområderne.
For grundvand fastsætter bestemmelsen, at enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof i grundvandet, som hidrører fra menneskelig aktivitet, skal vendes. Stigende koncentration af ethvert forurenende stof skal således afløses af en faldende stofkoncentration, hvis stigningen i øvrigt er væsentlig og vedvarende. Nærmere regler om fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer i grundvand er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1433 af 6. juni 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, som er udstedt med hjemmel i miljømålslovens § 21. Bestemmelserne vil blive erstattet af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 8. Der henvises til bemærkningerne til § 8.
Til stk. 3 og 4
De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 erstatter miljømålslovens § 20.
Til stk. 3
Et eksempel på strengere krav i medfør af anden lovgivning kan være en kystvandslokalitet, der er udlagt til badestrand, jf. bekendtgørelse nr. 939 af 18. september 2012 om badevand og badeområder. Her vil både krav til god tilstand af overfladevand og krav til badevandskvalitet være gældende.
Til stk. 4
Kortere tidsfrister vil sige frister, der ligger før den 22. december 2015. For Et eksempel er fristen for opfyldelse af målene i byspildevandsdirektivet inden 2006.
Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til at fastsætte nærmere regler, som gennemfører krav i vandrammedirektivet og anden EU-lovgivning om klassifikation af miljøtilstand i vandforekomsterne og konkretisering af miljømål.
Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 21. Det foreslås dog, at ministeren får en mere generel bemyndigelse til at gennemføre EU-regulering, som vedrører beskyttelse af overfladevand og grundvand.
Miljømålet ”god overfladevandstilstand” indebærer, at der opnås god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i overfladevandområdet, jf. § 2. For kunstige og stærkt modificerede vandområder er miljømålet godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Målet god kemisk tilstand er defineret i § 2.
Økologisk tilstand i overfladevand klassificeres ifølge vandrammedirektivet som værende høj, god, moderat, ringe eller dårlig. For kunstige og stærkt modificerede vandområder klassificeres det økologiske potentiale som værende maksimalt, godt, moderat, ringe eller dårligt. Direktivets bilag V indeholder normgivende definitioner af, hvad der for de forskellige kategorier af overfladevand (vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og kunstige og stærkt modificerede vandområder) forstås ved disse kvalitetsklasser. Dermed defineres også målene ”god økologisk tilstand” og ”godt økologisk potentiale”. Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at gennemføre de normgivende definitioner.
EU-kommissionen har med beslutning om interkalibreringsresultater (2008/915/EF) for en række biologiske kvalitetselementer (f.eks. bunddyr i vandløb, algebiomasse i søer, dybdegrænse for ålegræs i kystvande) fastsat konkrete værdier for bl.a. den nedre grænse for god økologisk tilstand i forskellige kategorier og typer af overfladevand. Dermed konkretiseres målet ”god økologisk tilstand”. Beslutningen vil blive erstattet af en ny beslutning, som ventes vedtaget i efteråret 2013, og som fastsætter konkrete værdier for et yderligere antal biologiske kvalitetselementer. Disse værdier vil konkretisere målet yderligere. Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at gennemføre beslutningen.
Miljømålet ”god grundvandstilstand” indebærer, at der opnås god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand i grundvandsforekomsten, jf. § 2. Vandrammedirektivets bilag V definerer nærmere, hvad der forstås ved god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand for grundvand. Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at gennemføre disse definitioner.
For grundvand skal endvidere enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet vendes med henblik på at nedbringe forureningen, jf. § 7, stk. 2, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastlægge nærmere regler om fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af sådanne opadgående tendenser.
Bekendtgørelse nr. 1433 af 6. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand indeholder nærmere regler om målfastsættelsen i første planperiode.
Bestemmelsen har til formål at gennemføre direktivets artikel 4, stk. 3, som fastlægger, hvornår medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret.
Den foreslåede bestemmelse erstatter med mindre præciseringer miljømålslovens § 15. Dog er bestemmelsen udformet mere direktivnært med henblik på at undgå fortolkningstvivl.
Udpegning efter vandrammedirektivet og den foreslåede bestemmelse forudsætter, at de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på miljøet generelt, sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Det forudsættes endvidere, at de formål, der tilsigtes ved de modificerede karakteristika i vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en bedre løsning. Det forudsættes desuden, at udpegningen ikke strider mod andre EU-forpligtelser, f.eks. hensynet til Natura 2000-områder.
Begrebet "stærkt modificeret vandområde" er defineret i vandrammedirektivets artikel 2, nr. 9, som "forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til direktivets bestemmelser.
Efter vandrammedirektivets artikel 2, nr. 8, defineres et ”kunstigt vandområde” som ”forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet”.
Begrebet kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde er introduceret i direktivet i erkendelse af, at mange overfladevandområder har væsentlige menneskeskabte ændringer i de fysiske forhold, som kan betyde, at disse overfladevandområder ikke vil kunne opfylde de generelle miljømål om god tilstand, uden at en genopretning til opfyldelse af miljømålet kan have en betydelig negativ indvirkning på netop den anvendelse, som de fysiske ændringer skal tilgodese. Hvis opfyldelse af de generelle miljømål vil have en betydelig negativ indvirkning på de i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 1, litra a-e, nævnte forhold, kan sådanne overfladevandområder udpeges som kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder. Det er herved efter direktivet en betingelse, at de
nævnte anvendelser ikke vil kunne tilgodeses samtidig med opfyldelsen af det generelle miljømål, og at de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller stærkt modificerede karakteristika af overfladevandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Det er alene de overfladevandområder, hvis fysiske forhold er ændrede, der kan udpeges som stærkt modificerede. Eksempelvis vil en vandløbsstrækning uden ændrede fysiske forhold, der ligger opstrøms eller nedstrøms en vandløbsstrækning, der er udpeget som stærkt modificeret vandområde, ikke kunne udpeges som stærkt modificeret. Hvis sådanne strækninger ikke forudsættes at opfylde miljømålet, vil disse opstrøms liggende strækninger dog som udgangspunkt skulle have fastlagt et mindre strengt miljømål i henhold til § 11. Det er således kun den delstrækning af vandløb, der er direkte påvirket af f.eks. en opstemning, som kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. Da der også er en række betingelser, der skal være opfyldt for at anvende undtagelsesbestemmelsen i § 11, vil den beskrevne situation, hvor der er konsekvenser for andre vandområder ved at udpege et konkret overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, betyde, at en endelig fastsættelse af miljømålene for hvert af disse overfladevandområder forudsætter en vurdering efter både § 9 og § 11.
Hvis der kan opnås en god tilstand, uden at dette vil have en betydelig negativ indvirkning på et af de nævnte nyttige formål, kan vandområdet ikke udpeges som stærkt modificeret. Det indebærer for eksempel, at det forhold, at der sker landbrugsmæssig dræning til et vandløb, ikke i sig selv medfører, at vandløbet kan udpeges som stærkt modificeret. Dette forudsætter en konkret vurdering og begrundelse i overensstemmelse med betingelserne i lovforslagets 9.
Karakteriseringen af vandområder som ”kunstige” beror på en konkret vurdering af, om der er tale om en forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet. Efter Naturstyrelsens praksis foretages bedømmelsen heraf bl.a. på baggrund af historisk kortmateriale for vandløbet. Der anvendes som udgangspunkt for vurderingen kort fra 1870, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer opdateret maj 2012, s. 27. Anden dokumentation kan også inddrages i vurderingen.
Udpegningen som kunstige eller stærkt modificerede vandområder og begrundelsen herfor revideres mindst hvert sjette år. Revisionen vil blandt andet kunne baseres på oplysninger tilvejebragt i den forudgående planperiode.
Ad nr. 2
Overfladevandområder kan kun udpeges som kunstige eller stærkt modificerede i tilfælde, hvor de nyttige mål, der tilsigtes ved den kunstige eller modificerede udformning af overfladevandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Til stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse svarer til vandrammedirektivets artikel 4, stk. 8, og miljømålslovens § 15, stk. 3.
Overfladevandområder kan ikke udpeges som kunstige eller stærkt modificerede, hvis dette vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 4, stk. 4, som fastlægger, under hvilke betingelser medlemsstaterne kan forlænge de frister, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, med henblik på en gradvis opfyldelse af målene.
Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 19. Bestemmelsen er omformuleret under hensyn til, at den nu vedrører fristen for planlægningen for 2. og senere planperioder.
Til stk. 1
Bestemmelsen giver mulighed for undtagelse fra miljømål om at opnå god tilstand henholdsvis godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand inden den 22. december 2015.
Til stk. 2
En fristforlængelse kan blive aktuel i situationer, hvor det ønskes at fordele iværksættelsen af foranstaltninger over flere planperioder. Det kan enten være fordi, der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen, eller fordi der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen eller en kombination af disse grunde.
En anden grund til at forlænge tidsfristen kan være situationer, hvor den forbedrende virkning af de iværksatte foranstaltninger ikke kan nå at indtræde inden for den aktuelle planperiode eller efterfølgende planperioder.
Til stk. 3
Der kan højst ske fristforlængelse til to revisioner af vandområdeplanen svarende til 12 år, dvs. højst til 2027. Naturlige forhold kan dog begrunde yderligere fristforlængelse. For eksempel kan udbredelse af naturlige vegetationer som ålegræs tage længere tid og nødvendiggøre yderligere udsættelse.
Til stk. 4
Fristforlængelse forudsætter, at der ikke dermed sker yderligere forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens (den pågældende vandforekomsts) tilstand.
Det skal også sikres, at forlængelsen af fristen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af konkrete miljømål i andre vandforekomster inden for vandområdedistriktet, jf. direktivets artikel 4, stk. 8.
Begrundelsen for fristforlængelsen skal offentliggøres efter reglerne i § 15.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 4, stk. 5, som fastlægger, under hvilke betingelser medlemsstaterne kan fastsætte mindre strenge miljømål end krævet i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1. Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 16.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen kan miljøministeren fastsætte mindre strenge miljømål end god tilstand henholdsvis godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, hvis en vandforekomst er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af de generelle miljømål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Betingelserne i stk. 2-4 skal dog iagttages, jf. nedenfor, ligesom fastsættelsen ikke må stride mod eventuelle strengere miljømål, f.eks. for beskyttede områder.
Der kan være tale om aktiviteter, der efter deres ophør stadig giver anledning til påvirkning af vandmiljøet eller eksisterende aktiviteter, der påvirker vandmiljøet.
Et konkret eksempel er, at hvis en opstemning på et vandløb hindrer fiskepassage til opstrøms liggende strækninger, og dette ikke forudsættes afhjulpet, så vil disse opstrøms strækninger ikke skulle udpeges som stærkt modificerede, men derimod kan der – forudsat betingelserne efter en konkret vurdering er opfyldt – fastsættes mindre strenge miljømål, jf. dog bemærkningerne til § 9. Et andet eksempel er den fysiske påvirkning på plante- eller dyreliv, som en rekreativ udnyttelse af vandforekomsten medfører, og som accepteres af hensyn til denne udnyttelse.
Ved fastsættelse af et mindre strengt miljømål angives, hvilke specifikke fravigelser fra målet om god tilstand henholdsvis målet om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, som gælder i forhold til de enkelte kvalitetselementer i et nærmere afgrænset område.
Fastsættelse af mindre strenge mål vil bl.a. kunne være relevant som konsekvens af beslutninger efter regler udstedt med hjemmel i § 13.
Til stk. 2
Bestemmelsen betyder, at der ved fastsættelsen af mindre strenge miljømål ud over de miljømæssige forhold også skal ske en afvejning af socioøkonomiske behov.
Til stk. 3 og 4
Ved fastsættelse af mindre strenge miljømål forudsættes det, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at der for overfladevand opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvand, at dets gode tilstand ændres mindst muligt i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter. Endvidere skal det sikres, at der ikke sker en yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.
Fastsættelse af mindre strenge mål kan ikke ske, hvis dette vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af de konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.
Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 18, hvorefter der for bestemte vandforekomster kan fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand.
Et strengere mål end god økologisk tilstand indebærer efter vandrammedirektivet, at der fastsættes høj tilstand. Denne tilstand er kendetegnet ved, at der ikke er nogen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydro-mofologiske kvalitetselementer for den pågældende type af overfladevandområder. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for et overfladevandområde svarer til, hvad der er normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring, jf. vandrammedirektivets bilag V, afsnit 1.2.
Det følger af lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 1, at de konkrete miljømål skal fastlægges med henblik på, at tilstanden i en vandforekomst ikke forringes, og i de tilfælde, hvor tilstanden er bedre end god, skal miljømålet fastsættes i overensstemmelse hermed, medmindre der dispenseres herfra efter regler fastsat i overensstemmelse med lovforslagets § 13. Ligeledes følger det af lovforslagets § 7, stk.3, at strengere miljømål, der er fastsat i medfør af anden lovgivning, går forud for denne lovs generelle miljømål om god tilstand.
For andre vandforekomster, hvor der er et ønske om et strengere miljømål for at kunne tilgodese specifikke interesser, giver den foreslåede § 12 hjemmel til at fastsætte sådanne mål.
Det foreslås, at der kan fastsættes et strengere miljømål for enkelte eller flere kvalitetselementer. Bestemmelsen kan herefter også finde anvendelse, hvis der alene er et ønske om at skærpe kravene til god overfladetilstand i forhold til nogle, men ikke alle kvalitetselementer.
Til stk. 2
Hvis det overvejes at fastsætte et strengere miljømål, skal der foretages en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser. Der skal således ske en samlet afvejning af hensynene til at opnå og beskytte høj tilstand i et givent overfladevandområde med en helt særlig naturværdi over for samfundsmæssige interesser, herunder ulemper for skibs- og luftfarten, kystsikkerhed, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, forsyningsinteresser som f. eks. vandforsyningsinteresser, råstofinteresser og erhvervsinteresser som f. eks. fiskerimæssige interesser, jord- og skovbrugsmæssige interesser mv.
Hvis der er tale om vandforekomster, som allerede har høj tilstand, må der ikke ske forringelse heraf, jf. bemærkninger til stk. 1.
Det foreslås, at miljøministeren i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, kan fastsætte, at nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at de fastsatte miljømål ikke opfyldes. På tilsvarende måde foreslås, at der i den forbindelse kan dispenseres fra indsatsprogrammet. Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 5, og de specielle bemærkninger hertil.
Reglerne vil skulle sikre overholdelse af følgende betingelser i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7:
Efter vandrammedirektivets artikel 7, 1. pind, kan nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika (udformning) eller forandringer i en grundvandsforekomsts niveau begrunde manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller begrunde manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand, hvis
der tages alle praktiske gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand mest muligt,
ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og
de nyttige formål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Nye ændringer/forandringer af en vandforekomst kan f.eks. skyldes infrastrukturanlæg, forsyningsanlæg eller andre anlægsaktiviteter.
Efter vandrammedirektivets artikel 7, 2. pind, kan nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter desuden begrunde manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand, hvis ovennævnte betingelser i nr. 1-3 er opfyldt. Formålet er at tilgodese et behov for at muliggøre bæredygtige udviklingsaktiviteter i visse uberørte vandområder, hvor kravet om ikke at forringe tilstanden, jf. den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 1, ville forhindre etableringen af sådanne udviklingsaktiviteter.
Nye ændringer/forandringer henholdsvis udviklingsaktiviteter som nævnt ovenfor må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre vandforekomster inden for vandområdedistriktet, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 8.
Det er desuden en forudsætning, at der ikke er andre hensyn, f.eks. til beskyttede områder, som taler imod de pågældende nye aktiviteter.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte regler om administration i forhold til sager, hvor der efter anden lovgivning ønskes at give tilladelse til nye aktiviteter m.v., som har betydning for opfyldelsen af konkrete miljømål for en eller flere vandforekomster. Det er i den forbindelse hensigten at fastsætte regler om, at myndigheder forud for meddelelse af tilladelser efter anden lovgivning til aktiviteter m.v., som betyder, at konkrete miljømål ikke kan opfyldes, skal anmode om og afvente miljøministerens dispensation fra de konkrete miljømål, før tilladelsen til aktiviteten m.v. kan gives.
Det er ikke et krav, at der forud for miljøministerens beslutninger om dispensation skal ske offentlig høring. Dette skyldes, at der ikke er tale om at ændre allerede fastlagte miljømål, men om accept af misligholdelse. Miljøministerens dispensationer skal dog ved lejlighed indarbejdes i bekendtgørelsen om konkrete miljømål, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. I den forbindelse skal udkastet til ændringsbekendtgørelse, der sendes i offentlig høring, ledsages af oplysninger om og begrundelser for de meddelte dispensationer, jf. lovforslagets § 15, stk. 1. Disse oplysninger om og begrundelser for ministerens anvendelse af dispensationer skal desuden indarbejdes i førstkommende revision af vandområdeplanen, jf. lovforslagets § 15, stk. 2.
Aktiviteter i visse zoner af et vandområde er ikke til hinder for opfyldelse af målet om god tilstand forudsat, at påvirkningen fra aktiviteten vurderes at være ubetydelig for miljømålet for vandområdet, og påvirkningen alene berører en ubetydelig del af vandområdet. Aktiviteter skal om nødvendigt også vurderes i kumulation med andre aktiviteter.
Det foreslås at give miljøministeren bemyndigelse til inden for et overfladevandområde vejledende at registre nærmere afgrænsede aktivitetszoner.
Bestemmelsen retter sig alene mod aktiviteter i tilknytning til havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser. Den vejledende registrering af zonerne er ikke normerende i forhold til krav om tilladelser m.v. efter sektorlovgivningen.
Hvis regler efter § 7, stk. 1, indebærer anvendelse af lovens bestemmelser om udpegning af kunstige og stærkt modificerede områder, fastsættelse af længere tidsfrister for målopfyldelse, fastsættelse af mindre strenge miljømål eller anvendelse af regler efter § 13 i forbindelse med nye aktiviteter mv. skal udkastet ledsages af oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor disse undtagelser er anvendt.
De nævnte oplysninger og begrundelser for anvendelse af lovens §§ 9-11 og regler udstedt med hjemmel i § 13 skal desuden indarbejdes i førstkommende revision af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.
Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 6 og er ny. Det foreslås, at miljøministeren pålægges en pligt til for hvert vandområdedistrikt at oprette et eller flere registre for beskyttede områder. De beskyttede områder udgøres af områder, som er udpeget af hensyn til beskyttelsen af områdernes overfladevand og grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkte afhængige af vand, og som kræver særlig beskyttelse i henhold til EU-regulering.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren pålægges en pligt til løbende at gennemgå og ajourføre registrene.
Til nr. 1
Drikkevandsforekomster udpeges i dag efter miljømålslovens § 8 og drikkevandsressourcer efter § 8 a samt lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af planloven og regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås at forpligtelsen videreføres i vandforsyningsloven. Der henvises til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love fremsat samtidig med dette lovforslag.
Til nr. 2
Skaldyrvande udpeges i dag efter miljømålslovens § 9, der videreføres i nærværende lovforslags § 18. Ministeren har efter bestemmelsen pligt til at udpege skaldyrvande til gennemførelse af skaldyrdirektivet og vandrammedirektivet.
Til nr. 3
Områder udpeges som badeområder i kommuneplanen, jf. bekendtgørelse nr. 939 af 18. september 2012 om badevand og badeområder i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Til nr. 4
Natura 2000- områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) udpeges ved bekendtgørelse i henhold til miljømålslovens § 36. Den gældende udpegning fremgår af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer (habitatbekendtgørelsen).
Til nr. 5
Nitratdirektivet 91/676/EØF er gennemført således, at der i hele Danmark skal anvendes de reguleringer, der ifølge direktivet skal anvendes i udpegede nitratfølsomme områder. Efter direktivets artikel 5 er medlemsstaterne fritaget for pligten til at kortlægge specifikke sårbare zoner, hvis de udarbejder og anvender de i artikel 5 omhandlede handlingsprogrammer i overensstemmelse med dette direktiv på hele deres nationale område. Denne undtagelse har Danmark meddelt Kommissionen vil blive udnyttet, og nitratdirektivets krav gælder således i hele Danmark.
Byspildevandsdirektivet (91/271/EØF) er gennemført således, at der for hele Danmark skal anvendes de reguleringer, der ifølge direktivet skal anvendes i udpegede næringsstoffølsomme overfladevandområder.
Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 7 og viderefører miljømålslovens § 13.
Bestemmelsen omfatter enhver beskyttet drikkevandsforekomst, der er udpeget i medfør af vandforsyningslovens regler. Forekomsterne vil oftest udgøres af et eller flere grundvandsmagasiner.
Den beskyttede drikkevandsforekomst skal have en sådan mængde og kvalitet, at miljømålet, som fastsættes i medfør dette lovforslags § 7, opfyldes. Bestemmelsen indebærer, at der herudover skal fastsættes et miljømål, der knytter sig til kravene for drikkevandskvalitet, idet der skal tages hensyn til den anvendte vandbehandlingsordning og tilstræbes en reduktion af omfanget af eventuel rensning. Kriterier for drikkevands kvalitet er fastsat i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg i medfør af vandforsyningslovens regler.
Bestemmelsen gennemfører forpligtelser, der følger af vandrammedirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (skaldyrdirektivet). Direktivet fastsætter en række krav i direktivets bilag I til vandkvalitet, krav til maksimalkoncentrationer af stoffer i skaldyr og krav til prøvetagning og kontrol i vandforekomster, hvori der produceres skaldyr.
Vandrammedirektivets artikel 22, stk. 2, ophæver skaldyrdirektivet den 22. december 2013.
Skaldyrvandedirektivet skal imidlertid som anden fællesskabslovgivning om beskyttelse af vand vurderes med henblik på at identificere bestemmelser, som fastlægger et højere beskyttelsesniveau end hvad, der følger af vandrammedirektivets bestemmelser. Det eksisterende beskyttelsesniveau for skaldyrvande opretholdes.
Skaldyrdirektivets bilag I omfatter selvstændige og supplerende foranstaltninger i forhold til vandrammedirektivets kvalitetselementer, f. eks. krav om kvalitetskrav til skaldyrkødet, og særlige overvågnings- og kontrolmetoder.
Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til, at
sikre fortsat beskyttelse af skaldyrvande i overensstemmelse med skaldyrvandedirektivet gennem vandplanlægningen, idet medlemsstaterne skal
inddrage informationer indsamlet i medfør af skaldyrvandedirektivet ved udarbejdelse af basisanalyserne til brug for de første vandområdeplaner,
oprette et register over alle områder, der er udpeget til beskyttelse af økonomisk vigtige akvatiske arter, som skaldyr må antages at være,
supplere overvågningsprogrammer med specifikationer om skaldyrvande, og
inddrage foranstaltninger for skaldyrvande fastsat i medfør af skaldyrvandedirektivet ved udarbejdelse af indsatsprogrammer.
Skaldyrvande er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande (skaldyrbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i § 21 i miljømålsloven.
Skaldyrdirektivet har til formål at beskytte og forbedre miljøet. Direktivet fastsætter krav om gennemførelse af konkrete foranstaltninger med henblik på at beskytte overfladevandområder, herunder skaldyrvande, mod forurening, idet det er nødvendigt at beskytte visse skaldyrbestande mod de forskellige skadelige konsekvenser af udledning af forurenede stoffer i havet.
Skaldyrdirektivet vedrører nærmere kvaliteten af skaldyrvande og finder anvendelse på kyst- og brakvand udpeget af medlemsstaterne som områder, der kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, og for således at bidrage til, at skaldyrprodukter, som umiddelbart kan fortæres af mennesker, får en god kvalitet.
Ifølge skaldyrdirektivets artikel 5 skal direktivets krav være opfyldt senest 6 år efter den foretagne udpegning. Dette gælder også efter skaldyrdirektivets ophævelse, jf. vandrammedirektivets artikel 4, litra c. Vandrammedirektivets krav til overfladevandområdet skal være opfyldt senest den 22. december 2015.
Til stk. 2
Stk. 2 gennemfører skaldyrdirektivets artikel 3 og viderefører miljømålslovens § 21. Bestemmelsen bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om kvaliteten af skaldyrvande. Udmøntningen af bemyndigelsen vil videreføre den gældende skaldyrbekendtgørelse.
Skaldyrvandedirektivet indeholder som ovenfor nævnt særlige krav til skaldyrvandes kvalitet samt særlige krav til kontrol og overvågning til skaldyrvande. Kvalitetskravene omfatter hovedsagelig krav til hygiejniske forhold og til vandets og skaldyrs indhold af nogle metaller og miljøfarlige stoffer. Disse kvalitetskrav og krav til maksimalkoncentrationer af af miljøfarlige stoffer er fastsat i skaldyrbekendtgørelsen.
Til stk. 3
Stk. 3 gennemfører skaldyrdirektivets artikel 4 og viderefører miljømålslovens § 9. Udpegningen skal ske i områder, hvorfra skaldyr (muslinger og snegle) skal kunne sendes direkte til konsum uden behandling. Formålet med udpegningen er at sikre en beskyttelse af disse områder og at der træffes de nødvendige foranstaltninger mod forurening, således at skaldyrene har en tilstrækkelig kvalitet til markedsføring.
Til stk. 4
Stk. 4 viderefører miljømålslovens § 9. Bestemmelsen indebærer, at udpegningen efter stk. 3 sker efter indstilling fra ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Modtager miljøministeren en indstilling om udpegning af et område til skaldyrvand sikrer ministeren, at miljømålet og kvalitetskravene, jf. den foreslåede § 18, stk. 1 og 2, er overholdt, og i fastsætter i indsatsprogrammet foranstaltninger til beskyttelse af skaldyrvandet. Er miljømålet eller kvalitetskravene ikke opfyldt, fastsætter miljøministeren bestemmelser om gennemførelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19.
I overfladevandområder, der er udpeget som skaldyrvande, er det for de kvalitetskrav, der følger af vandrammedirektivet, muligt at anvende direktivets undtagelsesbestemmelser.
Efter skaldyrdirektivet er det muligt at ændre udpegningen af visse vandområder blandt andet på grund af forhold, der ikke var forudset på tidspunktet for udpegningen.
Miljømålet for et udpeget skaldyrområde skal være opnået seks år efter udpegningen.
Til kapitel 6
Bestemmelserne i §§ 19-24 gennemfører de forpligtelser, der følger af vandrammedirektivets artikel 11 samt dele af artikel 4 og har til formål at regulere fastsættelse af regler for indholdet af indsatsprogrammer.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at udstede regler om fastlæggelse af indsatsprogrammet for hvert vanddistrikt. Med bestemmelsen fastsættes tillige, at basisanalysen, data fra overvågningsprogrammet samt anden relevant viden danner grundlaget for ministerens udnyttelse af bemyndigelsen. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen præciserer, at indsatsprogrammet skal udarbejdes med henblik på at opfylde de miljømål, som er fastsat i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1.
Bemyndigelsen udnyttes ved, at der bliver udstedt bekendtgørelser for de enkelte vandområdedistrikter, jf. dette lovforslags § 4.
Indsatsprogrammer skal være fastsat senest 22. december 2015, og de revideres og ajourføres mindst hvert 6. år, jf. lovforslagets § 22, stk. 1. Det foreslås med stk. 2, at ministeren bemyndiges til at udstede regler, der kan fastlægge delindsatsprogrammer inden for hvert vandområdedistrikt. Efter bestemmelsen er der således mulighed for at fastlægge foranstaltninger af en bestemt karakter eller for bestemte sammenhængende vandområder inden for vandområdedistrikter, der består af hovedvandoplande, som har særlige karakteristika eller behov for særlige foranstaltninger.
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 8, hvorefter enhver ny eller revideret foranstaltning, der fastlægges i et indsatsprogram, skal være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen.
Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 2, og er ny. Det foreslås, at bestemmelsens angivelse af vandrammedirektivets forpligtelser gennemføres så direktivnært som muligt. Indsatsprogrammer består af grundlæggende og de nødvendige supplerende foranstaltninger med henblik på opfyldelse af de konkrete miljømål.
Det foreslås, at bestemmelsen om indsatsprogrammer tillige angiver pligter for myndigheder og administrative bestemmelser med henblik på opfyldelse af miljømål.
Til stk. 2
Bestemmelsens stk. 2 gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra a)-l), og er ny.
Efter vandrammedirektivet er grundlæggende foranstaltninger minimumskrav, der skal gennemføre EU-lovgivning. Denne regulering er i Danmark fastsat i sektorlovgivningen, og der vil tillige være en forpligtelse til at gennemføre eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af ny eller ændrede EU-retlige forpligtelser.
Der skal således i indsatsprogrammet angives de allerede gennemførte og planlagte tiltag med henblik på at opfylde krav til EU-lovgivning på vandområdet. EU-lovgivning er direktiver omfattende badevand, drikkevand, fuglebeskyttelse, bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter, grundvand, risiko ved uheld (Seveso), VVM, skaldyrvande, spildevandsslam, byspildevand, plantebeskyttelsesmidler, nitrat, IE, IPPC, miljøfarlige stoffer og miljøkvalitetskrav.
I det følgende angives en række af de grundlæggende foranstaltninger, som er allerede er gennemført.
a) Tiltag kan være gennemført både ved national regulering (f.eks. plantebeskyttelsesmidler) og ved lokal regulering i forbindelse med påbud, tilladelser og godkendelser.
b) Foranstaltninger med henblik på dækning af omkostninger ved tjenesteydelser vedrørende vand. Dette omfatter omkostninger til vandforsyning og spildevandshåndtering. Området er generelt reguleret, hvorfor der i indsatsprogrammet henvises til denne regulering.
c) Foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse med henblik på at opfylde miljømål. Dette er omfattet af national regulering af vandforsyning og spildevandshåndtering, og der skal derfor i indsatsprogrammet henvises hertil.
d) Foranstaltninger med henblik på at sikre krav til kvalitet af drikkevand, herunder foranstaltninger til sikring af vandkvaliteten med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves ved fremstilling af drikkevand. Herudover vil der skulle ske en udpegning og prioritering af indsatsområder og fastsættes en tidsplan for udarbejdelse af indsatsplanerne, som hidtil er sket i vandressourceplanlægningen og regionplanen. Der skal i indsatsprogrammet henvises hertil.
e) Kontrol med indvinding af vand.
Vandforsyningsloven indeholder bestemmelser om kontrol med vandindvindingen. Al indvinding af vand kræver tilladelse efter vandforsyningsloven. Tilladelsen er altid tidsbegrænset. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet til miljøbeskyttelsen, gør det nødvendigt. Der er krav om, at kommuner opretholder registre over tilladelser til indvindinger, ligesom der er krav om tilsyn med de indvundne vandmængder. Der skal i indsatsprogrammet henvises hertil.
f) Kontrol med kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster.
Vandindvinding med henblik på kunstig infiltration kræver – som al anden indvinding af vand - forudgående tilladelse efter vandforsyningslovens almindelige regler. Tilladelsen er tidsbegrænset. Selve infiltrationen eller forøgelsen af grundvandsforekomsten kræver forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Der er ikke krav om tidsbegrænsning af tilladelser efter § 19, men tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes under hensyn til bl.a. miljøbeskyttelsen. Da tilladelsen til vandindvinding er tidsbegrænset, vil spørgsmålet om fortsat infiltration efter § 19 blive taget op i forbindelse med en ny tilladelse til indvinding. Der vil i indsatsprogrammet skulle henvises hertil.
g) Punktkilder.
Der skal i indsatsprogrammet være fastsat foranstaltninger om forudgående regulering af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden i vandområderne. Punktkilderne er i dag alle regulerede via miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugloven i form af godkendelser og tilladelser. Bestemmelsen omfatter hydrauliske parametre, fysiske-kemiske parametre, mikrobiologiske parametre og miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller. Der skal henvises hertil i indsatsprogrammet.
Punktkildeemissioner til atmosfæren, der medfører deposition til overfladevandområder, er også omfattet.
Indsatsprogrammet skal endvidere referere til de stoffer, der er et generelt forbud mod at tilføre vandet, som angivet i spildevandsbekendtgørelsen.
Der skal ske regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andre reguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse af den ønskede miljøtilstand, og indsatsprogrammet skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret.
g) Diffuse kilder.
For diffuse kilder, der kan være årsag til forurening, skal indsatsprogrammet redegøre for foranstaltninger til forebyggelse eller regulering af emissioner af forurenende stoffer. Diffuse kilder omfatter f.eks. tab fra drift af landbrug, pesticid- og gødningsanvendelse, luftbåren forurening samt tab af stoffer fra almindelig og udbredt anvendelse af produkter.
Tab af næringsstoffer fra drift af landbrug er i dag overvejende reguleret i generelle regler. Indsatsplaner efter vandforsyningsloven giver dog mulighed for en regional/lokal regulering af hensyn til beskyttelsen af drikkevandsinteresserne. Efter lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (Grøn Vækst) er der indført yderligere regulering af landbruget med hensyn til tab af kvælstof og fosfor, herunder en regional regulering. Der skal i indsatsprogrammet henvises hertil.
Den nuværende regulering af miljøfarlige stoffer findes i bekendtgørelse nr. 1022 af 8. oktober 2010 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Der skal i indsatsprogrammet henvises hertil.
i) Andre betydelige negative indvirkninger.
Indsatsprogrammet skal herudover indeholde foranstaltninger med henblik på beskyttelse mod alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, navnlig foranstaltninger for at sikre, at vandforekomsterne opfylder kravene til miljøkvalitet. Der tænkes her især på indvirkninger på de hydromorfologiske forhold.
Typer af påvirkning omfattet af bestemmelsen kan eksempelvis være råstofindvinding, fiskeri, vedligeholdelse af overfladevandområder med henblik på sejlads eller afledning af vand.
j) Forbud mod direkte udledning af visse forurenende stoffer til grundvand.
Vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, litra j, er implementeret i bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 med senere ændringer. Miljøministeren kan dog til videnskabeligt formål til karakterisering, beskyttelse eller genopretning af vandforekomster meddele dispensation fra forbuddet. Der skal redegøres for sådanne dispensationer i indsatsprogrammet.
Stoflisten angivet i bekendtgørelsen skal opdateres i overensstemmelse med direktivet.
k) Foranstaltninger med henblik på at eliminere forurening af overfladevand med prioriterede stoffer.
For vandrammedirektivets prioriterede stoffer vil udgangspunktet være at sikre, at kvalitetskrav opfyldes generelt og i de enkelte vandforekomster, hvortil udledninger sker. Desuden skal det sikres, at der sker en vedvarende reduktion i tilførsel af disse stoffer. For prioriterede farlige stoffer er målet at bringe udledninger til ophør. Heri indgår en reduktion af den samlede tilførsel af miljøfarlige stoffer for at bidrage til at opfylde målene i relevante internationale aftaler vedrørende havmiljøet om at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Denne regulering kan ske via udledningstilladelser, godkendelser, anvendelsesbegrænsninger m.v. med henblik på opfyldelse af miljøbeskyttelseslovens krav om anvendelse af mindst forurenende teknologi ved regulering af udledning af disse stoffer for at opfylde kvalitetskrav for overfladevand for disse stoffer. Der vil for de prioriterede stoffer blive tale om en regulering, som dels fastlægges ved EU-regulering, dels på regionalt niveau i det omfang, EU-reguleringen ikke er tilstrækkelige for at kunne opfylde miljømålene.
For alle øvrige stoffer, der ikke er prioriteret, skal der ske en progressiv reduktion af forureningen med henblik på opfyldelse af miljømål for kemisk tilstand i form af kvalitetskrav. Der skal henvises til reguleringen eller eventuelt fastlægges foranstaltninger herom i indsatsprogrammet.
Bekendtgørelse nr. 1022 af 8. oktober 2010 danner grundlag for fastsættelse af om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Der skal henvises hertil i indsatsprogrammet.
l) Forebyggelse af tab i forbindelse med uheld.
Grundlæggende foranstaltninger er foranstaltninger, der gennemfører fællesskabets lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af fællesskabsretlige forpligtelser. Miljøministeren har således en forpligtelse til at gennemføre ny EU-retlige forpligtelser, der sigter mod at opfylde vandrammedirektivets miljømål.
Der skal som indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger være:
– foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge betydelige tab af forurenende stoffer fra tekniske anlæg og
– foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og/eller reducere virkningerne af forurening som følge af ulykker, f. eks. som følge af oversvømmelse, herunder systemer til at opdage eller varsle sådanne begivenheder og i forbindelse med ulykker, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, alle passende foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for vandøkosystemerne.
Det vurderes, at der overvejende kan henvises eller refereres til eksisterende reguleringer, idet der i dag allerede i forbindelse med spildevandsgodkendelser og tilladelser tages højde for uheldsforebyggelse, og der er kontrolordning for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning. Virksomheder med særlig risiko er omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Sikring mod oversvømmelse er generelt reguleret via vandløbsreguleringer, jf. vandløbsloven, og meddelelse af tilladelser til udledning, jf. miljøbeskyttelsesloven. Det tilføjes, at der efter direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet) bl.a. skal ske en samordning af vandområdeplanerne og de risikostyringsplaner og de efterfølgende revisioner af disse, der udarbejdes efter oversvømmelsesdirektivet.
Der findes for transport, opbevaring og salg af olie/benzin en række tilladelses- og godkendelsesordninger.
Det må forudses, at der kan være behov for at revidere visse tilladelser og godkendelser for at sikre en tilstrækkelig forebyggelse af tab i forbindelse med uheld. Behovet for revision i medfør af sektorlovgivningen beror på en konkret afvejning, som tilladelsesmyndigheden må foretage ved at se på udledningen eller den mulige udledning/tab, tilstanden af vandområdet og mulige effekter af uheld.
Til stk. 3
Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 4, og er ny.
Direktivets bilag VI, del B rummer en vejledende liste over supplerende foranstaltninger.
Det foreslås, at supplerende foranstaltninger efter lovforslaget er foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde miljømålet, jf. kapitel 4, og som består af generelle foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster i alle vandområdedistrikter eller hovedvandoplande, og konkrete foranstaltninger for angivne overfladevandområder og grundvandforekomster i de enkelte vandområdedistrikter og hovedvandoplande. Miljøministeren fastlægger de supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammet.
Der er efter en lang række love allerede i dag iværksat en række foranstaltninger, som kan betegnes som generelle supplerende foranstaltninger, og som der vil blive henvist til i indsatsprogrammerne. Med lovforslaget forudsættes denne gennemførelse således videreført.
Eksempelvis er der bl.a. gennem miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, planloven og særligt vandløbsloven allerede skabt mulighed for genopretning af vådområder. Endvidere kan nævnes, at der også er etableret støtteordninger under landdistriktsprogrammet. Der er endvidere tilvejebragt regler om tilskud til privat skovrejsning i medfør af lov om skove. Endelig kan nævnes at der i forbindelse med lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (Grøn vækst) skabt grundlag for gennemførelse af en række foranstaltninger til opfyldelse af miljømålene i de enkelte vandområdedistrikter.
Der er endvidere i medfør af jordforureningsloven skabt en forpligtelse til systematisk at inddrage hensynet til vandforekomster og internationale naturbeskyttelses-områder i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at hindre skadelige virkninger af jordforureninger på sådanne områder.
Herudover kan generelle supplerende foranstaltninger f. eks. være administrative ordninger, forhandlede miljøaftaler, retningslinjer for god miljøpraksis, efterspørgselsstyrende foranstaltninger m.v.
For så vidt angår konkrete supplerende foranstaltninger forudsættes det, at ministeren fastsætter regler i indsatsprogrammet, hvorefter myndigheder i medfør af sektorlovgivningen skal træffe afgørelser om gennemførelse af bestemte foranstaltninger i vandområdedistriktet eller hovedvandoplandet, f.eks. krav om genskabelse af fri kontinuitet (f.eks. nedlæggelse af stemmeværker) i et eller flere vandområder. Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 4.
De konkrete supplerende foranstaltninger kan også bestå af forsknings, udviklings- og demonstrationsprojekter, uddannelsesprojekter, bygge- og anlægsprojekter, genopretningsprojekter m.m.
Der er ikke med loven tilsigtet at ændre det økonomiske grundlag for indsatsprogrammets realisering. Det forventes i øvrigt, at landdistriktsprogrammet også i de kommende planperioder kan bidrage til finansiering af indsatsprogrammernes fastlagte foranstaltninger.
Til stk. 4
Efter bestemmelsen i stk. 4 bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at myndigheder skal gennemføre fastlagte supplerende foranstaltninger.
Bemyndigelsen forudsættes bl.a. udnyttet til at fastsætte regler, hvorefter regionsråd og kommunalbestyrelser forpligtes til at gennemføre konkrete foranstaltninger, som vil skulle gennemføres i forbindelse med administrationen af sektorlovgivningen, f. eks. krav om genskabelse af fri kontinuitet i et eller flere overfladevandområder.
Indsatsprogrammet kan efter aftale med vedkommende ressortansvarlige minister desuden fastlægge foranstaltninger, der skal gennemføres i medfør af sektorlovgivning, der henhører under denne ministers område.
Bemyndigelsen forudsættes udmøntet ved i fornødent omfang – sammen med sektorlovgivningen – at fastsætte regler, der angiver betingelser, hensyn og kriterier og deres indbyrdes afvejning i forbindelse med myndighedernes gennemførelse af de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.
Det forudsættes desuden, at der fastsættes regler om, hvornår myndigheder kan gennemføre andre dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive foranstaltninger i bestemte vandområder end de foranstaltninger, der er fastsat i indsatsprogrammet. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om, at myndigheden skal høre miljøministeren, eventuelt en styrelse efter delegation, over dokumenterbarheden af den forventede miljø- og omkostningseffektivitet. En sådan ordning vil have til formål at sikre, at grundlaget for den forslåede foranstaltnings forventede miljø- og omkostningseffektivitet hviler på et tilstrækkeligt validt og pålideligt fagligt grundlag.
Udskiftning af fastlagte foranstaltninger inden for et andet ministeriums ressort forudsætter aftale med vedkommende minister.
Desuden vil udskiftning af foranstaltninger, hvortil der ydes støtte eller er forudsat støtte under Fødevareministeriets støtteordninger, forudsætte aftale herom med fødevareministeren.
Til stk. 5
Bestemmelsen er ny og giver bemyndigelse til at fravige indsatsprogrammets fastlagte foranstaltninger, når fravigelse af et eller flere vandforekomsters miljømål, jf. lovforslagets § 7, er nødvendigt af hensyn til nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.
Bestemmelsen forudsættes sammen med lovforslagets § 13 at gennemføre vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, som fastsætter betingelser for at kunne fravige miljømål i overensstemmelse med direktivet.
Efter lovforslagets § 13 kan miljøministeren i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at de fastlagte konkrete miljømål ikke opfyldes, herunder for et eller flere kvalitetselementer.
Betingelserne for på grund af nye aktiviteter m.v. at fravige konkrete miljømål fastlagt i bekendtgørelsen om miljømål, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, fastsættes således i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 13. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.
Betingelser for at fravige foranstaltninger fastlagt i indsatsprogrammet, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, for det eller de vandforekomster, som påvirkes af nye aktiviteter m.v., fastsættes i medfør af denne bestemmelse (lovforslagets § 20, stk. 5).
Bestemmelsen forudsættes således udnyttet ved bl.a. at fastsætte betingelser, hvorefter fastlagte foranstaltninger for den pågældende vandforekomst kan fraviges, herunder betingelser om, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand, som den nye ændring/forandring henholdsvis udviklingsaktivitet indebærer, jf. herved vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7.
Fravigelse af fastlagte foranstaltninger inden for et andet ministeriums ressort forudsætter aftale med vedkommende minister.
For foranstaltninger, hvortil der ydes støtte eller er forudsat støtte under Fødevareministeriets støtteordninger, vil fravigelse af sådanne foranstaltninger desuden forudsætte aftale herom med fødevareministeren.
Til stk. 6
Bestemmelsen i stk. 6 gennemfører de forpligtelser, der følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 6, og er ny. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og til så vidt muligt at genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandforekomsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Miljøministerens udnyttelse af bemyndigelsen forudsættes at sikre, at direktivets art. 4, stk. 6, implementeres i dansk ret. Regler udstedt i medfør af bestemmelsen forudsættes således at sikre at
a) der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at forebygge yderligere forringelse af tilstanden og for ikke at hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand, der ikke er berørt af disse omstændigheder
b) vandområdeplanen redegør for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, herunder fastlæggelse af passende indikatorer
c) de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsatsprogrammet og vil ikke bringe genoprettelsen af vandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger
d) virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, nr. 1-3, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig, og
e) en oversigt over virkningerne af omstændighederne og af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i henhold til litra a) og d), medtages i den næste ajourføring af vandområdeplanen.
Til stk. 7
Med stk. 7 foreslås det at give miljøministeren bemyndigelse til i indsatsprogrammet, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, at fastlægge bestemmelser om myndigheders administration med henblik på opfyldelse af miljømål.
Bestemmelsen har til formål at fastsætte regler om miljømålenes betydning for myndighedernes beføjelser i medfør af lovgivningen. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, hvorledes myndighederne ved administration af sektorlovgivningen skal bidrage til opfyldelse af de fastlagte miljømål. Reglerne om myndighedernes administration vil alene kunne vedrøre forhold, som kan reguleres inden for rammerne af de respektive sektorlove.
De administrative bestemmelser skal herudover udnyttes til at fastsætte, hvilke nærmere retsvirkninger miljømål for en given vandforekomst har i forbindelse med myndigheders udmøntning af indsatsprogrammets grundlæggende og supplerende foranstaltninger.
Bestemmelsen indebærer desuden, at de retningslinjer med karakter af regler, der i dag lægges op til at indgå i vandplanerne, i relevant omfang fremover fastsættes i bekendtgørelserne om indsatsprogrammer.
Med hensyn til de retningslinjer, som fremgår af de offentliggjorte udkast til vandplaner for første planperiode, og som har vejledende karakter, vil der i tilknytning til udstedelse af regler om indsatsprogrammer kunne udarbejdes en vejledning med henblik på at tilgodese myndigheders behov for vejledning om indsatsprogrammets gennemførelse i forhold til de enkelte foranstaltninger i overfaldevandområder og grundvandsforekomster.
Bestemmelsen gennemfører vandrammedirektivets artikel 11, stk. 5. Hvis overvågning eller andre data viser, at miljømålene fastsat i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, for en vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, skal miljøministeren undersøge årsagerne hertil. Der påhviler således miljøministeren at undersøge årsagerne hertil, hvis overvågningsprogrammet eller data fra andre kilder viser, at miljømålet ikke kan opfyldes.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer endvidere en forpligtelse for ministeren til om nødvendigt i indsatsprogrammet at fastlægge ændrede foranstaltninger eller yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde miljømålene, herunder, hvor det er relevant, at fastlægge strengere miljøkvalitetskrav samt fastsætte bestemmelser om, at myndigheder skal undersøge og eventuelt revidere relevante tilladelser og godkendelser. Sidstnævnte tilsigtes udmøntet gennem administrationen af sektorlovgivningen, hvori der er tilvejebragt hjemmel for myndigheder til at revurdere et tidligere meddelt retsgrundlag.
Ministerens forpligtelse efter stk. 1 til om nødvendigt at fastlægge ændrede foranstaltninger eller yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde miljømålene, vil eventuelt efter omstændighederne kunne håndteres i forbindelse med ajourføring af indsatsprogrammet.
Ændring af fastlagte eller fastlæggelse af yderligere foranstaltninger inden for et andet ministeriums ressort forudsætter aftale med vedkommende minister.
Desuden vil ændring af foranstaltninger, hvortil der ydes støtte eller er forudsat støtte under Fødevareministeriets støtteordninger, forudsætte aftale herom med fødevareministeren.
Forpligtelserne efter stk. 1 gælder ikke, hvis årsagerne til, at et fastlagt miljømål for en given vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, hidrører omstændigheder af naturlig art, som er ekstraordinære og ikke med rimelighed kunne have været forudset. F.eks. vil voldsomme oversvømmelser eller ekstremt lave vandstande i vandløb som følge af tørke være omstændigheder, der kan begrunde, at der ikke skal fastsættes ændrede eller yderligere foranstaltninger.
Indsatsprogrammer skal efter bestemmelsen være fastsat senest 22. december 2015, og de revideres og ajourføres mindst hvert 6. år, med mindre et givent forhold er omfattet af § 20.
Det foreslås kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. Dette forventes i førstkommende planperiode alene at gælde foranstaltninger vedrørende forbedring af vandløb. Denne udarbejdelse forudsættes at ske under inddragelse af de eventuelle vandråd, der oprettes i henhold til lovforslagets § 25.
Det foreslås, at miljøministeren til kommunalbestyrelserne fremsender udkast til regler om miljømål for de vandforekomster inden for hvert hovedvandopland, for hvilke kommunalbestyrelserne skal udarbejde forslag til supplerende foranstaltninger til indsatsprogrammet for den kommende planperiode. Miljøministerens udkast til regler om miljømål skal sammen med en af ministeren udmeldt foreløbig økonomisk ramme danne grundlag for kommunalbestyrelsernes udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammernes supplerende foranstaltninger. Udkastene til regler om miljømål kan således begrænses til alene at fastlægge foreløbige konkrete miljømål for vandløb og vandløbsstrækninger.
Det foreslås tillige, at kommunalbestyrelserne samtidig udarbejder bidrag om vandløbsforanstaltninger til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde i henhold til reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om samarbejde mellem kommunalbestyrelserne for så vidt angår opgaven, herunder at eventuel uenighed mellem kommunalbestyrelser i tilknytning til udarbejdelse af indsatsprogrammer afgøres af ministeren. Det vil blive drøftet med KL, hvordan bemyndigelsen nærmere skal udmøntes.
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås, at udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer i en planperiode skal ledsages af begrundelser for nye eller ændrede foranstaltninger, herunder foranstaltninger der anses for nødvendige for at bringe overfladevandområdet eller grundvandsforekomsten i overensstemmelse med miljømålet.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, der ikke er omfattet af lovforslagets § 15, stk. 2. Bestemmelsen tager således sigte på tilfælde, hvor der i forbindelse med fastsættelse af regler om indsatsprogrammer ikke sker en samtidig offentliggørelse af udkast til regler om miljømål udstedt i medfør af § 7.
Begrundelsen forudsættes at angive de forhold, der måtte føre til, at de nye eller ændrede foranstaltninger anses for relevante, herunder nødvendige eller mere miljø- og omkostningseffektive med henblik på opfyldelse af de fastsatte miljømål.
I tilfælde af ændringer, der er omfattet af § 20, stk. 6, skal begrundelsen i givet fald angive de forhold, som fører til, at ændrede foranstaltninger er nødvendige for at genetablere et område, hvori der er sket midlertidige forringelser samt hindre yderligere forringelse i disse områder.
Et resumé af de foranstaltninger, der er nævnt i § 23, skal medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1. Bestemmelsen gennemfører dele af vandrammedirektivets bilag VII og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Med henblik på at sikre øget lokal interessentinddragelse i vandområdeplanlægningen forslås det, at der på initiativ af relevante organisationer og foreninger inden for et hovedvandopland kan etableres vandråd, der rådgiver kommunalbestyrelserne ved udarbejdelse af forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger. Initiativet til etablering af vandråd kan komme fra den samme kreds af organisationer og foreninger, som kan være repræsenteret i rådet, jf. nedenfor til stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at relevante landsdækkende erhvervsorganisationer og grønne organisationer samt visse lokale foreninger og organisationer kan være repræsenteret i vandrådene. Enkeltpersoner og virksomheder kan ikke være medlemmer.
De erhvervsorganisationer, der skønnes at være relevante, er sådanne, hvis medlemmer er afhængige af benyttelse af vand under udøvelse af deres erhverv. Det kan f.eks. være Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug, Dansk Akvakultur, Dansk Industri og DANVA. Men også andre organisationer kan komme på tale.
Afgrænsningen af, hvilke grønne organisationer der kan komme i betragtning, er foretaget med udgangspunkt i den kreds, som i en stor del af Miljøministeriets lovgivning blev klageberettigede over konkrete afgørelser i forbindelse med ministeriets implementering af Aarhus-konventionen i 2000. Det er organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser. Som eksempler kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danske Vandløb, Dansk Kano og Kajak Forbund og Friluftsrådet. Også her kan andre organisationer komme på tale.
Desuden kan lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand være repræsenteret i vandrådet. Der er ikke hermed tænkt på lokale afdelinger af landsdækkende organisationer.
Med henblik på at sikre, at vandrådene får en passende størrelse, kan kredsen af repræsenterede organisationer begrænses, jf. lovforslagets § 25, stk. 5. Der kan i den forbindelse også fastsættes regler om, at nærmere bestemte organisationer eller foreninger har fortrinsret til at deltage i vandrådene.
Til stk. 3 og 4
For at undgå at vandrådene bliver domineret af en enkelt eller ganske få organisationer kan ingen organisation eller forening være repræsenteret med mere end ét medlem i det enkelte vandråd.
Der kan som udgangspunkt oprettes ét vandråd i hvert af de 23 hovedvandoplande. Nogle få hovedvandoplande dækker et meget stort geografisk område. Ministeren kan her tillade en opdeling af hovedvandoplandet i 2-3 deloplande. Det er forudsat, at det kun er kommunerne, der vil kunne ansøge om tilladelse til at ændre opdelingen af hovedvandoplande m.v. Det udelukker dog ikke, at forslag herom kan komme fra organisationer og foreninger repræsenteret i vandrådet.
Til stk. 5 og 6
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne skal varetage sekretariatsfunktionen for vandrådene. Spørgsmålet om evt. formandskab bør afgøres lokalt i de enkelte vandråd. Det er hensigten, at der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om, hvordan vandrådene sammensættes og etableres, hvilke opgaver de forventes at løse, og hvordan samarbejdet med kommunerne kan foregå.
Det forudsættes, at kommunerne videreformidler de særstandpunkter og mindretalsudtalelser, som organisationerne og foreningerne ønsker kommer til ministerens kendskab.
Det foreslås, at miljøministeren udarbejder en vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt. Bestemmelsen viderefører i hovedtræk miljøministerens forpligtelse efter miljømålslovens § 28, stk. 1, nr. 5. I bestemmelsen er det fastslået, at vandområdeplanen tjener et informationsformål, idet planen skal orientere offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden i vandområderne, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og om en tidsplan herfor.
Beføjelsen til at udarbejde vandplanen er i dag henlagt til Naturstyrelsen efter bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen (bekendtgørelse nr. 1411 af 2010). Det er hensigten, at denne beføjelse videreføres.
Til stk. 2
Det foreslås, at vandområdeplanen bl.a. skal indeholde oplysninger om administrative forhold, resultaterne af basisanalysen, miljømål, beskyttede områder, indsatsprogram, inddragelse af offentligheden og overvågning. Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende liste over vandområdeplanens indhold. Vandområdeplanen skal således som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af vandrammedirektivets bilag VII. Det foreslås, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om vandområdeplanens indhold. Bestemmelsen erstatter miljømålslovens § 4, bilag 2, samt § 52 a, stk. 2.
Til stk. 3
Det foreslås, at miljøministeren inddrager offentligheden i udarbejdelsen af vandområdeplaner efter reglerne i kapitel 9.
Der henvises til de almindelige og specielle bemærkninger til kapitel 9 om inddragelse af offentligheden.
Bestemmelsen viderefører i hovedtræk miljømålslovens § 29, der gennemfører vandrammedirektivets artikel 14 om offentlig oplysning og høring.
Til stk. 1
Det foreslås, at vandområdeplaner efter § 26 skal revideres og ajourføres hvert 6. år. Bestemmelsen, der i hovedtræk er en videreførelse af miljømålslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, nr. 6, gennemfører vandrammedirektivets artikel 13, stk. 7.
Til stk. 2
Det foreslås, at miljøministeren senest 3 år før hver planperiode skal sende et udkast til arbejdsprogram i seks måneders høring. Arbejdsprogrammet har til formål at orientere om arbejdsprocessen for tilvejebringelsen af vandområdeplanen, herunder en tidsplan for tilvejebringelse af vandområdeplanen samt en redegørelse for høringsprocessen. Derved kan offentligheden orientere sig om det grundlag, som de næste planer skal bygge videre på, om de forskellige trin i arbejdsprocessen, om de høringer af offentligheden, der vil blive foretaget, og om videreudviklingen af det faglige grundlag for de næste vandområdeplaner og inddragelsen af alle relevante interessenter i den forbindelse.
Miljøministeren har den 17. maj 2013 sendt et udkast til arbejdsprogram for anden planperiode i offentlig høring efter reglerne i miljømålsloven. Det foreslås, at offentliggørelse af udkast til arbejdsprogram og vedtagelse heraf efter miljømålsloven opfylder kravene i det foreslåede stk. 2, jf. lovforslagets § 36, stk. 3.
Til stk. 3
Det foreslås, at miljøministeren senest 2 år før hver planperiode skal offentliggøre en basisanalyse, jf. § 6. Den foreslåede bestemmelse erstatter miljømålslovens § 31, nr. 1. Annoncering kan ske udelukkende digitalt, jf. herved det foreslåede kapitel om administrative bestemmelser.
Det foreslås, at offentliggørelse af en revideret og ajourført basisanalyse for anden planperiode efter miljømålslovens § 31, stk. 1, senest den 22. december 2013 opfylder kravet, jf. lovforslagets § 36, stk. 4.
Til stk. 4
Det foreslås, at miljøministeren senest 2 år før hver planperiode skal offentliggøre en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren en endelig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Det foreslås, at offentliggørelse af foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver efter miljømålslovens § 29 senest den 22. december 2013 opfylder kravet, jf. lovforslagets § 36, stk. 5.
Til stk. 5
Det foreslås, at miljøministeren senest 1 år før hver planperiode skal offentliggøre udkast til vandområdeplaner for planperioden. Ministeren fastsætter en høringsperiode på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren endelige vandområdeplaner.
Kredsen af personer og myndigheder, der kan fremkomme med bemærkninger til vandområdeplanerne, er ubegrænset. Med bemærkninger forstås ikke en vetoret. Det er miljøministerens beslutning, om en bemærkning skal give anledning til ændringer i vandområdeplanen.
Det foreslås, at miljøministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om konkrete miljømål for en kommende planperiode senest et år før planperiodens begyndelse skal sende udkast hertil i seks måneders offentlig høring, før reglerne kan fastsættes. Der vil samtidig ske høring over udkast til regler om indsatsprogrammer for den pågældende planperiode, jf. § 19, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, og høring over udkast til vandområdeplaner for den pågældende planperiode, jf. § 26, jf. § 27, stk. 5.
Til stk. 2
Det foreslås, at miljøministerens udkast til ændring af regler om miljømål fastsat efter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges. Som eksempler på særlige forhold, der kan begrunde en kortere høringsfrist, kan nævnes forhold af miljømæssig mindre betydning, men er væsentlig for fremdrift i infrastrukturudviklingen. Der kan endvidere være tale om ændring af faktuelle fejl i bekendtgørelsen eller andre lignende mindre ændringer.
Det foreslås, at miljøministeren senest 1 år før hver planperiode skal offentliggøre udkast til regler om indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, for planperioden. Der fastsættes en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministeren reglerne. Der vil samtidig ske høring over udkast til regler om miljømål for den pågældende planperiode, jf. § 7, stk. 1, jf. § 28, stk. 1, og høring over udkast til vandområdeplaner for den pågældende planperiode, jf. § 26, jf. § 27, stk. 5.
Til stk. 2
Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer fastsat efter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges. Som eksempler på særlige forhold, der kan begrunde en kortere høringsfrist, kan nævnes forhold af miljømæssig mindre betydning, men er væsentlig for fremdrift i infrastrukturudviklingen. Der kan endvidere være tale om ændring af faktuelle fejl i bekendtgørelsen eller andre lignende mindre ændringer.
Det foreslås, at miljøministeren senest 3 år efter offentliggørelsen af vandområdeplanen eller en ajourføring heraf, jf. § 27, stk. 1, for hvert vandområdedistrikt skal udarbejde en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelse af indsatsprogrammet.
Det foreslås, at miljøministeren skal kunne anmode kommunalbestyrelsen om oplysninger til brug for udarbejdelse af statusrapporten, jf. stk. 1, herunder bestemme, i hvilken form oplysningerne skal fremsendes.
Bestemmelsen, der implementerer vandrammedirektivets artikel 8, erstatter miljømålslovens § 22.
Det foreslås i lighed med den nugældende lovgivning, at miljøministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder, at ministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder, og at ministeren udarbejder et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt. Forpligtelsen til at overvåge områder med beskyttede drikkevandsforekomster og Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) generelt er implementeret i hhv. vandforsyningsloven og bekendtgørelse udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven og skovloven. Overvågningen af skaldyrvande og næringsstoffølsomme områder sker i praksis i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet og naturen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.2.
Det foreslås desuden, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer og for overvågningsnettet.
Bestemmelsen, der svarer til miljømålslovens § 51, findes tilsvarende i en stor del af Miljøministeriets øvrige lovgivning.
Myndighedernes adgang kan ske med henblik på både forberedelse af beslutning og gennemførelse af overvågning efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. De fleste af myndighedernes opgaver vil kun kræve adgang til udendørsarealer, men der vil dog også være tilfælde, hvor der er behov for adgang til bygninger, herunder private boliger. F.eks. vil der i forbindelse med grundvandskortlægningen i tilfælde, hvor kvaliteten af vandet fra en eksisterende drikkevandsboring skal indgå i kortlægningen, være behov for at komme ind i private boliger for at prøve af vandet fra vandhanen, idet det ofte ikke er teknisk muligt at tage prøver direkte fra boringen eller andre steder uden for huset.
Det foreslås, at ejeren eller brugeren af ejendommen skal adviseres mindst 2 uger i forvejen.
Der kan efter anden lovgivning være særlige regler om adgang, som myndighederne skal respektere. Der kan være særlige sikkerhedshensyn som f. eks. jernbanelovens regler om adgang til visse af Banedanmarks ejendomme.
Det bemærkes, at der med bestemmelsen i stk. 2 ikke er tale om, at politiet får en ny opgave, som ikke fremgår af den gældende lovgivning.
På linje med vandforsyningslovens § 39 foreslås en udtrykkelig bestemmelse om, at der skal ydes erstatning for de skader og ulemper, der forvoldes i forbindelse med myndighedernes opgaveudførelse. Det foreslås, at erstatningsfastsættelse og behandling af sager herom følger den ordning, der er fastsat i lov om offentlige veje.
Bestemmelsen, der svarer til miljømålslovens § 52, vil f.eks. kunne bruges i tilfælde, hvor der ikke kan opnås aftale om etablering af nødvendige boringer til brug for overvågning af grundvandet, eller tilfælde, hvor der ikke kan opnås en frivillig overenskomst om placering af permanente målestationer.
I overensstemmelse med de almindelige ekspropriationsretlige regler kan bestemmelsen kun anvendes, hvis der foreligger almene og saglige begrundelser, der kan føre til ekspropriation, f.eks. af hensyn til Danmarks EU-forpligtelser efter vandrammedirektivet. I forbindelse med en evt. ekspropriation skal proportionalitetsprincippet iagttages. Det vil i de fleste tilfælde indebære, at ekspropriation efter denne lov alene vil være til midlertidig brug og ikke til eje.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. december 2013.
Loven skal alene have virkning for vandplanlægningen for anden og senere planlægningsperioder efter vandrammedirektivet.
Miljømålslovens regler vil herefter som udgangspunkt kun være gældende for planlægningen for første planperiode. Dog vil visse bestemmelser også fortsat have betydning for den planlægning, som er sket med henblik på anden planperiode efter miljømålsloven, før de nye reglers ikrafttræden, jf. de foreslåede stk. 3-5.
Efter den foreslåede § 37, stk. 3, vil bekendtgørelser udstedt med hjemmel i miljømålsloven dog forblive i kraft med virkning for planlægningen for anden planperiode, indtil de erstattes af regler udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Planlægningen for første planperiode vil ikke være reguleret af lov om vandplanlægning, men alene af miljømålsloven, som ændret ved lovforslagets § 37, stk. 1, nr. 3. .
Til stk. 2
Da der er behov for at opretholde bestemmelser i miljømålsloven af hensyn til planlægningen for første vandplanperiode, foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at ophæve disse. Da visse bestemmelser vil blive uaktuelle før andre, foreslås, at ministeren bemyndiges til at ophæve disse på forskellige tidspunkter.
Der vil dog ikke blive tale om at ændre på den eksisterende klageadgang over tilblivelsen af planer for første planperiode.
Det foreslås endvidere, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 39
Til stk. 3-5
De foreslåede stk. 3-5 indeholder overgangsregler, som fastsætter, at den del af planprocessen for anden planperiode, som allerede er gennemført efter reglerne i miljømålsloven og regler fastsat i medfør heraf, opfylder kravene i lov om vandplanlægning. Det drejer sig om 1) Udarbejdelse af udkast til arbejdsprogram, som er offentliggjort den 17. maj 2013 med en høringsfrist på 6 måneder, 2) En basisanalyse for anden planperiode, som er udarbejdet efter de gældende regler i miljømålsloven, og offentliggjort efter miljømålslovens § 31 senest den 22. december 2013 og 3) Foreløbig oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som er offentliggjort efter reglerne i miljømålslovens § 29 senest den 22. december 2013.
Bestemmelserne indebærer, at der ikke vil skulle ske en ny offentliggørelse og høring efter de foreslåede regler i lov om vandplanlægning. Dette forudsættes at gælde, selvom miljømålslovens tidsfrister for offentliggørelse ikke overholdes.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter tidsfrister for revision og ajourføring af basisanalyse, fastsættelse af indsatsprogrammer og udarbejdelse af vandområdeplaner i overensstemmelse med vandrammedirektivets krav i forbindelse med planlægningen for vandrammedirektivets anden planperiode.
Det foreslåede stk. 1 indeholder dels forslag til ændringer af miljømålsloven, som skal have virkning for første planperiode (stk. 1, nr. 3), dels forslag til ophævelse af miljømålslovens bestemmelser om vandplanlægning, som konsekvens af, at planlægningen for anden og følgende planperioder fremover vil være omfattet af lov om vandplanlægning.
Til stk. 1
Til nr. 1 og 2
Efter forslag til lov om vandplanlægning vil fastsættelsen af miljømål for vandforekomster for anden og efterfølgende planperioder ske med hjemmel i denne nye lov. Som konsekvens heraf vil miljømålsloven fremover alene vedrøre Natura-2000 planlægningen. Lovens titel og lovens formål foreslås derfor ændret.
Til nr. 3 og 4 samt 9 og 10
Lovens Afsnit II VAND, (§§2-35), og lovens bilag ophæves som konsekvens af forslag til lov om vandplanlægning.
Til nr. 5
Den foreslåede regel indebærer en betydelig forenkling i forhold til den gældende regel om ændringer i planperioden. Der henvises til afsnit 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6-8
Kapitel 15. Administrative bestemmelser tilpasses i lyset af, at bestemmelserne fremover alene skal gælde for Natura 2000-planlægningen.
Det foreslåede stk.1, indebærer at de vandplaner og handleplaner, som vedtages efter miljømålsloven, bevarer deres retsvirkning også efter lovens ophævelse, indtil de ophæves eller afløses af regler om miljømål og indsatsprogrammer udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Efter det forslåede stk. 2. vil regler udstedt med hjemmel i ophævede bestemmelser om vandplanlægning i miljømålsloven forblive i kraft med virkning for planlægningen efter lov om vandplanlægning, indtil de afløses af regler udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning. Det foreslås, at ministeren sætter bestemmelsen i kraft, jf. den foreslåede § 36.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193.
Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning
Gældende
LBK nr 126 af 26/01/2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ændringer:
0
Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning
Herved bekendtgøres lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, som ændret ved § 91 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1730 af 27. december 2016.
Loven har til formål at fastlægge rammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand, som
forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne,
fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer,
sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet, bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,
sikrer en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og forhindrer en yderligere forurening heraf og
bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.
Overfladevand: Indlandsvand, bortset fra grundvand, samt overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.
Grundvand: Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.
Indlandsvand: Alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.
Vandløb: Et indlandsvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.
Sø: Et indlandsvand bestående af stillestående overfladevand.
Overgangsvand: Et overfladevandområde i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdigt, som følge af at det er i nærheden af et kystvand, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.
Kystvand: Et overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af 1 sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.
Kunstigt vandområde: En forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.
Stærkt modificeret vandområde: En forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af miljø- og fødevareministeren i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om basisanalyser.
Vandforekomst: Et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst.
Overfladevandområde: En afgrænset og betydelig mængde overfladevand såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.
Grundvandsforekomst: En separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.
Grundvandsmagasin: Et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.
Delopland: Landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).
Danmark er opdelt i vandområdedistrikter. Vandområdedistrikterne er opdelt i hovedvandoplande. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af vandområdedistrikter og hovedvandoplande, jf. dog § 5.
De grænseoverskridende vandløbsoplande er et internationalt vandområdedistrikt. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om det internationale vandområdedistrikt, herunder regler, der fraviger lovens regler.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster, herunder regler om kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, frister for opfyldelse af miljømål og mindre strenge miljømål. Miljømålene fastlægges i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og i kapitel 5 om beskyttede områder og regler udstedt med hjemmel i § 8. Reglerne revideres mindst hvert sjette år.
Stk. 2. De konkrete miljømål, som gælder ved iværksættelsen af indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, fastlægges med henblik på:
Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres, jf. dog § 13.
Alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster opnår senest den 22. december 2015 god tilstand, jf. dog nr. 3, stk. 3 og 4 og §§ 10-13.
Alle kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som er omfattet af regler udstedt med hjemmel i § 9, opnår senest den 22. december 2015 godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 10-13.
Forureningen af overfladevand med prioriterede stoffer reduceres progressivt, og emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer til overfladevand standses eller udfases, udledning af forurenende stoffer til grundvand forebygges eller begrænses, og enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof i grundvandet hidrørende fra menneskelig aktivitet vendes med henblik på at nedbringe forureningen af grundvand, jf. dog § 13.
Stk. 3. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.
Stk. 4. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere frister for opfyldelse af miljømål, gælder disse.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om miljømål, herunder hvad der skal forstås ved god tilstand for overfladevand, godt økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder og god kemisk tilstand for overfladevand samt god tilstand for grundvand med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger vedrørende beskyttelse af overfladevand og grundvand.
Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis
de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på
a) miljøet generelt,
b) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,
c) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,
d) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning eller
e) andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, og
de nyttige formål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.
Stk. 2. Udpegning af et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.
Miljø- og fødevareministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, forlænge fristerne i § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene, hvis miljø- og fødevareministeren vurderer, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand af de grunde, der er nævnt i stk. 2, ikke kan opnås inden for fristerne.
Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun ske, hvis
der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,
der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen eller
de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.
Stk. 3. Fristen kan højst forlænges til den 22. december 2027 bortset fra tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.
Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand, og må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre vandforekomster inden for vandområdedistriktet.
Miljø- og fødevareministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, for specifikke vandforekomster fastsætte mindre strenge miljømål, herunder for et eller flere kvalitetselementer, end god overfladevandstilstand, god grundvandstilstand eller for kunstige og stærkt modificerede vandområder godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis vandforekomsten er så påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger.
Stk. 2. Fastlæggelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.
Stk. 3. Ved fastlæggelse af mindre strenge miljømål skal det i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt. Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.
Stk. 4. Fastlæggelse af mindre strenge miljømål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.
Miljø- og fødevareministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastlægge strengere miljømål end god overfladevandstilstand, herunder for et eller flere kvalitetselementer.
Stk. 2. Fastlæggelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.
Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, overskrides i et overfladevandområde.
Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at de fastlagte konkrete miljømål ikke opfyldes, herunder for et eller flere kvalitetselementer.
I regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren for havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser foretage en vejledende registrering inden for et overfladevandområde af nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvor
den samlede udstrækning af hver enkelt aktivitetszone inden for et overfladevandområde kun udgør en mindre del af overfladevandområdets udstrækning,
påvirkningen fra aktiviteterne i hver zone vurderes at være ubetydelig for miljømålet for vandområdet og
aktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet.
Udkast til regler fastsat med hjemmel i § 7, stk. 1, der indebærer anvendelse af lovens §§ 9-11 eller regler udstedt med hjemmel i § 13, skal ved høring efter reglerne i kapitel 9 ledsages af oplysninger om og begrundelser for udpegninger omfattet af § 9 og de tilfælde, hvor henholdsvis §§ 10 og 11 og regler udstedt med hjemmel i § 13 er anvendt. De nævnte oplysninger og begrundelser for anvendelse af lovens §§ 9-11 samt regler udstedt efter § 13 skal indarbejdes i førstkommende revision af vandområdeplanen.
Stk. 2. Ved forlængelser af fristen, jf. § 10, skal udkastet endvidere ledsages af en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i henhold til regler fastsat efter § 19, og som anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, årsagerne til enhver forsinkelse i gennemførelsen af disse foranstaltninger og den forventede tidsplan for deres gennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstaltninger medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.
For enhver beskyttet drikkevandsforekomst, jf. lov om vandforsyning m.v., skal det senest den 22. december 2015, ud over at miljømålet for overfladevand og grundvand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, skal opfyldes, sikres, at vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v., idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion af omfanget af eventuel rensning.
For enhver forekomst af overfladevand, der udpeges som beskyttet skaldyrvand, jf. stk. 3, skal det senest 6 år fra udpegningen, ud over at miljømålet for overfladevand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, senest den 22. december 2015 skal opfyldes, sikres, at vandet har en kvalitet, som gør det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kvaliteten af skaldyrvande.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.
Stk. 4. Udpegningen efter stk. 3 sker efter indstilling fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
På baggrund af basisanalysen, overvågningsresultater og anden relevant viden fastsætter miljø- og fødevareministeren regler, som fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt med henblik på opfyldelse af miljømål fastlagt i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren kan i regler udstedt med hjemmel i stk. 1 inden for hvert vandområdedistrikt fastlægge delindsatsprogrammer.
Stk. 3. Enhver ny eller revideret foranstaltning, der fastlægges i et indsatsprogram, skal være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af regler fastsat med hjemmel i stk. 1 for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.
Indsatsprogrammet, jf. § 19, stk. 1, består af grundlæggende og supplerende foranstaltninger, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Grundlæggende foranstaltninger efter denne lov er foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser.
Stk. 3. Supplerende foranstaltninger efter denne lov er generelle og konkrete foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster generelt, og som er nødvendige for at opfylde konkrete miljømål for vandområdedistriktets overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1, fastsætte, at myndigheder skal gennemføre fastlagte supplerende foranstaltninger og fastsætte betingelser for, hvornår fastlagte foranstaltninger kan erstattes af andre dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive foranstaltninger. Indsatsprogrammet kan efter aftale med vedkommende minister fastlægge foranstaltninger, der skal gennemføres i medfør af sektorlovgivning, der henhører under denne ministers område.
Stk. 5. Ministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1, fastsætte betingelser for myndigheders fravigelse af foranstaltninger, hvor det er nødvendigt af hensyn til nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, jf. § 13.
Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1, fastsætte, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandforekomsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.
Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1, fastsætte bestemmelser om myndigheders administration med henblik på opfyldelse af miljømål.
Hvis overvågning eller andre data viser, at miljømål fastsat i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, for en vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, skal miljø- og fødevareministeren undersøge årsagerne hertil og om nødvendigt fastlægge ændrede eller yderligere foranstaltninger, jf. § 20, som er nødvendige for at opfylde miljømålet, herunder, hvor det er relevant, fastlægge strengere miljøkvalitetskrav og fastsætte bestemmelser om, at myndigheder skal undersøge og eventuelt revidere relevante tilladelser og godkendelser.
Stk. 2. Forpligtelserne efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis årsagerne hidrører fra omstændigheder af naturlig art, som er ekstraordinære og ikke med rimelighed kunne have været forudset.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren gennemgår årligt virkninger af omstændigheder, jf. stk. 2, med henblik på at fastlægge nye eller ændrede foranstaltninger i indsatsprogrammet.
Indsatsprogrammer skal revideres og ajourføres mindst hvert sjette år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger inden for hovedvandoplandet og fremsender forslaget til miljø- og fødevareministeren sammen med bidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Stk. 3. Ministeren fremsender til kommunalbestyrelserne udkast til regler om miljømål for de vandforekomster inden for hvert hovedvandopland, for hvilke kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland skal udarbejde forslag til supplerende foranstaltninger til indsatsprogrammet for den kommende planperiode. Ministeren meddeler samtidig kommunalbestyrelserne en foreløbig økonomisk ramme og en tidsfrist for udarbejdelse og fremsendelse af forslag til supplerende foranstaltninger.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end nævnt i stk. 2.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem kommunalbestyrelser, for så vidt angår opgaven nævnt i stk. 2, og for så vidt angår opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af stk. 4.
Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer i en planperiode, der skal sendes i offentlig høring efter § 29, stk. 2, skal ledsages af begrundelser for nye eller ændrede foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der anses for nødvendige for at bringe overfladevandområdet eller grundvandsforekomsten i overensstemmelse med miljømålet.
Der kan på initiativ af en eller flere af de organisationer og foreninger, der er nævnt i stk. 2, inden for et hovedvandopland oprettes vandråd, som kan rådgive kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet ved udarbejdelse af forslag til hele eller dele af indsatsprogrammet, jf. § 22, stk. 2, og om opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 4.
Stk. 2. Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et vandråd:
Relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og
lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.
Stk. 3. Ingen organisation eller forening kan være repræsenteret i et vandråd med mere end 1 medlem.
Stk. 4. Der kan oprettes et vandråd i hvert hovedvandopland. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde tillade, at der oprettes mere end et vandråd i et hovedvandopland.
Stk. 5. Kommunalbestyrelserne træffer inden for en af miljø- og fødevareministeren fastsat frist beslutning om, hvilken kommunalbestyrelse inden for hovedvandoplandet der skal varetage sekretariatsbetjeningen af vandrådet. Uenighed mellem kommunalbestyrelserne afgøres af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vandrådets sammensætning, etablering, arbejde og samarbejde med kommunalbestyrelserne inden for hovedvandoplandet.
Miljø- og fødevareministeren udarbejder for hvert vandområdedistrikt en vandområdeplan, der skal informere myndigheder og offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden i vandområdedistriktets vandforekomster, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og om en tidsplan herfor. Planen skal omfatte en periode på 6 år.
Stk. 2. Vandområdeplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om administrative forhold, resultaterne af basisanalysen, miljømål, beskyttede områder, indsatsprogrammer, inddragelse af offentligheden og overvågning. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om vandområdeplanens indhold.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren inddrager offentligheden i udarbejdelsen af vandområdeplaner efter reglerne i kapitel 9.
Vandområdeplaner efter § 26 skal revideres og ajourføres hvert sjette år.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal senest 3 år før hver planperiode offentliggøre et udkast til arbejdsprogram, der har til formål at orientere om arbejdsprocessen for tilvejebringelsen af vandområdeplanen, herunder en tidsplan for tilvejebringelse af vandområdeplanen samt en redegørelse for høringsprocessen. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren et endeligt arbejdsprogram.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren skal senest 2 år før hver planperiode offentliggøre en basisanalyse, jf. § 6.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren skal senest 2 år før hver planperiode offentliggøre en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren en endelig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.
Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast til vandområdeplaner for planperioden. Ministeren fastsætter en høringsperiode på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren endelige vandområdeplaner.
Miljø- og fødevareministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast til regler om miljømål, jf. § 7, stk. 1, for planperioden. Der fastsættes en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministeren reglerne.
Stk. 2. Udkast til ændring af regler om miljømål fastsat efter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges.
Miljø- og fødevareministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast til regler om indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, for planperioden. Der fastsættes en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministeren reglerne.
Stk. 2. Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer fastsat efter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges.
Miljø- og fødevareministeren udarbejder senest 3 år efter offentliggørelsen af vandområdeplaner eller ajourføring heraf, jf. § 27, stk. 1, for hvert vandområdedistrikt en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelse af indsatsprogrammet.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan anmode kommunalbestyrelsen om oplysninger til brug for udarbejdelse af statusrapporten, jf. stk. 1, herunder bestemme, i hvilken form oplysningerne skal fremsendes.
Miljø- og fødevareministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.
Stk. 2. Ministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministeren udarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vandområdedistrikt.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer og for overvågningsnettet.
Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage beslutninger og afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at beslutninger og afgørelser ikke skal kunne påklages.
Miljø- og Fødevareministeriets og kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre overvågning efter § 31 eller regler udstedt i medfør heraf. Adgangen skal varsles over for ejeren eller brugeren mindst 2 uger i forvejen.
Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.
Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-66 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på udførelse af overvågning, jf. § 31, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.
Stk. 2. Ved gennemførelse af ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 45 og 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet ministeren udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om digital indberetning, digital indsendelse og digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign.
Vandområdeplaner efter § 26 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår vandområdeplanernes tilvejebringelse.
Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Offentlige myndigheder.
Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i sagen.
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 4 og 5, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtæger.
Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at vandområdeplanen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har offentliggjort vandområdeplanen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde vandområdeplanen, snarest efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede vandområdeplan og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klagen til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 2. Regler udstedt med hjemmel i de hidtil gældende bestemmelser forbliver i kraft med virkning for planlægningen efter denne lov, indtil de afløses af regler udstedt med hjemmel i denne lov.
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-og Fødevareklagenævnet3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. (Udelades)
Lov nr. 1730 af 27. december 2016 (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø-og Fødevareministeriet)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende5), jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, den 26. januar 2017
Mads Leth-Petersen
/ Anne-Marie Vægter Rasmussen
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 226, side 1.
Vandløbsopland: Et landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre eller større vandløb og eventuelt søer ud til havet i en enkelt flodmunding eller et enkelt delta.
Hovedvandopland: Et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antal mindre vandløbsoplande.
Vandområdedistrikt: Et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand.
Vandplanlægningsmyndighed: En myndighed fastlagt efter § 3.
Overfladevandstilstand: Det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.
God overfladevandstilstand: Den tilstand, et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er god.
Grundvandstilstand: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative tilstand eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.
God grundvandstilstand: Den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative tilstand og dens kemiske tilstand i det mindste er god.
Økologisk tilstand: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion som klassificeret i henhold til regler fastsat efter § 8.
God økologisk tilstand: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til regler fastsat efter § 8.
Godt økologisk potentiale: Tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt vandområde som klassificeret i henhold til § 8.
God kemisk tilstand for overfladevand: Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i kapitel 4, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastsat af EU, og som er fastlagt i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
God kemisk tilstand for grundvand: Den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser fastsat i henhold til regler fastsat efter § 8.
Kvantitativ tilstand: Et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.
Tilgængelig grundvandsressource: Den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.
God kvantitativ tilstand for grundvand: Den kvantitative tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser fastsat i henhold til regler fastsat efter § 8.
Prioriterede stoffer: De stoffer, som fremgår af liste over prioriterede stoffer i bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Heriblandt prioriterede farlige stoffer, som fremgår af nævnte liste over prioriterede stoffer.
Forurenende stof: Ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer omfattet af liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer i bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Direkte udledning til grundvand: Udledning af forurenende stoffer til grundvand, uden at disse perkolerer gennem jorden eller undergrunden.
Forurening: Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.
Miljømål: De mål, der er fastlagt i kapitel 4 eller i regler udstedt i medfør af loven.
Miljøkvalitetskrav: Den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.
Kombineret fremgangsmåde: Kontrol med udledninger og emissioner til overfladevand i overensstemmelse med regler, der gennemfører fremgangsmåden i vandrammedirektivets artikel 10.
Drikkevand:
a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, fra tankvogn/tankskib eller i flasker eller anden emballage.
b) Alle former for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, medmindre de nationale kompetente myndigheder har fastslået, at vandets kvalitet ikke kan påvirke det færdige levnedsmiddels sundhedsmæssige kvalitet.
Tjenesteydelser vedrørende vand: Alle ydelser, som for husholdninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktiviteter af enhver art stiller følgende til rådighed:
a) Indvinding, opmagasinering, oplagring og behandling af samt forsyning med overfladevand eller grundvand.
b) Anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterfølgende udledning til overfladevand.
Vandanvendelse: Tjenesteydelser vedrørende vand sammen med enhver anden aktivitet som fastsat i henhold til kapitel 3, som har væsentlig indvirkning på vands tilstand.
Emissionsgrænseværdi: Massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for forurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen af grænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand til et renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for de berørte anlæg tages hensyn til spildevandsanlæggets renseeffekt, under forudsætning af at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke medfører større miljøforurening.
Emissionskontrol: Kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks. en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser eller betingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emission eller af driftsforhold med indvirkning på emissionerne.
Indsatsprogram: Et dokument, der fastlægger, hvilke foranstaltninger myndighederne skal gennemføre for at forbedre miljøtilstanden i vandområdedistrikterne.
Vandområdeplan: Et dokument, der informerer offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden i vandområdedistrikterne, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og en tidsplan herfor.
Kapitel 2
Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter
Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2013.
Lovændringen, hvis § 91 overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet”, og som ændrer § 36 og § 38, stk. 2-5.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, nr. 1-5, 9, 14 (nr. 14-43 bliver herefter nr. 15-44), nr. 25, 30 og 31 (der bliver til nr. 26, 30 og 31), § 11, stk. 1, § 12 a, § 19, stk. 4, § 22, stk. 4 og 5, og § 25, stk. 1.
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2016.
