Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1161 af 04/11/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v.

Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v.1)

Herved bekendtgøres lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 99 af 25. januar 2022, § 1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, § 8 i lov nr. 333 af 9. april 2024 og § 1 i lov nr. 651 af 11. juni 2024.

De ændringer, der følger af § 2, nr. 13 og 14, i lov nr. 2071 af 21. december 2020 om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 4, nr. 1, i lov nr. 651 af 11. juni 2024 om ændring af lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udmøntning af dele af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).

De ændringer, der følger af § 2, nr. 6 og 21, i lov nr. 2071 af 21. december 2020 om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 7, stk. 7, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, som ændret ved § 4, nr. 2, i lov nr. 651 af 11. juni 2024.