Bekendtgørelse af lov om Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmarks sagsområder

Forslaget til § 1, stk. 1, er en videreførelse af § 2 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmark skal varetage de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i medfør af ydelseslovgivningen.

Det foreslås som noget nyt i § 1, stk. 1, nr. 7 og 8, at lov om en børne- og ungeydelse og lov om opkrævning af underholdsbidrag bliver omfattet af lovens § 1. Der henvises til afsnit 2.1.7. i de almindelige bemærkninger i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Herudover foreslås det i nr. 4 om individuel boligstøtte, at Udbetaling Danmark også skal varetage opgaver efter lov om friplejeboliger.

Der henvises nærmere til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag samt 2.1.6. om lov om opkrævning af underholdsbidrag, afsnit 2.1.7. om lov om en børne- og ungeydelse samt til afsnit 2.1.3. om lov om friplejeboliger i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Smidigt samarbejde

Efter forslaget til § 1, stk. 2, skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen i fællesskab sikre et smidigt og effektivt samarbejde om varetagelse af opgaver, jf. stk. 1.

Det vil for eksempel ofte være nødvendigt at indgå i et tæt samarbejde, hvis borgeren vurderes at være berettiget til at få kontante ydelser og økonomiske tilskud fra både Udbetaling Danmark og kommunen i sager, hvor kommunen skal vejlede borgere med særlige behov om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks område. Herudover er et effektivt samarbejde nødvendigt i de tilfælde, hvor henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark har pligt til at videregive oplysninger til brug for den anden myndigheds afgørelser mv. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 6 og 7, hvor det foreslås, at kommunen og Udbetaling Danmark skal forpligtes til at videregive oplysninger til hinanden, hvis det er nødvendigt for, at den modtagende myndighed kan foretage efterregulering, omberegning eller anden opfølgning inden for sine sagsområder. Der henvises herudover til bemærkningerne til forslagets §§ 9 og 10 om kommunens og Udbetaling Danmarks samarbejde om sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgere kan have modtaget med urette og mod bedre vidende.

Forpligtelsen til at sikre et smidigt og effektivt samarbejde vil være særlig vigtig i de tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter, at borgeren hurtigt får afgjort sin ret til hjælp i akutte situationer. Som eksempel kan nævnes kommunens forpligtelse til straks at behandle spørgsmål om hjælp, hvis kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller hvis kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp, jf. § 5 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Herudover er det væsentligt, at kommunerne og Udbetaling Danmark indgår i et smidigt samarbejde om kontrol og tilbagebetalingssager, således at sagerne løses effektivt, og at der undgås dobbeltadministration i opgaveløsningen. De overordnede principper for samarbejdet vil blive drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil kunne fastsætte retningslinjer for sit samarbejde med kommunerne. Retningslinjerne skal medvirke til, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan tilrettelægge opgavevaretagelsen hensigtsmæssigt på de områder, hvor der skal være et samarbejde.

Der vil ikke være sanktioner knyttet til overtrædelse af bestemmelsen. Hvis borgeren ikke får den tilstrækkelige vejledning i kommunen, vil borgeren efter omstændighederne kunne blive stillet, som om borgeren fra starten havde fået den fornødne hjælp og vejledning. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 3.

Efter forslaget til § 2, stk. 1-2, finder de gældende regler i forslagets §§ 3 og 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark og skal fortolkes på samme måde.

For en nærmere beskrivelse af de gældende regler i § 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om sociale myndighedens forpligtelser til at sikre borgeren hjælp hurtigt og for en beskrivelse af de gældende regler i § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om sociale myndighedens forpligtelser til at sikre, at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag henvises til afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger. Der henvises herudover til forarbejderne til de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, side 3385-3386 og Folketingstidende, 1996-1997 Tillæg A, s. 4488.

Hurtig hjælp og fastsættelse af frister

Efter forslaget til § 2, stk. 1, skal Udbetaling Danmark efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Efter § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Udbetaling Danmark herudover fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Udbetaling Danmark skal offentliggøre fristerne.

Ved fastsættelse af frister kan Udbetaling Danmark tage hensyn til ydelsesområdets kompleksitet, om der er tale om forsørgelsesydelser, om sagsoplysningen er afhængig af oplysninger, der skal indhentes fra andre myndigheder, samt hensyn til, hvordan ressourcerne i Udbetaling Danmark bedst anvendes.

I visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med udbetaling af førtidspension, vil fristerne for Udbetaling Danmarks udbetaling følge af ydelseslovgivningen. For eksempel skal førtidspension udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Bestyrelsen skal fastsætte frister for alle de nævnte sagsområder og ikke kun nogle af områderne. Bestyrelsen kan fastsætte en eller flere frister inden for det enkelte sagsområde, for eksempel hvis der inden for den enkelte lovgivning kan træffes flere forskellige afgørelser, som det er tilfældet efter lov om individuel boligstøtte. Der kan ikke under et fastsættes én frist for samtlige sagområder. Dette er dog ikke til hinder for, at der fastsættes samme frist i forhold til flere kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for samme lovgivningsområde eller i forhold til ydelser, der hører under hver sit lovgivningsområde. Forslaget om at fastsætte frister foreslås, som på det kommunale område, kun at gælde i forhold til sager, hvori der skal træffes afgørelse og ikke i forbindelse med rådgivning og vejledning af borgeren.

Udbetaling Danmarks frister vil skulle offentliggøres, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er ikke et krav et krav, at Udbetaling Danmark udformer individuel information til hver enkelt borger.

Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark i overensstemmelse med § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal give ansøgeren skriftlig besked, hvis fristen ikke overholdes og besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Som det er tilfældet efter gældende regler for kommunerne, foreslås det, at der heller ikke er ikke særlige sanktionsregler knyttet til § 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved Udbetaling Danmarks administration af bestemmelsen. En systematisk tilsidesættelse af egne frister og fastsættelse af meget lange sagsbehandlingstider vil dog kunne blive genstand nærmere undersøgelse i forbindelse med tilsynet med Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 19 om tilsyn.

Borgens ret til medvirken

Efter forslaget til § 2, stk. 1, skal Udbetaling Danmark i overensstemmelse med § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område sørge for, at borgeren kan medvirke ved sagens behandling.

I forhold til Udbetaling Danmarks sagsbehandling får bestemmelsen primært betydning i forhold til at sikre, at borgeren bliver oplyst om, hvilke oplysninger borgeren eventuelt selv skal hjælpe med at fremskaffe til brug for sin sag, retten til at få hjælp af en bisidder, til at klage og til at få aktindsigt i sagen. Bestemmelsen indebærer herudover, at borgere, der henvender sig telefonisk med spørgsmål om, hvor der kan findes digitale vejledninger eller om anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, skal have den fornødne hjælp og vejledning.

Det vil herudover være op til Udbetaling Danmark selv at vurdere, hvordan myndigheden vil leve op til forpligtelser, der følger af § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. For eksempel kan Udbetaling Danmark beslutte, at borgerens information om sine rettigheder i forhold til sagsbehandlingen sker via pjecer, hjemmesider eller telefonisk og fastsætte retningslinjer for forskellige grupper af borgere.

Forslaget til § 2 indebærer, at lov om en børne- og ungeydelse, lov om opkrævning af underholdsbidrag og § 16 i lov om friplejeboliger som noget nyt er omfattet af de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen skal efter gældende regler administrere de øvrige lovgivningsområder, der foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udbetaling Danmark skal henvise til helhedsorienteret vejledning

Efter forslaget til § 2, stk. 2, 1. pkt., 1. led, skal Udbetaling Danmark henvise borgere til kommunen, hvis borgeren skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen betyder, at Udbetaling Danmark i forhold til alle borgere skal foretage en vurdering af, om den enkelte borger skønnes at have behov for at få hjælp, vejledning eller rådgivning ud fra en helhedsorienteret tilgang ud fra de oplysninger, som borgeren giver. Er det tilfældet, skal Udbetaling Danmark ikke give denne vejledning, men oplyse borgeren om kommunens forpligtelse til at hjælpe og rådgive efter principperne i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udbetaling Danmark skal dog fortsat vejlede om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for eget sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7, jf. nærmere nedenfor.

Bestemmelsen indebærer ikke, at Udbetaling Danmark har pligt til at foretage vurderingen i forhold til alle borgere, der søger om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark, men kun i de tilfælde, hvor kontakten til borgeren i øvrigt giver anledning til det, for eksempel hvis borgeren i en telefonsamtale eller en skriftlig henvendelse spørger til ydelser og hjælp, der ikke hører under Udbetaling Danmarks sagsområder.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Udbetaling Danmark samtidig vejleder borgeren om mulighederne for at læse mere om sine rettigheder efter den sociale lovgivning på internetportalen borger.dk og om mulighederne for at søge om kommunale kontante ydelser og økonomiske tilskud digitalt.

Udbetaling Danmark skal henvises borgere med særlige behov

Efter forslaget til § 2, stk. 2, 1. pkt., 2. led, skal Udbetaling Danmark henvise borgere, der vurderes at have behov for bistand efter forslaget til § 3, stk. 2 og 3, til at få bistand i kommunerne. Det drejer sig om borgere, der har brug for hjælp til at benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 3, stk. 2, samt borgere med særlige behov, der har brug for særlig bistand efter forslaget til § 3, stk. 3. Bestemmelsen sigter primært på de situationer, hvor borgeren har henvendt sig til Udbetaling Danmark med henblik på at få hjælp til at indgive ansøgninger mv. digitalt, men hvor telefonisk eller skriftlig bistand fra Udbetaling Danmark har vist sig at være utilstrækkeligt. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 3, stk. 2 og 3.

Udbetaling Danmark formidler indledende kontakt til kommunen

Det foreslås herudover i § 2, stk. 2, 2. pkt., at Udbetaling Danmark efter en konkret vurdering skal formidle den indledende kontakt til kommunen, hvis Udbetaling Danmark er i kontakt med en borger, der formodes at være omfattet af forslaget til § 3, stk. 3, det vil sige har et særligt behov for bistand til at varetage sine interesser. Forpligtelsen til at henvise indtræder, hvis Udbetaling Danmark ikke selv kan hjælpe borgeren via telefonisk bistand, vejledning eller skriftlig korrespondance. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 3, stk. 3, for en nærmere beskrivelse af, hvornår en borger kan antages at have et særligt behov.

Udbetaling Danmarks vurdering af, om borgeren skal henvises til kommunen, jf. forslaget til § 2, stk. 2, kan ikke selvstændigt påklages til Ankestyrelsen.

Udbetaling Danmarks forpligtelse til at vejlede borgeren

Der foreslås ikke fastsat nærmere regler om Udbetaling Danmarks forpligtelser til at vejlede inden for eget sagsområde. Udbetaling Danmark vil som myndighed være omfattet af forvaltningslovens § 7 om vejledning og almindelige forvaltningsretlige principper. Udbetaling Danmark skal ikke kun være opmærksom på mulighederne for hjælp efter den ansøgte lovgivning, men skal også kunne vejlede på tværs af de øvrige områder, der varetages af Udbetaling Danmark. En borger, der søger om børnetilskud hos Udbetaling Danmark, skal efter omstændighederne efter forvaltningslovens § 7, for eksempel samtidig vejledes om mulighederne og betingelserne for at få boligstøtte. Udbetaling Danmarks vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for eget sagsområde kan være både overordnet og mere detaljeret, afhængig af hvad borgeren har behov for.

Efter forvaltningslovens § 7 vil Udbetaling Danmark for eksempel være forpligtet til – efter en konkret vurdering af borgerens behov - at sørge for og betale for tolkebistand, for eksempel ved oversættelse af breve. Udbetaling Danmark skal desuden sørge for tolkning til døve/stumme eller andre med svære fysiske handicaps. Denne gruppe af borgere vil dog typisk henvende sig i kommunen for hjælp, jf. forslagets § 4.

Udbetaling Danmark skal herudover sørge for, at interne retningslinjer for sagsbehandling, der har betydning for sagerne, bliver offentliggjort i det omfang, oplysningerne skal offentliggøres efter offentlighedsloven.

Forslaget til § 2, stk. 1, samt forvaltningslovens § 7 er ikke til hinder for, at Udbetaling Danmark efter forslaget til § 13 fastsætter regler om digital kommunikation. Det skal bemærkes, at § 13 er udformet under hensyntagen til kravet om, at borgeren skal have ret til at medvirke ved behandlingen af sin sag. Forslaget til § 13 kan således ikke anvendes til at afskære personer fra at henvende sig til Udbetaling Danmark på andre måder end ved digital kommunikation.

For en beskrivelse af de gældende regler i § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om sociale myndighedens forpligtelser til at sikre, at borgeren kan medvirke ved behandlingen af sin sag henvises til afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger.

Kommunens pligt til at give generel vejledning om Udbetaling Danmarks kontante ydelser og økonomiske tilskud

Efter forslaget til § 3, stk. 1, 1. pkt., har kommunen pligt til at give borgere, der henvender sig i kommunen, en overordnet vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. § 1. Forslaget til bestemmelsen indebærer, at selv om kommunerne fremover ikke længere har myndighedsansvaret for de kontante ydelser og økonomiske tilskud, der overflyttes til Udbetaling Danmark, vil kommunen have en forpligtelse til at vejlede generelt om mulighederne for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark.

Forslaget til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kommunens forpligtelse til at give borgeren helhedsorienteret vejledning efter den gældende § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter kommunen skal vejlede borgeren om mulighederne for at få hjælp efter den sociale lovgivning. Forslaget til § 3, stk. 1, præciserer, at pligten til at give vejledning og rådgivning også omfatter vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud, selv om disse administreres af Udbetaling Danmark og selv om en ydelse ikke umiddelbart kan karakteriseres som en ydelse efter »den sociale lovgivning«, for eksempel børne- og ungeydelsen.

Kommunen vil efter forslaget også være forpligtet til at give vejledningen, selv om borgeren i øvrigt ikke skønnes at have behov for vejledning om mulighederne for at modtage kontante ydelser og økonomiske tilskud, som kommunen har myndighedsansvaret for.

At hjælpen skal være generel betyder, at kommunen ikke skal give en detaljeret gennemgang af den enkelte ydelseslovgivning på Udbetaling Danmarks område, men blot ridse de generelle tilkendelseskriterier i de enkelte love op. Som vejledende retningslinje kan det nævnes, at den vejledning, som findes på internetportalen borger.dk anses for at have et niveau, der svarer til, hvad der forstås med generelt vejledning.

I det omfang borgeren har brug for meget detaljeret rådgivning, kan borgeren henvende sig til Udbetaling Danmark, der som ansvarlig myndighed har pligt til at give borgeren vejledning efter forvaltningslovens § 7.

Udbetaling Danmark skal give detaljeret vejledning

Det foreslås i forslaget til § 3, stk. 1, 2. pkt., at kommunen skal henvise en borger til Udbetaling Danmark, hvis vedkommende har behov for detaljeret vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark. Dette vil primært være aktuelt, hvis kommunen får stillet spørgsmål, der går ud over, hvad der må forventes i forhold til at give generel vejleding. Er der tale om en borger, der vurderes at have et særligt behov, jf. § 3, stk. 3, skal kommunen ikke henvise borgeren til at kontakte Udbetaling Danmark selv, men skal bistå borgeren med kontakten til Udbetaling Danmark, jf. nærmere nedenfor om § 3, stk. 3.

Ikke-digitalt parate borgere

Efter forslaget til § 3, stk. 2, skal kommunen yde bistand til fremmødte borgere i kommunen, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger for kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, jf. forslagets § 1. Med digitale vejledninger forstås vejledninger på internettet om de forskellige kontante ydelser og økonomiske tilskud, der udbetales af Udbetaling Danmark samt vejledninger til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Med digitale selvbetjeningsløsninger forstås primært mulighederne for at indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark via elektroniske blanketter, foretage hypotetiske beregninger af kontante ydelser og økonomiske tilskud, for eksempel boligstøtte eller pension på internet portalen borger.dk mv.

Forslaget til stk. 2 indebærer herudover, at kommunen kan henvise fremmødte borgere, der forudsættes at have de fornødne kompetencer til at indgive ansøgninger digitalt og anvende digitale selvbetjeningsløsninger til telefonisk support hos Udbetaling Danmark. Fremmødte borgere er borgere, der fysisk møder op for at få hjælp i kommunen, men ikke borgere, der kontakter kommunen telefonisk. Borgere, der kontakter kommunen telefonisk for at få hjælp til at indgive ansøgninger digitalt mv., kan henvises til hjælp og vejledning i Udbetaling Danmark. Borgere med særlige behov, der kontakter kommunen pr. telefon, vil dog kunne modtage hjælp i kommunen efter forslaget til stk. 3. Der henvises til beskrivelsen af borgere med særlige behov nedenfor.

Det må bero på en konkret vurdering, hvori hjælp efter forslaget til § 3, stk. 2, skal bestå. For eksempel kan borgere, der udtrykker usikkerhed om brugen af selvbetjeningsløsninger, få hjælp til at finde flere informationer om kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark på internettet og få vist, hvor de digitale selvbetjeningsløsninger findes. Herudover kan borgeren få hjælp til at anvende sin NemID.

Bestemmelsen i § 3, stk. 2, omfatter både hjælp med at indgive ansøgninger digitalt og hjælp, hvis borgeren efterfølgende ønsker at indsende oplysninger, der har betydning for omberegning af ydelsen mv. Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor en borger ønsker at klage digitalt over en afgørelse, som Udbetaling Danmark har truffet.

Borgere med særlige behov

Efter forslaget til § 3, stk. 3, har kommunen en udvidet forpligtelse til at hjælpe borgere med særlige behov, der har brug for vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, og som eventuelt har eller vil få en sag behandlet hos Udbetaling Danmark. Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor borgeren løbende får en ydelse udbetalt af Udbetaling Danmark.

Bestemmelsen skal ses i tæt sammenhæng med § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag og § 5, hvorefter en myndighed skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning.

Det beror på en konkret vurdering fra henvendelse til henvendelse, om der er tale om en borger med særlige behov, og hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at have brug for. I vurderingen skal der tages foretages en helhedsvurdering af den enkelte borger, hvor der tages hensyn til faktorer som psykiske eller fysiske handicap, manglende sprogkundskaber, alder, erfaringer med digitale medier, svære sociale problemer m.v. Der kan i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af sine egne evner og muligheder til at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp ved Udbetaling Danmark, ligesom medarbejderen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, hvilken hjælp borgeren eventuelt kan have brug for fra sag til sag. Borgerens egen beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skal tillægges en betydelig vægt i kommunens vurdering af, hvilken hjælp borgeren skal modtage.

Indtil der eventuelt fastsættes regler om digital kommunikation, jf. lovforslagets § 13, vil være muligt for borgere, der ikke kan eller ønsker at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, at sende papirblanketter til Udbetaling Danmark.

Efter forslaget til § 3, stk. 1, 1. pkt., skal kommunen som udgangspunkt kun give borgeren en generel vejledning om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren kan søge om i Udbetaling Danmark, men bestemmelsen giver ikke kommunen en forpligtelse til at hjælpe borgeren med at indgive ansøgninger. Det foreslås derfor i § 3, stk. 3, nr. 1, at kommunen herudover i fornødent omfang skal hjælpe borgere med særlige behov med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark. Kommunens bistand vil primært bestå i at vejlede borgeren om, hvilke felter der skal udfyldes i en ansøgning og at hjælpe borgeren med at indhente oplysninger til sagen, som Udbetaling Danmark ikke selv har mulighed for at indhente for borgeren. For eksempel kan kommunen i forbindelse med en boligstøttesag hjælpe med at vedlægge en huslejekontrakt til ansøgningen, eller vejlede borgeren om, hvilke oplysninger borgerens udlejer skal bidrage med til sagen. Kommunen kan efter forslaget til bestemmelsen ikke selv indhente oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks sagsbehandling fra kommunens egen forvaltning i forbindelse med udfyldningen af ansøgningen om ansøgeren. Forpligtelsen til og ansvaret for at oplyse sagen vil fortsat være Udbetaling Danmarks. Det betyder for eksempel, at det fortsat vil være Udbetaling Danmark, der skal verificere og eventuelt indhente supplerende oplysninger om økonomiske forhold om ansøgeren. Tilsvarende gælder, hvis der i ansøgningen skal indhentes oplysninger fra eller om andre end ansøgeren.

Efter forslaget til § 3, stk. 3, nr. 2, skal kommunen sørge for, at en borger med særlige behov kan medvirke ved behandlingen af sin sag. Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i forslaget til nr. 1, og omfatter både forløbet, mens borgeren søger om en ydelse hos Udbetaling Danmark, og når borgeren modtager ydelsen. Kommunen skal således efter en konkret vurdering hjælpe borgeren med at indsende supplerende oplysninger til Udbetaling Danmark, besvare en partshøring, hjælpe borgeren med at indberette om ændringer, der har betydning for hjælpen, hjælpe borgeren med at forstå et afslag på hjælp, vurdere hvilke afgørelser fra Udbetaling Danmark, der vil kunne klages over mv. Forpligtelsen til at bistå borgeren omfatter også sager, hvor Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende, og hvor borgeren for eksempel har behov for at forstå og svare på en parthøring fra Udbetaling Danmark.

Efter forslag til § 3, stk. 3, nr. 2, skal kommunen generelt varetage kontakten til Udbetaling Danmark på borgerens vegne, således at henvendelser om sager hos Udbetaling Danmark primært skal ske via kommunen. Bestemmelsen foreslås også at omfatte tilfælde, hvor borgeren har brug for rådgivning og vejledning om en verserende sag. Forslaget til nr. 3 giver ikke giver borgeren ret til kontakt med en bestemt person i kommunen under hele sagsforløbet. Kommunen skal dog så vidt muligt undgå, at for mange personer er inde over sagen, ligesom borgeren altid bør vide, hvor i kommunen borgeren kan henvende sig for at høre nyt om sin sag.

Forslaget til § 3, stk. 2 og 3, medfører ikke, at kommunen kan udøve myndighedsbeføjelser i forhold til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, for eksempel til at indhente oplysninger til brug for sagen. Bestemmelsen forpligter alene kommunen til at give borgeren den vejledning og bistand, der er beskrevet i bestemmelserne. Kommunen får således ikke myndighedsansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse, men skal bistå borgeren med kontakt til Udbetaling Danmark, andre myndigheder eller andre, for eksempel en udlejer af borgerens bolig, hvis det er nødvendigt for at Udbetaling Danmark kan behandle en sag. Kommunen skal i den forbindelse oplyse, at kommunen ikke er partsrepræsentant i sagen eller myndighed på sagsområdet. Borgeren kan ikke frivilligt indgå aftale med kommunen om at blive partsrepræsenteret af kommunen, idet kommunens hjælp alene kan bestå i at yde praktisk bistand.

Det er ligeledes kommunen, der har ansvaret for, at Udbetaling Danmark bliver kontaktet i medfør af forslaget til § 3, stk. 3, men det vil være Udbetaling Danmark, der har det endelige ansvar for, at borgeren har modtaget korrekt detaljeret rådgivning og vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for Udbetaling Danmarks sagsområde.

I de tilfælde, hvor kommunen får behov for at kontakte Udbetaling Danmark i forbindelse med hjælp til borgeren efter § 3, stk. 3, forslås dette i praksis gennemført ved, at kommunen sammen med borgeren kontakter Udbetaling Danmark via en direkte telefonlinje, en såkaldt kviklinje, hvorigennem kommunen kan få de nødvendige oplysninger, for eksempel status på igangværende sager hos Udbetaling Danmark, rådgivning og vejledning om sagen mv. Der arbejdes endvidere på, at organisationer, der varetager udsatte borgeres interesser kan få adgang til kvik-linjen. Udveksling af oplysninger i denne situation forudsættes at ske i overensstemmelse med regler i persondataloven. Udveksles der oplysninger om rent private forhold, vil borgeren som udgangspunkt skulle give samtykke til udvekslingen af oplysninger.

Organisering af hjælpen

Kommunen fastlægger, hvordan hjælpen efter forslagets § 3, stk. 1-3, bedst skal organiseres og tilrettelægges. Hjælpen kan således ydes i de kommunale borgerservicecentre, og kommunen kan fysisk placere borgerservicecentret sammen med et bibliotek. Kommunen kan ligeledes beslutte, at personalet, der skal yde bistand til digital selvbetjening skal stå til rådighed andre steder i kommunen, for eksempel på kommunens biblioteker eller på kommunale væresteder. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle regler om datasikkerhed bliver overholdt.

Det er væsentligt, at borgeren kan få generel vejledning om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud der kan søges om hos Udbetaling Danmark, at kommunerne understøtter, at så mange fremmødte borgere som muligt benytter sig af digitale selvbetjeningsværktøjer, og at borgere, der ikke kan betjene it-værktøjer, får den fornødne bistand. Samtidigt skal der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at bistå borgere med særlige behov. En kommune bør derfor fastlægge principper for, hvordan kommunen sikrer, at ressourcerne fordeles i kommunen til disse opgaver.

Klage over manglende bistand i kommunen

Borgeren vil ikke selvstændigt kunne klage over kommunens vurdering af, om borgeren har behov for vejledning efter forslagets § 3, stk. 1-3, herunder om hjælpen har været tilstrækkelig, da der ikke er tale om en afgørelse. Ankestyrelsen vil dog i forbindelse med klagebehandling af en materiel afgørelse om en ydelse på Udbetaling Danmark sagsområde kunne tage stilling til, om borgeren har fået tilstrækkelig bistand i kommunen. Hvis kommunen for eksempel har glemt at vejlede borgeren om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde eller ikke har hjulpet en borger, der vurderes at have et særligt behov med at sende en ansøgning til Udbetaling Danmark, vil borgeren kunne blive stillet, som om borgeren fra begyndelsen havde modtaget korrekt vejledning og bistand. Det svarer til Ankestyrelsens praksis i forhold til helhedsorienteret vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren vil herudover kunne klage til borgmesteren i kommunen over personalets optræden, manglende hjælp mv.

Forslaget til § 3 omfatter ikke hjælp til virksomheder, for eksempel arbejdsgivere, der har spørgsmål vedrørende refusion af barseldagpenge. Virksomheder, der har spørgsmål eller brug for vejledning vedrørende barseldagpenge, herunder om brug af Nemrefusion, henvises til at få vejledning i Udbetaling Danmark.

Forslaget til § 4 svarer til de gældende regler i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.6.1. i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse af de gældende regler i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises herudover til forarbejderne til de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 3390-3391, Tillæg A, side 3385-3386 og Folketingstidende, 1996-1997 Tillæg A, s. 4488.

Efter forslaget til § 4 er borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark, omfattet af pligten til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for ydelserne og tilskuddene.

En forudsætning for at borgeren kan overholde sin oplysningspligt er, at myndigheden har oplyst borgeren om, hvilke ændringer det er relevant at oplyse om. Der henvises til forslaget til § 5 til beskrivelsen af § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget medfører, at afgørelser efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og § 16 i lov om friplejeboliger som noget nyt vil blive omfattet af de nævnte regler.

Kommunerne er ved administration af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag omfattet af sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der særligt regulerer sociale myndigheders behandling af sager.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område suppleres af forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige principper, hvor der ikke særligt er foretaget fravigelser i loven.

Lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og § 16 i lov om friplejeboliger er ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, men alene af forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Lov om en børne- og ungeydelse indeholder en særlig regel i § 8, stk. 1, om offentlige myndigheders pligt til at videregive oplysninger til brug for administration af loven. Denne bestemmelse forslås ophævet i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.), således at oplysning af sager efter lov om en børne- og ungeydelse sker efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

For en nærmere beskrivelse af de gældende regler i § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, om sagens oplysning og § 12 om myndighedens oplysningspligt i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, henvises til afsnit 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at ved Udbetaling Danmarks administration af de opgaver, som myndigheden får tillagt på de lovgivningsområder, der er nævnt i forslaget til § 1, finder § 10, § 11, stk 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse. Forslaget medfører, at afgørelser efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse og § 16 i lov om friplejeboliger som noget nyt vil blive omfattet af de nævnte regler.

Betydningen af bestemmelserne for Udbetaling Danmarks administration gennemgås nærmere nedenfor.

Officialprincippet

Forslaget til § 5, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at Udbetaling Danmark efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område får ansvaret for, at alle sager jf. lovens § 1, der skal afgøres af Udbetaling Danmark, er tilstrækkeligt oplyst til, at myndigheden kan træffe afgørelse i sagen.

Der henvises til forarbejderne til § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, side 3385-3386 og Folketingstidende, 1996-1997 Tillæg A, s. 4488.

Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger myndigheden skal indhente. Dette vil ofte kunne udledes af de sociale love, der indeholder betingelserne for, hvornår borgeren er berettiget til at modtage hjælp. Officialprincippet indebærer også, at det er Udbetaling Danmarks ansvar at afklare eventuelle uklarheder i oplysninger, der anvendes i sagen.

Medvirken

Udbetaling Danmark kan bede personer, der søger om hjælp eller får hjælp efter forslagets § 1 om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og til at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises herudover til forarbejderne til den nævnte bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, side 3385-3386 og Folketingstidende, 1996-1997 Tillæg A, s. 4488.

§ 11, stk. 1, nr. 2, antages at få en begrænset betydning i forhold til Udbetaling Danmarks administration på det sociale område, da sagerne som udgangspunkt bliver afgjort på et objektivt grundlag, og borgeren ikke skal undersøges af læger eller i arbejdsprøvninger mv.

Indhentning af oplysninger til brug for behandling af sager

Efter forslaget til § 5, stk. 1, 1. pkt., skal Udbetaling Danmark herudover ved behandlingen af sager på sine sagsområder indhente oplysninger til brug for oplysning af sagerne efter betingelser i § 11 a og § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan Udbetaling Danmark med borgerens forudgående samtykke indhente nødvendige oplysninger til brug for oplysning af en sag fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Hvis oplysningerne ikke videregives, kan Udbetaling Danmark anmode om, at der bliver foretaget retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018 af de nævnte private og myndigheder.

Udbetaling Danmark får efter forslaget adgang til at fravige kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan således til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der søger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.

Udbetaling Danmark kan desuden uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for en generel kontrol få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjente feriepenge, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Samtidig bliver Udbetaling Danmark forpligtet til at indhente oplysninger fra Feriekonto, i det omfang de nævnte ferieoplysninger fremgår af registret, jf. § 11 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udbetaling Danmark kan efter forslaget, jf. § 11 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - uden samtykke fra borgeren - forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som Udbetaling Danmark er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension.

Efter forslaget får Udbetaling Danmark, jf. § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område terminaladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Indkomstregistret indeholder blandt andet oplysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i den personlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen, samt oplysninger om lønperiode og løntimer. Forslaget indebærer desuden, at i det omfang de oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og stk. 2, findes i indkomstregistret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra.

Udbetaling Danmark får herudover mulighed for at fravige kravet om samtykke i § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser efter § 11 c, stk. 1, nr. 4. Adgangen til at indhente oplysninger efter bestemmelsen forudsætter, at der er en konkret formodning om, at ydelsen er modtaget med urette. Det vil sige, at Udbetaling Danmark skal have oplysninger, der tyder på, at der er grundlag for en sag om tilbagebetaling af en ydelse, som en borger har modtaget med urette og mod bedre vidende. Formodningen kan for eksempel være opstået ved, at Udbetaling Danmark har sammenkørt oplysninger efter den gældende § 11 a, stk. 2, eller har indhentet oplysninger i pensionssager efter § 11 a, stk. 3. Opstår der en mistanke om et strafbart forhold, skal Udbetaling Danmark anmelde sagen til politiet, der forestår den nærmere efterforskning. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.1. for en nærmere beskrivelse af, hvornår en formodning er så kvalificeret, at den kan danne grundlag for at påbegynde en sag om tilbagebetaling, og hvornår en myndighed skal være opmærksom på reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

I forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, jf. § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det forudsat, at Udbetaling Danmark giver de personer, der berøres af kontrolordningen, forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Dette kan for eksempel ske i forbindelse med, at borgeren udfylder sin elektroniske ansøgning om ydelsen. For så vidt angår personer, der allerede modtager en ydelse, der fremover administreres og udbetales fra Udbetaling Danmark, forudsættes det, at de ved førstgivne lejlighed gøres bekendt med, at det fremover vil være Udbetaling Danmark, der varetager kontrollen på disse præmisser.

Ved samkøring af oplysninger i kontroløjemed, jf. § 11 a, stk. 2 og 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område forudsættes det, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43 og § 44, og at tilsynets udtalelses indhentes forud for, at behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4, i persondataloven.

Konsekvenser ved manglende medvirken

Det foreslås i § 5, at § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse ved Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Der henvises til forarbejderne til den nævnte bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 3390-3391, Tillæg A, side 3388.

Bestemmelsen indebærer, at hvis borgeren ikke medvirker til sagens behandling, jf. § 11, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller ikke giver samtykke til, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger jf. § 11 a, stk.1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal Udbetaling Danmark behandle sagen om hjælp på sagsområder efter § 1, på det foreliggende grundlang, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a, stk. 2, og § 11 c lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter særbestemmelser.

Konsekvenserne af manglende medvirken vil afhænge af, hvilke oplysninger som mangler, og hvilken form for hjælp, der er tale om. Drejer det sig for eksempel om oplysninger om økonomiske forhold, for eksempel om borgerens formue, som er afgørende for, om hjælpen kan bevilges, kan resultatet være et afslag. Eller konsekvensen kan være, at hjælpen tildeles med et mindre beløb end det, der er søgt om.

Bestemmelsen vil primært få betydning for Udbetaling Danmarks sagsbehandling i de tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker at give samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger jf. § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller ikke ønsker at skaffe oplysninger, som Udbetaling Danmark ikke selv vil kunne indhente.

Udbetaling Danmarks oplysningspligt over for borgeren

Det foreslås i § 5, stk. 1, 2. pkt., at ved Udbetaling Danmarks sagsbehandling, finder § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.

Der henvises til forarbejderne til den nævnte bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 3390-3391, Tillæg A, side 3385-3386 og Folketingstidende, 1996-1997 Tillæg A, s. 4488.

Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at forpligtelsen også gælder i forhold til lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse samt efter § 16 i lov om friplejeboliger.

Udbetaling Danmark får således efter forslaget til § 5, stk. 1, 2. pkt., pligt til at give borgeren en række oplysninger efter § 12, nr. 1-5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 12, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal Udbetaling Danmark give borgeren besked om adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke efter § 11 a, § 11 c og kommunens adgang til at foretage kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udbetaling Danmark vil alene skulle give besked efter § 12, nr. 1 om, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 2-5 og efter § 11 c, stk.1, nr. 4, dvs. efter de bestemmelser i § 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark er omfattet af.

Der er foreslået en konsekvensrettelse til § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der medfører, at kommunerne og Udbetaling Danmark også skal give besked om adgangen til at udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren efter denne lov, herunder til brug for kontrolsamarbejdet. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 2, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Forslaget medfører herudover, at Udbetaling Danmark efter § 12, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal oplyse borgeren om konsekvensen, jf. § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke medvirker til sagens behandling.

Efter § 12, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal Udbetaling Danmark oplyse borgeren om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen. Det er afgørende for, at borgeren ved, under hvilke betingelser ydelsen modtages. Oplysningspligten kan desuden senere få betydning for afgørelser om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende af borgeren, idet det kan være vanskeligt at godtgøre, at borgeren har været i ond tro om modtagelse af ydelsen, hvis han eller hun ikke er blevet vejledt om, hvilke forhold Udbetaling Danmark skal have besked om.

Efter § 12, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Udbetaling Danmark oplyse borgeren om, at vedkommende kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 eller efter forslaget til § 14 i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. forslaget til § 4. Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 2, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.), hvor det foreslås at udvide bestemmelsen til også at omfatte information om muligheden for at udveksle oplysninger og samkøre oplysninger efter kapitel 3 i lov Udbetaling Danmark samt muligheder for at blive idømt straf efter loven.

Hvor detaljeret myndighedens information om de relevante ændringer skal være, afhænger af, hvilken ydelse borgeren søger om og det sociale klagesystems praksis. Hvis borgeren søger om flere kontante ydelser og økonomiske tilskud, skal der gives vejledning om oplysningspligten i forhold til hver enkelt ydelse.

Den information, som myndigheden skal give, skal dog være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at myndigheden derfor skal have besked om ændringen. Pågældende skal altså ikke senere med rette kunne hævde at have været i god tro med hensyn til sin ret til ydelsen.

Det er væsentligt, at borgeren får klar besked om sin oplysningspligt og konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringer. Der skal ikke for borgeren opstå situationer, der kan mistænkeliggøre pågældende. For myndighederne kan mangelfuld orientering om oplysningspligten betyde, at hjælpen ikke kan betragtes som modtaget mod bedre vidende. Det er således myndigheden, der skal kunne dokumentere, at borgeren har fået vejledning om sin oplysningspligt, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at vedkommende burde forstå, hvilke ændringer der skal oplyses om.

Udbetaling Danmark vil i forhold til sager, der ikke påbegyndes ved ansøgning kunne give borgeren informationerne efter § 12 i lov om retssikkerhed på det sociale område i tilknytning til den individuelle meddelelse, der sendes ved opstart af udbetalingen. I forhold til børne- og ungeydelsen er det for eksempel tilfældet, når barnet bliver født og der gives besked om udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Forslaget til § 6 regulerer videregivelse af oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark, hvor Udbetaling Danmark forud for videregivelsen, har truffet afgørelse om hjælp til en borger. Forslaget regulerer således ikke den situation, hvor kommunen skal videregive oplysninger til Udbetaling Danmark i forbindelse med, at borgeren har søgt om en ydelse hos Udbetaling Danmark. I sidstnævnte tilfælde vil kommunen kun skulle videregive oplysninger til Udbetaling Danmark, hvis borgeren har givet samtykke til det til Udbetaling Danmark efter betingelserne i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller hvis oplysningen kan indhentes uden samtykke efter andre bestemmelser for eksempel § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I de tilfælde, hvor kommunen skal videregive oplysninger til brug for opfølgning af sager i Udbetaling Danmark, hvor Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse, skal videregivelsen efter gældende regler ske i overensstemmelse med persondataloven. Denne videregivelse kan ikke ske uden samtykke fra borgeren, uden at kommunen i hvert tilfælde skal vurdere, om betingelserne for at videregive oplysningerne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt. For en nærmere beskrivelse af sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger efter § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås på den baggrund i § 6, nr. 1, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendige oplysninger, om den der søger om eller får hjælp til Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren, hvis oplysningen har betydning for efterregulering, omberegning, fradrag, modregning, frakendelse og stop for kontante ydelser og økonomiske tilskud eller anden opfølgning i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Videregivelsen skal kunne ske, uden at kommunen skal vurdere, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

Med »efterregulering og omberegning« henvises til de forskellige bestemmelser i særlovgivningen om efterregulering og omberegning af kontante ydelser og økonomiske tilskud, det vil sige myndighedsudøvelse, der finder sted, efter at der er truffet afgørelse i en sag

At kommunen skal videregive oplysninger til brug for »fradrag« betyder, at kommunen skal videregives oplysninger til Udbetaling Danmark, når Udbetaling Danmark efter loven skal foretage fradrag eller modregning ved borgerens manglende betaling af en ydelse. Der henvises til afsnit 2.2. i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) samt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 15, § 3, nr. 13 og § 9, nr. 12.

Herudover skal kommunen videregive oplysninger, hvis kommunen har frakendt for eksempel førtidspension, hvorefter Udbetaling Danmark skal standse udbetalingen af ydelsen. Der kan også være tale om tilfælde, hvor kommunen har truffet afgørelse om at gøre en førtidspension hvilende, hvorefter Udbetaling Danmark skal stoppe udbetalingen af pensionen. Videregivelse af oplysninger kan også ske, hvis kommunen kommer i besiddelse af viden, der betyder, at Udbetaling Danmark skal frakende en ydelse for eksempel folkepensionens grundbeløb.

»Anden opfølgning« omfatter forskellige administrative forpligtelser, som Udbetaling Danmark skal varetage efter de forskellige lovgivningsområder, som ikke er nævnt i eksemplerne i bestemmelsen, for eksempel, hvis Udbetaling skal genoptage en udbetaling af førtidspension, der har været hvilende. Herudover dækker »anden opfølgning« opkrævning af tilbagebetalingskrav, der ikke skyldes, at ydelsen er modtaget med urette og mod bedre vidende. Der henvises til de almindelige bemærkninger i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 25, § 1, nr. 28-30, § 1, nr. 32 og 33, § 2, nr. 11-12, og § 9, nr. 3-4.

Videregivelse af oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling Danmarks kontrol af, om en borger har modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende, sker efter forslagets § 9. Der henvises til bemærkningerne til § 9.

Der kan kun videregives nødvendige oplysninger. Om oplysningen er nødvendig at videregive, vil skulle vurderes ud fra kriterierne for at få tilkendt og udmålt hjælp mv. i de enkelte ydelseslove, som Udbetaling Danmark administrerer.

Der kan videregives oplysninger om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen. »Hjælp« omfatter hjælp efter lovgivning, som kommunen har myndighedsansvaret for. Det vil som altovervejende hovedregel kun dreje sig om hjælp efter den sociale- eller beskæftigelsesmæssige lovgivning, da det vil være oplysninger fra disse sager, der har betydning for Udbetaling Danmarks sagsområde. »Hjælp« fra kommunen omfatter også afgørelser efter lov om social service, herunder sager om anbringelser af børn (både frivillige anbringelser og anbringelser uden forældrenes samtykke) samt om hjemsendelse efter endt anbringelse.

Kommunen kan - og skal - efter bestemmelsen for eksempel videregive nødvendige oplysninger om, at kommunalbestyrelsen i et kvartal har truffet afgørelse efter § 12 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) om standsning af børneydelsen, at barnet som noget nyt bliver forsørget af det offentlige, eller at barnet ophører med at blive forsørget af det offentlige, da disse oplysninger er nødvendige for Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse. Herudover skal kommunen videregive nødvendige oplysninger, hvis en modtager af boligstøtte får tilkendt døgnhjælp efter lov om social service, eller får et bevægelseshandicap. Herudover skal kommunen for eksempel videregive nødvendige oplysninger om, at kommunen har truffet afgørelse om, at forældre ikke efterlever et forældrepålæg.

Der henvises i øvrigt til eksemplerne i afsnit 2.7.2.2. afsnit A, nr. 1-2, i dette lovforslag samt til de specielle bemærkninger til § 9, nr. 2, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Det foreslås, at kommunen i denne forbindelse kan videregive oplysninger om den, der søger om eller aktuelt modtager hjælp fra kommunen. Der kan ikke efter forslaget videregives oplysninger om borgere, der tidligere har modtaget hjælp i kommunen eller en ydelsesmodtagers ægtefælle, samlever eller husstandsmedlemmer.

Borgeren skal i forbindelse med ansøgningen til kommunen gøres bekendt med, at kommunen efter bestemmelsen kan videregive oplysninger uden samtykke til Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 7, nr. 2, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Det er borgerens opholdskommune, der kan videregive oplysninger efter forslaget til § 6, idet det vil være borgerens opholdskommune, der eventuelt træffer afgørelse om og udbetaler kommunale ydelser til borgeren, som kan få betydning for Udbetaling Danmarks administration.

Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælp til borgeren.

I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være den kommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgeren kan få hjælp, og som kan videregive oplysninger efter forslaget til § 6. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Børne- og ungeydelsen udbetales efter gældende regler uden ansøgning, og sagsbehandlingen er efter gældende regler ikke omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen indhenter derfor oplysninger forud for udbetaling af ydelsen uden samtykke fra borgeren. Børne- og ungeydelsen foreslås fremover administreret af Udbetaling Danmark og skal fortsat udbetales uden ansøgning. De oplysninger, som Udbetaling Danmark skal basere sin afgørelse på, vil Udbetaling Danmark primært få adgang til via CPR eller indkomstregistret. Det gælder imidlertid ikke oplysninger om, at barnet bliver forsørget af det offentlige, som fremover vil skulle videregives fra kommunen til Udbetaling Danmark. Forslaget til § 6, nr. 1, sikrer, at kommunen skal videregive oplysningerne uden samtykke fra borgeren til brug for efterregulering og anden opfølgning mv. af kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmark, dvs. efter, men ikke før Udbetaling Danmark har foretaget den første udbetaling og beregning af en ydelse. Det foreslås derfor i § 6, nr. 2, at kommunen i sager efter lov om en børne- og ungeydelse også forud for Udbetaling Danmarks første udbetaling på eget initiativ skal videregive nødvendige oplysninger om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommunen, herunder om rent private forhold. Videregivelses foreslås at skulle ske uden samtykke fra borgeren. Med forslaget sikres det, at Udbetaling Danmark for eksempel kan få relevante oplysninger om, at et barn forsørges af det offentlige, inden den første udbetaling af ydelsen har fundet sted og kan udbetale ydelsen på et korrekt grundlag. Når den første udbetaling har fundet sted, kan udveksling af oplysninger til brug for efterregulering mv. til brug for sager efter lov om en børne- og ungeydelse ske efter forslaget til § 6, nr. 1.

Udbetaling Danmark kan med hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 1, genanvende oplysninger, som Udbetaling Danmark har modtaget fra kommunen efter forslaget til § 6, nr. 2, til behandling af ansøgningssager på Udbetaling Danmarks sagsområde, da dette ikke er uforeneligt med det saglige formål, der ligger bag indhentelsen af oplysningen, jf. § 5, stk. 2, i persondataloven. Der henvises til afsnit 2.9. i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af § 5, stk. 2, i persondataloven (finalité-princippet).

Forslagene til § 6 udgør en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i det omfang, der videregives oplysninger om rent private forhold og betyder, at en forvaltning i kommunen, der udfører opgaver på det sociale område, kan videregive oplysningerne til Udbetaling Danmark uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3, er opfyldt.

Bestemmelserne giver herudover kommunen en pligt til at videregive oplysningerne til Udbetaling Danmark, jf. henvisningen til at oplysningen »skal« videregives. Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 og 8.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at videregive oplysninger til brug for kontrol eller til at foretage registersamkøringer

Forslaget til § 6, nr. 1, udgør ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29, idet der efter bestemmelsen først kan ske videregivelse af oplysninger til brug for en sag, efter at ydelsen er tilkendt i Udbetaling Danmark og ikke længere er en ansøgningssag. Henvisningen til at oplysningen kan videregives til brug for efterregulering, omberegning, fradrag, modregning og anden opfølgning af sager betyder således, at kommunen ikke kan videregive oplysningerne til brug for behandlingen af selve ansøgningssagen i Udbetaling Danmark.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslagets § 8, der giver kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at få terminaladgang til oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder samt oplysninger om størrelsen på ydelsen til brug for vurderingen af, om det er nødvendigt for at videregive oplysninger efter lovforslagets §§ 6, 7 og 9.

Det forudsættes, at forslaget til § 6, nr. 1 og 2, administreres af kommunen og Udbetaling Danmark inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), særligt artikel 7 og 8.

Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 i persondataloven om god databehandlingsskik er fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål og at databehandlingen skal opfyldet kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes således overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse efter forslaget til § 6.

Der henvises herudover til afsnit 2.7.2.2. og afsnit 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Forslaget til § 7 regulerer videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen i sager, hvor kommunen forud for videregivelsen af oplysningen, har truffet afgørelse om hjælp til en borger. Forslaget regulerer således ikke den situation, hvor Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til kommunen i forbindelse med, at borgeren har søgt om en ydelse eller anden hjælp hos kommunen. I sidstnævnte tilfælde vil Udbetaling Danmark kun skulle videregive oplysninger til kommunen, hvis borgeren har givet samtykke til det til kommunen efter betingelserne i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 29 i forvaltningsloven, eller hvis oplysningen kan indhentes uden samtykke efter andre bestemmelser for eksempel § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til brug for opfølgning af sager i kommunen hvor Udbetaling Danmark tidligere har truffet afgørelse, skal videregivelsen efter gældende regler ske i overensstemmelse med persondataloven. Denne videregivelse kan ikke ske uden samtykke fra borgeren, uden at kommunen i hvert tilfælde skal vurdere, om betingelserne for at videregive oplysningerne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt. For en nærmere beskrivelse af sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger efter § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger.

Det vurderes, i afsnit 2.7.2.1. i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark bliver omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. Som følge heraf kan Udbetaling Danmark efter de gældende regler i persondatalovens § 8, stk. 3, ikke uden samtykke fra borgeren systematisk videregive oplysninger om rent private forhold til andre myndigheder uden at skulle vurdere i hvert eneste tilfælde, om betingelserne for at videregive oplysningerne er opfyldt. For en nærmere beskrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås på den baggrund i § 7, at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendige oplysninger til kommunen, om den der søger om eller får hjælp fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne har betydning for efterregulering, omberegning, fradrag, modregning, frakendelse og stop for kontante ydelser og økonomiske tilskud eller anden opfølgning i sager på kommunens sagsområde. Videregivelsen skal kunne ske, uden at kommunen og Udbetaling Danmark skal vurdere om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

Med »efterregulering og omberegning« henvises til de forskellige bestemmelser i særlovgivningen om efterregulering og omberegning af kontante ydelser og økonomiske tilskud.

At Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til brug for »fradrag« betyder, at Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til kommunen, når kommunen efter loven skal foretage fradrag eller modregning ved borgerens manglende betaling af en kommunal ydelse. Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger samt til de specielle bemærkninger til § 4, nr. 12, og § 12, nr. 1, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Videregivelse af oplysninger kan også ske, hvis Udbetaling Danmark kommer i besiddelse af viden, der betyder, at kommunen skal frakende en ydelse, for eksempel personligt tillæg.

»Anden opfølgning af sager« omfatter andre typer forskellige administrative forpligtelser, som kommunen har ansvaret for efter lovgivningen, som ikke er nævnt i eksemplerne i bestemmelsen, for eksempel opkrævning af tilbagebetalingskrav mv. i kommunen.

Bestemmelsen vil i praksis primært forpligte Udbetaling Danmark til at videregive oplysninger til kommunen til administration efter den sociale- og beskæftigelsesmæssige lovgivning, der har tæt sammenhæng med de kontante ydelser og økonomiske tilskud, som Udbetaling Danmark foreslås at skulle administrere. Der vil typisk være tale om sager, der er omfattet af sagsbehandlingsreglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når kommunen træffer afgørelse i sagerne.

Der henvises til eksemplerne i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.2.2. , afsnit B, nr. 1-2.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen til brug for kommunens kontrol af, om der kan være sket misbrug med udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, henvises til bemærkningerne til forslagets § 9.

Der kan kun videregives oplysninger, der er nødvendige for kommunens myndighedsudøvelse i den konkrete sag. Om oplysningen er nødvendig at videregive, skal vurderes ud fra kriterierne for at få tilkendt og udmålt hjælp mv. i de enkelte ydelseslove, som kommunen administrerer.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger om den, der søger om eller aktuelt modtager hjælp. Der kan ikke efter forslaget videregives oplysninger om borgere, der tidligere har modtaget hjælp i Udbetaling Danmark.

Borgeren skal i forbindelse med ansøgningen til Udbetaling Danmark gøres bekendt med, at Udbetaling Danmark efter bestemmelsen kan videregive oplysninger uden samtykke. Der henvises nærmere til § 7, nr. 2, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Bestemmelsen er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark til brug for kommunens myndighedsudøvelse skal videregive oplysninger til kommunen. Det betyder, at Udbetaling Danmark kan videregive oplysningerne til kommunen efter forslaget til § 7 uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3, er opfyldt. § 8, stk. 3, i persondataloven kan ikke fraviges, når Udbetaling Danmark, videregiver oplysninger til andre myndigheder eller private efter forslaget til § 7.

Bestemmelsen giver herudover Udbetaling Danmark en pligt til at videregive oplysningerne til kommunen, jf. henvisningen til, at oplysningen »skal« videregives. Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

Det er borgerens opholdskommune, som Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til efter forslaget til § 7, idet det vil være borgerens opholdskommune, der eventuelt træffer afgørelse om og udbetaler kommunale ydelser til borgeren.

Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælp til borgeren.

I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være den kommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgeren kan få hjælp, og som kan videregive oplysninger efter forslaget til § 7. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at videregive oplysninger til brug for kontrol eller til at foretage registersamkøring.

Forslaget til § 7 udgør ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29, idet der efter bestemmelsen først kan ske videregivelse af oplysninger til brug for en sag, efter at ydelsen er tilkendt og ikke længere er en ansøgningssag i kommunen. Henvisningen til at oplysningen kan videregives til brug for efterregulering, omberegning, fradrag, modregning og anden opfølgning af sager betyder således, at Udbetaling Danmark ikke kan videregive oplysningerne til brug for behandlingen af selve ansøgningssagen i kommunen.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslagets § 8, der giver kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at få terminaladgang til oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud, borgeren har modtaget de seneste 3 måneder fra den anden myndighed samt oplysninger om størrelsen på ydelsen. Adgangen til oplysningerne kan ske uden samtykke fra borgeren. Adgangen til oplysninger uden samtykke efter forslaget til § 8, kan alene ske til brug for vurderingen af, om det er nødvendigt at videregive oplysninger efter forslagets §§ 6, 7 og 9.

Det forudsættes, at forslaget til § 7 administreres af Udbetaling Danmark inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), særligt artikel 7 og 8.

Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 om god sagsbehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfylde kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes således overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse efter forslaget til § 7.

Der henvises herudover til afsnit 2.7.2.2. og afsnit 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Det foreslås i § 6, nr. 1, at kommunen uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendige oplysninger om borgere, der søger om eller får hjælp, fra kommunen til Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning for at frakende eller stoppe ydelser eller for at foretage anden opfølgning i sager på Udbetaling Danmarks område. Det foreslås herudover i § 7, at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren skal videregive nødvendige oplysninger til kommunen om borgere, der søger om eller modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark, hvis oplysningen er nødvendig for, at kommunen kan fortage efterregulering, omberegning, fredrag, modregning, for at frakende eller stoppe ydelser eller for at foretage anden opfølgning i sager på kommunens sagsområde. Endelig foreslås det i § 9, at Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ uden samtykke fra borgeren skal videregive oplysninger til hinanden, til brug for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger kan have modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende. Der henvises til afsnit 2.7.2. og 2.8.1. i de almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de enkelte bestemmelser.

For at henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark som afgivende myndighed kan vurdere, om oplysningen vil være nødvendig at videregive til den anden myndighed efter kriterierne i §§ 6, 7 og 9, foreslås det i § 8, stk. 1, at begge myndigheder får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder hos den anden myndighed samt størrelsen på ydelsen.

Dette kan dog kun lade sig gøre uden samtykke fra borgeren ved at fravige kravet i persondatalovens 8, stk. 3, i det omfang, der skal være adgang til oplysninger om ydelser og tilskud, der direkte eller indirekte indeholder oplysninger om borgerens rent private forhold. Da videregivelse efter forslagets §§ 6, 7 og 9 skal ske uden samtykke, er det nødvendigt, at kommunen og Udbetaling Danmark også får terminaladgang til de nævnte de nævnte oplysninger uden samtykke.

For en nærmere beskrivelse af de sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger, henvises til afsnit 2.7.1. i de almindelige bemærkninger.

Kommunen og Udbetaling Danmark vil efter bestemmelsen kun få adgang til oplysninger om de »kontante økonomiske ydelser og tilskud«, borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, dvs. oplysninger om økonomisk hjælp, som erstatter arbejdsindtægt helt eller delvist, eller som består i målrettede tilskud til forskellige målgrupper efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social service, dagtilbudsloven m.v., og love omfattet af forslaget til § 1.

Adgang til data efter forslagets § 8 vil ske via adgang til at kigge i et fælles it-system, hvor henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark er dataansvarlig for databehandling af de kontante ydelser og økonomiske tilskud, der hører under eget sagsområde. Det vil kun være den myndighed, der har dataansvaret, som har adgang til at redigere i oplysningerne. Det vil sige, at kommunen og Udbetaling Danmark alene får adgang til at se, men ikke ændre i de oplysninger, der stilles til rådighed af den anden myndighed.

De oplysninger fra den anden myndighed, der vil blive terminaladgang til i det fælles it-system efter forslaget til § 8, stk. 1, vil hovedsageligt være oplysninger, der ikke er følsomme personoplysninger, og som Udbetaling Danmark og kommunen i størstedelen af tilfældene selv vil kunne finde ved at lå op i indkomstregistret, i det omfang ydelsen er skattepligtig.

Udbetaling Danmark vil kunne få adgang til oplysninger om, at en borger modtager helbredstillæg. Hertil skal det bemærkes, at kommunerne udsteder et såkaldt helbredstillægskort til borgeren på baggrund af reglerne om helbredstillæg, selv om borgeren ikke gør brug af kortet. Helbredstillægskortet udstedes efter gældende regler i mange kommuner til alle pensionister, der opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kortet af hensyn til et eventuelt fremtidigt behov for tilskud til for eksempel medicinudgifter. En oplysning om, at borgeren modtager et helbredstillægskort, er således ikke ensbetydende med, at borgeren aktuelt har helbredsproblemer. Hertil kommer, at en borger efter etablering af Udbetaling Danmark vil skulle sende en ansøgning om helbredstillæg til kommunen, men skal afgive oplysninger om formue til Udbetaling Danmark til brug for udstedelse af helbredstillæg eller helbredstillægskort i kommunen. Udbetaling Danmark vil således i forvejen vide, at borgeren opfylder betingelserne for at få helbredstillæg eller helbredstillægskort i kommunen.

Udbetaling Danmark vil herudover få adgang til følsomme personoplysninger om, at en borger eventuelt modtager førtidspension fra kommunen. Det er imidlertid også en oplysning, som Udbetaling Danmark allerede har kendskab til, da Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension.

Der vil kun være adgang til nødvendige oplysninger efter lovforslagets § 8, stk. 1. Der vil ikke efter bestemmelsen kunne gives adgang til oplysninger om baggrunden for tilkendelse af førtidspension.

Herudover vil der være adgang for Udbetaling Danmark til oplysninger om, at en person modtager kontanthjælp eller sygedagpenge, men ikke oplysninger om, hvor længe personen har modtaget hjælpen.

I § 8, stk. 2, foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension efter lov om lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Dette register vil for eksempel indeholde oplysninger om formue og indtægtsforhold, der er nødvendige for både kommunens og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse, hvis en borger modtager pension og personligt tillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Terminaladgangen kan bruges til beregninger og de øvrige myndighedsbeføjelser henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunerne har efter loven.

Oplysningerne i registret efter forslaget til § 8, stk. 2, vil kun indeholde oplysninger, der er nødvendige for både kommunens og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille de nødvendige oplysninger efter stk. 1 og 2, til rådighed i de nævnte registre.

Oplysningerne i registret efter forslaget til § 8, stk. 2, vil kun indeholde oplysninger, der er nødvendige for både kommunens og Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse i forhold til lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Udbetaling Danmark og kommunerne skal aftale, hvordan oplysninger om pension mest hensigtsmæssigt stilles til rådighed, og om registreringen i pensionssystemet skal understøttes ved, at kommunen og Udbetaling Danmark sender elektroniske meddelelser til hinanden (adviser), hvis der er nye oplysninger vedrørende en borger i registret. Der kan således aftales forskellige fremgangsmåde ved deling af informationer for folkepension og førtidspension. En række meddelelser vil således mest hensigtsmæssigt alene skulle videresendes som en enkeltstående besked efter forslaget til § 6, nr. 1, eller § 7. Det er væsentligt, at praksis for udveksling af oplysninger bliver ens mellem Udbetaling Danmark og alle kommuner.

Kommunerne skal give Udbetaling Danmark adgang til oplysninger om følgende i registret:

– at en førtidspension er gjort hvilende,

– at en førtidspension, der er gjort hvilende skal udbetales igen,

– at der er indgået en administrationsaftale med borgeren,

– at kommunen har anmodet Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personligt tillæg i fremtidig pension,

– at en pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension er blevet forhøjet, og

– at en pension, herunder bistands- og plejetillæg, er blevet frakendt.

Udbetaling Danmark skal give kommunen adgang til følgende oplysninger i registret:

– oplysninger om størrelsen af den personlige tillægsprocent og størrelsen af den likvide formue samt ændringer af disse og

– oplysninger om, at en borger har givet meddelelse om udlandsophold efter § 42 a i lov om sociale pension og § 41 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Når der som led i myndighedsudøvelse stilles oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud til rådighed i et register, der er tilgængeligt for både kommunen og Udbetaling Danmark, der betragtes som følsomme personoplysninger, for eksempel om helbredstillæg og førtidspension, vil forslaget til § 8 være en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Det betyder, at en forvaltning i kommunen, der udfører opgaver på det sociale område, kan – og skal – levere oplysningerne til registret uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3, er opfyldt. Pligten til at levere oplysninger til registret omfatter almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8. Pligten omfatter desuden alle dele af kommunen - og ikke kun de dele af forvaltningen, der udfører opgaver på det sociale område - hvis oplysningen er nødvendig at videregive efter kriterierne i bestemmelsen.

Adgangen til oplysninger efter forslaget til § 8, kan kun ske, når det er nødvendigt for at vurdere, om der som led i kommunens eller Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse skal ske videregive af nødvendige oplysninger efter forslaget til §§ 6, 7 og 9 med henblik på at kunne fastsætte et retskrav eller når det er nødvendigt for at kunne fastsætte et retskrav efter lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ved behandling af ansøgningssager i kommunen og Udbetaling Danmark skal betingelserne i forvaltningslovens § 29 og § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område iagttages før der kan ske opslag i registret efter § 8, stk. 1 og 2.

Det er borgerens opholdskommune og Udbetaling Danmark, der har adgang til oplysninger efter forslaget til § 8, stk. 1-2.

Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælp til borgeren. Borgerens opholdskommune vil typisk være den kommune, hvor borgeren har bopæl.

I tilfælde af tvivl om hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være den kommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, som Udbetaling Danmark har adgang til oplysninger fra efter forslaget til § 8. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Adgangen til oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud skal i de tilfælde, hvor § 8 ikke finder anvendelse, ske inden for rammerne af persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt forslaget til §§ 9-11 i dette lovforslag. I ansøgningssager skal adgangen til oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud således ske under iagttagelse af forvaltningslovens § 29 eller efter § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget til § 8, stk. 1-2, giver ikke hjemmel til at videregive oplysninger til brug for kontrol eller til at foretage registersamkøringer.

Forslaget til § 8, stk. 1, vil sikre, at der ikke efter bestemmelserne i forslagets §§ 6, 7 og 9, videregives nødvendige oplysninger om borgere, der ikke aktuelt modtager en ydelse. Bestemmelsen er således en sikkerhedsforanstaltning, der har til formål at sikre, at kommunen og Udbetaling Danmark kan vurdere, om en oplysning giver anledning til at gøre hinanden opmærksom på, at der kan rejses et retskrav hos den myndighed, der modtager oplysninger efter betingelserne i forslagets §§ 6, 7 og 9. Forslaget til § 8, stk. 2, vil ligeledes sikre, at både kommunen og Udbetaling Danmark kan vurdere, om et retskrav kan gøres gældende på pensionsområdet.

Det forudsættes, at forslaget til § 8, stk. 1-2, administreres af kommunen og Udbetaling Danmark inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), særligt artikel 7 og 8.

Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 i persondataloven om god databehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfyldet kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes således overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse ved administration af forslaget til § 8.

Der henvises herudover til afsnit 2.7.2.3. og afsnit 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Forslaget til § 9 regulerer videregivelse af oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark, hvor Udbetaling Danmark forud for videregivelsen, har truffet afgørelse om hjælp til en borger. Forslaget til § 9 regulerer herudover videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen, hvor kommunen forud for videregivelsen, har truffet afgørelse om hjælp til en borger.

Forslaget til § 9 regulerer således ikke den situation, hvor henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til hinanden i forbindelse med, at borgeren har søgt om en ydelse. I sidstnævnte tilfælde vil kommunen og Udbetaling Danmark kun skulle videregive oplysninger til hinanden, hvis borgeren har givet samtykke til det til Udbetaling Danmark eller kommunen efter betingelserne i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter forvaltningslovens § 29, eller hvis oplysningen kan indhentes uden samtykke efter andre bestemmelser for eksempel § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Anvendelsesområdet for forslaget til § 9 er således tilfælde, hvor kommunen og Udbetaling Danmark kommer i besiddelse af oplysninger, der har betydning for kontrol af, om en borger kan have modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende, men hvor der endnu ikke er påbegyndt en sag om tilbagebetaling, der kan oplyses i medfør af § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det vurderes, i afsnit 2.7.2.1, i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark bliver omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. Som følge heraf kan Udbetaling Danmark efter de gældende regler i persondatalovens § 8, stk. 3, ikke uden samtykke fra borgeren systematisk videregive oplysninger om rent private forhold til andre myndigheder uden at skulle vurdere i hvert eneste tilfælde, om betingelserne for at videregive oplysningerne er opfyldt. Ligeledes kan en forvaltning i kommunen, der udfører opgaver på det sociale område, efter de gældende regler i persondatalovens § 8, stk. 3, ikke uden samtykke fra borgeren systematisk videregive oplysninger om rent private forhold til andre myndigheder uden at skulle vurdere i hvert eneste tilfælde, om betingelserne for at videregive oplysningerne er opfyldt.

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark og kommunen fremover kan modtage nødvendige oplysninger fra hinanden om forhold, der er relevante for kontrol af, om der kan være sket misbrug af sociale ydelser, herunder for at kunne vurdere, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af en ydelse, som en borger kan have modtaget med urette. Det er ligeledes vigtigt, at videregivelsen af oplysningerne altid sker på eget initiativ og kan ske uden at indhente samtykke fra borgeren.

For en nærmere beskrivelse af de gældende regler om sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger til brug for tilbagebetalingssager efter gældende regler, henvises til afsnit 2.7.1. og til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger til forslaget om at sikre et tæt og koordineret samarbejde om kontrol og tilbagebetalingssager mellem kommunen og Udbetaling Danmark. Der henvises herudover til bemærkningerne til forslagets § 10, der handler om videregivelse af oplysninger efter anmodning til brug for potentielle tilbagebetalingssager.

Det foreslås i § 9, at Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ skal videregive nødvendige oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, hvis oplysningerne er nødvendige for den modtagende myndigheds kontrol af, om en borger kan have modtaget kontante ydelser eller økonomiske tilskud med urette og mod bedre vidende. Oplysningerne kan videregives uden samtykke fra borgeren.

Videregivelsen skal kunne ske, uden at kommunen og Udbetaling Danmark skal vurdere om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

Bestemmelsen vil primært få betydning for udveksling af oplysninger om borgeres økonomiske forhold og samlivsforhold, idet både kommunen og Udbetaling Danmark fremover har myndighedsansvaret for kontante ydelser og økonomiske tilskud, der bliver påvirket af disse forhold. Der forventes primært at blive videregivet oplysninger om, at en borger har uoplyste indtægter eller oplysninger, der er nødvendige for at undersøge, om en borger har ægteskabslignende forhold med en anden person, da disse forhold ofte danner baggrund for sager om tilbagebetaling på det sociale område.

Forslaget til § 9 forpligter kommunen og Udbetaling Danmark til at videresende nødvendige oplysninger fra modtagne anmeldelser fra borgere, der mener, at en anden borger modtager en ydelse med urette. Der kan kun videregives oplysninger, der er nødvendige for, at den modtagende myndighed som led i sin myndighedsudøvelse kan fastslå et retskrav.

Den afgivende myndighed forudsættes at have en grundlæggende viden om, hvilke oplysninger der kan medføre, at den modtagende myndighed skal foretage kontrol af, om der er sket misbrug af udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, men skal ikke tage stilling til, om oplysningen konkret vil medføre, at den modtagende myndighed vil kunne påbegynde en tilbagebetalingssag, eller om oplysningen vil blive lagt til grund i en sag om tilbagebetaling, der eventuelt allerede er påbegyndt. Dette er op til den ansvarlige myndighed, som har alle oplysninger, og som kender regelgrundlaget og kriterierne for at kunne tilkende kontante ydelser og økonomiske tilskud og for hvornår, der kan træffes afgørelse om tilbagebetaling på sit eget sagsområde. Der henvises til afsnit 2.8.1.1. for en nærmere beskrivelse af betingelserne for at kræve tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende. Bestemmelsen svarer til gældende praksis, hvorefter myndigheder på eget initiativ videregives oplysninger efter en værdispringsbetragtning efter persondataloven, hvis oplysningen er nødvendige for tilbagebetalingssager hos andre myndigheder.

Den afgivende myndighed skal inden videregivelsen af oplysningen undersøge, om borgeren modtager eller har modtaget en ydelse hos den anden myndighed, hvor oplysningen kan få betydning for ydelsen. I praksis vil det ske ved, at kommunen og Udbetaling Danmark efter forslaget til § 8 får terminaladgang til oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren har modtaget de seneste 3 måneder. Dette vil sikre, at der kun bliver videregivet oplysninger om borgere, der modtager en ydelse, der vil blive påvirket af oplysningen. Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 8. Er der formodning om, at oplysningen vedrører en borger, der tidligere har, men ikke aktuelt modtager hjælp hos den anden myndighed, kan oplysningen først videregives, når den myndighed, der skal videregive en oplysning har sikret sig, at borgeren tidligere har modtaget en ydelse hos den myndighed, der skal modtage oplysningen, og at oplysningen, der skal videregives, har betydning for udbetalingen af ydelsen hos den modtagende myndighed på det pågældende tidspunkt.

Bestemmelsen omfatter kun tilbagebetalingssager om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 8 for en nærmere beskrivelse af, hvilke ydelser, der kan være tale om.

Når henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark efter forslaget til bestemmelsen har videregivet en oplysning, kan den modtagende myndighed efter forslaget til § 10 herefter indhente yderligere og mere deltaljerede konkrete oplysninger fra den afgivende myndighed.

Det foreslås endvidere i § 9, at kommunens og Udbetaling Danmarks videregivelse af nødvendige oplysningerne sker på eget initiativ, det vil sige uden anmodning fra den modtagende myndighed. Herudover forslås det, at de to myndigheder »skal« videregive oplysningerne, hvis betingelserne for videregivelse i øvrigt er til stede.

Bestemmelsen medfører, at Udbetaling Danmark kan videregive oplysningerne til kommunen efter forslaget til § 9 uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt. Tilsvarende kan kommunen videregive oplysningerne til Udbetaling Danmark efter forslaget til § 9 uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt. Videregivelsen i disse situationer svarer dog til den praksis, der gælder for videregivelse af oplysninger til brug for kontrol efter persondatalovens regler, herunder persondatalovens § 8, stk. 3.

Kommunen og Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger til hinanden, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer, da oplysninger om denne personkreds har betydning for om en kontant ydelse eller et økonomiske tilskud udbetales på et korrekt grundlag. Der vil kun i særlige tilfælde være behov for at videregive oplysninger om ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. Det vil dog for eksempel være nødvendigt, hvis kommunen eller Udbetaling Danmark, skal videregive oplysninger om, at en af de nævnte personer har uoplyste indtægter, idet disse oplysninger kan påvirke retten til at modtage en social ydelse, for eksempel enkeltydelser efter aktivloven eller social pension

Oplysninger om, at en person er forkert bopælsregistreret, er som udgangspunkt ikke en oplysning, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, da dette ikke er en oplysning om rent private forhold.

Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8. Pligten omfatter desuden alle dele af kommunen - og ikke kun de dele af forvaltningen, der udfører opgaver på det sociale område - hvis oplysningen er nødvendig at videregive efter kriterierne i bestemmelsen til brug for Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse for at kunne fastsætte et retskrav.

Forslaget til § 9 er målrettet videregivelse til brug for den modtagende myndigheds kontrol af, om der er sket misbrug med udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud. Forslagets § 9 giver - i modsætning til forslaget til §§ 6-8 - mulighed for at videregive oplysninger, selv om den afgivende myndighed ikke aktuelt selv behandler en ansøgning eller giver hjælp til den borger, som oplysningerne drejer sig om. Hvis oplysningerne vedrører en borger, der aktuelt søger om eller modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud hos den afgivende myndighed, kan der være tilfælde, hvor oplysningerne kan videregives uden samtykke med henvisning til begge bestemmelser, idet den afgivende myndighed ikke på forhånd kan vide, om borgeren har modtaget for meget hjælp i god tro eller mod bedre vidende. Vurderingen af om borgeren er i god tro, foretages konkret i hver enkelt sag og afhænger blandt andet af den information om oplysningspligten, som borgeren har modtaget i forbindelse med ansøgningen efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det er borgerens opholdskommune, der efter forslaget til § 9, har pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark, ligesom det er borgerens opholdskommune, der skal modtage oplysninger efter bestemmelsen, når Udbetaling Danmark videregiver oplysninger efter bestemmelsen.

Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælp til borgeren. Borgerens opholdskommune vil typisk være den kommune, hvor borgeren har bopæl. Efter forslaget til § 9 vil der skulle videregives oplysninger til den kommune, der aktuelt udbetaler kontante ydelser og økonomiske tilskud til borgeren.

Kontrol- og tilbagebetalingssager er ikke ansøgningssager. Bestemmelserne udgør således ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29.

Forslaget til § 9 giver ikke adgang til at foretage registersamkøring.

Det forudsættes, at der efter bestemmelsen alene videregives enkeltstående oplysninger og ikke for eksempel gives adgang til et fælles register over oplysninger, der skal videregives efter forslaget til bestemmelsen.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslagets § 8, der giver kommunen og Udbetaling Danmark mulighed for at få adgang til oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder. Adgangen til oplysninger uden samtykke efter forslaget til § 8, kan alene ske til brug for vurderingen af, om det er nødvendigt for at videregive oplysninger efter forslagets §§ 6, 7 og 9. Anvendelse af oplysningerne til andre formål skal ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven, persondataloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter anden lovgivning. Der henvises herudover til afsnit 2.7.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at forslaget til § 9 administreres af kommunen og Udbetaling Danmark inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), særligt artikel 7 og 8.

Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 i persondataloven om god sagsbehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfyldet kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes således overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse efter forslaget til § 9.

Der kan kun videregives nødvendige oplysninger. Kommunen og Udbetaling Danmark skal således nøje overveje, hvilke informationer der er nødvendige at videregive. Ved vurderingen af, om oplysningen kan videregives efter § 9, vil det være afgørende om videregivelsen af oplysningen til kommunen er i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. De oplysninger, der videregives, skal desuden kun omfatte relevante og tilstrækkelige oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 3, og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til formålet

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.1.2. for en nærmere beskrivelse af forholdet til EU´s persondatadirektiv.

Herudover henvises til afsnit 2.8.1 samt afsnit 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark og kommunen fremover kan samarbejde om oplysning af sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende. Samarbejdet skal både omfatte situationer, hvor en myndighed oplyser en sag om tilbagebetaling af en ydelse, der er modtaget med urette, men også på et tidligere stadie af sagsbehandlingen, hvor myndigheden har brug for supplerende oplysninger for at kunne få en mere konkret og kvalificeret formodning om, at en borger modtager en ydelse med urette med henblik på at kunne oplyse sagen efter de særlige regler, der gælder i retssikkerhedsloven for oplysning af tilbagebetalingssager.

For en nærmere beskrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger til brug for tilbagebetalingssager mv. efter gældende regler, henvises til afsnit 2.7.1. og til afsnit 2.8.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 10 regulerer videregivelse af oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark, hvor Udbetaling Danmark forud for videregivelsen, har truffet afgørelse om hjælp til en borger. Forslaget til § 10 regulerer herudover videregivelse af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen, hvor kommunen forud for videregivelsen, har truffet afgørelse om hjælp til en borger.

Forslaget til § 10 regulerer således ikke den situation, hvor henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til hinanden i forbindelse med, at borgeren har søgt om en ydelse. I sidstnævnte tilfælde vil kommunen og Udbetaling Danmark kun skulle videregive oplysninger til hinanden, hvis borgeren har givet samtykke til det til Udbetaling Danmark eller kommunen efter betingelserne i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter forvaltningslovens § 29, eller hvis oplysningen kan videregives uden samtykke efter andre bestemmelser for eksempel § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Anvendelsesområdet for forslaget til § 10 er tilfælde, hvor kommunen og Udbetaling Danmark kommer i besiddelse af oplysninger, der har betydning for kontrol af, om allerede udbetalte kontante ydelser og økonomiske tilskud bliver udbetalt efter betingelserne i loven, og hvor det skal vurderes, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med urette og med bedre vidende.

For en nærmere beskrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger henvises til afsnit 2.7.1. og afsnit 2.8.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 10 har kommunen og Udbetaling Danmark efter anmodning pligt til at videregive oplysninger, som foreligger i egne sager, hvis oplysningen er nødvendig for den anden myndigheds vurdering af, om der inden for eget sagsområde skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende af borgeren (tilbagebetalingssager). Videregivelse af oplysninger til brug for allerede påbegyndte sager mellem kommunen, skal ske efter anmodning i henhold til § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Videregivelse af oplysninger efter forslagets § 10 kan for eksempel være aktuelt i forbindelse med, at kommunen eller Udbetaling Danmark reagerer på en underretning efter forslaget til § 9, har modtaget oplysninger fra andre myndigheder eller selv har fremskaffet oplysninger.

Videregivelse efter forslaget kan kun ske efter »anmodning« og ikke på eget initiativ. Videregivelse af oplysninger på eget initiativ til sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der kan være modtaget med urette og mod bedre vidende skal ske efter forslaget til § 9.

Efter forslaget til § 10, kan der kun anmodes om nødvendige oplysninger til brug vurderingen af, om der skal påbegyndes en sag om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud hos henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 8 for en nærmere beskrivelse af, hvilke kommunale kontante ydelser og økonomiske tilskud, der kan være tale om. Kontante ydelser og økonomiske tilskud i Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssager er sager, som Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for, jf. forslagets § 1. Den myndighed, der rekvirerer oplysninger, dvs. enten kommunen eller Udbetaling Danmark, skal præcisere, hvilken type sag det drejer sig om, og hvad oplysningerne skal bruges til.

Den myndighed, der indhenter oplysningerne, forudsættes at have terminaladgang til et register med adgang til nødvendige oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, således at forespørgslen kun omfatter borgere, der aktuelt modtager kontante ydelser eller økonomiske tilskud hos den myndighed, som forespørgslen bliver rettet til. Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 8.

Der skal alene videregives eksisterende oplysninger, der allerede forligger i myndighedens egne sager, og der skal således ikke fremskaffes nye oplysninger, for eksempel ved at spørge andre myndigheder, egne ansatte mv., som det er tilfældet efter forslaget til § 11, hvor kommunen kan indhente oplysninger til sager på Udbetaling Danmarks sagsområde.

Herudover forslås det, at de to myndigheder »skal« videregive oplysningerne til hinanden, hvis betingelserne for videregivelse i øvrigt er til stede. Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

Det foreslås i § 10, at kommunen og Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger om rent private forhold om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer. Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, betyder, at Udbetaling Danmark og en forvaltning i kommunen, der varetager opgaver på det sociale område, kan videregive oplysningerne til hinanden efter forslaget til § 7 uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

Det vil kun i særlige tilfælde være behov for at videregive oplysninger om ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. Det vil dog for eksempel være nødvendigt, hvis kommunen eller Udbetaling Danmark, skal videregive oplysninger om, at en af de nævnte personer har uoplyste indtægter, idet disse oplysninger kan påvirke retten til at modtage en social ydelse, for eksempel enkeltydelser efter aktivloven eller social pension.

Udvekslingen af oplysningerne efter forslaget til § 10, vil kunne ske uden samtykke, og kommunen og Udbetaling Danmarks skal vurdere, om betingelserne i § 8, stk. 3, i persondataloven er opfyldt.

Der er tale om en fravigelse af kravet om samtykke i § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i det omfang der indhentes oplysninger om rent private forhold efter forslaget til § 10.

Kontrol- og tilbagebetalingssager er ikke ansøgningssager. § 10 udgør således ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29

Forslaget til § 10 giver ikke adgang til at foretage registersamkøring.

Det forudsættes, at der efter § 10 alene videregives enkeltstående oplysninger og ikke for eksempel gives adgang til et fælles register over oplysninger, der skal videregives efter forslaget til bestemmelsen.

Det forudsættes, at forslaget til § 10 administreres af kommunen og Udbetaling Danmark inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), særligt artikel 7 og 8.

Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 i persondataloven om god sagsbehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfylde kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes således overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse.

Der kan således kun udveksles nødvendige oplysninger. Kommunen og Udbetaling Danmark skal nøje overveje, hvilke informationer der er nødvendige at videregive i forbindelse med samarbejdet. Ved vurderingen af, om oplysningen kan udveksles efter forslagets § 10, vil det være afgørende, om videregivelsen af oplysningen til kommunen er i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. De oplysninger, der videregives, skal desuden kun omfatte relevante og tilstrækkelige oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 3, og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til formålet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.1.2. for en nærmere beskrivelse af forholdet til EU´s persondatadirektiv.

Det er borgerens opholdskommune, som Udbetaling Danmark kan anmode om at videregive oplysninger efter forslaget til § 10. Tilsvarende vil det være borgerens opholdskommune, som anmoder Udbetaling Danmark om at videregive oplysninger efter forslaget til § 10.

Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælp til borgeren.

I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være den kommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgeren kan få hjælp, og som er forpligtet til at handle på en anmodning fra Udbetaling Danmark jf. forslaget til § 10. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De overordnede principper for samarbejdet om kontrol og tilbagebetalingssager mellem Udbetaling Danmark og kommunerne vil blive drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, stk. 2.

Herudover henvises til afsnit 2.8.1. samt 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Anvendelsesområdet for forslaget til § 11 omfatter den situation, hvor Udbetaling Danmark har påbegyndt en sag om tilbagebetaling, der kan oplyses i medfør af § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I den situation kan Udbetaling Danmark anmode kommunen om at forestå hele eller dele af sagsoplysningen.

For en nærmere beskrivelse af de gældende regler for sociale myndigheders muligheder for at videregive oplysninger henvises til afsnit 2.7.1.

Nedenstående forslag forventes primært at få betydning for oplysning af sager om borgeres økonomiske forhold og samlivsforhold, idet både kommunen og Udbetaling Danmark fremover har myndighedsansvaret for kontante ydelser og økonomiske tilskud, der bliver påvirket af disse forhold. Der forventes primært at blive samarbejdet om sager om tilbagebetaling, hvor en borger formodes at have uoplyste indtægter eller formodes at have et ægteskabslignende forhold med en anden person, da disse forhold ofte danner baggrund for sager om tilbagebetaling på det sociale område. Der henvises desuden til afsnit 2.8.1.1. for en nærmere beskrivelse af betingelserne for at kræve tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er modtaget med urette og mod bedre vidende.

Forslaget til § 11 giver Udbetaling Danmark mulighed for at bede kommunen om at forestå sagsoplysningen i tilbagebetalingssager inden for eget sagsområde, jf. forslagets § 1, til kommunen. Forslaget indebærer, at kommunen kan oplyse sagen ved at indhente helt nye oplysninger til brug for sagen fra for eksempel andre myndigheder og private.

Hvis Udbetaling Danmark anmoder kommunen om bistand til sagsoplysningen, er udgangspunktet, at kommunen har frihed til at bestemme, hvordan sagen bedst oplyses. Udgangspunktet for anmodninger efter forslagets § 11, vil således være, at kommunen får ansvaret for at forestå hele sagsoplysningen i sager for Udbetaling Danmark, særligt i sager hvor kommunen samtidig skal undersøge en sag på sit eget sagsområde. Udbetaling Danmark og kommunen kan dog indgå aftale om, at kommunen kun oplyser dele af sagen, således at Udbetaling Danmark forestår visse dele af en sags oplysning samtidigt med, at kommunen undersøger sagen. I sidstnævnte tilfælde bør der være en klar aftale mellem kommunen og Udbetaling Danmark om, hvilken myndighed der undersøger hvilke forhold. Formålet med en sådan aftale skal være, at borgerens forhold bliver belyst på den mest optimale og effektive måde, der vil være borgeren mindst til gene.

Kommunen kan kun handle efter anmodning fra Udbetaling Danmark. Kommunen kan således ikke på eget initiativ undersøge en sag, der hører under Udbetaling Danmarks sagsområde. I forbindelse med, at Udbetaling Danmark anmoder kommunen om at undersøge en sag, skal Udbetaling Danmark videregive alle nødvendige oplysninger i sagen. Det vil sikre, at kommunen ikke indhenter oplysninger, som findes i sagen i forvejen.

Efter forslaget til § 11 er kommunen ved sagsoplysning omfattet af de samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetaget opgaven som sit eget sagsområde. Kommunen kan således bruge de samme sagsoplysningsskridt som i forhold til egne sager. Kommunens beføjelser til at oplyse tilbagebetalingssager følger primært af § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningsretlige principper om proportionalitet, herunder de begrænsede muligheder for brug af observationer i sociale sager. Herudover kan kommunen genbruge oplysninger fra andre sager i kommunen i overensstemmelse med persondatalovens regler, for eksempel oplysninger fra bopælssager efter lov om Det Centrale Personregister, hvor en formodet samlevers adresseforhold undersøges nærmere.

Kommunen kan i sager efter forslagets § 11 henvende sig skriftligt til borgeren eller indkalde borgeren til en samtale, hvor borgeren får lejlighed til at bidrage til sagens oplysning eller til at udtale sig om de oplysninger, der er indsamlet eller indhentet i sagen af kommunen og af Udbetaling Danmark.

Kommunen kan også indkalde borgeren til et møde, selvom borgeren kun har en sag i Udbetaling Danmark. Hvis der kun er en sag i Udbetaling Danmark, vil Udbetaling Danmark selv kunne henvende sig skriftligt til borgeren. Muligheden for at kommunen kan henvende sig skriftligt til borgeren, får derfor primært betydning i de tilfælde, hvor kommunen i samme sagsgang undersøger egne sager og sager for Udbetaling Danmark og i den forbindelse vurderer, at der alene skal ske skriftlige henvendelser til borgeren.

Det er Udbetaling Danmark, der har ansvaret for at reglerne i forvaltningsloven om parthøring bliver overholdt, når der skal træffes afgørelse i sag om tilbagebetaling, uanset om kommunen har bidraget til sagens oplysninger efter forslaget til § 11.

En anmodning om at kommunen overtager sagsbehandlingen efter forslagets § 11 betyder, at kommunen automatisk selv skal vurdere, hvilke foreliggende oplysninger fra egne sager, der bør indgå i oplysningen af sagen.

De oplysninger, som kommunen indhenter efter forslaget til § 11, kan anvendes til kommunens egne sager i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Det foreslås i § 7, nr. 4, i de specielle bemærkninger i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.), at det fortsat er kommunen, der har kompetence til at foretage virksomhedskontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, også i forhold til borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark. I de tilfælde, hvor kommunen overtager sagsoplysningen i medfør af forslaget til § 11, i dette lovforslag på Udbetaling Danmarks vegne, vil kommunen således fortsat kunne iværksætte en kontrol af løn- og arbejdsforhold i en virksomhed efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på baggrund af oplysninger om en sag hos Udbetaling Danmark, hvor der er en formodning om, at borgerens ikke har oplyst Udbetaling Danmark korrekt om sin lønindtægt.

Kommunen og Udbetaling Danmark skal ved oplysning af sager om tilbagebetaling herunder også sager, der samarbejdes om efter forslaget til § 11, være opmærksomme på, at give borgeren besked om retten til ikke at udtale sig, i tilfælde af en konkret mistanke om et strafbart forhold, jf. lov om retssikkerhed og ved forvaltningens tvangsindgreb og oplysningspligter. Borgeren skal ligeledes oplyses om, at borgeren ikke er forpligtet til at møde op til et møde, hvis der er en konkret mistanke om, at borgeren har begået et strafbart forhold. Dette medfører, at kommunen og Udbetaling Danmark efter omstændighederne skal orientere hinanden om eventuelle politianmeldelser, således at borgeren kan påberåbe sig retten til ikke at udtale sig hos den anden myndighed.

Det er borgerens opholdskommune, som Udbetaling Danmark kan anmode om at varetage sagsbehandlingen efter forslaget til § 11.

Med borgerens opholdskommune henvises der til reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om opholdskommuner, idet disse regler fastlægger, hvem der har forpligtelsen til at yde hjælp til borgeren.

I tilfælde af tvivl om, hvor borgeren har opholdskommune, skal dette afgøres efter regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Indtil dette er afgjort, vil det være den kommune, som borgeren senest har haft folkeregisteradresse i, der er ansvarlig for, at borgeren kan få hjælp, og som er forpligtet til at handle på en anmodning fra Udbetaling Danmark jf. forslaget til § 11. Dette følger af § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i § 11, at Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren kan videregive oplysninger om rent private forhold om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle, samlever og andre husstandsmedlemmer i forbindelse med anmodning om sagsoplysning i kommunen. Det vil kun i særlige tilfælde være behov for at videregive oplysninger om ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer. Det vil dog for eksempel være nødvendigt, hvis kommunen eller Udbetaling Danmark, skal videregive oplysninger om, at en af de nævnte personer har uoplyste indtægter, idet disse oplysninger kan påvirke retten til at modtage en social ydelse, for eksempel enkeltydelser efter aktivloven eller social pension. Forslaget medfører ikke en udvidelse af den personkreds eller de oplysninger, kommunen eller Udbetaling Danmark kan indhente i medfør af § 11 a, stk. 1, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udveklingen vil kunne ske uden samtykke og kommunen og Udbetaling Danmark skal vurdere, om betingelserne i § 8, stk. 3, i persondataloven er opfyldt.

Pligten til at videregive oplysninger omfatter almindelige ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, betyder, at Udbetaling Danmark og en forvaltning i kommunen, der varetager opgaver på det sociale område, kan videregive oplysningerne til kommunen efter forslaget til § 7 uden at vurdere, om betingelserne for videregivelse efter § 8, stk. 3, i persondataloven er opfyldt.

Kontrol- og tilbagebetalingssager er ikke ansøgningssager. Bestemmelsen udgør således ikke en fravigelse af forvaltningslovens § 29.

Kommunen og Udbetaling Danmark kan i forbindelse med overdragelse af sagsoplysningen videregive oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever og andre husstandsmedlemmer.

Forslaget til § 10 giver ikke adgang til at foretage registersamkøring.

Det forudsættes, at der efter § 10 alene videregives enkeltstående oplysninger og ikke for eksempel gives adgang til et fælles register over oplysninger, der skal videregives efter forslaget til bestemmelsen.

Det forudsættes, at forslaget til § 10 administreres af kommunen og Udbetaling Danmark inden for rammerne af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), særligt artikel 7 og 8.

Efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led, kan der ske databehandling, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 i persondataloven om god sagsbehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfyldet kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes således overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse.

Der kan kun udveksles nødvendige oplysninger. Kommunen og Udbetaling Danmark skal således nøje overveje, hvilke informationer der er nødvendige at videregive i forbindelse med samarbejdet. Ved vurderingen af, om oplysningen kan udveksles efter forslagets § 11, vil det være afgørende, om videregivelsen af oplysningen til kommunen er i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. De oplysninger, der videregives, skal desuden kun omfatte relevante og tilstrækkelige oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 3, og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til formålet.

Kommunen og Udbetaling Danmark vil ikke efter bestemmelsen få adgang til at se afgørelsen om tilbagebetaling, som samarbejdet konkret har vedrørt, heller ikke selv om den ene myndighed i vidt omfang har bidraget med oplysninger til den anden myndighed efter forslagets §§ 9-11. For at sikre gensidig udveksling af erfaringer mellem kommunerne og Udbetaling Danmark foreslås det, at der løbende skal ske feedback til kommunerne i form af statistikker over, hvor mange af de sager, som kommunerne har medvirket til at oplyse, der har ført til afgørelser om tilbagebetaling i Udbetaling Danmark samt om sager, hvor borgeren er anmeldt til politiet for bedrageri i strafferetlig forstand. Herudover vil der kunne ske gennemgang af sager, som kommunen har oplyst i medfør af forslagets § 10 i anonymiseret form i kommunerne med henblik på at drøfte ’best practise’ for kommunens oplysninger af sager på Udbetaling Danmarks sagsområder. Rammerne for erfaringsudvekslingen vil blive drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.1.2. for en nærmere beskrivelse af forholdet til EU´s persondatadirektiv.

De overordnede principper for samarbejdet om kontrol og tilbagebetalingssager mellem Udbetaling Danmark og kommunerne vil blive drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, stk. 2.

Herudover henvises til afsnit 2.8.1. samt afsnit 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at Udbetaling Danmark til brug for administration af lovgivning, jf. forslagets § 1, kan forlange at få nødvendige almindelige ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. De adspurgte myndigheder mv. har pligt til at videregive oplysningerne, jf. henvisningen til at oplysninger kan »forlanges«.

Efter forslaget til § 12, stk. 2, kan Udbetaling Danmark foretage registersamkøring af data fra egne registre til brug for kontrol af, om kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lovgivning, jf. forslagets § 1, udbetales på et korrekt grundlag, herunder af de data, der er indhentet i medfør af forslaget til § 12, stk. 1.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Udbetaling Danmark for eksempel kan udsøge en liste over ansøgere og modtagere af social pension, børnetilskud, boligsikring og boligydelse, som er registreret som enlige, men hvor oplysninger om bopæls- og familieforhold hos andre personer indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen ikke er reelt enlig.

Samkøringen i Udbetaling Danmark kan for eksempel ske via registre eller it-systemer, der indeholder oplysninger om, at en person ansøger om eller modtager en eller flere kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. forslagets § 1, med oplysninger fra registre om bopæls- og familieforhold fra CPR og BBR. Samkøringen af oplysninger fra CPR og BBR er ikke begrænset til ansøgeren og ydelsesmodtageren. Der kan således også ske samkøring af oplysninger om andre personer, for eksempel ydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtageres barn.

Oplysninger om bopælsforhold er for eksempel oplysninger om, hvor en person har boet, hvor mange personer, der har boet på en adresse, samt oplysninger om bopælens størrelse. Oplysninger om familieforhold er for eksempel oplysninger om, hvorvidt der er tale om slægtskab med de personer, som vedkommende bor sammen med, for eksempel om modtageren af ydelsen bor sammen med en forælder, der har eller har haft forældremyndigheden over et barn, eller om en tidligere samlever er bopælsregistreret hos sine forældre eller hos ydelsesmodtagerens forældre.

Den fremkomne liste vil ikke i sig selv kunne medføre, at Udbetaling Danmark kan påbegynde en sag om tilbagebetaling på sine sagsområder, jf. forslagets § 1, der kan oplyses efter § 11 a, jf. § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det forudsættes således, at Udbetaling Danmark ved en eventuel videre undersøgelse af de pågældende sager kontakter borgeren for at undersøge sagen nærmere, før Udbetaling Danmark eventuelt påbegynder en tilbagebetalingssag, der kan oplyses, jf. § 11 a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Herudover vil Udbetaling Danmark kunne anvende listen, hvis der fremkommer andre oplysninger, der kan tyde på, at en borger modtager en ydelse på et forkert grundlag, for eksempel ved anonyme anmeldelser fra borgere eller fra kommunen, jf. forslaget til § 9.

Oplysninger, der fremkommer ved registersamkøringen, jf. stk. 1, kan i det nævnte eksempel om samkøring af bopæls- og familieforhold indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvorvidt en ansøger eller modtager af social pension eller børnetilskud kan anses for enlig, som dette defineres i loven og efter praksis ved ansøgning om eller modtagelse af kontante ydelser og økonomiske tilskud efter henholdsvis lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. samt efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Oplysningerne kan for eksempel herudover indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvem der er medlem af husstanden ved ansøgning og beregning af boligsikring og boligydelse efter lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås, at kommunen og Udbetaling Danmark oplyser ansøgere af kontante ydelser og økonomiske tilskud, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om, at der vil kunne ske samkøring af oplysninger, jf. bestemmelsen om oplysningspligt i § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 5, foreslås omfattet af. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 2, i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Personer, der ved lovens ikrafttræden allerede modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, jf. forslagets § 1, vil ligeledes skulle informeres om muligheden for samkøring på anden vis, for eksempel på udbetalingsmeddelelsen eller i forbindelse med en årlig omregning af ydelsen.

Kommunen har en forpligtelse til at sikre, at personer, der modtager tilskud efter dagtilbudsloven, får ydelser i overensstemmelse med lovens kriterier, herunder for eksempel om en person skal anses som enlig. En oplysning om at en person fremgår på en liste, som kan give en myndighed anledning til at undersøge nærmere, om vedkommende modtager sociale- eller beskæftigelsesmæssige kontante ydelser og økonomiske tilskud på et uberettiget grundlag og mod bedre vidende, er en oplysning, der er omfattet af persondatalovens § 8 og kan videregives efter forslaget til § 9.

Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter persondatalovens § 29, når der indsamles oplysninger fra andre end den registrerede. Dette vil også være tilfældet, når Udbetaling Danmark samkører registre efter forslaget til § 12, stk. 1 og 2, eller videregiver oplysninger efter forslaget til § 9. Udbetaling Danmark vil derfor som udgangspunkt skulle informere de personer, der er nævnt i § 12, og som bliver berørt af en eventuel databehandling efter § 12, stk. 1, i overensstemmelse med persondatalovens § 29.

Underretningen efter § 29, kan dog undlades, jf. § 29, stk. 3, hvis underretningen er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig. Da Udbetaling Danmark ved samkøringen vil kunne databehandle oplysninger vedrørende bopæls- og familieforhold i forhold til et meget stort antal personer, vurderes det, at underretningen kan undlades, hvis registersamkøringen ikke får retlige konsekvenser for disse personer, da underretning ud fra en proportionalitetsbetragtning må anses for at være vanskelig, særligt set i lyset af, at der alene samkøres ikke-personfølsomme oplysninger om disse personer fra CPR. Der vil således kunne gøres en undtagelse af underretningen, jf. § 29, stk. 3, for så vidt angår en ansøgers eller ydelsesmodtagers ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtagerens barn.

I det omfang, der videregives oplysninger til kommunen til brug for en sag om ret til tilskud efter dagtilbudsloven, vil de personer, der berøres af sagerne, skulle underrettes af Udbetaling Danmark om en eventuel registersamkøring og videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 29.

Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, jf. lovforslagets § 1, efter lovens ikrafttræden.

Behandlingen af oplysninger efter forslaget til § 12 skal ske under iagttagelse af persondatalovens regler. Ansatte i Udbetaling Danmark vil i forbindelse med en samkøring alene få adgang til oplysninger om personer på Udbetaling Danmarks sagsområde. Dette kan for eksempel ske ved at lade samkøring ske hos en databehandler. Databehandleren vil i den forbindelse også skulle vurdere, om oplysninger skal videregives til kommunen.

Antallet af medarbejdere, der får adgang til resultatet af en registersamkøring vil blive begrænset mest muligt.

Der vil endvidere ske anmeldelse af kontrolordningen til Datatilsynet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Om forholdet til EU´s persondatadirektiv henvises til afsnit 2.8.2.2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. og 2.10. om øvrige betingelser i persondataloven, datasikkerhed mv.

Forslaget til § 13 er med en omskrivning og præcisering en videreførelse af § 7 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. Forslaget skal medvirke til, at Udbetaling Danmark i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for borgeren og på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation med borgere og virksomheder, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Herudover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myndigheder. Forslaget vil desuden give Udbetaling Danmark mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre digital administration.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om borgerens ret til at anvende digital kommunikation ved borgerens henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om Udbetalings Danmarks pligt til kommunikere med borgere i elektronisk form. Lovgivningen på de områder, som Udbetaling Danmark foreslås at overtage, indeholder ikke særlige formkrav til ansøgninger.

Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i § 13, stk. 1, der giver social- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder.

Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Forslaget til § 13, stk. 1, giver hjemmel til, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at ansøgninger skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Udbetaling Danmark via digitale medier. Der kan herunder fastsættes regler om, at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening skal afvises af Udbetaling Danmark.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgeren, jf. stk. 1, skal der tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i § 13, stk. 2, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet forslaget til § 3, stk. 2 og 3, der regulerer, hvilke målgrupper, der er borgere med særlige behov, og som har behov for bistand fra kommunen ved kontakt til Udbetaling Danmark. En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 13, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 3, stk. 3.

For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 13, stk. 1, at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer mv.

Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgeren skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. En original underskrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighed for at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i § 13, stk. 3, at social- og integrationsministeren på Udbetaling Danmarks sagsområde jf. forslagets § 1, kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter skal det for eksempel fortsat være muligt for Udbetaling Danmark at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder mv. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af Udbetaling Danmark opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæssige krav.

Efter forslagets § 13, stk. 4, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. den eller de borgere, der er part i sagen, den myndighed, som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven.

Forslaget til § 13, stk. 1-4, vil blive udmøntet i henhold til blandt andet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, »Den digitale vej til fremtidens velfærd«, som regeringen har tilsluttet sig. Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. Implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.

Som led i udmøntningen af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes der fremsat et selvstændigt lovforslag om overgang til obligatorisk digitale ansøgninger for borgere i lov om Det Centrale Personregister, dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og sundhedsloven. Dette lovforslag gennemfører første bølge for overgangen til obligatorisk selvbetjening. Der forventes desuden fremsat et forslag til lov om offentlig digital post, hvor af det fremgår, at alle, der kan, skal modtage post fra det offentlige via det offentlige digitale postsystem fra november 2014.

Ved udstedelse af regler efter forslaget til § 13, stk. 1-3, skal social- og integrationsministeren sikre, at Udbetaling Danmarks sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgeren fortsat kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Udbetaling Danmark, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand. Det forudsættes derfor, at hjemlen i forslagets § 13, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Udbetaling Danmark på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

Der vil blive udviklet en digital fuldmagtsløsning, som betyder, at borgeren kan overdrage beslutningskompetence til familie, venner og lignende, som kan partsrepræsentere borgeren. Løsningen forventes færdigudviklet i efteråret 2012. Det vil således blive muligt at give andre fuldmagt til at forestå digital selvbetjening.

Forslaget til § 13 svarer til skatteforvaltningsloven § 35 a, hvorefter skatteministeren har tilsvarende bemyndigelser til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem borgere og SKAT, ligesom beskæftigelsesministeren efter gældende regler har mulighed for at fravige kravet om underskrift i arbejdsskadesager, jf. § 39 a lov om arbejdsskadesikring. Der er herudover foreslået en tilsvarende bestemmelse i pensionslovgivningen. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 48 og § 2, nr. 43, L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.).

Persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger skal overholdes.

Forslaget til § 13 vil formentlig med tiden få mindre selvstændig betydning, efterhånden som der indføres flere generelle lovregler om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Efter forslaget til § 14, vil borgeren kunne blive straffet med bøde for groft uagtsomt bedrageri, hvis borgeren fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos Udbetaling Danmark ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. forslaget til § 4, og derved påfører Udbetaling Danmark et formuetab.

Bestemmelsen svarer til § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til forarbejderne til den nævnte bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, side 3392-3394.

Efter forslaget til § 14 kan der kun idømmes straf, hvis borgeren ikke for det samme forhold kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Det drejer sig primært om bedrageribestemmelsen i § 279. Er der i forbindelse med ansøgningen afgivet urigtige oplysninger i en skriftlig erklæring, kan der blive tale om overtrædelse af straffelovens § 163 om afgivelse af urigtige erklæringer. Der kan desuden blive tale om straf for dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171, f.eks. ved indgivelse af falske lønsedler til myndigheden.

Lovforslagets § 14 svarer til straffelovens bedrageribestemmelse i § 279, blot med den forskel, at der efter den nye bestemmelse kan straffes for grov uagtsomhed. Det betyder blandt andet følgende:

Anvendelsen af lovforslagets § 14 forudsætter, at borgeren med sin adfærd har bragt myndigheden i en vildfarelse om forhold, der har betydning for myndighedens vurdering af, om borgeren er berettiget til at modtage ydelsen.

Borgeren kan kun straffes for at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller for at fortie forhold, der har betydning for afgørelsen. Bedømmelsen af, hvilke oplysninger der har betydning for afgørelsen, hænger sammen med § 5 i lovforslaget, hvorefter Udbetaling Danmark efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har ansvaret for, at sager efter den sociale lovgivning er oplyst i tilstrækkeligt omfang. Det er således Udbetaling Danmark, som skal bedømme, hvilke oplysninger borgeren skal bidrage med, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

En borger, der ikke ønsker at medvirke, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som Udbetaling Danmark foreslås at være omfattet af, kan ikke straffes efter forslaget til § 14. Der er i dette tilfælde ikke tale om fortielse af oplysninger, der har resulteret i en vildfarelse hos myndigheden, idet myndigheden er bekendt med, at der mangler oplysninger i sagen. Udbetaling Danmark skal i et sådan tilfælde fortsat behandle sagen ud fra de foreliggende oplysninger, jf. § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan ikke over for borgeren gøre gældende, at vedkommende vil blive straffet efter forslagets § 14, hvis borgeren ikke medvirker.

Borgeren kan dog ikke under påskud af at påberåbe sig retten til ikke at medvirke til sagsoplysningen fortie forhold, der bringer myndigheden i en vildfarelse om de faktiske forhold, der lægges til grund for myndighedens vurdering af, om borgeren er berettiget til at modtage ydelsen. Denne situation vil være omfattet af forslagets § 14, jf. nedenfor.

Borgeren skal med afgivelsen af de urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse hos myndigheden om borgerens berettigelse til at modtage en ydelse. Dette kan ske ved positivt at afgive forkerte eller vildledende oplysninger eller ved at fortie oplysninger, der har betydning for afgørelsen. Det er samtidig et krav, at Udbetaling Danmark har lidt et formuetab som følge af vildfarelsen.

Med fremkaldelse af en vildfarelse menes, at borgeren positivt skal have bidraget til myndighedens vildfarelse ved at afgive urigtige oplysninger, for eksempel om at borgeren ikke har formue.

Med bestyrkelse menes, at borgeren forstærker en allerede bestående vildfarelse hos myndigheden, ved for eksempel at underbygge fejlagtige slutninger med overbevisende detaljer.

Med udnyttelse menes, at borgeren benytter sig af en vildfarelse, der i forvejen er hos myndigheden, ved for eksempel at undlade at berigtige relevante faktiske oplysninger, som myndigheden fejlagtigt lægger til grund for afgørelsen.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis borgeren ved sin adfærd fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse forud for sagens afgørelse eller ved senere opfølgning af sagen. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse, hvis borgeren senere undlader at oplyse myndighederne om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. forslaget til § 4, og derved bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden om, at borgeren fortsat er berettiget til at modtage ydelsen.

Der kan alene straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis borgeren groft uagtsomt har fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse hos myndigheden. Med en forenklet beskrivelse af begrebet grov uagtsomhed, kan man sige, at borgeren burde have indset, at myndigheden var eller blev bragt i en vildfarelse.

Borgeren skal derfor have en viden om, i hvilke tilfælde afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse vil kunne bringe myndigheden i en vildfarelse. En forudsætning for at borgeren har denne viden er, at Udbetaling Danmark i medfør af forslaget til § 5 ved sagens oplysning anmoder borgeren om de oplysninger, myndigheden skal bruge for at afgøre om hjælpen kan ydes, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er ligeledes vigtigt, at myndigheden skriftligt oplyser borgeren om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forslaget til § 5. Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 5.

Straffen for overtrædelse af den ny bestemmelse er bøde. Forsøg på overtrædelse af bestemmelsen kan ikke straffes, jf. straffelovens § 21, stk. 3, hvorefter der kun kan straffes for forsøg på overtrædelse, hvis der er foreskrevet højere straf end fængsel i fire måneder.

Forslaget til § 15 er en uændret videreførelse af § 6 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at opgaverne efter denne lov varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således til opgave at stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark. Ansvars- og opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og Arbejdsmarkedets Tillægspension følger efter forslaget de tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark finder sted i henhold til denne lov samt lovgivning inden for de sagsområder, der er nævnt i forslagets § 1. Det samlede lovgrundlag vil fastlægge de nærmere rammer for Udbetaling Danmarks virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab, revision, klageregler mv.

Efter lovgrundlaget er Udbetaling Danmarks bestyrelse ansvarlig for ordningens administration, mens den daglige ledelse og drift overlades til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således oprette og drive centrene og stå for den daglige ledelse og administration samt på vegne af Udbetaling Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen, tilkendelse, udbetaling mv., som tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lovforslagets § 1.

I § 15, stk. 2, foreslås det, at kommunerne via Udbetaling Danmark betaler Arbejdsmarkedets Tillægspension for den ydede bistand. Prisen for bistanden fastsættes på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen for Udbetaling Danmark efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil samtidig opnå fælles gavn af etablerede stordriftsfordele.

Udbetaling Danmarks kontakt til borgeren og offentligheden sker altid fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i Udbetaling Danmarks navn.

De nærmere rammer og vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser fastlægges i en administrationsaftale med Udbetaling Danmark.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre opgaverne for Udbetaling Danmark i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer for bistanden såvel under etableringsforløb som efter overgang til drift.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som anvendes ved leveringen af ydelser i henhold til aftalen. Ved ophør af administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension er Udbetaling Danmark berettiget til at få udleveret data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension samt kopi af det specialudviklede programmel med tilhørende dokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har udviklet. Retten til kopi gælder ikke programmel, der er købt, lejet eller leaset. Programmel, der er internt udviklet til anden anvendelse end alene for Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark opnå ret til en kopi af mod betaling ved ophør af samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I § 15, stk. 3, foreslås det, at det er en forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse, at de valgte løsninger og systemer (i) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt, (ii) kan integreres med kommunens øvrige elektroniske systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader og (iii) i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.

I § 15, stk. 4, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af lovforslagets § 1, skal sikre Udbetaling Danmarks bestyrelse afgørende indflydelse. Under henvisning til bestyrelsens pligt til at vedtage en forretningsorden, kan der i denne træffes nærmere retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelsesret omfatter - men er ikke begrænset til - for eksempel valg af medarbejdere og valg af metoder samt tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Alle omkostninger, som vedrører alle de ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer (fællesomkostninger), besluttes af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af de enkelte lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af fællesomkostninger og i grundlaget for konteringen af fællesomkostninger til den enkelte ordning.

Administrationen, sagsbehandlingen, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer mv. leveres på omkostningsdækket basis, dvs. uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne. Udbetaling Danmark opnår endvidere andel i stordriftsfordele knyttet til driften af de lovbundne ordninger.

Levering sker efter de principper og metoder samt på de vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne ordninger, herunder i forhold til i videst muligt omfang at forfølge mulighederne for standardisering, effektivisering og eventuel yderligere systemunderstøttelse af arbejdsgange. Effektiviseringsgevinster, der vedrører en enkelt ordning, vil komme denne ordning og kun denne ordning til gode.

De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger, som ikke kan henføres direkte til den enkelte ordning, vil blive fordelt mellem ordningerne efter en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastlagt omkostningsfordelingsmodel, som tidligere uden kritiske bemærkninger har været forelagt en række relevante myndigheder i Danmark.

Som følge af at varetagelse af opgaverne vil ske på omkostningsdækket basis, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke påtage sig et erstatningsansvar for eventuelle tab ved sagsbehandlingsfejl mv., da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen understøtter dermed den afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Udbetaling Danmark selv løser opgaven.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budget for det kommende års omkostninger – dels omkostninger, der kan henføres til Udbetaling Danmark alene, dels fællesomkostninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager en årlig prisfastsættelse af alle væsentlige delaktiviteter henhørende under Udbetaling Danmark og beregner - på baggrund af opstillede forventninger til det kommende års sagsmængder - de samlede, forventede administrationsomkostninger. Endvidere indeholder budgettet en oversigt over Udbetaling Danmarks forventede indtægter og udgifter knyttet til Udbetaling Danmarks ydelsesbestemte virke.

Udbetaling Danmarks bestyrelse godkender budgettet for ordningens omkostninger - dog sådan, at godkendelse af omkostninger, der angår samtlige administrerede ordninger, godkendes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Forslaget til § 16 er en uændret videreførelse af § 3 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark (lov nr. 1594 af 22. december 2010). Det foreslås, at bestemmelserne, der omhandler Udbetaling Danmarks ledelse og bestyrelse, overføres til nærværende lov, hvorved reglerne om ledelse og bestyrelse står i sammenhæng med forslagets kapitel 6, der omhandler social- og integrationsministerens tilsyn med bestyrelsen og det ansvar, som bestyrelsen har i henhold til nærværende lov samt lovgivningen i øvrigt.

Det foreslås i § 16, at Udbetaling Danmark ledes af en bestyrelse og af en direktør.

Forslaget til § 17 er med enkelt justering i § 17, stk. 2, en videreførelse af § 4, stk. 1-6, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

Det foreslås, at bestemmelserne, der omhandler Udbetaling Danmarks ledelse og bestyrelse overføres til nærværende lov, hvorved reglerne om ledelse og bestyrelse står i sammenhæng med forslagets kapitel 6, der omhandler social- og integrationsministerens tilsyn med bestyrelsen og det ansvar, som bestyrelsen har i henhold til nærværende lov samt lovgivningen i øvrigt.

Det foreslås således i § 17, stk. 1, der er en uændret videreførelse af § 4, stk. 1, i lov om etableringen af den selvejende institution Udbetaling Danmark, at bestyrelsen er sammensat af en formand og 8 andre medlemmer, som alle udpeges af social- og integrationsministeren.

§ 17, stk. 2, er - med en mindre justering - en videreførelse af § 4, stk. 2, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Efter den gældende regel i § 4, stk. 2, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark udpeger social- og integrationsministeren direkte 3 medlemmer af bestyrelsen. Det foreslås i § 17, stk. 2, at 1 af medlemmerne udpeges efter indstilling af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås således i § 17, stk. 2, at bestyrelsen udpeges således:

– formanden efter indstilling fra KL

– 5 medlemmer efter indstilling fra KL

– 2 medlemmer udpeges direkte af social- og integrationsministeren,

– 1 medlem udpeges som noget nyt af social- og integrationsministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren

§ 17, stk. 3, er en videreførelse af § 4, stk. 3, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, dog således at det foreslås, at bestyrelsen tiltræder den 1. oktober 2012, i stedet for den 1. november 2012, som det fremgår af de gældende regler i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. Herved tiltræder bestyrelsen på det tidspunkt, hvor den første administrationsopgave foreslås at overgå til Udbetaling Danmark. Der henvises til overgangsbestemmelsen i forslagets § 34, stk. 1.

Således foreslås det, at bestyrelsen udpeges for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Udpegningsperioden er tilrettelagt til at følge konstitueringsprocessen i forbindelse med kommunalvalg. Af hensyn hertil vil den første udpegning finde sted for en kortere periode end 4 år. Der henvises til forslagets § 34.

Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den resterende udpegningsperiode.

I lovforslaget til etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 4, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for Udbetaling Danmark, og det forudsættes, at bestyrelsen omfattes af det traditionelle bestyrelsesansvar. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan herefter ifalde erstatningsansvar, hvis den ikke handler på et oplyst og forsvarligt grundlag og udviser passende forsigtighed i forhold til, at Udbetaling Danmark drives i overensstemmelse med gældende lovgivning og særligt, at Udbetaling Danmark ikke påtager sig forpligtelser, som ikke kan opfyldes.

Det vil indgå som en del af social- og integrationsministerens tilsyn med bestyrelsens arbejde, jf. dette lovforslags § 19 at tilse, at bestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde på en sådan måde, at Udbetaling Danmark administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende de sagsområder, som Udbetaling Danmark skal varetage efter lovforslagets § 1.

Med forslaget til § 17, stk. 4, foreslås det præciseret, at de dispositioner, som bestyrelsen træffer så vidt muligt skal medvirke til en omkostningseffektiv administration, således at der tages hensyn til, at kommunerne kan hjemtage de økonomiske gevinster samtidig med, at der skal ske en behørig iagttagelse af borgerens retssikkerhed. Det understreges herved, at alle beslutninger altid skal træffes med respekt for borgerens retssikkerhed med de rettigheder, som borgeren har efter loven.

Dette er i overensstemmelsen med beskrivelsen af bestyrelsens opgaver, som de er beskrevet i § 4, stk. 4, i forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, hvor det fremgår, at bestyrelsen skal lede Udbetaling Danmark i overensstemmelse med lovgrundlaget, udarbejde en forretningsorden, sikre en effektiv og billig administration af Udbetaling Danmark og forestå udarbejdelse af Udbetaling Danmarks budget, regnskaber og aktivitetsplaner.

Ifølge § 17, stk. 5, der er en videreførelse af § 4, stk. 4, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark skal bestyrelsen for Udbetaling Danmark ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit virke. Desuden fremgår det, at bestyrelsen kan etablere et sekretariat.

Udgifterne til sekretariatet afholdes af Udbetaling Danmark og finansieres gennem kommunernes administrationsbidrag.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL indgår nærmere aftale om sekretariatets funktioner og placering i forhold til den fastlagte governance struktur i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Aftalen skal godkendes af social- og integrationsministeren af hensyn til at sikre grundlaget for ministerens overordnede tilsyn, og således at der i tilstrækkeligt omfang medtages hensyn til gennemsigtighed og ansvarsfordeling.

Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Udbetaling Danmark. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin forretningsorden etablerer et forretningsudvalg, der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.

Det foreslås, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler, ligesom bestyrelsen kan meddele prokura.

I § 17, stk. 6, foreslås det, at det er bestyrelsen for Udbetaling Danmark, der under hensyn til omkostningerne beslutter, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere for så vidt angår serviceniveau, kvalitet, og svarfrister efter forslaget til § 15, stk. 1.

Det foreslås, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension herom, og at der udarbejdes en administrationsaftale, som indeholder en specifikation/detaljeret beskrivelse af ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister mv., indsigt og rapporteringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til Udbetaling Danmark.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får blandt andet som følge af forslagets § 15 afgørende indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af it-systemer, som alene skal bruges til løsning af opgaverne, jf. forslagets § 1 Det er en forudsætning, at de valgte it-løsninger passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles it-platform, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer. It-løsningerne og valget heraf vil alt andet lige have en betydelig indflydelse på økonomien i Udbetaling Danmark.

Ud over de opgaver, der er beskrevet under forslaget til § 17, stk. 4, har bestyrelsen for Udbetaling Danmark via behørig instruktion til og rapportering fra direktøren løbende pligt til at påse, at opgaveudførelsen, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark, finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen skal udpege en ekstern revisor, jf. forslagets § 21, stk. 2, som gennemfører en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på de omfattede områder i dag.

Forslaget til § 18 er med en mindre justering i stk. 1, en uændret videreførelse af § 5 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at den daglige ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. oktober 2012 forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som noget nyt foreslås det, at direktøren også kan være en person i Arbejdsmarkedets Tillægspensions koncerndirektion, som direktøren bemyndiger til at varetage opgaven.

Den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen. Den daglige ledelse skal udføres i overensstemmelse med de interesser, som Udbetaling Danmark måtte have.

I § 18, stk. 2, foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Udbetaling Danmarks forhold er af usædvanlig art eller har stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

I § 18, stk. 3, foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmarks bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom.

I § 18, stk. 4 og 5, foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmark til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling Danmarks nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Forpligtelsen til at Udbetaling Danmark drives forsvarlig medfører også, at direktøren har en forpligtelse til at sikre, at opgaveudførelsen, der på vegne af Udbetaling Danmark udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder sted på et forsvarligt grundlag, og således at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende. Direktøren og bestyrelsen er forpligtet til sammen at sikre et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at social- og integrationsministeren fører tilsyn med Udbetaling Danmarks bestyrelse. Da Udbetaling Danmark er oprettet som en selvejende institution med en ansvarlig bestyrelse foreslås det, at tilsynet alene føres i forhold til, at bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at Udbetaling Danmark administreres i overensstemmelse med lovgivningen, herunder lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Det vil sige, at ministeren har tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at der i forhold til opgaver, der er overladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Udbetaling Danmark drives i overensstemmelse med den lovgivning, som Udbetaling Danmark er underlagt. Ministeren vil ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsen sikrer, at der oprettes fyldestgørende og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde.

Herved ligestilles tilsynet med Udbetaling Danmark med det ansvar og tilsyn, der efter praksis gælder for bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis bestyrelser er underlagt beskæftigelsesministerens tilsyn. Tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspensions principper for levering af ydelser til lovbundne ordninger, herunder Udbetaling Danmark, vil fortsat være en del af Beskæftigelsesministeriets almindelige tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af ovenstående, at social- og integrationsministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve driften og sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Dette ansvar påhviler bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Klager fra borgere, kommuner og andre myndigheder over for eksempel lange sagsbehandlingstider skal rettes til direktøren for Udbetaling Danmark.

Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har ansvaret for at sikre, at der i samarbejdsaftalen med Arbejdsmarkedets Tillægspension om administration af Udbetaling Danmark, er tilstrækkelige og betryggende aftaler, foranstaltninger og instrukser til at sikre, at Udbetaling Danmark drives i overensstemmelse med såvel denne lov som den øvrige lovgivning.

Det påhviler i den forbindelse også bestyrelsen for Udbetaling Danmark at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension forpligtes til at fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, som bestyrelsen vurderer nødvendige for bestyrelsens arbejde og efterlevelse af det ansvar, der følger af denne lov. Som led i tilsynet indgår en vurdering af størrelsen af et eventuelt fastsat honorar til bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Det følger af social- og integrationsministerens tilsynsforpligtelse og det forhold, at det er social- og integrationsministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmerne personligt, at social- og integrationsministeren også kan trække en udpegning tilbage, herunder også en udpegning af formanden for bestyrelsen, hvis social- og integrationsministeren vurderer, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de forpligtelser og det ansvar, der følger af at være en del af bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Social- og integrationsministeren kan ligeledes undlade at følge en indstilling eller trække en udpegning tilbage, hvis en eller flere bestyrelsesmedlemmers personlige forhold gør den eller de pågældende personer uegnede til fortsat at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette kan for eksempel være tilfældet ved sygdom, eller hvis et medlem af bestyrelsen skifter arbejde således, at der opstår habilitetsproblemer ved, at vedkommende fortsætter som medlem af bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Udpegning af medlemmer til bestyrelsen skal ske i overensstemmelse med ligestillingsloven.

Det foreslås i § 19, stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen en gang årligt afgiver en beretning til social- og integrationsministeren.

Det foreslås i § 19, stk. 2, 2. pkt., at beretningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i løbet af året, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen og Udbetaling Danmarks finansielle situation i såvel negativ som positiv retning.

»Andre oplysninger« kan for eksempel være oplysninger om udvikling i særlige sagstyper, klager over sagsbehandlingen, omtale af særlige undersøgelser, effektiviseringstiltag mv.

Bestyrelsens beretning danner sammen med det godkendte og reviderede årsregnskab og revisionsprotokollerne grundlaget for social- og integrationsministeren løbende tilsyn. Revisionen vil i den forbindelse blive pålagt at afgive en række erklæringer i revisionsprotokollen til brug for social- og integrationsministers tilsyn, jf. neden for under bemærkningerne om revision.

Det foreslås i § 19, stk. 2, 3. pkt., at beretningen angår et kalenderår.

Herudover foreslås det i § 19, stk. 2, 4. pkt., at beretningen indsendes senest samtidig med årsregnskabet mv., jf. lovforslagets § 20, stk. 2.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at social- og integrationsministeren til brug for det løbende tilsyn med Udbetaling Danmark kan kræve, at bestyrelsen udarbejder særlige redegørelser, herunder udleverer alt relevant materiale, der er udarbejdet i Udbetaling Danmark, for sådanne redegørelser.

Særlige redegørelser kan være undersøgelser af særlige temaer eller problemstillinger, som ministeren i forbindelse med sit tilsyn ønsker belyst.

Social- og integrationsministeren fastsætter overfor bestyrelsen for Udbetaling Danmark fristen for udarbejdelsen og udleveringen af materialer mv. under hensyntagen til sagens karakter, opgavens omfang, behovet for indhentelse og indsamling af oplysninger, data mv.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at Ankestyrelsen for hvert kalenderår udarbejder en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark, som sendes til bestyrelsen for Udbetaling Danmark og social- og integrationsministeren inden 6 måneder efter udgangen af året. Redegørelsen skal indgå i social- og integrationsministerens generelle tilsyn med Udbetaling Danmark og skal bidrage til at give ministerens indsigt i kvaliteten af sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark.

Redegørelsen foretages på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen som administrativ klageinstans i løbet af året. Redegørelsen skal indeholde statistik over antallet af sager, der ankes, og årsagerne til, at Ankestyrelsen ikke stadfæster Udbetaling Danmarks afgørelser. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de tendenser mv., der tegner sig som følge af den gennemgåede sagsbehandling. Redegørelsen skal forelægges for bestyrelsen for Udbetaling Danmark, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til social- og integrationsministeren.

Forslaget til § 20 er med mindre ændringer en videreførelse af § 11 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 20, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen i Udbetaling Danmark for hvert regnskabsår skal udarbejde og aflægge et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter, herunder med redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Ledelsen udarbejder endvidere en ledelsesberetning som en del af årsregnskabet.

Som led i moderniseringen af betalingsformidlingen ved udbetaling af ydelser og tilskud afskaffes princippet om forskudsvise refusioner fra staten. Udbetaling af ydelser og tilskud til borgeren sker direkte fra Udbetaling Danmarks konti i SKB, og udbetalingerne finansieres ved træk af månedlige bidrag hertil fra relevante konti på statens konti i SKB eller kommunernes konti i OBS.

Resultatopgørelsen opdeles i administrations- og ydelsesvirksomhed således, at det er muligt særskilt for staten og den enkelte kommune at se resultatet af administrationsvirksomheden. Det skal således være muligt i årsregnskabet at se, hvilken del af Udbetaling Danmarks virksomhed, som vedrører udgifter og omkostninger, som indgår i beregningen af administrationsbidraget, jf. forslagets §§ 22-25, og at se et særskilt resultat af ydelsesvirksomheden, det vil sige den del, som vedrører Udbetaling Danmarks opkrævninger fra staten og kommunerne, jf. forslagets §§ 26-27.

Specifikke oplysninger om statens bidrag fordelt på ydelsestyper eller de enkelte kommuners bidrag kan angives i noter. Det er således hensigten, at det af særskilte noter til regnskabet fremgår, dels hvilket beløb der er opkrævet og indbetalt af den enkelte kommune og staten i administrationsbidrag efter forslagets §§ 22-25, dels hvilke beløb – opdelt på ydelsestyper efter de enkelte love, der er nævnt i forslagets § 1 – der er opkrævet og betalt fra henholdsvis staten og den enkelte kommune efter forslagets §§ 26-27 vedrørende kontante ydelser og økonomiske tilskud. Gennem disse notekrav får henholdsvis staten og den enkelte kommune mulighed for at kontrollere deres indbetalinger med oplysningerne i Udbetaling Danmarks årsregnskab.

Ved aflæggelse af årsregnskabet underskrives årsregnskabet i tilknytning til en ledelsespåtegning af Udbetaling Danmarks bestyrelse og af direktøren for Udbetaling Danmark.

Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet

(I) er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav mv.,

(II) giver et retvisende billede af virksomheden aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet,

(III) at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af og

(IV) en erklæring om, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.

Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet, bør ledelsespåtegningen endvidere erklære, hvorvidt beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Det foreslås i § 20, stk. 1, 2. pkt., at regnskabsåret for Udbetaling Danmark følger kalenderåret.

Det foreslås i § 20, stk. 2, at Udbetaling Danmark indsender sit årsregnskab og tilhørende revisionsprotokoller, herunder eventuelle protokoller fra intern revision til social- og integrationsministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hermed får social- og integrationsministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Udbetaling Danmarks administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, foreslås det, at den interne revisionschefs revisionsprotokol også indsendes.

Det foreslås i § 20, stk. 3, at det reviderede og godkendte årsregnskab er offentligt tilgængeligt, eksempelvis på Udbetaling Danmarks hjemmeside.

Det foreslås, at social- og integrationsministeren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler for budgetter og regnskabsaflæggelsen i Udbetaling Danmark, jf. nedenfor om bemærkningerne til forsalgets § 21, stk. 9.

Forslaget til § 21 er en uændret videreførelse af § 12 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at årsregnskabet for Udbetaling Danmark revideres af en statsautoriseret revisor. Revisionen omfatter ikke eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet.

I § 21, stk. 2, foreslås det, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udnævner revisoren. Udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Udbetaling Danmarks omkostninger er den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 21, stk. 3, at social- og integrationsministeren har mulighed for i særlige tilfælde at kræve en yderligere revisor udpeget. Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der er nogle specielle forhold i årsregnskabet, som social- og integrationsministeren vurderer, bør gennemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af bestyrelsen i Udbetaling Danmark. Det kan også være tilfældet, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.

Det foreslås i § 21, stk. 4, at bestyrelsen kan oprette en intern revision, der ledes af en revisionschef. Ved en sådan beslutning forudsættes det af økonomiske årsager, at bestyrelsen som udgangspunkt vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende revisionschef. Bestyrelsen skal i givet fald vedtage en funktionsbeskrivelse for revisionschefen. Der er i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 d, stk. 9 indsat særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne revision kan udøve sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 21, stk. 5, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark og revisor ved revisorskifte skal afgive en redegørelse til social- og integrationsministeren om årsagen til skiftet. Redegørelsen kan afgives i fællesskab, hvis parterne er enige om det. Herved sikres det, at revisor ikke afskediges som følge af usaglige forhold, som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til regnskabsaflæggelsen.

Det foreslås i § 21, stk. 6, at årsregnskabet skal påtegnes af revisionen om, at det er revideret.

Det foreslås i § 21, stk. 7, at den eksterne revisor og en eventuel revisionschef sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres dels at revisorerne modtager information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at den eksterne revisor og revisionschefen har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydning for Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til revisorerne, hvis disse ønsker det.

Det foreslås i § 21, stk. 8, at revisor i Udbetaling Danmark har pligt til at være til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Det foreslås i § 21, stk. 9, at social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision, herunder indhold og opstilling af regnskabet.

Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i selvstændige regelsæt, idet løbende ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale eller bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at kunne udvikle budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav.

Indhold i en ny regnskabsbekendtgørelse

Ved udarbejdelsen af en regnskabsbekendtgørelse om budgetter og regnskabsaflæggelsen vil der blive taget udgangspunkt i de krav, der gælder efter årsregnskabsloven for type C virksomheder suppleret med tilsvarende krav til regnskabsaflæggelsen, som fremgår af den gældende bekendtgørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Ministeriet for Flygtningen, Indvandrere og Integrations ressortområder med de ændringer, som følger af Udbetaling Danmarks særlige forhold.

Regnskabsbekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om bekendtgørelsens anvendelsesområde samt mere specifikke regler om budget og budgetprocedurer i forhold til staten og kommunerne, dokumentation og journalføring, regnskabsaflæggelsen, regnskabets indhold, herunder opdelingen af resultatopgørelse, periode, krav til bogføring, kontoplan mv., krav til referenceramme, noter, sammenligningstal i forhold til budget eller tal fra tidligere år, detailkrav til specielle noter, oplysninger om afskrivningsmetoder, nedskrivninger, over-/underskudsanvendelse, godkendelse af regnskab, indhold af ledelsens beretning, øvrige specifikke krav til regnskabet, for eksempel omtale af regnskabsposter, skemaregnskab mv. samt krav til indsendelse, frister og form.

Indhold i en ny revisionsbekendtgørelse

Med hensyn til indholdet af en revisionsbekendtgørelse fremgår det af aftalen mellem den daværende regering og KL om kommunernes økonomi for 2011, at der ved revision af Udbetaling Danmark skal gennemføres: »en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på de omfattede områder i dag.«

I dag er både kommunale regnskaber og kommunernes refusionsregnskaber over for staten vedrørende refusion af udbetalte kontante ydelser og økonomiske tilskud ved regnskabsaflæggelsen underlagt krav om »god offentlig revisionsskik«. God offentlig revisionsskik indebærer for det første, at der foretages finansiel revision, hvor revisionen efterprøver, om regnskabet er rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger (bevillingskontrol), love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis (juridisk-kritisk revision). For det andet indebærer god offentlig revisionsskik, at der foretages forvaltningsrevision, hvor revisionen vurderer, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne og driften.

Efter forslaget til § 21, stk. 9, er det social- og integrationsministeren, der fastsætter omfanget af revisionen for Udbetaling Danmark. Udgangspunktet er, at regnskabet omfattes af god offentlig revisionsskik, det vil sige både finansiel- og forvaltningsrevision.

Revisionen af Udbetaling Danmarks regnskab gennemføres efter loven og efter aftale med bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Revisionen foretages af den revisor, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark vælger samt eventuelt i særlige tilfælde også den yderligere revisor valgt af social- og integrationsministeren, jf. forslagets § 21, stk. 3.

Løbende revision

Tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder forvaltningsrevision, sker med udgangspunkt i en revisionsplan, der er udarbejdet af den valgte revisor, og drøftes i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Revisionsplanerne skal - under hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko - sikre, at alle væsentlige områder revideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelle afvigelser til planen.

Forvaltningsrevisionen i Udbetaling Danmark gennemføres som en løbende forvaltningsrevision, der udføres sammen med den normale (finansielle) revision.

Ved vurderingen af om der er taget skyldige økonomiske hensyn i Udbetaling Danmark, foretages en undersøgelse af, hvorvidt Udbetaling Danmark har god økonomistyring. God økonomistyring vil sige, at bestyrelsen i Udbetaling Danmark har etableret informationssystemer, som sikrer, at ressourcerne anvendes og at aktiviteterne tilrettelægges, så Udbetaling Danmarks målsætning opfyldes, og at der hos bestyrelsen er en løbende vurdering af, om der er en økonomisk sammenhæng mellem ressourceanvendelse, produktion og målopfyldelse. Ved vurderingen vil revisor kunne se på følgende aspekter: Fastsættelse af mål, planlægning, herunder organisation, budgetlægning, gennemførelse af løbende drift og ledelsesmæssig kontrol (registrering), regnskabsaflæggelse, opfølgning og rapportering samt evaluering.

Ved vurderingen af økonomistyringen i Udbetaling Danmark tager revisor udgangspunkt i de analyser og vurderinger, som allerede udføres til støtte for den finansielle revision, for eksempel analyse af udgifts- og indtægtsposter, beregning af nøgletal, tendenser i udviklingen, analyser af budgetafvigelser sammenholdt med budgettets forudsætninger mv. Vurderingen baseres endvidere som udgangspunkt på eksisterende data og analyser.

Bestyrelsen i Udbetaling Danmark kan eventuelt beslutte at iværksætte udvidet forvaltningsrevision på områder i Udbetaling Danmark, hvis bestyrelsen vurderer et behov for nærmere analyse og vurdering, herunder iværksætte større undersøgelser. Ved sådanne undersøgelser fastsættes formål, emne og omfang af revisor i Udbetaling Danmark efter aftale med bestyrelsen i Udbetaling Danmark.

I relation til de omkostninger, som følger af den forvaltning og de leverancer, som udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, baseres vurderingen på den rapportering, som Udbetaling Danmark modtager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfrister mv. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions revisioner, om hvorvidt Udbetaling Danmark har et betryggende økonomistyringssystem.

Udtalelsen fra revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som baseres på aftalte arbejdshandlinger med bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal således bekræfte, at økonomistyringssystemet i Arbejdsmarkedets Tillægspension er betryggende ved at ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer følgende:

Gennem strategiske valg opstiller både korte og langsigtede målsætninger og resultatkrav for administrationen af aktiviteterne (ATP- koncernens overordnede strategi, som årligt bliver udmøntet i en overordnet forretningsplan, forretningsplaner for områder, handlingsplaner for områder, opfølgning på handlingsplaner og forretningsplaner via månedlig balancedscorecard målinger).

Udarbejder budgetter i overensstemmelse med aktiviteter, ressourcer, målsætninger, resultatkrav og forretningsplaner samt løbende følger op på de fastlagte budgetter, og driver administrationen i overensstemmelse hermed (opfølgning via månedlig omkostningsopfølgning og udarbejdelse af interne regnskaber, hvor realiserede tal sammenholdes med de fastlagte budgetter og afvigelser kommenteres).

Udarbejder finansiel rapportering om administrationens økonomiske forhold, herunder foretager betryggende regnskabsmæssig kontrol, bogføring, registrering mv. samt udarbejde regnskaber mv. i overensstemmelse med gældende regler.

Evaluerer, om økonomistyringen er effektiv i forhold til ovenstående, og at aktiviteter gennemføres som planlagt og til tiden.

Rigsrevisionen kan med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, gennemgå Udbetaling Danmarks regnskaber, og der kan i revisionsbekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Udbetaling Danmark, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

Revisionsbekendtgørelsen vil herudover indeholde bestemmelser om anvendelsesområde samt mere specifikke regler om revisionens udførelse, revisionens adgang til oplysninger, revisionens meddelelser, revisionspåtegning og revisionsprotokolbudgetter, den interne revision og protokol mv. Bestemmelser om revisionspåtegningen vil tage udgangspunkt i eller henvise til erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandarder.

Endelig vil revisionsbekendtgørelsen indeholde en række krav til erklæringer fra revisionen, som overvejende retter sig mod social- og integrationsministerens tilsyn med Udbetaling Danmark, for eksempel hvorvidt Udbetaling Danmarks administrative og regnskabsmæssige praksis samt bogføring er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde, om forretningsgange og interne kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, om Udbetaling Danmarks samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, samt om revisionen er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende Udbetaling Danmark eller anden offentligretlig lovgivning.

Udbetaling Danmarks revisor har alene kompetence til at påse Udbetaling Danmarks administration. Hvis kommunen efter anmodning har oplyst en sag, jf. forslaget til § 11, er kommunens sagsoplysning fortsat en del af kommunens revision.

Efter forslaget til § 22, stk. 1, skal kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag dække alle udgifter til administrationen på lovgivningsområder, der overføres fra kommunerne til Udbetaling Danmark efter lovforslagets § 1.

Efter forslaget til § 22, stk. 2, 1. pkt., fastsætter bestyrelsen for Udbetaling Danmark størrelsen af bidraget, så det dækker samtlige udgifter til administration, sagsbehandling, mv. inden for et regnskabsår, som Udbetaling Danmark forventer at afholde til de opgaver, der er overført til Udbetaling Danmark fra kommunerne.

Den væsentligste omkostning, som vil indgå i bidraget, vil bestå af de omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende opkræver hos Udbetaling Danmark for at varetage opgaverne. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og driver centrene, står for den daglige ledelse, og varetager på vegne af Udbetaling Danmark opgaverne vedrørende sagsbehandling, tilkendelse, udbetaling mv. Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration sker på omkostningsdækket basis.

Udover at dække omkostningerne ved administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension skal Udbetaling Danmark gennem bidraget finansiere egne direkte omkostninger som følge af driften af Udbetaling Danmark, for eksempel omkostninger i form af bestyrelseshonorarer, revisionshonorar, porto mv. I bidraget indgår også statens udgifter til varetagelse af opgaven som ansættelsesmyndighed for tjenestemænd, der overflyttes til staten efter lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, samt opgjorte over-/underskud hos Udbetaling Danmark fra tidligere år, jf. forslagets § 22, stk. 2, 2. pkt.

I det bidrag som opkræves hos kommunerne for eksempel for år 2015, vil efterreguleringer for over- eller underskud for regnskabsåret 2013 indgå i opkrævningen. Endvidere vil der i bidraget indgå tab på udbetalte kontante ydelser og økonomiske tilskud, hvor tabet ikke kan henføres til staten eller en konkret kommune, for eksempel tab på udbetalte kontante ydelser og økonomiske tilskud, som er udbetalt som følge af en fejlagtig sagsbehandling i Udbetaling Danmark.

Herudover vil der i bidraget indgå afdrag på lån, der er optaget efter forslaget til § 32. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 32.

I administrationsbidraget indregnes ikke udgifterne til kontante ydelser og økonomiske tilskud mv., som borgeren via administrationen i Udbetaling Danmark modtager fra henholdsvis staten eller kommunerne, jf. §§ 26 og 27.

Da det – udover låneadgangen efter forslaget til § 32 – ikke er muligt for Udbetaling Danmark at optage lån, skal der være mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan få dækket udgifter til ekstraordinært store og uforudsete udgifter, der afholdes til administrationen af Udbetaling Danmark. Som eksempel kan det nævnes, at hvis en domstolsafgørelse medfører, at et meget stort antal sager skal genoptages, skal det være muligt for bestyrelsen for Udbetaling Danmark at opkræve et ekstraordinært bidrag fra kommunerne til dækning af de ekstraomkostninger, der måtte være forbundet med de mange genoptagelser.

Det foreslås på den baggrund i § 22, stk. 4, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark af kommunen kan opkræve ekstraordinære bidrag, hvis administrationsbidraget efter stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til administrationen for varetagelsen af opgaver på lovgivningsområder, der er overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark efter forslagets § 1.

Bestyrelsen kan vælge at dække et eventuelt underskud i Udbetaling Danmark helt eller delvist ved at udnytte låneadgangen efter forslaget til § 32, stk. 2, før der opkræves et ekstraordinært bidrag.

Det foreslås i § 22, stk. 5, at kommunerne hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have varetagelsen af opgaver på sagsområder, der er overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark efter forslagets § 1. Bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sikkerhed for de tilgodehavender, der måtte opstå som følge af opgavevaretagelsen, jf. forslagets § 15. Staten hæfter på tilsvarende vis for de tilgodehavender, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have som følge af varetagelsen af opgaver på sagsområder, der er overført fra staten efter forslagets § 1. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 25, stk. 4.

Det foreslås i § 22, stk. 6, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af bidraget jf. stk. l og 3, mellem kommunerne efter indstilling fra bestyrelsen i Udbetaling Danmark. Ministeren kan herunder fastsætte regler om forskellige fordelinger af de enkelte dele af bidraget eller om fordelingen af udgifter vedrørende forskellige typer af sager. Efter bestemmelsen kan der således fastsættes en anden fordeling af administrationsbidraget mellem kommunerne.

En ændret fordeling af bidraget kan for eksempel have til formål at skabe øgede incitamenter til en mere omkostningseffektiv adfærd hos kommunerne. Bestyrelsen kan således indstille forskellige fordelingsnøgler for dele af bidraget eller for fordelingen af udgifter vedrørende forskellige typer af sager til social- og integrationsministeren. En sådan differentiering forudsætter, at Udbetaling Danmark har tilvejebragt et tilstrækkeligt datagrundlag for en sådan differentiering.

Det forudsættes, at der i en bekendtgørelse, jf. forslagets § 22, stk. 6, fastsættes bidrag i overensstemmelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011. Indtil videre fordeles bidraget mellem kommunerne i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner som dette er offentliggjort ved seneste befolkningstal forud for udmeldingen af administrationsbidragene. Som grundlag anvendes det af Danmarks Statistik seneste offentliggjorte kommunefordelte befolkningstal, dvs. folketallet 1. april, hvis dette er offentliggjort.

Forslaget til § 23 hænger sammen med lovforslagets § 22 om kommunens indbetaling af bidrag til Udbetaling Danmark. Der henvises herudover til bemærkningerne til § 24.

Med henblik på at sikre, at kommunerne ved deres budgetlægning kan tage højde for det kommende års bidrag, foreslås det i § 23, stk. 1, at Udbetaling Danmark meddeler KL og kommunerne det forventede bidrag efter § 22, stk. 1, for det kommende kalenderår hvert år senest den 1. august.

Efter forslaget til § 23, stk. 2, fastsætter bestyrelsen størrelsen af det endelige samlede bidrag samt det endelige bidrag for den enkelte kommune efter forslagets § 22 samtidig med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark godkender Udbetaling Danmarks budget for det kommende års drift i december måned. Kommunalbestyrelsen meddelelses snarest muligt herefter størrelsen af den enkelte kommunes bidrag efter forslagets § 22, stk. 1.

Bestemmelsen regulerer ikke processen for meddelelser vedrørende opkrævning af ekstraordinære bidrag efter forslagets § 22, stk. 4. Der henvises til forslagets § 24, stk. 5, hvorefter social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ekstraordinære bidrag.

Forslaget til § 24 hænger sammen med lovforslagets § 22 og § 23 om kommunens indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til § 22 og § 23.

Det foreslås i § 24, stk. 1, at den enkelte kommune indbetaler bidrag, jf. § 22, stk. 1, månedligt til Udbetaling Danmark. Bidraget udgør 1/12 af det årlige bidrag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 27, hvor det foreslås, at alle betalinger mellem Udbetaling Danmark, staten og kommunen sker via Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. lov om offentlige betalinger. Den månedlige indbetaling vedrører således ikke ekstraordinære bidrag, jf. § 22, stk. 4.

Ved forsinket betaling af bidrag, foreslås det i § 24, stk. 2, at kommunerne pålægges renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v. af bidrag efter § 22, stk. 1 og 4, dvs. både de almindelige administrationsbidrag og ekstraordinære bidrag.

Ved forsinket betaling af bidrag foreslås det i § 24, stk. 3, at Udbetaling Danmark får hjemmel til at pålægge kommunen renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling mv., ligesom det foreslås, at Udbetaling Danmark har udpantningsret for bidrag, renter og gebyrer. Det gælder bidrag efter § 22, stk. 1 og 4, dvs. både de almindelige administrationsbidrag og ekstraordinære bidrag.

Efter forslaget til § 24, stk. 4, foreslås det, at offentlige myndigheder efter anmodning skal give Udbetaling Danmark oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter §§ 22-24.

Det foreslås endvidere i § 24, stk. 5, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration, beregning, opkrævning og betaling af bidrag jf. §§ 22-24. Ministeren kan herunder fastsætte regler for opgørelse, beregning og opkrævning af ekstraordinære bidrag efter § 22, stk. 4.

Selve udbetalingen af børne- og ungeydelsen administreres i dag af Skatteministeriet, mens eventuel sagsbehandling i denne forbindelse sker i kommunerne. Børne- og ungeydelsen repræsenterer derfor et ydelsesområde under Udbetaling Danmark, som forvaltes af både kommunerne og staten. Staten vil således også skulle betale en del af det samlede bidrag til administration af børne- og ungeydelsen i forbindelse med, at sagsområdet flyttes til Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor i § 25, stk. 1, 1. pkt., at staten ved indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark dækker alle udgifterne til Udbetaling Danmarks administration på lovgivningsområder, der overføres fra staten efter § 1. Det er den statslige myndighed, der har ressortansvaret for et lovgivningsområde, der skal administreres af Udbetaling Danmark, som har forpligtelsen til at betale administrationsbidraget til Udbetaling Danmark. Udover at dække omkostningerne ved administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension skal Udbetaling Danmark gennem bidraget finansiere egne direkte omkostninger som følge af driften af Udbetaling Danmark, for eksempel omkostninger i form af revisionshonorar, porto mv., samt opgjorte over-/underskud hos Udbetaling Danmark fra tidligere år, jf. forslagets § 25, stk. 1, 2. pkt.

I det bidrag som opkræves for eksempel for år 2015, vil efterreguleringer for over- eller underskud for regnskabsåret 2013 indgå i opkrævningen. Endvidere vil der i bidraget indgå tab på udbetalte kontante ydelser og økonomiske tilskud, hvor tabet ikke kan henføres til staten eller en konkret kommune, for eksempel tab på udbetalte kontante ydelser og økonomiske tilskud, som er udbetalt som følge af en fejlagtig sagsbehandling i Udbetaling Danmark.

I administrationsbidraget indregnes ikke udgifterne til kontante ydelser og økonomiske tilskud mv., som borgeren via administrationen i Udbetaling Danmark modtager fra henholdsvis staten eller kommunerne, jf. forslagets §§ 26 og 27. Lån til etableringsudgifter medregnes heller ikke.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan opkræve staten ekstraordinære bidrag fra staten, hvis administrationsbidraget efter stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til administrationen af Udbetaling Danmark for varetagelsen af opgaver på sagsområder, der er overført fra staten til Udbetaling Danmark efter § 1.

Det foreslås i § 25, stk. 3, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark meddeler staten et skøn over størrelsen af statens bidrag på samme tid, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark oplyser kommunernes om deres administrationsbidrag, jf. lovforslagets § 23, stk. 2.

Det foreslås således, at Udbetaling Danmark hver år senest den 1. august meddeler skønnet over størrelsen af det kommende års bidrag til staten. Størrelsen af det endelige bidrag meddeles staten snarest muligt efter, at bestyrelsen har godkendt Udbetaling Danmarks budget for det kommende kalenderår i december måned.

Det foreslås i § 25, stk. 4, at staten hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have for varetagelsen af opgaver på sagsområder, der er overført fra staten til Udbetaling Danmark efter § 1. Der henvises til bemærkningerne til § 22, stk. 5, hvorefter kommunerne tilsvarende foreslås at hæfte for forfaldne tilgodehavender.

Det foreslås i § 25, stk. 5, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse, administration, beregning og opkrævning af bidrag, jf. stk. 1-4, herunder om, hvor ofte bidrag skal betales. Ministeren kan fastsætte regler om, at statens bidrag skal opdeles i rater og betales månedsvist, kvartalsvist, kvartalsvist eller årligt som et engangsbeløb. Ministeren kan herunder fastsætte regler for opgørelse, beregning, betaling og opkrævning af ekstraordinære bidrag efter § 25, stk. 2.

Udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud finansieres i dag af kommunerne eller staten eller af begge myndigheder efter fastsatte procentsatser i de enkelte love. Kommunerne udbetaler således kontante ydelser og økonomiske tilskud efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, § 16 i lov om friplejeboliger, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børne- og ungeydelse samt lov om opkrævning af underholdsbidrag og modtager herefter refusion fra staten med den refusionssats, som gælder i de enkelte love.

Refusionssystemet indebærer, at den enkelte kommune på de fleste ydelsesområder modtager forskudsvis refusion, som efterfølgende reguleres, og at der således udarbejdes en række refusionsregnskaber i de enkelte kommuner for de enkelte kontante ydelser og økonomiske tilskud, som er undergivet kontrol og revision i henholdsvis kommunen og hos staten.

Når udbetaling og sagsbehandling overgår til Udbetaling Danmark, foreslås det at ændre det nuværende system ved at afskaffe princippet om forskudsvis refusion. Det foreslås således i § 26, stk. 1, at Udbetaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud jf. forslagets § 27 til borgeren - samtidig med udbetalingen - opkræver statens andel af udgifterne til disse kontante ydelser og økonomiske tilskud direkte fra staten og den kommunale andel direkte fra kommunerne efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de forskellige særlove.

I lighed med de gældende regler for statsrefusion mellem kommunerne og staten, foreslås der i § 26, stk. 2-4, fastsat en række nærmere regler for krav på betaling fra staten.

Det foreslås i § 26, stk. 2, at Udbetaling Danmark kun har krav på betaling fra staten, hvis de kontante ydelser eller det økonomiske tilskud er udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften bogført korrekt og Udbetaling Danmark opfylder krav, der er fastsat i medfør af § 26, stk. 5.

Det foreslås i § 26, stk. 3, at krav på betaling fra staten bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for Social- og Integrationsministeriet i overensstemmelse med regler, der er fastsat i medfør af § 26, stk. 5.

Hvis en forkert udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en kommune, foreslås det, at den pågældende kommune efter forslagets § 26, stk. 4, holdes ansvarlig for fejludbetalingen og som følge heraf skal indbetale et eventuelt tab til Udbetaling Danmark. Dette gælder også beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten. Henvisningen til, at der skal være lidt et tab, betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes i de tilfælde, hvor beløbet ikke bliver tilbagebetalt af borgeren.

I lighed med hvad der gælder efter § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, foreslås det, at social- og integrationsministeren efter § 26, stk. 5, 1. pkt., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration, beregning, opkrævning, betalinger og tilbagebetalinger mellem henholdsvis kommunerne og Udbetaling Danmark og staten, svarende til de regler og betingelser, herunder regler om dokumentation, journalisering, personbogføring mv., der gælder efter bekendtgørelse nr. 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Beskæftigelsesministeriets, Social- og Integrationsministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder med de ændringer, som følger af, at refusionssystemet ændres samt Udbetaling Danmarks særlige forhold.

Det foreslås i § 26, stk. 5, 2. pkt., at social- og integrationsministeren kan bestemme, at Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra staten i ganske særlige tilfælde, selv om fejludbetalingen ikke skyldes modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en kommunes fejl. Det kan for eksempel være den situation, hvor Udbetaling Danmark skal efterbetale kontante ydelser og økonomiske tilskud med tilbagevirkende kraft på grund af en domstolsafgørelse som ændrer en tidligere fulgt praksis.

Det foreslås i § 27, at alle betalinger, herunder tilbagebetalinger, mellem Udbetaling Danmark, staten og kommunerne sker via StatensKoncernBetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. lov om offentlige betalinger.

Dette sker ved, at Udbetaling Danmark oprettes som selvstændig deltager med egen konto i StatensKoncernBetalinger (SKB), således at Udbetaling Danmark direkte via SKB kan foretage udbetalinger til borgerens NemKonto og modtage indbetalinger fra staten og kommunerne via henholdsvis SKB og OBS.

Opkrævningen hos staten og kommunerne foreslås at ske ved, at Udbetaling Danmark bemyndiges til at trække på henholdsvis statens konto og de enkelte kommuners konti. Det vil være finansministeren, der inden for gældende regler, fastsætter de nærmere vilkår for betalinger mv.

Ved udbetaling at kontante ydelser og økonomiske tilskud til borgerens NemKonto vil der samtidig kunne ske træk af A-skat, ATP-bidrag mv. og automatisk overførsel heraf til de pågældende myndigheder.

Kommunale og statslige myndigheder kan efter de gældende regler allerede afløfte købsmoms via ordningerne på henholdsvis det kommunale og det statslige område.

Det foreslås i § 28, stk. 1, at Social- og Integrationsministeriet kan yde Udbetaling Danmark økonomisk kompensation for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter momsloven. Bestemmelsen dækker udgifterne til moms, som vedrører administrationen af Udbetaling Danmark efter § 22 samt den momsudgift, der er afholdt i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark. Bestemmelsen giver således mulighed for, at Udbetaling Danmark kan opkræve et administrationsbidrag hos kommunerne efter § 22, som er renset for købsmoms.

Efter forslaget til § 28, stk. 2, administrerer Social- og Integrationsministeriet udbetalingerne til Arbejdsmarkeds Tillægspension. Den andel af kompensationen, der henføres til kommunernes andel af administrationsbidraget, afholdes på Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingskonto, mens den statslige andel af kompensationen refunderes over Finansministeriets momsreserve.

Efter forslagets § 28, stk. 3, ydes momskompensationen til Udbetaling Danmark på grundlag af en opgørelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension over afholdte udgifter til moms, som kan henføres til administrationen af Udbetaling Danmarks kontante ydelser og økonomiske tilskud.

Efter forslaget til § 28, stk. 4, skal der udarbejdes et særskilt eksternt revideret momsregnskab, hvor der er foretaget en korrekt opdeling på statens henholdsvis kommunernes momsudgifter. Momsregnskabet revideres af Udbetaling Danmarks eksterne revisor, der godkender den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter, samt at udgifterne, hvortil der er afholdt moms, alene er afholdt til brug for administration og etableringen af Udbetaling Danmark.

Der kan ske refusion af ikke fradragsberettiget købsmoms, vedrørende udgifter afholdt til etablering af Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til § 34, stk. 2.

Det foreslås i § 29, stk. 1, at give social- og integrationsministeren samme beføjelser til at indhente statistiske oplysninger mv. fra Udbetaling Danmark, som social- og integrationsministeren efter gældende regler har til at indhente sådanne oplysninger fra kommunalbestyrelserne, regionsrådene, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn i medfør af § 82 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås desuden, at Udbetaling Danmark kan pålægges at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder svarende til § 83, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Social- og Integrationsministeriet kan således have behov for at kunne anmode Udbetaling Danmark om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignende på særlige områder, som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i forbindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i Udbetaling Danmark.

I § 29, stk. 2, foreslås det, at social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for omfang, ajourføring og indsendelse af oplysningerne, der svarer til social- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler efter § 84 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der vil alene blive genereret statistik på aggregeret niveau. Dette vil ske ved, at der i visse tilfælde vil blive indhentet og sammenstillet data på individniveau til statistiske formål, som der i dag sker efter gældende regler om indhentning af oplysninger til brug for statistik på Beskæftigelsesministeriets område. Oplysningerne vil ikke blive anvendt til administrativ sagsbehandling vedrørende den enkelte borger.

Beskæftigelsesministeren vil kunne indhente oplysninger, herunder data på individniveau, fra Udbetaling Danmark efter §§ 62, 63 og 66 i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kommunerne, regionerne og staten har igennem en længere årrække kunnet opkræve gebyrer og renter, hvis borgeren ikke har betalt skyldige krav til tiden.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark i lighed med de øvrige myndigheder efter forudgående beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark får mulighed for at opkræve et gebyr, hvis Udbetaling Danmark sender erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge for sen betaling af ydelser et rentekrav.

Adgangen foreslås begrænset, således at den ikke gælder erindringsskrivelser vedrørende Udbetaling Danmarks rent privatretlige krav, for eksempel almindelige erstatningskrav.

Det foreslås, at hjemlen alene vedrører erindringsskrivelser angående krav på ikke rettidigt betalte ydelser, for hvilke der i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

En sådan ret indebærer, at ydelserne umiddelbart kan danne grundlag for udlæg, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.

Anvendelse af gebyrreglen forudsætter, at borgeren uden omkostninger er blevet gjort opmærksom på det skyldige beløb i form af en påkravsskrivelse uden tillæg af gebyr.

Sigtet med forslaget er at ligestille restancesituationen på Udbetaling Danmarks område med de øvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, således at der opstår færre restancer.

Det foreslås derfor i § 30, stk. 1, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fastsætte gebyr for Udbetaling Danmark udsendelse af erindringsskrivelser til borgeren. Hvis borgeren har modtaget en påkravsskrivelse og en erindringsskrivelse fra Udbetaling Danmark, og det må konstateres, at borgeren stadig ikke har betalt eller har indgået aftale med Udbetaling Danmark om beløbets tilbagebetaling, lader Udbetaling Danmark sagen overgå til inddrivelse mv. Det foreslås i 2. pkt., at der alene kan fastsættes et enkelt gebyr til borgeren pr. krav, som maksimalt kan udgøre 250 kr. pr. erindringsskrivelse.

Det foreslås i § 30, stk. 2, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan bestemme, at der beregnes morarenter ved for sen betaling af ydelser, hvor myndighedskompetencen er tillagt Udbetaling Danmark, og for hvilke der efter loven er tillagt Udbetaling Danmark udpantningsret. Rentesatsen foreslås at blive fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Efter gældende regler indtræder kommunerne efter § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling.

Efter § 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, afskærer tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. En betalingsaftale fastsat af kommunen afskærer ikke kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark på samme måde som kommunerne får hjemmel til at indtræde i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Udbetaling Danmark vil således blive stillet ligesom kommunerne er efter gældende regler i forhold til §§ 8 og 9 i lov om inddrivelse af gæld.

Hvis Udbetaling Danmark for eksempel er fordringshaver for et krav på tilbagebetaling af boligstøtte, og borgeren ikke længere modtager boligstøtte, men samme borger skal have udbetalt restskat fra staten, vil Udbetaling Danmark kunne indtræde i statens udbetaling af restskat, der svarer til den skyldige betaling af boligstøtte.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at det er reguleret udtømmende i de forskellige ydelseslove, hvornår henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark kan foretage modregning i de enkelte kontante ydelser og økonomiske tilskud på tværs af myndigheder på Udbetaling Danmarks sagsområder efter lovforslagets § 1.

For eksempel fremgår det af den nugældende § 49 i lov om individuel boligstøtte, at krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Det er i lovforslag om ændring af lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordelingen af myndighedsansvar mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) foreslået, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse herom. Det er således i de enkelte ydelseslove, at der tages stilling til spørgsmålet om modregning i ydelserne og tilskuddene som følge af, at Udbetaling Danmark overtager en del af områderne.

Bestemmelsen ændrer endvidere ikke på adgangen til at modregne/fradrage i børne- og ungeydelse for restancer i dagtilbudsbetaling.

Udbetaling Danmark skal i øvrigt betragtes som »en offentlig myndighed«, som er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Forslaget til § 32, stk. 1, er bortset fra en enkelt ændring, jf. nedenfor, en videreførelse af den gældende § 15, stk. 1-2, i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark om adgangen til at optage lån til etableringen af Udbetaling Danmark. Hjemmelen giver mulighed for at omkostningerne til etableringen af Udbetaling Danmark kan finansieres ved, at Udbetaling Danmark optager lån hos pengeinstitutter og staten. Låneadgangen efter denne bestemmelse i etableringsloven er blevet benyttet til at optage et statslån indenfor en ramme på 500 mio. kr. I låneaftalen er fastlagt, at tilbagebetalingen af statslånet starter senest i 2014, og at afdragsbetaling på lånet skal svare til overskuddet i Udbetaling Danmark.

Statslånet vil herefter med forslagets vedtagelse have hjemmel i lovforslagets § 32, stk. 1. Det foreslås tilføjet i stk. 1, at Udbetaling Danmark – ud over lån i pengeinstitutter og hos staten – også kan optage lån til etableringen af Udbetaling Danmark hos »andre finansielle institutioner«. Det betyder for eksempel, at også Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne tilbyde lån til Udbetaling Danmark. Forslaget vil sikre, at Udbetaling Danmark får større fleksibilitet i sine lånemulighederne og kan optage det mest fordelagtige lån.

Kommunerne hæfter for etableringslånet fra tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark idriftsættes. Det fremgår herudover af bemærkningerne til § 15 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, at administrationsbidragene, jf. forslagets § 22, først kan reduceres, når de lånefinansierede etableringsomkostninger er tilbagebetalt, og at det er hensigten, at etableringslånet tilbagebetales inden for en kortere årrække fra tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark.

Forslaget til § 32, stk. 2-4 indeholder nye bestemmelser, der udvider Udbetaling Danmarks låneadgang. Låneadgangene vil styrke Udbetaling Danmarks muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel afregning af administrationsbidrag m.v.

Det foreslås i § 32, stk. 2, at Udbetaling Danmark kan optage lån på op til 75 mio. kr., der kan anvendes som en kassekredit til finansiering af underskud eller nye initiativer i løbet af budgetperioden. Baggrunden herfor er, at administrationsbidraget, der skal dække Udbetaling Danmarks udgifter, meldes ud for et år ad gangen, jf. forslagene til §§ 22-23 og 25. Det indebærer en risiko for, at der opstår et udækket finansieringsbehov som følge af nødvendige beslutninger, der bliver truffet af Udbetaling Danmark i løbet af året.

Administrationsbidrag, jf. lovforslagets §§ 22 og 25, skal svare til de budgetterede omkostninger i Udbetaling Danmark. Samtidigt skal bestyrelsen sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Udbetaling Danmark kan varetage sine forpligtelser overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre kreditorer. I de tilfælde, hvor administrationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer, refusioner etc.), er det et krav, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark på andre måder skal kunne varetage sine forpligtelser. Det er derfor en forudsætning, at bestyrelsen - efter at have anvendt træk på kassekreditten, jf. § 32, stk. 2, sikrer sig, at et fremtidigt administrationsbidrag fastsættes således, at kassekreditten på ny kan danne en betryggende sikkerhed for fremtidige driftsunderskud eller uforudsete udgifter, der ikke er blevet taget højde for i budgettet. Det vil således være udgangspunktet, at træk på kassekreditten skal afdrages hurtigst muligt ved en forhøjelse af administrationsbidraget i løbet af 2 år. Det vil indebære, at et træk på lånet ved udgangen af 2013 skal søges nedbragt ved indregning af et skønnet træk i administrationsbidraget for 2014, hvis dette kendes, eller med det faktiske træk i bidraget for 2015.

Det foreslås i § 32, stk. 3, 1, pkt., at Udbetaling Danmark, kan optage lån på maksimalt 650 mio. kr., dog højst 100 mio. kr. til lån ud over lånet til etableringsomkostninger, jf. stk. 1. Efter forslaget til § 32, stk. 3, 2. pkt., kan lånet optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner, og skal være tilbagebetalt inden 2018. Efter § 32, stk. 3, 3. pkt. forudsætter optagelsen af lån efter stk. 3, at eventuelle lån til etablering efter stk. 1 betales tilbage, og at låneadgangen efter stk. 1, lukkes. Det nye lån, der optages efter stk. 3, forudsættes således anvendt til dels at indfri den eksisterende gæld efter stk. 1, dels at danne grundlag for dækningen af Udbetaling Danmarks resterende finansieringsbehov i etableringsfasen og under opstarten. Det er bestyrelsen for Udbetaling Danmark, der beslutter, om og hvorledes man vil anvende lånehjemlen efter stk. 3.

Når det statslige etableringslån, jf. lovforslagets § 32, stk. 1, indfries fuldt ud, og låneadgangen lukkes, bortfalder eventuelle krav og forudsætninger for afdrag på lån, jf. stk. 1, som disse blev fastsat i bemærkningerne til § 15 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil på den baggrund have større handlefrihed med hensyn til fastsættelsen af administrationsbidrag i indfasningsperioden.

Det foreslås i § 32, stk. 4, at Udbetaling Danmark, kan optage lån til dækning af de udgifter, Arbejdsmarkedets Tillægspension afholder for Udbetaling Danmark i forbindelse med udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for udvikling og tilkøb af it-løsninger. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har finansiering til at foretage den nødvendige konkurrenceudsættelse af it-løsninger. Da det ikke er muligt på kort sigt at opbygge en likviditetsreserve via det administrationsbidrag, som Udbetaling Danmark opkræver hos kommunerne fra 2013 og frem, er det nødvendigt med en låneadgang, som foreslået i § 32, stk. 4.

Udnyttelsen af låneadgangen kan kun ske efter grundige analyser og en indstilling til bestyrelsen for Udbetaling Danmark, og kun på grundlag af en konkret business case for udbud af de enkelte systemer indeholdende de forventede besparelser, den forventede tilbagebetalingstid samt afregningsmodel. Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Udbetaling Danmark. Låneoptagelsen kan således ikke ske til betaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension udgifter til it-løsningerne efter implementeringen til fx licenser, vedligeholdelse af it-løsningerne, videreudvikling mv. Sådanne omkostninger omfattes af den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til Udbetaling Danmark på omkostningsdækket basis, og som Udbetaling Danmark finansierer gennem det løbende administrationsbidrag fra kommunerne. Låneoptagelsen og afskrivningerne på udgifterne til konkurrenceudsættelse af it-løsninger skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Udbetaling Danmarks årsregnskab, således at disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.

Af hensyn til generelle overvejelser om regeringens økonomiske styring og digitaliseringsstrategier mv., forudsætter finansieringen, at der ligger en enig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark til grund for låneoptagelsen, dvs. de statslige repræsentanter skal sikre sig tilslutning til, at finansieringsbehovet er acceptabelt opgjort og i overensstemmelse med intentionerne, førend der kan godkendes låneoptagelse efter stk. 4.

Det foreslås i § 32, stk. 5, at kommunerne hæfter solidarisk for de lån, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark optager efter lovforslagets § 32. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark skal være særlig opmærksom på, at den har ansvaret for, at det årlige administrationsbidrag fra kommunerne og staten til Udbetaling Danmark altid er af en sådan størrelse, at Udbetaling Danmark til en hver tid er i stand til at tilbagebetale de optagne lån i overensstemmelse med de aftalte vilkår mellem den pågældende långiver og Udbetaling Danmark, herunder tillige de aftalte rente- og tilbagebetalingsvilkår. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark skal endvidere påse at kreditfaciliteten efter § 32, stk. 2, vedligeholdes således, at den fremadrettet kan opfylde sit formål.

Bestemmelsens lånebeløb er alle fastsat i 2012-pris niveau.

Det foreslås i § 33, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. oktober 2012, når de første lovområder foreslås overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 24 i L 87, forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.). Loven vil således omfatte Udbetaling Danmarks administration i takt med at forskellige forslag til ændringer i ydelseslove jf. § 1, træder i kraft.

Det foreslås i § 33, stk. 2, at denne lovs § 28 om momsrefusion og § 32 om låneadgang træder i kraft den 15. april 2012, da bestemmelsen også regulerer Udbetaling Danmarks adgang til at få refunderet moms-udgifter og til at optage lån til etablering af Udbetaling Danmark. Der kan ydes refusion for udgifter til momsudgifter, der er afholdt forud for lovens ikrafttræden til etablering af Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 33, stk. 3, at §§ 2-7 og §§ 11-12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark foreslås ophævet den 15. april 2012 samtidigt med, at denne lovs § 32 træder i kraft, jf. § 33, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at første udpegning af formanden og de øvrige medlemmer af bestyrelsen for Udbetaling Danmark efter § 17, stk. 3, sker for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. maj 2014.

Det foreslås i stk. 2, at der efter § 28, stk. 1, skal ske refusion af udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms, til udgifter afholdt til etablering af Udbetaling Danmark forud for lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.