Bekendtgørelse af lov om Udbetaling Danmark § 14

Efter forslaget til § 14, vil borgeren kunne blive straffet med bøde for groft uagtsomt bedrageri, hvis borgeren fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos Udbetaling Danmark ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. forslaget til § 4, og derved påfører Udbetaling Danmark et formuetab.

Bestemmelsen svarer til § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til forarbejderne til den nævnte bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, side 3392-3394.

Efter forslaget til § 14 kan der kun idømmes straf, hvis borgeren ikke for det samme forhold kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Det drejer sig primært om bedrageribestemmelsen i § 279. Er der i forbindelse med ansøgningen afgivet urigtige oplysninger i en skriftlig erklæring, kan der blive tale om overtrædelse af straffelovens § 163 om afgivelse af urigtige erklæringer. Der kan desuden blive tale om straf for dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171, f.eks. ved indgivelse af falske lønsedler til myndigheden.

Lovforslagets § 14 svarer til straffelovens bedrageribestemmelse i § 279, blot med den forskel, at der efter den nye bestemmelse kan straffes for grov uagtsomhed. Det betyder blandt andet følgende:

Anvendelsen af lovforslagets § 14 forudsætter, at borgeren med sin adfærd har bragt myndigheden i en vildfarelse om forhold, der har betydning for myndighedens vurdering af, om borgeren er berettiget til at modtage ydelsen.

Borgeren kan kun straffes for at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller for at fortie forhold, der har betydning for afgørelsen. Bedømmelsen af, hvilke oplysninger der har betydning for afgørelsen, hænger sammen med § 5 i lovforslaget, hvorefter Udbetaling Danmark efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har ansvaret for, at sager efter den sociale lovgivning er oplyst i tilstrækkeligt omfang. Det er således Udbetaling Danmark, som skal bedømme, hvilke oplysninger borgeren skal bidrage med, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

En borger, der ikke ønsker at medvirke, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark foreslås at være omfattet af, kan ikke straffes efter forslaget til § 14. Der er i dette tilfælde ikke tale om fortielse af oplysninger, der har resulteret i en vildfarelse hos myndigheden, idet myndigheden er bekendt med, at der mangler oplysninger i sagen. Udbetaling Danmark skal i et sådan tilfælde fortsat behandle sagen ud fra de foreliggende oplysninger, jf. § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan ikke over for borgeren gøre gældende, at vedkommende vil blive straffet efter forslagets § 14, hvis borgeren ikke medvirker.

Borgeren kan dog ikke under påskud af at påberåbe sig retten til ikke at medvirke til sagsoplysningen fortie forhold, der bringer myndigheden i en vildfarelse om de faktiske forhold, der lægges til grund for myndighedens vurdering af, om borgeren er berettiget til at modtage ydelsen. Denne situation vil være omfattet af forslagets § 14, jf. nedenfor.

Borgeren skal med afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos myndigheden om borgerens berettigelse til at modtage en ydelse. Dette kan ske ved positivt at afgive forkerte eller vildledende oplysninger eller ved at fortie oplysninger, der har betydning for afgørelsen. Det er samtidig et krav, at Udbetaling Danmark har lidt et formuetab som følge af vildfarelsen.

Med fremkaldelse af en vildfarelse menes, at borgeren positivt skal have bidraget til myndighedens vildfarelse ved at afgive urigtige oplysninger, for eksempel om at borgeren ikke har formue.

Med bestyrkelse menes, at borgeren forstærker en allerede bestående vildfarelse hos myndigheden, ved for eksempel at underbygge fejlagtige slutninger med overbevisende detaljer.

Med udnyttelse menes, at borgeren benytter sig af en vildfarelse, der i forvejen er hos myndigheden, ved for eksempel at undlade at berigtige relevante faktiske oplysninger, som myndigheden fejlagtigt lægger til grund for afgørelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis borgeren ved sin adfærd fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse forud for sagens afgørelse eller ved senere opfølgning af sagen. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse, hvis borgeren senere undlader at oplyse myndighederne om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. forslaget til § 4, og derved bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden om, at borgeren fortsat er berettiget til at modtage ydelsen.

Der kan alene straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis borgeren groft uagtsomt har fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse hos myndigheden. Med en forenklet beskrivelse af begrebet grov uagtsomhed, kan man sige, at borgeren burde have indset, at myndigheden var eller blev bragt i en vildfarelse.

Borgeren skal derfor have en viden om, i hvilke tilfælde afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse vil kunne bringe myndigheden i en vildfarelse. En forudsætning for at borgeren har denne viden er, at Udbetaling Danmark i medfør af forslaget til § 5 ved sagens oplysning anmoder borgeren om de oplysninger, myndigheden skal bruge for at afgøre om hjælpen kan ydes, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er ligeledes vigtigt, at myndigheden skriftligt oplyser borgeren om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslaget til § 5. Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 5.

Straffen for overtrædelse af den ny bestemmelse er bøde. Forsøg på overtrædelse af bestemmelsen kan ikke straffes, jf. straffelovens § 21, stk. 3, hvorefter der kun kan straffes for forsøg på overtrædelse, hvis der er foreskrevet højere straf end fængsel i fire måneder.