LBK nr 38 af 02/01/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. § 4a
Arbejdstilsynet kan undersøge, om en virksomhed opfylder betingelserne for at være omfattet af udstationeringsreglerne, herunder betingelsen om reel etablering i etableringslandet, jf. § 4, stk. 3.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. § 4a
RetsinformationTil stk. 1
Bestemmelsen definerer formerne for udstationering i forbindelse med levering af tjenesteydelser, jf. direktivets artikel 1, stk. 3.
Til nr. 1
Denne bestemmelse omfatter f.eks. byggeentrepriser, hvor en entreprenør i forbindelse med et byggearbejde i et andet land medbringer sit eget personale. Det karakteristiske ved situationerne omfattet af nr. 1 i modsætning til nr. 2 og 3 er, at der leveres en tjenesteydelse ud over den at stille arbejdstagere til rådighed. I eksemplet er tjenesteydelsen udførelsen af en entreprise. Forslaget anvender direktivets kriterium om, at udstationeringen sker for virksomhedens egen regning og under egen ledelse. Det bringer ikke udstationeringen uden for bestemmelsens anvendelsesområde, at virksomheden i forbindelsen med udførelsen af tjenesteydelsen overlader det til modtageren af tjenesteydelsen af føre tilsyn med arbejdet.
Modtageren af tjenesteydelsen skal drive virksomhed. Såfremt der er tale om en tjenesteydelse til en forbruger, er udstationeringen ikke omfattet.
Da der skal være en modtager af en tjenesteydelse, vil f.eks. en salgsrepræsentant for et firma, der sælger tjenesteydelser, ikke være omfattet af bestemmelsen, så længe vedkommende blot udfører opsøgende arbejde. Hvis vedkommende imidlertid opnår aftale om levering af en tjenesteydelse og leverer den på stedet, vil situationen være omfattet fra dette øjeblik. Det er således ikke en betingelse, at aftalen om leveringen af tjenesteydelsen er truffet, før udstationeringen har fundet sted.
Til nr. 2
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 1 er det i denne situation ikke en betingelse, at der leveres andre tjenesteydelser end den at stille lønmodtageren til rådighed. Som et eksempel kan nævnes en tysk forsikringsvirksomhed, der placerer en medarbejder i et dansk datterselskab.
I forhold til direktivet er der indsat en yderligere formulering, så der ikke er tvivl om, at alle former for tilknytning mellem forskellige virksomheder er omfattet.
Til nr. 3
Bestemmelsen omfatter f.eks. den situation, at et svensk vikarbureau stiller en vikar til rådighed for en dansk virksomhed.
Til stk. 2
Det foreslås som en yderligere betingelse for, at en udstationering er omfattet af direktivet, at der skal bestå et ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og den udstationerende virksomhed eller en anden virksomhed, der har stillet lønmodtageren til rådighed for den udstationerende virksomhed. Betingelsen om, at der under udstationeringen skal bestå et ansættelsesforhold til den virksomhed, der foretager udstationeringen, er en gengivelse af direktivets tekst. Hvis denne bestemmelse stod alene uden tilføjelsen om en anden virksomhed, kunne det åbne op for omgåelse. Som eksempel kan nævnes, at et vikarbureau uden for Danmark stiller en vikar til rådighed for en virksomhed, der er etableret i et andet land end Danmark (herunder i samme land som vikarbureauet), og der fortsat består et ansættelsesforhold mellem vikaren og bureauet. Hvis brugervirksomheden herefter udstationerer vikaren til Danmark, vil der formelt set ikke bestå et ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og den virksomhed, der foretager udstationeringen.