LBK nr 1034 af 02/09/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om Udbetaling Danmark Noter
Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Stk. 2. Udbetaling Danmark færdigbehandler sager på sagsområder, der som følge af lovens §§ 3-6 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, og som ikke inden lovens ikrafttræden er endeligt afsluttet af Pensionsstyrelsen. Told- og skatteforvaltningen færdigbehandler sager, der som følge af lovens § 9 overføres til behandling i told- og skatteforvaltningen, hvis de ikke er blevet afgjort af Pensionsstyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan uden fornyet samtykke behandle sager efter stk. 2, hvis borgeren har givet samtykke til Pensionsstyrelsen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4. Udbetaling Danmark overtager Pensionsstyrelsens krav mod borgeren og borgerens krav mod Pensionsstyrelsen, der måtte foreligge ved lovens ikrafttræden, i sager, der som følge af lovens §§ 3-5 overføres til Udbetaling Danmark.
Lov nr. 552 af 2. juni 2014 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2014.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 523 af 29. april 2015 (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 17, finder også anvendelse for registersamkøring af oplysninger til at udfærdige lister over personer, der har modtaget kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark i 2013 og 2014.
Stk. 3. § 2, nr. 3-5, har virkning fra den 1. januar 2015.
§ 9
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 3-5 og § 6, nr. 1-12, og som ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen ved lovens ikrafttræden, behandles færdig i Udbetaling Danmark. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.
Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter §§ 3-5 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan tilsvarende behandle sagen uden fornyet samtykke.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs § 3 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6, og § 3, nr. 3. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter §§ 4 og 5 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 2, nr. 6. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 5. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter § 6, nr. 11, overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Patientombuddet efter lov om klage- og erstatningsadgangen inden for sundhedsvæsenet. Afgørelser, der er truffet af Patientombuddet inden lovens ikrafttræden på sagsområdet efter § 6, nr. 13, og som påklages efter lovens ikrafttræden, kan påklages til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Stk. 6. Krav, som en kommune måtte have mod en borger, eller krav, som en borger måtte have mod en kommune efter §§ 3-5 og § 6, nr. 11, ved lovens ikrafttræden, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der ved lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Tilsvarende gælder for sager, hvor myndighedsansvaret overgår fra Patientombuddet til Udbetaling Danmark efter § 6, nr. 13.
§ 10
Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
-
Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter §§ 3-5 og § 6, nr. 1-11, overføres til Udbetaling Danmark.
-
Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter §§ 3-5 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark.
-
Patientombuddet i afsluttede og passivførte sager på sagsområdet, hvor myndighedsansvaret efter lovens § 6, nr. 13, overgår til Udbetaling Danmark.
-
Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter §§ 3-6 overføres til Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1-3.
Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 og 2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.
Lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
§ 30. (Udelades)
§ 31. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommunerne, Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion har pligt til at levere oplysninger til brug herfor, og at kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i forbindelse med testen. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne behandling af oplysninger i forbindelse med test af Ydelsesrefusion.
Lov nr. 628 af 8. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 54
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.
§ 55
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.
Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.
Lov nr. 285 af 29. marts 2017 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 10, har virkning for renter af fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor renten stiftes den 21. november 2018 eller senere.
§ 26
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 11, 12 og 14 kan helt eller delvis ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 14 og 16 kan helt eller delvis ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 287 af 29. marts 2017 om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
§ 18
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie9) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 47. Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, ophæves.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på ferie, som inden lovens ikrafttræden er varslet til afholdelse helt eller delvis i september 2020, eller på ferie, som er optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser fastsat efter denne lov.
§ 48. Ferie optjent i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, ferie overført fra tidligere ferieår og ferie for lønmodtagere omfattet af § 2 a i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som en lønmodtager ikke har afholdt eller fået udbetalt senest den 31. august 2020, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter denne lov. Lønmodtageren kan anmode om at få optjent betalt ferie ud over 20 dage udbetalt.
Stk. 2. Optjent ferie, der efter § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som affattet ved denne lovs § 49, nr. 3, ikke kan afholdes eller udbetales, behandles efter reglerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
§§ 49-53. (Udelades)
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 258 af 10. april 2018 (Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 15. april 2018.
Lov nr. 743 af 8. juni 2018 (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)11) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 6, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, ved den fornyede ansøgning fra den 1. januar 2019.
Stk. 5. § 3 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 5
§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1463 af 11. december 2018 (Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. december 2018.
Stk. 2. Eksisterende modtagere af ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. § 12 j, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark som affattet med denne lovs § 1, nr. 1, vil hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden blive orienteret i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen.
Stk. 3. § 2 har virkning for overførsler, der sker i kalenderåret 2018 eller senere.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)13 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik som henholdsvis ændret og affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den fornyede ansøgning fra den 1. januar 2019.
Lov nr. 1568 af 18. december 2018 (Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse tilbagebetalt m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om befordringsrabat, der er indgivet før lovens ikrafttræden den 1. juli 2019. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. For studerende, som har modtaget afgørelse om ret til befordringsrabat efter de hidtil gældende regler i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, har lovens § 1, nr. 4, virkning, når de første gang efter lovens ikrafttræden skal købe et personligt periodekort.
Stk. 4. Afgørelser om retten til godtgørelse efter en kilometersats, der er truffet efter de hidtil gældende regler i § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., bortfalder med virkning fra den 1. juli 2019.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 5, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 337 af 2. april 2019 om en skattefri seniorpræmie15) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
§ 11. (Udelades)
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 30
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. § 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5. (Udelades)
§ 31
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i alt holdes mindst fire samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge, holdes samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
-
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 og 20 uger med sygedagpenge, holdes mindst to samtaler.
-
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 21 og 25 uger med sygedagpenge, holdes mindst en samtale, medmindre der har været holdt i alt mindst fire samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.
Lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. §§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
Stk. 3. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november 2019 udbetales i januar 2020. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar 2020.
Stk. 4. I perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019 finder denne lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2 og 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse.
§§ 20-22. (Udelades)
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 20, 21 og 55-57.
Stk. 3. De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a og 35-43, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. For personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a, 35-43, 69-69 e, 69 k-69 p og 75-77 b, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, eller § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 16, 40, 44 og 53.
Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension)19) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
§ 24
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for personer, der har ansøgt om seniorførtidspension inden den 1. januar 2020, jf. det hidtil gældende § 17, stk. 3, i lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorførtidspension anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Personer omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan med virkning fra den 1. januar 2020 vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter reglerne om seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.
Stk. 3. For personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst fire femtedele af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension, jf. 1. pkt., ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og fire femtedele af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
Stk. 4. Ved beregning af brøkpension, jf. stk. 3, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 a i lov om social pension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele.
Stk. 5. Personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat, jf. stk. 3. Ved beregning af brøkfolkepension, jf. 1. pkt., beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a og 4 i lov om social pension. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Tillæg efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension nedsættes dog ikke.
Stk. 6. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. 1. og 2. pkt. anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor den pågældende har ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande som nævnt i 2. pkt. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person overgår fra seniorpension til folkepension ved folkepensionsalderen, jf. stk. 5.
Stk. 7. Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, svarende til en fyrretyvendedel af seniorpensionen. Efter overgang fra seniorpension til folkepension, jf. stk. 5 og 6, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på en fyrretyvendedel af grundbeløbet.
Stk. 8. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og for personer, der overgår fra seniorpension til folkepension fra folkepensionsalderen, jf. stk. 5, gælder, at de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 3, 9 og 13, i lov om social pension, og minimumsbeløb, jf. stk. 7, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c i lov om social pension, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Når kommunalbestyrelsen giver afslag på seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, eller Udbetaling Danmark tilkender en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, jf. stk. 3, til personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af afgørelserne nævnt i 1. pkt.
Stk. 10. For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, som er overgået til folkepension fra folkepensionsalderen, og som er berettiget til en brøkfolkepension, jf. stk. 5, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold det fastsatte antal fyrretyvendedele.
§ 25
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 2190 af 29. december 2020 (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunen inden den 1. januar 2021, jf. den hidtil gældende § 26 b i lov om social pension. For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anvendelse. Når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, finder denne lov anvendelse, og Seniorpensionsenheden skal behandle sagen i 1. instans, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 3. Seniorpensionsenheden foretager genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om seniorpension, jf. den hidtil gældende § 26 d, stk. 1, i lov om social pension, er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. januar 2021 sende en liste til Seniorpensionsenheden med sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar 2021, eller som er påklaget efter klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal uden personens samtykke senest den 31. januar 2021 sende sagsakterne fra sagerne på listen efter 1. pkt. til Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret for sagerne.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, kan på det ved afgørelsen foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraordinært påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021. Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandlet efter de almindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankestyrelsen.
Stk. 6. Seniorpensionsenheden skal senest den 1. maj 2021 vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær klageadgang efter stk. 7. Personens klage efter stk. 7 skal ske skriftligt til Seniorpensionsenheden, inden 4 uger efter at personen har modtaget vejledning efter 1. pkt.
Stk. 7. Ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis § 26 a, stk. 3, som bliver stk. 4, og § 62, stk. 3, som bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, skal fortsat have gyldighed.
Stk. 8. § 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.
Stk. 9. § 3, nr. 1, har virkning for kommunernes ret til refusion af udgifter til ydelserne, som fremgår af § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, og som er tilkendt fra og med den 1. juli 2014.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension)21) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2. Ældre bekendtgørelser fastsat efter § 33, stk. 9, som bliver stk. 10, i lov om social pension skal fortsat have gyldighed.
§ 18
Stk. 1. Uanset § 26 r, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, kan ansøgning om tidlig pension tidligst indgives til Udbetaling Danmark fra og med den 1. august 2021.
Stk. 2. Uanset § 26 g i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, kan der tidligst opnås ret til tidlig pension fra og med den 1. januar 2022.
Stk. 3. Uanset § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, udbetales tidlig pension fra den 1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som udbetales forud for tilkendelsen, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Stk. 4. Uanset § 26 r, stk. 2., i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 12 måneder efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter § 26 r, stk. 1, i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for personer født i 1959, som i 2021 søger om tidlig pension, og for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger om tidlig pension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
§ 19
Indberetning af værdien af pensionsrettigheder for en person, der er født før den 1. juli 1959, skal uanset § 32 i i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ske kort før den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 20
Stk. 1. Personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler kompensationen, som udgør et beløb, der på udbetalingstidspunktet svarer til tre gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for hver hele måned, der er efter overgangen til tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter at personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Der kan ikke udbetales kompensation, hvis personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.
Stk. 3. Der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.
Stk. 4. Der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der udbetales efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for personer, der overgår fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension.
Stk. 5. Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen, senest 3 måneder efter at personen er overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.
Stk. 6. Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om overgang til tidlig pension.
Stk. 7. Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.
§ 21
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)22) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4. § 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8. (Udelades)
Lov nr. 1267 af 13. september 2022 om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere23) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19. Loven træder i kraft den 14. september 2022.
Lov nr. 455 af 2. maj 2023 om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere24) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12. Loven træder i kraft den 3. maj 2023.
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)25) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 52
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6. (Udelades)
Stk. 7. §§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8 og 9. (Udelades)
Lov nr. 1538 af 12. december 2023 (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2-19. (Udelades)
Lov nr. 266 af 19. marts 2024 (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene, og sidestilling af gifte, men praktisk set enlige, forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.)27) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 31. marts 2024.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 613 af 11. juni 2024 om forsøgsordning for frie bymidter28) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lov nr. 632 af 11. juni 2024 (Fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser)29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024
Stk. 2-4. (Udelades)
/ Tina Holgaard Madsen
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, nr. 9-11, § 13, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1-5, og § 32, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 3-8.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, § 9, § 10, § 11, § 11 a og b, § 12, kapitel 3 a, § 12 a-f, kapitel 3 b, § 12 g, kapitel 3 c, § 12 h, § 13, stk. 4-10, § 19, stk. 1 og 4, § 26, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, og § 32, stk. 2 og 4.
-
Lovændringen vedrører lovens § 26, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører overskriften til lovens kapitel 1, § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, § 1 a og b, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1-3, § 4, § 5, § 13, stk. 2 og 9, § 15, stk. 4, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 4, overskriften til kapitel 9, § 21, stk. 1 og 9, § 21 a, § 22, stk. 1, § 25, stk. 1-3, § 26, stk. 2-6, § 28, stk. 2, § 29, § 30, stk. 1, § 32, stk. 2 og stk. 4-6, overskriften til kapitel 12 a, og § 32 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 31.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, nr. 14, og § 28, stk. 1-4.
-
Lovændringen vedrører lovens kapitel 3 d og § 12 i.
-
Lovændringen vedrører lovens § 12 c, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 31.
-
Lovændringen vedrører lovens § 12 i, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører overskriften til lovens kapitel 3 e og § 12 j.
13 Lovændringen vedrører lovens § 12 i, stk. 2-8.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, nr. 4, § 1 a, nr. 35 og 36, § 12 b, stk. 1, og § 12 d, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, nr. 16.
-
Lovændringen vedrører lovens § 12 i, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, nr. 17.
-
Lovændringen vedrører lovens § 12 a, stk. 6, § 12 i, stk. 3, § 12 j, stk. 2, nr. 3, og § 19, stk. 5-7.
-
Lovændringen vedrører overskriften til lovens kapitel 3 b, § 12 g, § 12 j, stk. 2, nr. 4, og § 26, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 26, stk. 2, 3, og 5-7.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 2, § 12 j, stk. 2, nr. 4, overskriften til kapitel 3 f, § 12 k og § 32, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1, § 12 i stk. 2 og 3, § 12 i stk. 5, 3 pkt., § 12 i, stk. 5, 3 pkt., og § 12 i, stk. 5, 4. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 30 stk. 1, 1. pkt., og § 30, stk. 2, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1 a.
-
Lovændringen vedrører lovens kapitel 3 e.