Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1161 af 04/11/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v. § 31

Den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal sikre, at enkeltpakninger og eventuel ydre emballage ikke er forsynet med angivelser af, at produktet er uden tilsætningsstoffer, aromastoffer, nikotin, tjære eller kulilte eller indeholder elementer eller træk, som

  1. fremmer et urtebaseret rygeprodukt eller opfordrer til brug af det ved at give et fejlagtigt indtryk af produkternes karakteristika, virkninger, risici eller emissioner,

  2. giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt er mindre skadeligt end andre eller har til formål at reducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen,

  3. giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt har vitaliserende, energigivende, helbredende, foryngende, naturlige eller økologiske egenskaber eller andre positive formål eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger, eller

  4. får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de krav, der er nævnt i stk. 1, til mærkning af urtebaserede rygeprodukter.