Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v. § 32a

Det fremgår af § 9, stk. 1, i tobaksvarebekendtgørelsen, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i tobaksvareloven og tobaksvarebekendtgørelsen.

Salg af tobaksvarer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i disse lovgivninger vil efter Sundhedsstyrelsens faste praksis blive politianmeldt.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 32, stk. 1, fastsættes en generel bestemmelse om kontrol, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen gives hjemmel til at føre kontrol med overholdelsen af den foreslåede lov og de regler, der fastsættes i medfør af loven.

Kontrollen af tobaksvarer m.v. er ikke væsensforskellig fra de produkt- og forretningsområder, som Sikkerhedsstyrelsen allerede varetager, og som udspringer af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed. Det foreslås derfor i § 32, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af loven og de regler, der vil blive udstedt i medfør heraf.

Kontrol skal forstås i en bred sammenhæng, hvorunder både tilsyn, markedskontrol og markedsovervågning kan rummes. Kontrol kan således være både dokumentkontrol, dvs. skrivebordskontrol, men også kontrol ude hos fabrikanter, importører, distributører og detailsalgsforhandlere.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol vil omfatte alle tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er omfattet af lovforslagets § 1, og markedsføres her i landet, uanset om de konkret måtte være indberettet eller anmeldt til Sikkerhedsstyrelsens i overensstemmelse med indberetningsordningen i lovforslagets § 3, stk. 1, og § 28, stk. 1 eller anmeldelsesordningen i lovforslagets § 26, stk. 1, eller ej.

Det foreslås desuden i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen af fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Sikkerhedsstyrelsens kontrol. Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre en effektiv kontrol f.eks. i tilfælde, hvor tobaksvarer udtages hos fabrikanten og det derfor kan være nødvendigt at få identificeret antallet af eventuelle importører, distributører og detailsalgssteder, der er sket videresalg eller distribution til. Vurderingen af hvilke oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med en kontrol, vil altid blive foretaget ud fra en proportionalitetsbetragtning. Oplysningspligten omfatter ikke oplysninger om, hvilke forbrugere der er sket videresalg til.

Den foreslåede adgang efter stk. 2, til at kræve oplysninger til brug for kontrollen, vil for fabrikanters og importørers vedkommende ikke være begrænset til dem, der har foretaget indberetning eller anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen efter lovforslagets § 3, stk. 1, § 26, stk. 1 og § 28 stk. 1, og for detailforhandleres vedkommende til dem, der har ladet sig registrere i overensstemmelse med registreringsordningen efter lovforslagets § 23, stk. 1. Adgangen til at kræve oplysninger efter det foreslåede stk. 2 omfatter således alle fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere, der markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter her i landet.

Den foreslåede adgang efter stk. 2, til at kræve oplysninger af fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere vil blive administreret i overensstemmelse med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det indebærer bl.a., at forpligtelsen til at meddele Sikkerhedsstyrelsen oplysninger ikke gælder i forhold til en mistænkt, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. lovens § 10, stk. 1, medmindre den mistænkte meddeler samtykke til afgivelse af oplysningerne, jf. § 10, stk. 3.

Indsamlingen af oplysninger kan ske inden for persondatalovens rammer.