Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 608 af 06/06/2007

By-, Land- og Kirkeministeriet

Bekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning Noter

Lov nr. 1566 af 20. december 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Lov om folkekirkens økonomi § 17 a, stk. 1, og § 17 e, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, om antallet af valgte medlemmer af provstiudvalg finder første gang anvendelse ved de ordinære valg til provstiudvalg i 2009.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 531 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. § 10, stk. 2, 5-6, 10 og stk. 11, 2. pkt., § 21, stk. 3, og § 27, stk. 5, i lov om menighedsråd som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5-11, og § 3, § 3 a og § 23, i lov om valg til menighedsråd, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-4, finder anvendelse fra og med de ordinære valg til menighedsråd i 2008.

Stk. 3. § 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 i lov om menighedsråd, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3-4, og § 3 stk. 2 i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, som affattet ved denne lovs § 4, finder indtil de ordinære valg til menighedsråd i 2008 kun anvendelse på menighedsråd oprettet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Beslutning om udskrivning af et bindende stiftsbidrag truffet efter § 23 a i lov om folkekirkens økonomi, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, kan først træffes med virkning for budgetåret 2008.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

/Lise Marianne Hjort