Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. § 9a

Lønmodtagere, der under en udstationering til Danmark afskediges eller udsættes for en anden ugunstig behandling, fordi de har rejst en sag om løn- og arbejdsvilkår som omhandlet i §§ 5 og 6 eller en eventuel dansk kollektiv overenskomst, som disse måtte være omfattet af, kan tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2. Lønmodtagere, der efter en udstationering fra Danmark til et andet EU- eller EØS-land afskediges eller udsættes for anden ugunstig behandling, fordi de har rejst en sag om løn- og arbejdsvilkår, som de i medfør af værtsarbejdslandets lovgivning eller kollektive overenskomster, som gennemfører udstationeringsdirektivets artikel 3, har været berettiget til under udstationeringen i det land, hvortil de er eller har været udstationeret, kan tilkendes en godtgørelse.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. § 9a

Retsinformation

Direktivet bestemmer, at for at gøre retten til de i direktivet sikrede arbejdsvilkår gældende, kan der anlægges retssag i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er eller har været udstationeret, uden at dette i givet fald berører adgangen til at anlægge retssag i en anden stat i overensstemmelse med de internationale konventioner om retternes kompetence. Der sigtes herved til konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EF-domskonventionen) og konventionen af 16. december 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (Luganokonventionen).

Efter de nævnte konventioner kan sager vedrørende ansættelsesforhold bl.a. anlægges af lønmodtageren i det land, hvor den pågældende sædvanligvis udfører sit arbejde. Hvis lønmodtageren kun har været kortvarigt udstationeret, udfører vedkommende ikke sædvanligvis sit arbejde i værtslandet. Direktivet giver således lønmodtageren et supplerende værneting i de situationer, hvor der er tale om kortvarig udstationering.

De nævnte konventioner er gennemført i dansk ret ved Lov om EF-domskonventionen m.v. samt retsplejelovens § 247. Forslaget til § 9, der giver lønmodtageren mulighed for at lægge sag an i Danmark, er en særregel i forhold hertil.

Der er tale om en værnetingsregel, der ikke berører den materielle retsstilling. Denne afgøres af forslaget til §§ 5 og 6 samt Rom-konventionen. Forslaget har heller ikke betydning for spørgsmålet om, hvorvidt lønmodtageren har retlig interesse i at anlægge sag. Det bemærkes i denne forbindelse, at arbejdsmiljøloven er en offentligretlig lov, og at den derfor i modsætning til de andre regler, der henvises til i forslaget, har et særligt sanktionssystem. Den praktiske fremgangsmåde ved arbejdsgiverens overtrædelse af arbejdsmiljøloven er derfor den, at der rettes henvendelse til Arbejdstilsynet, der herefter undersøger sagen og evt. anmoder politiet om at rejse tiltale.

Af bestemmelsen i forslagets § 9, stk. 2, fremgår, at en lønmodtager, der vælger at anlægge sag i Danmark, kan anlægge sagen ved den ret eller ved en af de retter, i hvis kreds vedkommende har udført det pågældende arbejde. I det omfang lønmodtageren ikke ønsker at anlægge sagen ved den ret, i hvis kreds arbejdet er udført, finder retsplejelovens almindelige bestemmelser om værneting anvendelse.