LBK nr 744 af 06/11/1986
Justitsministeriet
Bekendtgørelse af lov om udgifterne i strafferetsplejen § 1
Af statskassen afholdes de udgifter, som medgår:
- a) til tilvejebringelse og vedligeholdelse af retslokaler for landsretterne og sø- og handelsretten i København samt af kontorlokaler for anklagemyndighederne,
- b) til befordring og dagpenge til embeds- og bestillingsmænd ved de kollegiale retter samt rigsanklageren, overanklagerne og disses medhjælpere,
- c) til udfærdigelse af nævningelister samt udtagelse af nævninger,
- d) til befordring og dagpenge for nævninger,
- e) til godtgørelse til vidner og syns- og skønsmænd for at give møde under domsforhandling for landsret eller højesteret.