Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v.

Den gældende lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (tobaksvareloven), regulerer udelukkende tobaksvarer, jf. tobaksvareloven § 1.

Det foreslås i lovforslagets § 1, at den nye lov, som erstatter den gældende tobaksvarelov, foruden tobaksvarer også skal regulere urtebaserede rygeprodukter, der fremstilles eller markedsføres i Danmark.

Urtebaserede rygeprodukter falder ikke ind under den gældende tobaksvarelov, da disse rygeprodukter ikke indeholder tobak. Baggrunden for at regulere urtebaserede rygeprodukter fremadrettet er, at disse rygeprodukter kan have en afhængighedsskabende virkning, selvom de ikke indeholder nikotin. Derudover kan urtebaserede rygeprodukter indeholde stoffer, som, når de bliver forbrændt, kan have sundhedsskadelige effekter.

Om den nærmere afgrænsning af henholdsvis tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og nr. 11.

Det foreslås i lovforslagets § 2, at der i den nye lov, der erstatter tobaksvareloven, indsættes en række definitioner på de centrale begreber, der anvendes i loven. Dette indebærer bl.a. at definitionerne på »tjære« og »nikotin« ikke vil være at genfinde i den foreslåede lov, og at der indsættes en ny definition på »tilsætningsstoffer«, jf. herom nedenfor.

Det foreslås således i lovforslagets § 2, nr. 1, at tobak defineres som blade og andre naturlige, forarbejdede eller uforarbejdede dele af tobaksplanter, herunder ekspanderet og rekonstitueret tobak. Ekspanderet tobak har været igennem en proces, der har udvidet dets massefylde, hvilket betyder, at der skal anvendes mindre tobak pr. hjemmerullet cigaret. Konstitueret tobak er tobak, der består af restprodukter i form af støv og lignende, der fremkommer under produktion og pakning af tobaksvarer. Der er således tale om en form for genanvendelse af tobaksresterne.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at tobaksvarer defineres som produkter, som kan anvendes, og som helt eller delvis består af tobak, uanset om den er genetisk modificeret.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at cigaret defineres som en tobaksrulle, som kan forbruges via en forbrændingsproces og som nærmere er defineret i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/64/EU. I denne bestemmelses litra a defineres en cigaret som en tobaksrulle, der kan ryges, som den er, og som ikke er en cigar eller cigarillo. I Rådets direktiv 2011/64/EU artikel 3, stk. 1, litra b, defineres cigaretter desuden som tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling skydes ind i cigaretpapirhylstre. I direktivets artikel 3, stk. 1, litra c, defineres cigaretter herudover som tobaksruller, der ved en simpel, ikke-industriel behandling omvikles med cigaretpapirblade.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 4, at rulletobak defineres som tobak, der kan anvendes til fremstilling af cigaretter af forbrugere eller detailsalgssteder.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 5, at røgfri tobaksvare defineres som en tobaksvare, der ikke forbruges via en forbrændingsproces, herunder tyggetobak, tobak, der indtages nasalt, og tobak, der indtages oralt.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 6, at røgtobak defineres som tobaksvarer, der ikke er røgfrie tobaksvarer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, at tobak, der indtages oralt defineres som alle tobaksprodukter, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse af varer bestemt til at inhaleres eller tygges, og som helt eller delvis består af tobak i form af pulver eller fine partikler eller enhver kombination af disse former – navnlig varer i portionsbreve eller porøse breve.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 8, at tilsætningsstof defineres som et andet stof end tobak, der tilsættes en tobaksvare, en enkeltpakning, eller en eventuel ydre emballage.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 9, at emissioner defineres som stoffer, der frigives, når tobak eller et urtebaseret rygeprodukt anvendes efter hensigten, såsom stoffer, der findes i røg, eller stoffer, der frigives i forbindelse med brug af røgfrie tobaksvarer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 10, at kendetegnende aroma defineres som en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder blandt andet frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som bemærkes før eller under forbruget af tobaksvaren. Der kan f.eks. være tale om, at produktet har en duft af vanilje, som kan duftes før der sker en forbrænding af tobakken, under forbrændingen af tobakken eller i begge situationer.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 11, at ny kategori af tobaksvarer defineres som en tobaksvare, der ikke falder ind under en af følgende kategorier: cigaretter, rulletobak, pibetobak, vandpibetobak, cigarer, cigarillos, tyggetobak, tobak, der indtages nasalt, eller tobak, der indtages oralt, og markedsføres efter 19. maj 2014.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 12, at urtebaserede rygeprodukter defineres som et produkt baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 13, at enkeltpakning defineres som den mindste individuelle pakning af en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt, der markedsføres.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 14, at ydre emballage defineres som enhver emballage, som en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt markedsføres i, og som omslutter en eller flere enkeltpakninger; gennemsigtigt indpakningsmateriale betragtes ikke som ydre emballage.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 15, at sundhedsadvarsel defineres som en advarsel vedrørende et produkts sundhedsskadelige virkninger eller andre uønskede konsekvenser ved forbrug af produktet, herunder tekstadvarsler, kombinerede sundhedsadvarsler, generelle advarsler og informationsmeddelelser.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 16, at fabrikant defineres som enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt, eller får dem konstrueret eller fremstillet og markedsført under sit navn eller varemærke.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 17, at importør defineres som ejeren af eller en fysisk eller juridisk person med rådighedsret over tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er blevet indført på EU’s område. En forbruger vil ikke blive karakteriseret som værende en importør blot fordi vedkommende er i besiddelse af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 18, at distributør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, bortset fra en fabrikant eller importør, som markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, med undtagelse af salg til forbrugerne.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 19, at detailforhandler defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter til forbrugerne.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 20, at markedsføring defineres som at gøre tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling i tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses produktet for at være blevet markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 21, at fjernsalg på tværs af grænser defineres som fjernsalg til forbrugere, hvor forbrugeren på tidspunktet for bestilling af produktet fra en detailforhandler befinder sig i et andet EU/EØS-land end det land, hvor detailforhandleren er etableret. .

Definitionerne gennemfører de tilsvarende definitioner i tobaksvaredirektivets artikel 2 i dansk ret og foreslås for at skabe entydighed og klarhed over begreber, der er væsentlige for forståelsen af lovforslaget.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at tobaksvaredirektivet ikke indeholder en definition på »distributør«, hvorfor den foreslåede definition herpå i § 2, nr. 18, ikke gennemfører tobaksvaredirektivet.

Tobaksfabrikanter og -importører skal ifølge § 15, stk. 1-5, i tobaksvareloven hvert år indsende en række oplysninger til sundheds- og ældreministeren om alle ingredienser, som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer. Opgaven med at modtage disse indberetninger er delegeret til Sundhedsstyrelsen, jf. tobaksvarebekendtgørelsen BEK nr. 172 af 28/02/2011 § 9, stk. 4, og der foreligger standardiserede formater på disse indberetninger.

Indberetningerne skal indeholde:

1. En liste over alle tilsætningsstoffer og mængden heraf, der anvendes til fremstillingen af deres tobaksvarer opdelt på varemærke og type.

2. En erklæring om, hvorfor de pågældende tilsætningsstoffer indgår i disse tobaksvarer. Erklæringen skal ligeledes oplyse om tilsætningsstoffernes funktion og kategori.

3. Alle toksikologiske oplysninger, som producenten eller importøren har til rådighed om disse tilsætningsstoffer, før og efter forbrændingen, alt efter hvad der er relevant.

Herudover fremgår det af § 4 i tobaksvarebekendtgørelsen, at tobaksvarefabrikanter og -importører i forbindelse med de årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen efter tobaksvarelovens § 15 skal indberette oplysninger om:

1. Hvilket prøvningslaboratorium, der anvendes til at udføre eller kontrollere målinger af emissionsindhold af nikotin, tjære og kulilte i cigaretter, og

2. hvilket akkrediteringsorgan, der har akkrediteret det prøvningslaboratorium, som virksomheden anvender.

Det forslås i lovforslagets § 3, stk. 1, at fabrikanter og importører af tobaksvarer skal indberette oplysninger om alle ingredienser i tobaksvarer, der markedsføres på det danske marked, til myndighederne. Det foreslås samtidig, at indberetningen fremover skal ske til Sikkerhedsstyrelsen.

Indberetningerne vil ifølge § 3, stk. 1, fremover skulle indeholde:

1. Oplysninger om alle de ingredienser, i rækkefølge efter faldende vægt for hver ingrediens, der anvendes ved fremstillingen af tobaksvaren, herunder:

a) Oplysninger om ingrediensens navn og mængden heraf.

b) En erklæring om, hvorfor den pågældende ingrediens indgår i produktet.

c) Oplysninger om ingrediensens status, herunder med angivelse af, hvorvidt ingrediensen er registreret i henhold til Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1907/2006 og dens klassificering i henhold til Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1272/2008.

d) Relevante toksikologiske oplysninger om ingrediensen i forbrændt eller uforbrændt form.

e) For cigaretter og rulletobak, et teknisk dokument af indholdsstoffet og dets egenskaber.

1. Tobaksvarens emissionsindhold, og

2. oplysninger om de målemetoder for emissioner, der er anvendt, med undtagelse af dem, der er nævnt i den foreslåede § 9, stk. 1 og 2 om målemetoder til måling af grænseværdier på tjære, nikotin og kulilte.

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 1, at opgaven vedrørende modtagelsen af indberetninger om ingredienser m.v. flyttes fra Sundhedsstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen. Varetagelsen af denne opgave ligger således også i tråd med forslag til lov om elektroniske cigaretter m.v. (LSF 144 af 26/2 2016) hvor anmeldelser om elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere skal indleveres til Sikkerhedsstyrelsen. Det er således naturligt, at Sikkerhedsstyrelsen også varetager opgaven vedrørende modtagelse af indberetninger om tobaksvarer.

I medfør af lovforslagets § 3, stk. 2, fastsætter erhvervs-og vækstministeren nærmere regler om de ovenfor nævnte indberetninger, herunder regler om hvilke oplysninger, der skal indberettes, hvornår der skal ske indberetning og i hvilken form, samt oplysninger ved ændring af tobaksvarer. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at implementere artiklerne om indberetter-ID m.v. i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2186 af 25. november 2015 om et standardformat til brug ved indberetning og tilgængeliggørelse af oplysninger om tobaksvarer. Herudover skal der kunne fastsættes bestemmelser om, at fabrikanter og importører skal underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis sammensætningen af et produkt ændres på en måde, der påvirker de oplysninger, der fremlægges efter § 3, stk. 1.

Lovforslagets § 3 har til hensigt at gennemføre tobaksvaredirektivets artikel 5, stk. 1-3 og stk.5, i dansk ret. Det er ikke hensigten, at der med bemyndigelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, skal fastsættes andre regler end dem, der er nødvendige for at gennemføre de i tobaksvaredirektivet fastsatte krav til indberetning af oplysninger om ingredienser og emissioner i tobaksvarer.

Det fremgår af tobaksvarelovens § 6, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren bestemmer, at tobaksfabrikanter eller -importører skal udføre enhver (anden) prøve med henblik på bl.a. at vurdere disse stoffers sundhedsmæssige virkning, herunder deres afhængighedsskabende virkning.

Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 1, at fabrikanter og importører af cigaretter og rulletobak, der her i landet markedsføres med indhold af et tilsætningsstof, der er opført på den prioriterede liste, der er nævnt i tobaksvaredirektivets artikel 6, stk. 1, som noget nyt skal udføre omfattende undersøgelser af disse tilsætningsstoffer.

Der er her tale om tilsætningsstoffer, der vurderes at kunne have indvirkning på produkternes toksicitet eller afhængighedsskabende egenskaber, eller som kan medføre dannelsen af stoffer, der har CMR-egenskaber (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber). Der er således et særligt behov for at følge anvendelsen af disse tilsætningsstoffer og den sundhedsskadelige virkning heraf.

Om de nærmere krav til fastlæggelsen af den prioriterede liste henvises til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 4, stk. 2, giver Sundhedsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de undersøgelser, der skal foretages efter stk. 1, og regler om, at en fabrikant eller importør, der er omfattet af forpligtelsen efter stk. 1, i visse tilfælde kan foretage undersøgelser sammen med andre fabrikanter eller importører, og i visse tilfælde helt undtages fra forpligtelsen. Der er tale om en administrativ gennemførelse af tobaksvaredirektivets artikel 6, stk. 3, hvorefter en fabrikant eller importør, der er omfattet af forpligtelsen i visse tilfælde kan foretage undersøgelser sammen med andre fabrikanter eller importører, samt af artikel 6, stk. 5, hvorefter små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF skal undtages fra forpligtigelsen i de tilfælde, hvor en anden fabrikant eller importører udarbejder en rapport om det pågældende tilsætningsstof. Det er ikke hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at fastsætte regler, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer

Tobaksfabrikanter og -importører skal ifølge § 15, stk. 1-5, i tobaksvareloven hvert år indsende en række oplysninger til sundheds- og ældreministeren om alle ingredienser, som anvendes ved fremstillingen af deres tobaksvarer. Opgaven med at modtage disse indberetninger er delegeret til Sundhedsstyrelsen, jf. tobaksvarebekendtgørelsens § 9, stk. 4, og der foreligger standardiserede formater på disse indberetninger.

Indberetningerne skal indeholde:

1. En liste over alle tilsætningsstoffer og mængden heraf, der anvendes til fremstillingen af deres tobaksvarer opdelt på varemærke og type.

2. En erklæring om, hvorfor de pågældende tilsætningsstoffer indgår i disse tobaksvarer. Erklæringen skal ligeledes oplyse om tilsætningsstoffernes funktion og kategori.

3. Alle toksikologiske oplysninger, som producenten eller importøren har til rådighed om disse tilsætningsstoffer, før og efter forbrændingen, alt efter hvad der er relevant.

Herudover fremgår det af § 4 i tobaksvarebekendtgørelsen, at tobaksvarefabrikanter og -importører i forbindelse med de årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen efter tobaksvarelovens § 15 skal indberette oplysninger om:

1. Hvilket prøvningslaboratorium, der anvendes til at udføre eller kontrollere målinger af emissionsindhold af nikotin, tjære og kulilte i cigaretter, og

2. hvilket akkrediteringsorgan, der har akkrediteret det prøvningslaboratorium, som virksomheden anvender.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 1, at fabrikanter og importører, der er omfattet af forpligtelsen i lovforslagets § 4, stk. 1, som noget nyt skal udarbejde og sende en rapport om de undersøgelser, der udføres efter lovforslagets § 4, stk. 1, til Sikkerhedsstyrelsen og Europa-Kommissionen senest 18 måneder efter, at det pågældende tilsætningsstof er opført på den prioriterede liste.

Formålet med denne rapport er at give myndighederne indblik i de pågældende tilsætningsstoffers sundhedsskadelige virkninger.

Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at Europa-Kommissionen og Sikkerhedsstyrelsen skal kunne anmode fabrikanten og importøren om at fremlægge supplerende oplysninger i tilknytning til rapporten som nævnt i lovforslagets § 5, stk. 1, samt at Europa-Kommissionen og Sikkerhedsstyrelsen kan stille krav om, at rapporten underkastes en peer-evaluering af et uafhængigt videnskabeligt organ. Anmodningen om supplerende oplysninger skal rettes til der, der har indsendt rapporten efter § 5 stk. 1. Den omtalte evaluering skal være en peerevaluering, hvorved forstås en ekstern evaluering. Dette skal sikre, at rapporten har den rette kvalitet.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 5, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indsendelse af rapporter efter lovforslagets § 5, stk. 1, og om formkrav til rapporterne. Det foreslås endvidere i § 5, stk. 4, at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om peer-evalueringer efter lovforslagets § 5, stk. 2. Det er ikke hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer, som fastlagt i direktivets artikel 6, stk. 2-4.

Det fremgår af tobaksvarelovens § 17, at sundheds-og ældreministeren skal offentliggøre de oplysninger om tilsætningsstoffer i tobaksvarer, som fabrikanter og importører af tobaksvarer én gang årligt skal indberette i henhold til tobaksvarelovens § 15, stk. 1-4. Dette gælder dog ikke oplysninger om specifikke produktformler, der kan udgøre en produktionshemmelighed. Opgaven med at modtage disse indberetninger og offentliggøre oplysninger med baggrund i de indberettede oplysninger er henlagt til Sundhedsstyrelsen, jf. tobaksvarebekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Det foreslås i lovforslagets § 6, at Sikkerhedsstyrelsen offentliggør og løbende på sin hjemmeside opdaterer de oplysninger, erklæringer og rapporter, der modtages efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, litra a) og nr. 2, § 5, stk. 1, og regler fastsat efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra a) og nr. 2, og § 5, stk. 3. Det foreslås, at dette ikke skal gælde oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, der er omfattet af § 30, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen vil ske på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Med offentliggørelsen af en liste over indberettede tobaksvarer vil forbrugere få mulighed for at orientere sig om hvilke tobaksvarer, der markedsføres lovligt her i landet. Forbrugeren vil hermed få hjælp til aktivt at fravælge produkter, der måtte være ulovlige. Hvis et indberettet produkt efterfølgende er blevet omfattet af et forbud fra Sikkerhedsstyrelsen, jf. lovforslagets § 35 vil oplysning om forbuddet ikke i sig selv fremgå af listen, men vil indgå i tilpasning af oplysningerne på listen, som sker løbende.

Efter den foreslåede bestemmelse gælder Sikkerhedsstyrelsens forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om indberettede tobaksvarer dog ikke oplysninger, der har karakter af drift- eller forretningshemmeligheder for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår. Sundheds- og Ældreministeriet finder således ikke, at forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger om især indhold og sammensætning af indberettede tobaksvarer bør være mere vidtgående end den forpligtelse, der gælder til at meddele aktindsigt i oplysninger, der efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan have karakter af forretningshemmeligheder. Sådanne oplysninger er endvidere undergivet tavshedspligt efter forvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2.

Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om offentliggørelsen af en oplysning efter den foreslåede § 6, f.eks. om typen og mængden af de ingredienser, der indgår i tobaksvaren, vil udgøre en oplysning om drifts- eller forretningsforhold som nævnt i offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Lovforlagets § 6 er i høj grad en videreførelse af de regler, der gælder i den tilsvarende bestemmelse i tobaksvarelovens § 17. Opgaven i medfør af bestemmelsen udvides dog til også at omfatte opdatering af de modtagne oplysninger, og derudover flyttes opgaven fra Sundhedsstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen.

Tobaksvareloven indeholder ingen regler, der forpligter fabrikanter og importører af tobaksvarer til at indberette oplysninger om markedsundersøgelser og oplysninger om salgsvolumen til myndighederne.

Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 1, at fabrikanter og importører af tobaksvarer, der markedsføres her i landet, for produkter, som de markedsfører, skal fremlægge markedsanalyser og undersøgelser udarbejdet i forbindelse med lanceringen af produkterne for Sikkerhedsstyrelsen. Disse markedsanalyser og undersøgelser, der kan indhentes af Sundhedsstyrelsen, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, skal benyttes til at følge forbrugernes præferencer og dermed bidrage til målretning af den tobaksforebyggende indsats. Har oplysningerne karakter af drift- eller forretningshemmeligheder efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, skal de behandles derefter.

Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 2, at fabrikanter og importører af tobaksvarer, der markedsføres her i landet, for produkter, som de markedsfører, senest den 1. maj hvert år skal indberette oplysninger om salgsvolumen for det foregående år til Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås i lovforslagets § 7, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter lovforslagets § 7, stk. 1 og 2. Bemyndigelsesbestemmelsen skal danne hjemmel for en administrativ gennemførelse af tobaksvaredirektivets artikel 5, stk. 6, og det er ikke hensigten at fastsætte regler, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 7, stk. 4, at Sundhedsstyrelsen med henblik på at følge markedsudviklingen for tobaksvarer kan indhente de oplysninger, der indberettes efter stk. 1 hos Sikkerhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen følger løbende forbrugerudviklingen, og det er derfor af væsentlig betydning, at styrelsen får indsigt i de indberettede oplysninger herom.

Der er i tobaksvarebekendtgørelsen fastsat krav til grænseværdier for det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der fremstilles eller markedsføres i Danmark.

Det fremgår således af tobaksvarebekendtgørelsens § 2, stk. 1, at cigaretter, der bringes i omsætning på det danske marked eller fremstilles i Danmark, ikke må indeholde mere end 10 mg tjære, 1 mg nikotin og 10 mg kulilte pr. cigaret.

Indholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter skal ifølge § 5, stk. 1, i tobaksvareloven, måles og kontrolleres af prøvningslaboratorier, som er akkrediteret af DANAK, Dansk Akkreditering, eller et tilsvarende akkrediteringsorgan. DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan skal ifølge § 5, stk. 2, føre tilsyn med prøvningslaboratorierne.

Det fremgår desuden af § 3, stk. 1-2, i tobaksvarebekendtgørelsen, at indholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter skal måles og kontrolleres efter særlige ISO-standarder.

Herudover indeholder tobaksvarelovens § 3, stk. 2, en bemyndigelse for sundheds- og ældreministeren til at fastsætte grænseværdier for det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i andre tobaksprodukter end cigaretter, med henblik på at gennemføre EF-retsakter herom. Denne bemyndigelse er ikke blevet udnyttet.

Med den i lovforslaget foreslåede § 8, stk. 1, bemyndiges sundheds-og ældreministeren til at fastsætte det maksimale emissionsindhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter. Med den foreslåede bemyndigelse vil der ske en administrativ gennemførelse af tobaksvaredirektivets artikel 3, stk.1, i dansk ret. Det følger af direktivbestemmelsen, at de omhandlende grænseværdier skal være 10 mg tjære, 1 mg nikotin og 10 mg kulilte pr. cigaret. Der vil således være tale om en videreførelse af de nuværende grænseværdier for emissionsindholdet af disse stoffer.

Efter den foreslåede § 8, stk. 2 bemyndiges sundheds- og ældreministeren til at fastsætte grænseværdier for andre emissioner end dem, der er nævnt i lovforslagets § 8, stk.1, samt for emissioner fra andre tobaksvarer end cigaretter. Bemyndigelsesbestemmelsen skal give hjemmel til administrativ gennemførelse af tobaksvaredirektivets artikel 3, stk. 3, og de delegerede retsakter, som Europa-Kommissionen måtte vedtage om grænseværdierne for emissionsindholdet i cigaretter og andre tobaksvarer. Det er ikke hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets eller Europa-Kommissionens retsakters rammer.

De foreslåede bemyndigelser i § 8, stk. 1 og 2, vedrørende grænseværdier for emissioner i cigaretter og andre tobaksvarer er således uændrede i forhold til gældende ret efter tobaksvareloven og tobaksvarebekendtgørelsen med den undtagelse, at det tillige foreslås, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte grænseværdier for andre emissioner i cigaretter og tobaksvarer end tjære, nikotin og kulilte.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i tobaksvarebekendtgørelsen, at indholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter måles efter henholdsvis ISO-standard 4387 (tjære), ISO-standard 10315 (nikotin) og ISO-standard 8454 (kulilte). Det fremgår desuden af § 3, stk. 2, at prøveudtagningen skal følge principperne i ISO-standard 8243.

Det foreslås i lovforslagets § 9, stk. 1, at sundheds- og ældreministeren, i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i tobaksvaredirektivet artikel 4, stk. 1, fastsætter regler om metoder til måling af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet.

Den foreslåede § 9, stk. 2, der giver sundheds- og ældreministeren mulighed for at fastsætte regler om metoder til måling af andre emissioner end tjære, nikotin og kultilte, og fra andre tobaksvarer end cigaretter, vil blive bragt i anvendelse, hvis det bliver relevant at fastsætte grænseværdier for andre emissioner end tjære, nikotin og kulilte i cigaretter eller emissioner for andre tobaksvarer efter lovforslagets § 8, stk. 2. I tilfælde heraf er det således nødvendigt, at ministeren ligeledes kan fastsætte regler om målemetoder, således at der gælder ensartede regler for alle fabrikanter, og så myndighederne har mulighederne at kontrolleren korrektheden af fabrikanternes målinger.

Det fremgår af tobaksvarelovens § 5, stk. 1, at måling af indholdet af tjære, nikotin og kulilte, skal udføres eller kontrolleres af prøvningslaboratorier, som er akkrediteret af DANAK, Dansk Akkreditering, eller et tilsvarende akkrediteringsorgan. Det fremgår desuden af § 5, stk. 2, at DANAK, eller et tilsvarende akkrediteringsorgan fører tilsyn med de akkrediterede prøvningslaboratorier her i landet. Efter gældende ret vil den pågældende akkreditering således kunne udføres såvel af DANAK som af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers, EA’s (European Co-operation for Accreditation), multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, og som er etableret i et EU/EØS-land.

Det foreslås i lovforslagets § 10, at de målinger, der er nævnt i lovforslagets § 9, skal kontrolleres af laboratorier, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen i henhold til § 11.

Konsekvenserne af lovforslaget vil være, at de godkendte laboratorier fremover udelukkende skal kontrollere fabrikanter og importørers foretagne målinger i medfør af lovforslagets § 9. Det vil desuden som noget nyt være Sikkerhedsstyrelsen, der skal godkende de pågældende laboratorier.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen efter ansøgning godkender laboratorier til at kontrollere målingerne af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, som nævnt i lovforslagets § 9, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de pågældende laboratorier har de fornødne kompetencer til at foretage kontrol af de målinger af emissionsindholdet, som fabrikanter og importører har foretaget.

Emissionsindholdet skal angives i den indberetning for tobaksvarer, der foretages i henhold til § 3, stk. 1, og Sikkerhedsstyrelsen vil således modtage de nærmere oplysninger om emissionsindholdet i forbindelse med indberetningen. Det foreslås derfor, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der foretager godkendelsen af de laboratorier, der kontrollerer de pågældende målinger.

Bestemmelsen er en implementering af direktivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at målingerne af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter kontrolleres af laboratorier, som er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemslandene. Medlemslandene er således forpligtet til at foretage godkendelser af laboratorier, der kan kontrollere de pågældende målinger.

Med lovforslagets § 11, stk. 2, stilles der krav om, at laboratoriet, der ønsker godkendelse til at kontrollere målingerne af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, som fastsat i medfør af § 9, stk. 1, skal være akkrediteret af DANAK, Den Danske Akkrediteringsfond, eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af relevante EA multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse, og som er etableret i et EU eller EØS-land. EA er Europas fælles organisation for akkrediteringsorganer. EA har akkrediteringsorganer fra 48 lande som medlemmer. EA arbejder bl.a. for, at virksomheder og myndigheder kan have tillid til de ydelser, som leveres af akkrediterede virksomheder. Midlet til at øge tillid på tværs af landegrænser er de multilaterale aftaler, som er aftaler mellem akkrediteringsorganerne om, at man gensidigt anerkender virksomhedernes akkrediterede rapporter og certifikater. Et eksempel er aftale på området for prøvning, hvor akkrediteringsorganer i 38 lande pt. er underskrivere.

Akkrediteringen skal dokumentere, at de laboratorier, der ønsker godkendelse til at kontrollere målingerne af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, som fastsat i medfør af § 9, stk. 1, har de fornødne kompetencer til at udføre de pågældende opgaver. Af tobaksvaredirektivets artikel 4, stk. 1, fremgår det, at målingerne af emissionsindholdet og deres nøjagtighed skal ske i henhold til bestemte standarder. Akkrediteringen skal således anvendes til at få dokumenteret, at de pågældende laboratorier er i stand til at foretage de målinger og med de nøjagtigheder, som de pågældende standarder kræver.

Ved at bruge akkreditering sikres en uvildig og ensartet bedømmelse af laboratoriernes kompetencer m.v., og at laboratorierne stilles lige i forhold til laboratorier i andre EU-lande, hvor myndighederne vælger at kræve akkreditering. Akkrediterede laboratorier kan således dokumentere, at kontrolundersøgelserne er udført af uvildige personer, og at der er foretaget en faglig bedømmelse af personale og udstyr.

Ifølge bestemmelsen vil akkreditering kunne udføres af såvel DANAK, Den Danske Akkrediteringsfond, som af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har underskrevet Eas (European Accreditation)multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse, og som er etableret i et EU/EØS-land.

I Danmark er der i dag ingen laboratorier, der kontrollerer målingerne af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter.

I det foreslåede stk. 3, foreslås det, at et laboratorie, der ønsker godkendelse eller er godkendt efter stk. 1, ikke må være ejet eller direkte eller indirekte kontrolleret af tobaksindustrien. Med bestemmelsen sikres den nødvendige uvildighed i forbindelse med kontrol af målingerne af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, som fastsat i medfør af § 9, stk. 1. Bestemmelsen er en implementering af direktivets artikel 4, stk. 2, 2. pkt.

Endeligt foreslås det i stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren gives bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om behandling af ansøgninger om godkendelse efter stk. 1 og indholdet i akkrediteringen efter stk. 2. Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om indsendelse af ansøgningen og sagsbehandlingen i forbindelse hermed. Endvidere skal det være muligt for erhvervs- og vækstministeren at fastsætte nærmere regler om indholdet i akkrediteringen.

Af direktivets artikel 4, stk. 1, fremgår det, at emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter måles efter ISO-standard 4387 (tjære), 10315 (nikotin) og 8454 (kulilte). Nøjagtigheden af målingerne bestemmes ved hjælp af ISO-standard 8243. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om indholdet af akkrediteringen vil således blive anvendt til at præcisere, hvilke standarder der skal anvendes ved måling og kontrol af emissionsindhold og det øvrige indhold i akkrediteringen.

Det fremgår af tobaksvarelovens § 5, stk. 1, at måling af indholdet af tjære, nikotin og kulilte, skal udføres eller kontrolleres af prøvningslaboratorier, som er akkrediteret af DANAK, Dansk Akkreditering, eller et tilsvarende akkrediteringsorgan. Det fremgår desuden af § 5, stk. 2, at DANAK, eller et tilsvarende akkrediteringsorgan fører tilsyn med de akkrediterede prøvningslaboratorier her i landet.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med de i Danmark godkendte laboratorier for at sikre, at laboratorierne opfylder kravene, som beskrevet i § 11, stk. 2 og 3. Bestemmelsen skal gøre det muligt for Sikkerhedsstyrelsen at kontrollere om de godkendte laboratorier lever op til kravene for godkendelsen, og dermed sikre, at de til enhver tid har de fornødne kompetencer til at foretage kontrol af de målinger af emissionsindholdet, som fabrikanter og importører har foretaget. Bestemmelsen implementerer direktivets art. 4, stk. 2, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal godkende og overvåge laboratorier.

I lovforslagets stk. 2 foreslås det, at de godkendte laboratorier i forbindelse med kontrollen skal fremsende dokumentation for, at kravene for at være godkendt er opfyldt. Med bestemmelsen forpligtes de godkendte laboratorier til at indsende den dokumentation, der er nødvendig for Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter stk. 1. Bestemmelsen skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan få udleveret den dokumentation, der er nødvendig for at vurdere om kravene til godkendelsen i § 11, stk. 2 og 3 er opfyldt og derved opfylde direktivets krav om overvågning af laboratorier.

Detailsalg af tobak, der indtages oralt, og som ikke er bestemt til at ryges eller tygges, er fra 1. januar 2016 ikke tilladt på det danske marked, jf. § 19 i tobaksvareloven, som er ændret ved lov nr. 541 af 29. april 2015. For tobaksvarer, der er fremstillet eller importeret inden 1. januar 2016, træder forbuddet dog først i kraft den 1. juli 2016.

Det foreslås i lovforslagets § 13, at forbuddet fremover omfatter tobak, der indtages oralt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 7, hvori »tobak, der indtages oralt« er defineret som »alle tobaksprodukter, der er bestemt til oral indtagelse, med undtagelse af varer bestemt til at inhaleres eller tygges, og som helt eller delvis består af tobak i form af pulver eller fine partikler eller enhver kombination af disse former – navnlig varer i portionsbreve eller porøse breve«.

Forbuddet følger af tobaksvaredirektivets artikel 17, mens definitionen følger direktivets definitioner i artikel 2, nr. 8.

Baggrunden for forbuddet mod at markedsføre tobaksvarer, der indtages oralt, bygger på, at brugerne af sådanne produkter har en øget sygdomsrisiko i forhold til ikke-tobaksbrugere, og at brugerne er i risiko for at blive nikotinafhængige som rygere. Alle tobaksprodukter, herunder røgfri tobak, indeholder kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. nitrosaminer.

Forbuddet i lovforslagets § 13 svarer indholdsmæssigt til det gældende forbud i tobaksvarelovens § 19.

Der er i gældende ret intet forbud mod markedsføring af tobaksvarer med kendetegnende aromaer.

Det foreslås i lovforslagets § 14, stk. 1, at forbyde markedsføring her i landet af cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma. Forbuddet omfatter ikke andre tobaksvarer end de nævnte. Bestemmelsen gennemfører artikel 7, stk. 1, i tobaksvaredirektivet i dansk ret.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede definition på »kendetegnende aroma« i lovforslagets § 2, nr. 9, hvorefter der ved en kendetegnende aroma forstås en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder blandt andet frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som bemærkes før eller under forbruget af tobaksvaren. Denne definition er i overensstemmelse med definitionen i tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 25.

Baggrunden for det foreslåede forbud er, at en kendetegnende aroma kan sløre smagen af tobak, hvilket kan være med til gøre rygning af tobaksvarer mere tiltrækkende – særligt for børn og unge, for hvem der er en særlig beskyttelsesinteresse. Derudover kan en kendetegnende aroma lette indhaleringen. Samlet set kan kendetegnende aromaer i tobaksvarer påvirke forbrugsmønstrende af tobaksvarer i en negativ retning, set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Det foreslås endvidere i § 14, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om hvorvidt en konkret cigaret eller type rulletobak er omfattet af forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter og rulletobak af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Bestemmelsen skal give mulighed for at foretage en administrativ gennemførelse af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 2 og stk. 5.

Efter disse bestemmelser kan Europa-Kommissionen under visse nærmere betingelser fastsætte gennemførelsesretsakter om, hvorvidt en tobaksvare er omfattet af forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma. Den kan desuden fastsætte retsakter om grænseværdier for indholdet af bestemte tilsætningsstoffer eller en bestemt kombination af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma, når værdierne for indholdet eller koncentrationen af de pågældende tilsætningsstoffer eller kombinationen heraf har medført forbud i henhold til reglerne om kendetegnende aromaer i mindst tre medlemsstater.

Sikkerhedsstyrelsen vil desuden kunne høre det særlige EU-panel, inden et tilsætningsstof forbydes som følge af forbuddet mod kendetegnende aromaer.

Det foreslåede forbud mod markedsføring af cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma, indebærer, at der vil være produkter, der markedsføres i Danmark i dag, som ikke længere vil kunne markedsføres lovligt, og som derfor skal tages af markedet.

For så vidt angår cigaretter og rulletobak med mentol, der pt. er den eneste kendetegnende aroma med et salgsvolumen på 3 % eller mere i EU, vil forbuddet dog først finde anvendelse fra den 20. maj 2020 i overensstemmelse med tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 14. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 45, stk. 4.

Der er i gældende ret intet forbud mod, at cigaretter og rulletobak, indeholder aromastoffer i deres bestanddele.

Det foreslås i lovforslagets § 15, at cigaretter og rulletobak, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele, så som filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, ikke må markedsføres her i landet. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at det foreslåede forbud i lovforslagets § 14, stk. 1, mod kendetegnende aromaer i tobaksvarer ikke forsøges omgået ved, at aromastofferne tilføres cigaretterne og rulletobakkens bestanddele frem for direkte i tobakken.

Forbuddet indebærer, set i sammenhæng med det foreslåede forbud i § 14, stk. 1, mod kendetegnende aromaer i cigaretter og rulletobak, at den kendetegnende aroma i forbindelse med brug af tobaksvaren heller ikke må være et resultat af, at der tilsat aromastoffer eller tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma, i tobaksvarens bestanddele, uanset hvad denne bestanddel måtte være.

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at hverken cigaretter eller rulletobak får en kendetegnende aroma ved at tilsætte aromastoffet eller tilsætningsstoffer, der medfører den kendetegnende aroma, i nogle dele af cigaretten eller rulletobakken, uanset at det ikke er tilsat selve tobakken.

Ligesom forbuddet mod at markedsføre cigaretter og rulletobak med mentol, jf. forslagets § 14, stk. 1, først finder anvendelse fra den 20. maj 2020, jf. forslagets § 45, stk. 4, fastsættes en tilsvarende overgangsordning for forbuddet i den foreslåede § 15 mod markedsføring af cigaretter og rulletobak med mentol i deres bestanddele. Der henvises i den forbindelse til, at mentol pt. er den eneste kendetegnende aroma med et salgsvolumen på 3 % eller mere i EU, samt til bemærkningerne til § 45, stk. 4

Der er i gældende ret intet forbud mod, at cigaretter og rulletobak, der består af filtre, papir eller kapsler med indhold af tobak eller nikotin, ikke må markedsføres her i landet.

Det foreslås i lovforslagets § 16, at cigaretter og rulletobak, der består af filtre, papir eller kapsler med indhold af tobak eller nikotin, ikke må markedsføres her i landet.

Baggrunden for forbuddet er, at det ikke skal være muligt at tilføre cigaretter og rulletobak en større mængde nikotin end tilladt efter lovgivningen ved at tilsætte nikotinen til tobaksvarens bestanddele. Bestemmelsen skal således sikre, at der ikke kan ske omgåelse af de kravene til det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der fastsættes efter den foreslåede § 8, stk. 1.

Der er i gældende ret ikke et forbud mod, at tobaksvarer indeholder bestemte tilsætningsstoffer.

Det foreslås i lovforslagets § 17, stk. 1, at tobaksvarer, der indeholder følgende tilsætningsstoffer, ikke må markedsføres her i landet:

1. Vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der giver det indtryk, at en tobaksvare frembyder en sundhedsmæssig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko.

2. Koffein, taurin eller andre tilsætningsstoffer og stimulerende forbindelser.

3. Tilsætningsstoffer, der har farvende egenskaber for emissioner.

4. Tilsætningsstoffer, som har kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber i uforbrændt form.

Bestemmelsen gennemfører tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 6, i dansk ret.

Visse tilsætningsstoffer kan fremme salget af tobaksvarer. Dette gælder vitaminer og lignende tilsætningsstoffer, der kan give et indtryk af en sundhedsmæssig fordel ved at forbruge tobaksvaren. På samme måde kan tilsætningsstoffer, der har en opkvikkende effekt eller forbindes med energi og vitalitet, samt tilsætningsstoffer, der tilfører emissioner farvende egenskaber, være med til at øge forbruget af tobaksvarer i befolkningen.

Stoffer med CMR-egenskaber er blandt de stoffer, der anses for at være mest skadelige for menneskers sundhed, da nogle af dem kan forårsage langtidsvirkninger, der kan have dødelig udgang eller give permanente skader.

Der lægger et højt sundhedsbeskyttelsesniveau til grund for dette forbud, og det vurderes, at særligt forbuddet mod at markedsføre røgtobak med indhold af tilsætningsstoffer, der har CMR-egenskaber, kan få betydning for sammensætningen af tilsætningsstoffer i tobaksvarer på det danske marked. Det vurderes samtidigt, at omfanget heraf først vil være kendt efter en vis tidsperiode med forbuddet og de udvidede indberetningsforpligtigelser, der følger af dette lovforslags kapitel 2.

Det foreslås i lovforslagets § 17 stk. 2, at røgtobak ikke må markedsføres her i landet, hvis tobaksvaren indeholder de i stk. 1 nævnte tilsætningsstoffer samt tilsætningsstoffer, der letter inhalering eller nikotinoptagelse. Dette skal være med til at beskytte forbrugerne mod de sundhedsskadelige effekter af nikotin.

Der er i gældende ret ikke et forbud mod, at tobaksvarer indeholder bestemte tilsætningsstoffer eller et forbud mod brugen af tilsætningsstoffer, der forstærker tobaksvarernes afhængighedsskabende egenskaber.

Det foreslås i § 18, stk. 1 at indføre et forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indeholder tilsætningsstoffer i mængder, som ved forbrug væsentligt eller måleligt øger tobaksvarens toksiske eller afhængighedsskabende virkning eller CMR-egenskaber (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber). Forbuddet følger af tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 9, og er først og fremmest relevant for andre typer af tobaksvarer end røgtobak, der er omfattet af forbuddet i lovforslagets § 17.

Det foreslåede forbud omfatter således alene tobaksvarer, der indeholder tilsætningsstoffer i mængder, som ved forbrug af tobaksvaren væsentligt eller måleligt øger tobaksvarens CMR-egenskaber eller toksiske eller afhængighedsskabende virkninger. Mængden af tilsætningsstoffet i den konkrete tobaksvare kan derfor have betydning for, om det er forbudt at markedsføre den givne tobaksvare.

For sikre, at der kan ske en administrativ implementering af de delegerede retsakter, som Europa-Kommissionen efter tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 10-11, måtte vedtage vedrørende fastsættelse af maksimalværdier for indholdet af tilsætningsstoffer med de nævnte egenskaber, foreslås det i lovforslagets § 18, stk. 2, at bemyndige Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, og fastsætte grænseværdier for indholdet i tobaksvarer af de tilsætningsstoffer, der er nævnt i stk. 1., og som vil sikre overensstemmelse med artikel 7, stk. 9-11.

Der lægger et højt sundhedsbeskyttelsesniveau til grund for dette forbud. En tobaksvares afhængighedsskabende virkning har en stor betydning for, i hvor høj grad den forbruges. Der bør derfor ikke kunne tilføres tilsætningsstoffer til tobaksvarer i mængder, der forøger denne virkning. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det ligeledes væsentligt, at tobaksvarer ikke kan tilføres tilsætningsstoffer, der øger tobaksvarens toksiske egenskaber.

CMR-stoffer er blandt de stoffer, der anses for at være mest skadelige for menneskers sundhed, da nogle af dem kan forårsage langtidsvirkninger, der kan have dødelig udgang eller give permanente skader. Det vurderes derfor af afgørende betydning, ud fra et folkesundhedsperspektiv, at der indføres et forbud mod brugen af CRM-stoffer i en mængde, der er af væsentlig eller målelig karakter.

Samtidig vil der ikke kunne tilsættes tilsætningsstoffer til tobakken, der øger dens afhængighedsskabende egenskaber udover hvad tobakken og dens naturlige indhold af nikotin giver. Tobak har en afhængighedsskabende virkning, da der forefindes nikotin naturligt i tobakken. Et forbud mod at øge den afhængighedsskabende effekt yderligere vil bidrage til, at der ikke sker en stigning i antallet af rygere eller brugere af røgfri tobak, ligesom det vil bidrage til, at tilsætningsstoffer ikke bidrager yderligere til at gøre et rygestop svært.

Forbydes markedsføring af tobaksvarer, der indeholder tilsætningsstoffer i mængder, som ved forbrug væsentligt eller måleligt øger tobaksvarens toksiske eller afhængighedsskabende virkning eller CMR-egenskaber, skal dette ske på grundlag af videnskabelig evidens.

Alle tobaksvarer, der bringes i omsætning i Danmark, skal være forsynet med advarsler på dansk i form af henholdsvis en generel advarsel og en specifik/kombineret advarsel.

Efter § 8, stk. 1-2, i tobaksvareloven, skal alle tobaksvarer – med undtagelse af pakker for røgfri tobak - være forsynet med en af følgende generelle advarsler »Rygning kan dræbe« eller »Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser«. Tobaksvarepakker for røgfri tobak skal være forsynet med følgende advarsel: »Denne tobaksvare kan være sundhedsskadelig og er afhængighedsskabende«.

De generelle advarsler for andre tobaksvarer end røgfri tobak skal begge anvendes, og det skal sikres, at de udskiftes og påtrykkes regelmæssigt.

De nævnte, generelle advarsler skal trykkes på den ene af de to mest synlige af pakkens sider jf. § 8, stk. 2 og 4, i tobaksvareloven. Desuden skal advarslerne ifølge § 10, stk. 1, i tobaksvareloven, dække mindst 30 pct. af fladen på den mest synlige side af tobaksvarepakkerne. På pakker, der er bestemt til andre produkter end cigaretter, hvor den mest synlige overflade er større end 75 cm2, skal den generelle advarsel dække mindst 22,5 cm2 af overfladen, jf. tobaksvarelovens § 10, stk. 3.

Ifølge § 6, stk. 1-3, i tobaksvarebekendtgørelse, skal alle tobaksvarepakker – med undtagelse af pakker for røgfri tobak - være forsynet med en specifik advarsel, som vist i bilag 1 til bekendtgørelsen kombineret med et tilhørende fotografi eller en anden illustration, som vist i bilag 2 til bekendtgørelsen. De kombinerede advarsler rekvireres på en CD-rom via EU's billedbibliotek af tobaksproducenter og -importører udenom de danske myndigheder.

Det fremgår desuden af § 6, stk. 4 og 5, i tobaksvarebekendtgørelsen, at de specifikke og kombinerede advarsler alle skal anvendes, og det skal sikres, at de udskiftes og påtrykkes regelmæssigt. Det fremgår desuden, at de specifikke og kombinerede advarsler skal trykkes på den anden af de mest synlige af pakkens sider. Hermed menes den modsatte side af siden, hvorpå den generelle advarsel er trykt.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i tobaksvareloven, at den specifikke advarsel skal dække mindst 40 pct. af den mest synlige af tobaksvarepakkens sider. På pakker, der er bestemt til andre produkter end cigaretter, hvor den mest synlige overflade er større end 75 cm2, skal den specifikke advarsel dække mindst 22,5 cm2 af overfladen, jf. tobaksvarelovens § 10, stk. 3.

Herudover gælder der efter § 11, stk. 1, nr. 1-5, i tobaksvareloven en række krav til brug af bl.a. skrifttype og - størrelse i forbindelse med trykning af den generelle advarsel og den specifikke/kombinerede advarsel. Disse krav gælder dog ikke i forhold til røgfri tobak. Endelig stiller der i § 11, stk. 1, nr. 6, krav om, at sundhedsadvarslerne affattes på dansk.

Det foreslås i lovforslagets § 19, stk. 1, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med sundhedsadvarsler.

Ansvaret for at leve op til krav om sundhedsadvarsler vil ligge hos tobaksvarefabrikanter og -importører, som det også er tilfældet i dag. For fabrikanter betyder dette, at de ved fremstillingen af produktet skal påføre den korrekte sundhedsadvarsel. For importører betyder dette, at de ikke må bringe produkterne videre i omsætningskæden, hvis produkterne ikke er påført en korrekt sundhedsadvarsel. Men alle, der markedsfører tobaksvarer her i landet, herunder også distributører og detailforhandlere, skal sikre, at de ikke sælger tobaksvarer uden de lovpligtige sundhedsadvarsler. Distributører og detailforhandlere må således ikke videresælge produkter, der ikke er påført en korrekt sundhedsadvarsel. Sundhedsadvarslerne skal sikre, at forbruger bliver oplyst omkring tobaksvarernes sundhedsskadelige virkninger.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 19, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

1. antallet og typen af sundhedsadvarsler, som den enkelte kategori af tobaksvarer skal være forsynet med,

2. sundhedsadvarslernes form, affattelse, layout, og placering, størrelse og

3. forbud mod helt eller delvist at skjule eller bryde sundhedsadvarsler, når tobaksvaren markedsføres.

Der vil med baggrund i bemyndigelsesbestemmelsen i § 19, stk. 2, blive fastsat regler, der implementerer bestemmelserne i tobaksvaredirektivets artikel 8-11. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er ikke hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

Der følger en lang række krav med tobaksvaredirektivet og dermed af bestemmelserne i § 19, stk. 1-2, hvoraf en del er en udvidelse af de nuværende krav til sundhedsadvarslerne og tobaksvarernes pakninger.

Det vurderes, at klare og meget specifikke regler vil lette opgaven for kontrolmyndigheden samt for tobaksindustrien, da der vil være færre tvivlsspørgsmål om, hvorvidt der leves op til gældende lovgivning.

I gældende ret er der ikke regler om, hvilke elementer eller træk, som enkeltpakninger og eventuel ydre emballage om tobaksvarer må indeholde.

Det foreslås i lovforslagets § 20, stk. 1, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke indeholder noget element eller træk, som fremmer en tobaksvare eller opfordrer til brug af den ved at give et fejlagtigt indtryk af produkternes karakteristika, virkninger, risici eller emissioner, giver et indtryk af, at en bestemt tobaksvare er mindre skadelig end andre eller har til formål at reducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen, giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har vitaliserende, energigivende, helbredende, foryngende, naturlige, økologiske egenskaber eller andre positive formål eller andre positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger, henviser til smag, duft, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer eller oplyser, at produktet ikke indeholder sådanne eller får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt, eller giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har en forbedret biologisk nedbrydelighed eller andre miljømæssige fordele.

Tobaksvarer og deres emballage kan indeholde elementer eller træk, der virker vildledende på den enkelte forbruger. Særligt unge forbrugere kan således få det indtryk, at visse tobaksvarer er mindre sundhedsskadelige end andre, hvilket kan forøge deres forbrug. På samme måde kan salget af en tobaksvare fremmes ved at lade dens enkeltpakning eller eventuelle ydre emballage give indtryk af, at tobaksvaren har positive sundheds- eller livsstilsmæssige virkninger. Dette er ikke ønskeligt ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Det foreslås i lovforslagets § 20, stk. 2, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at en enkeltpakning og en eventuel ydre emballage ikke mærkes med oplysninger om tobaksvarens indhold af nikotin, tjære eller kulilte. Det vurderes, at forbrugerne vil orientere sig efter indholdet af skadelige stoffer i tobaksvaren. Indeholder en tobaksvare en angivelse af et lavt indhold af nikotin, tjære eller kulilte, vil dette potentielt kunne medføre, at flere vil forbruge dette produkt, der stadig vil være sundhedsskadeligt.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 20, stk. 3, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i lovforslagets § 20, stk. 1 og 2 nævnte krav til mærkningen af tobaksvarer.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at der opstilles en række nye krav til tobaksvares enkeltpakninger og ydre emballage. Disse skærpede krav forslås som led i en implementering af tobaksvaredirektivets artikel 13 i dansk ret. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at give hjemmel til administrativt at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

De elementer, der er forbudte i henhold til lovforslagets § 20, stk. 1, kan omfatte, men er ikke begrænset til, tekst, symboler, navne, varemærker, figurer eller andre tegn. Lovforslagets § 20, stk. 3 bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler herom.

I gældende ret er der ikke regler om enkeltpakningers udseende og indhold for cigaretter og rulletobak.

Det foreslås i lovforslagets § 21, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte krav til enkeltpakninger for cigaretter og rulletobak i form af krav til den enkelte paknings størrelse, form, funktionalitet og bestanddele.

Sundhedsstyrelsen vil i medfør af bestemmelsen fastsætte regler med henblik på administrativ implementering af kravene i tobaksvaredirektivets artikel 14, hvoraf det bl.a. fremgår, at enkeltpakninger med cigaretter skal være kasseformerede og indeholde mindst 20 cigaretter, og at enkeltpakninger med rulletobak skal være kasseformede, cylindriske eller have form som en pung og indeholde tobak, der vejer mindst 30 g. Det er ikke hensigten med bemyndigelses-bestemmelsen at fastsætte regler, der går ud over de krav til pakninger og emballage, som fremgår af artikel 14.

Af § 5 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 21. oktober 2008, følger det, at enhver form for uddeling, der har til formål at fremme afsætningen af tobaksvarer, er forbudt.

Det foreslås i § 22, at enkeltpakninger og emballage for tobaksvarer ikke må indeholde kuponer, der tilbyder rabatter, gratis uddeling, »to-for-én-tilbud« eller andre lignede tilbud. De elementer, der er forbudte, kan omfatte, men er ikke begrænset til, tekst, symboler, navne, varemærker, figurer eller andre tegn. Bestemmelsen, der gennemfører tobaksvaredirektivets artikel 13, stk. 2, i dansk ret, skal sikre, at forbuddet mod at reklamere for cigaretter og rulletobak ikke omgås ved at udforme enkeltpakninger og eventuel ydre emballage på en måde, der fremmer salget af tobaksvaren.

Det er ikke hensigten med bestemmelserne at give hjemmel til administrativt at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

I gældende ret er der ikke regler, der omhandler fjernsalg på tværs af grænser.

Tobaksvaredirektivet åbner mulighed for at forbyde fjernsalg af tobaksvarer på tværs af grænser. Idet lovlige produkter som udgangspunkt bør kunne forhandles via alle lovlige handelskanaler, hvorfor det foreslås ikke at indføre et sådant forbud.

Med lovforslagets § 23, stk. 1, 1. pkt., indføres en pligt for den, der vil markedsføre tobaksvarer til forbrugere her i landet ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser samt for detailforhandlere, der er etableret i Danmark og som vil forhandle tobaksvarer i et andet EU/EØS-land, til at lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Efter 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse skal detailforhandleren afvente, at Sikkerhedsstyrelsen bekræfter over for den pågældende, at registreringen har fundet sted, inden markedsføringen kan påbegyndes.

Ved fjernsalg på tværs af grænser forstås i overensstemmelse med den foreslåede definition i lovforslagets § 2, nr. 21, fjernsalg til forbrugere, hvor forbrugeren på tidspunktet for bestilling af produktet fra en detailforhandler befinder sig i et andet EU/EØS-land end det land, hvor detailforhandleren er etableret. Der kan f.eks. være tale om, at forbrugeren befinder sig i Danmark, mens detailforhandleren er etableret i f.eks. England eller USA. Registreringspligten gælder også for en detailforhandler etableret i Danmark, der markedsfører sine tobaksvarer over for forbrugere, der befinder sig i f.eks. Tyskland.

Det må antages, at fjernsalg af tobaksvarer som udgangspunkt vil finde sted ved hjælp af informationssamfundstjenester, dvs. online.

For så vidt angår markedsføring af tobaksvarer, der sker i form af fjernsalg, bemærkes, at markedsføringen af produkterne ifølge den definition på markedsføring i lovforslagets § 2, nr. 20, anses for markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig. Det indebærer, at en detailforhandler, der fra en virksomhed, etableret i andet EU/EØS-land eller tredjeland, gør tobaksvarer tilgængelige for forbrugere i Danmark, dvs. udbydes til offentligt salg eksempelvis via internetforhandling, skal sikre, at produkterne er indberettet til Sikkerhedsstyrelsen i overensstemmelse med den foreslåede indberetningsordning i lovforslagets § 3, stk. 1.

For at give virksomheder, der allerede i dag måtte markedsføre tobaksvarer lovligt over for forbrugerne, mulighed for at indrette sig efter kravet om registrering, foreslås det samtidig i lovforslagets § 48 at fastsætte en frist på 3 måneder til at lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen regnet fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 2 at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om de oplysninger, der skal ledsage en registrering efter stk. 1, regler om pligt til at meddele ændringer i disse oplysninger og om Sikkerhedsstyrelsens behandling af registreringen. Ministeren vil med baggrund heri udstede en bekendtgørelse, der bl.a. fastsætter, at en anmodning om registrering skal ledsages af de oplysninger, der fremgår af tobaksvaredirektivets artikel 18, stk. 1, herunder oplysninger, der identificerer det sted, hvorfra varerne leveres, og adressen på den eller de hjemmesider, hvorfra forhandlingen sker. Det er ikke hensigten med de foreslåede bestemmelser at give hjemmel til administrativt at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

Det skal samtidig bemærkes, at den, der udbyder tobaksvarer til forbrugerne ved fjernsalg ved hjælp af informationssamfundstjenester, herunder ved onlineforhandling, vil skulle iagttage den generelle regulering i lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven), der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informations-samfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, i dansk ret.

I gældende ret er der ikke regler, der omhandler et krav om et alderskontrolsystem hos detailforhandlere, der driver fjernsalg på tværs af grænser. Men den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, herunder ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser til danske forbrugere, kan ifølge § 2 a i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21. oktober 2008, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, hvorvidt kunden er fyldt 18 år.

Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 1, at detailforhandlere af tobaksvarer, der er registreret efter § 23, stk. 1, skal drive et alderskontrolsystem. Bestemmelsen, der implementerer tobaksvaredirektivets artikel 18, stk. 2 og 5, i dansk ret, skal ses i sammenhæng med forbuddet i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år mod at sælge tobaksvarer til personer under 18 år.

Alderskontrolsystemet skal sikre, at forhandling af tobaksvarer til forbrugere her i landet, der foregår ved hjælp af fjernsalg, ikke sker til personer under 18 år.

Det foreslås i lovforslagets § 24, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om det i stk. 1 nævnte alderskontrolsystem, herunder om de nærmere krav til systemet og om detailforhandleres pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger om systemets indhold og anvendelse. Det er ikke hensigten med de foreslåede bestemmelser at give hjemmel til administrativt at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 25 fastsættes det, at Sikkerhedsstyrelsen skal offentliggøre en liste over detailforhandlere, der er registreret efter lovforslagets § 23, stk. 1, med henblik på at markedsføre tobaksvarer til forbrugere i Danmark ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser. Listen, der vil blive offentliggjort på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, vil blive opdateret løbende.

Forbrugere af tobaksvarer vil på denne måde få mulighed for – nemt og hurtigt – at identificere forhandlere, der markedsfører tobaksvarer til danske forbrugere ved hjælp af fjernsalg. Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 18, stk. 2, 1. pkt. i tobaksvaredirektivet.

Den pågældende liste vil ikke indeholde oplysninger om fysiske enkeltpersoner, men oplysningerne om juridiske personer, der fremgår af listen, vil kunne angå enkeltmandsejede virksomheder samt interessentskaber og derfor personoplysninger. Denne databehandling forudsættes at kunne ske inden for persondatalovens rammer.

Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, at tobaksvarer skal anmeldes til myndighederne, inden de bringes på markedet.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at stille krav om, at nye kategorier af tobaksvarer kun må markedsføres her i landet, når de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen på ny kategori af tobaksvarer i lovforslagets § 2. nr. 11, hvorved der forstås: En tobaksvare, der ikke falder ind under en af følgende kategorier: cigaretter, rulletobak, pibetobak, vandpibetobak, cigarer, cigarillos, tyggetobak, tobak der indtages nasalt, eller tobak der indtages oralt, og som markedsføres efter 19. marts 2014.

En ny kategori af tobaksvarer er omfattet af lovforslagets øvrige krav til tobaksvarer. Hvilke konkrete krav, der vil være gældende, vil afhænge af, om den pågældende kategori af tobaksvarer er en røgfri tobaksvare eller røgtobak. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 28.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår det, at anmeldelsen om en ny kategori af tobaksvarer, skal indgives til Sikkerhedsstyrelsen af enhver fabrikant eller importør, som ønsker at markedsføre en ny kategori af tobaksvarer. Det fremgår desuden, at anmeldelsen skal indgives senest 6 måneder før, den påtænkes markedsført. Det skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen får tid til at gennemgå og vurdere det materiale, der skal ledsage anmeldelsen, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger og erklæringer, der skal ledsage anmeldelsen til Sikkerhedsstyrelsen. Der vil være tale om de oplysninger, der ifølge artikel 19, stk. 1, i tobaksvaredirektivet skal ledsage en anmeldelse af en ny kategori af tobaksvarer.

I de regler, der vil blive fastsat i medfør af det foreslåede nr. 1, vil der således bl.a. blive stillet krav om, at anmeldelsen ledsages af de oplysninger om ingredienser og emissioner, som fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, og regler, der fastsættes efter § 3, stk. 2, en detaljeret beskrivelse af den pågældende kategori af tobaksvarer, oplysninger om foreliggende videnskabelige undersøgelser af den pågældende kategoris toksicitet, afhængighedsskabende egenskaber og tiltrækningskraft og andre tilgængelige og relevante oplysninger, herunder en analyse om risici og fordele ved produktet.

Det foreslås i nr. 2, at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, såfremt der sker ændringer i disse oplysninger. Ministeren vil med baggrund heri udstede en bekendtgørelse, der bl.a. fastsætter at fabrikanter og importører af nye kategorier af tobaksvarer skal fremsende alle nye og ajourførte oplysninger, der har ledsaget anmeldelsen af produktet efter bestemmelsens nr. 1., jf. tobaksvaredirektivets artikel 19, stk. 2.

Det foreslås i nr. 3, at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Sikkerhedsstyrelsens behandling af anmeldelsen.

Den foreslåede § 26 gennemfører tobaksvaredirektivets artikel 19 i dansk ret, men som det fremgår, vil en del af implementeringen ske administrativt via bekendtgørelser. Af Artikel 19, stk. 1, nr. 1, fremgår det, at fabrikanter og importører, der indgiver anmeldelse af en ny kategori af tobaksvarer, også skal give de kompetente myndigheder oplysninger om foreliggende videnskabelige undersøgelser af toksicitet, afhængighedsskabende egenskaber og tiltrækningskraft af den nye kategori af tobaksvarer, i særdeleshed hvad angår dens ingredienser og emissioner, foreliggende undersøgelser, resuméer heraf og markedsanalyser af forskellige forbrugergruppers, herunder unges og nuværende rygeres, præferencer og andre tilgængelige og relevante oplysninger, herunder en analyse af risici og fordele ved produktet, dets forventelige konsekvenser med hensyn til antallet af personer, der holder op med at bruge tobak, dets forventelige konsekvenser med hensyn til antallet af personer, der indleder et tobaksforbrug, og forudsigelige aspekter af forbrugernes opfattelse af produktet.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at give hjemmel til administrativt at gennemføre lovgivning, der går ud over tobaksvaredirektivets rammer.

Det foreslås i lovforslagets § 27, at Sundhedsstyrelsen får adgang til at fastsætte regler om hvilke af lovens bestemmelser, der gælder for nye kategorier af tobaksvarer, afhængigt af om der er tale om røgfri tobaksvarer eller røgtobak.

Bestemmelsen vil gøre det muligt at foretage en administrativ implementering af tobaksvaredirektivets artikel 19, stk. 4, hvoraf det fremgår, at nye kategorier af tobaksvarer skal overholde kravene i direktivet afhængigt af, om der er tale om en røgfri tobaksvare eller røgtobak.

Af hensyn til at sikre at der fremadrettet, når en ny kategori af tobaksvarer ønskes markedsført, kommer retlig klarhed over, hvilke af lovens og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser, der vil gælde for en konkret ny kategori af tobaksvarer, foreslås det som nævnt, at Sundhedsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Hvis der er tale om en røgfri tobaksvare kan tobaksvaren ikke underlægges bestemmelser i loven som udelukkende gælder for røgtobak. På samme vis kan røgtobak ikke underlægges bestemmelser i loven, som udelukkende gælder for røgfri tobaksvarer.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 28, stk. 1, at fabrikanter og importører, der markedsfører urtebaserede rygeprodukter her i landet, skal indberette oplysninger om produkternes sammensætning til Sikkerhedsstyrelsen. Efter det foreslåede stk. 2 vil denne indberetning skulle ske, inden et nyt eller ændret urtebaseret produkt bringes på markedet. Sundheds- og Ældreministeriet er ikke vidende om, at der i dag markedsføres urtebaserede rygeprodukter i Danmark.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med definitionen på urtebaserede rygeprodukter i lovforslagets § 2, nr. 12, hvorved der forstås produkter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges vis en forbrændingsproces. Dette betyder, at lovforslagets bestemmelser om tobaksvarer ikke vil være gældende for urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i stk.3, nr. 1, at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter det foreslåede stk. 1. Der vil være tale om de oplysninger, der efter tobaksvaredirektivets artikel 22, stk. 1, skal indberettes til de kompetente myndigheder i medlemslandene. Der vil således være tale om en liste over alle de ingredienser, og mængden heraf, opdelt efter handelsnavn og type.

Det foreslås desuden i nr. 2 at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om pligt til at give meddelelse til Sikkerhedsstyrelsen, hvis de indberettede oplysninger ændres. I overensstemmelse med kravet herom i tobaksvaredirektivets artikel 22, stk. 1, vil der i medfør heraf blive stillet krav om, at fabrikanter eller importører underretter Sikkerhedsstyrelsen, hvis et produkt ændres på en måde, som har betydning for de oplysninger, der indberettes til Sikkerhedsstyrelsen efter de regler, der fastsættes efter det foreslåede nr. 1.

Endelig foreslås det i nr. 3 at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om behandling af de oplysninger, der indberettes til Sikkerhedsstyrelsen.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 29, at Sikkerhedsstyrelsen løbende på sin hjemmeside skal offentliggøre og opdatere de oplysninger om sammensætningen af urtebaserede rygeprodukter, der er indberettet til Sikkerhedsstyrelsen i medfør af lovforslagets § 28, stk. 1, og regler fastsat efter lovforslagets § 28, stk. 3, nr. 1.

Med offentliggørelsen af en liste over indberettede urtebaserede rygeprodukter vil forbrugere få mulighed for at orientere sig om, hvilke urtebaserede rygeprodukter, der markedsføres lovligt her i landet. Forbrugeren vil hermed få hjælp til aktivt at fravælge produkter, der måtte være ulovlige. Hvis et indberettet produkt efterfølgende er blevet omfattet af et forbud fra Sikkerhedsstyrelsen, jf. lovforslagets § 37, vil oplysning om forbuddet ikke i sig selv fremgå af listen, men vil indgå i tilpasning af oplysningerne på listen, som sker løbende.

Efter den foreslåede bestemmelse gælder Sikkerhedsstyrelsens forpligtelse til at offentliggøre oplysninger om indberettede urtebaserede rygeprodukter dog ikke oplysninger, der har karakter af drift- eller forretningshemmeligheder for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår. Sundheds- og ældreministeriet finder således ikke, at forpligtelsen til at offentliggøre oplysninger om især indhold og sammensætning af indberettede urtebaserede rygeprodukter bør være mere vidtgående end den forpligtelse, der gælder til at meddele aktindsigt i oplysninger, der efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, kan have karakter af forretningshemmeligheder. Sådanne oplysninger er endvidere undergivet tavshedspligt efter forvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2.

Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om offentliggørelsen af en oplysning efter den foreslåede § 29, f.eks. mængden af de ingredienser, der indgår i urtebaserede rygeprodukter, vil udgøre en oplysning om drifts- eller forretningsforhold, som nævnt i offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 30, stk. 1, at den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage er forsynet med en sundhedsadvarsel på dansk. Det vil i praksis være mest naturligt, at det er fabrikanten eller importøren af det urtebaserede rygeprodukt, der skal sørge for, at produktet er påført den rette sundhedsadvarsel. For fabrikanter betyder dette, at de ved fremstillingen af produktet skal påføre sundhedsadvarslen. For importører betyder dette, at de ikke må bringe produkterne videre i omsætningskæden, hvis produkterne ikke er påført en sundhedsadvarsel.

I det foreslåede stk. 2 foreslås det, at sundheds- og ældreministeren fastsætter regler om sundhedsadvarslens affattelse, placering og størrelse. Bestemmelsen bemyndiger således ministeren til at fastsætte regler, der implementerer de krav til sundhedsadvarslen, der fremgår af tobaksvaredirektivets artikel 21, stk. 1-3, herunder regler om, at sundhedsadvarslen skal affattes som flg. : »Rygning af dette produkt er sundhedsskadeligt«.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 31, stk. 1, at den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal sikre, at enkeltpakninger og eventuel ydre emballage ikke er forsynet med en angivelse af, at produktet er frit for tilsætningsstoffer eller aromastoffer, eller indeholder elementer eller træk som

1. fremmer et urtebaseret rygeprodukt eller opfordrer til brug af produktet ved at give et fejlagtigt indtryk af produktets karakteristika, virkninger, risici eller emissioner,

2. giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt er mindre skadelig end andre eller har til formål at reducere virkningen af bestemte skadelige bestanddele i røgen,

3. giver indtryk af, at et bestemt urtebaseret rygeprodukt har vitaliserende, energigivende, helbredende, foryngende, naturlige, økologiske egenskaber eller andre positive formål eller andre positive sundheds – eller livsstilsmæssige virkninger, eller

4. får produktet til at ligne en fødevare eller et kosmetisk produkt.

De foreslåede krav, der implementerer tobaksvaredirektivets artikel 21, stk. 4, i dansk ret, skal beskytte forbrugere og navnlig unge mennesker mod at blive vildledt af oplysninger på produktets emballage, der kan give indtryk af, at et det har særlige fordele, herunder at det er mindre skadeligt end andre rygeprodukter, eller at det har særlige sundhedsfremmende eller andre positive egenskaber.

Det foreslås i lovforslagets § 31, stk. 2, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav til mærkning af urtebaserede rygeprodukter med henblik på at foretage en nærmere præcisering heraf.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i tobaksvarebekendtgørelsen, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i tobaksvareloven og tobaksvarebekendtgørelsen.

Salg af tobaksvarer, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i disse lovgivninger vil efter Sundhedsstyrelsens faste praksis blive politianmeldt.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 32, stk. 1, fastsættes en generel bestemmelse om kontrol, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen gives hjemmel til at føre kontrol med overholdelsen af den foreslåede lov og de regler, der fastsættes i medfør af loven.

Kontrollen af tobaksvarer m.v. er ikke væsensforskellig fra de produkt- og forretningsområder, som Sikkerhedsstyrelsen allerede varetager, og som udspringer af lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed. Det foreslås derfor i § 32, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af loven og de regler, der vil blive udstedt i medfør heraf.

Kontrol skal forstås i en bred sammenhæng, hvorunder både tilsyn, markedskontrol og markedsovervågning kan rummes. Kontrol kan således være både dokumentkontrol, dvs. skrivebordskontrol, men også kontrol ude hos fabrikanter, importører, distributører og detailsalgsforhandlere.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol vil omfatte alle tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der er omfattet af lovforslagets § 1, og markedsføres her i landet, uanset om de konkret måtte være indberettet eller anmeldt til Sikkerhedsstyrelsens i overensstemmelse med indberetningsordningen i lovforslagets § 3, stk. 1, og § 28, stk. 1 eller anmeldelsesordningen i lovforslagets § 26, stk. 1, eller ej.

Det foreslås desuden i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen af fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Sikkerhedsstyrelsens kontrol. Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre en effektiv kontrol f.eks. i tilfælde, hvor tobaksvarer udtages hos fabrikanten og det derfor kan være nødvendigt at få identificeret antallet af eventuelle importører, distributører og detailsalgssteder, der er sket videresalg eller distribution til. Vurderingen af hvilke oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med en kontrol, vil altid blive foretaget ud fra en proportionalitetsbetragtning. Oplysningspligten omfatter ikke oplysninger om, hvilke forbrugere der er sket videresalg til.

Den foreslåede adgang efter stk. 2, til at kræve oplysninger til brug for kontrollen, vil for fabrikanters og importørers vedkommende ikke være begrænset til dem, der har foretaget indberetning eller anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen efter lovforslagets § 3, stk. 1, § 26, stk. 1 og § 28 stk. 1, og for detailforhandleres vedkommende til dem, der har ladet sig registrere i overensstemmelse med registreringsordningen efter lovforslagets § 23, stk. 1. Adgangen til at kræve oplysninger efter det foreslåede stk. 2 omfatter således alle fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere, der markedsfører tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter her i landet.

Den foreslåede adgang efter stk. 2, til at kræve oplysninger af fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere vil blive administreret i overensstemmelse med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det indebærer bl.a., at forpligtelsen til at meddele Sikkerhedsstyrelsen oplysninger ikke gælder i forhold til en mistænkt, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. lovens § 10, stk. 1, medmindre den mistænkte meddeler samtykke til afgivelse af oplysningerne, jf. § 10, stk. 3.

Indsamlingen af oplysninger kan ske inden for persondatalovens rammer.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i tobaksvarebekendtgørelsen, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i tobaksvareloven og tobaksvarebekendtgørelsen.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Med lovforslagets § 33, stk. 1, foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed, jf. § 32, stk. 1, får hjemmel til at foretage registersamkøring af oplysninger fra egne registre og offentligt tilgængelige oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, dvs. oplysninger der fremgår af den pågældende myndigheds hjemmeside eller lignende. Disse oplysninger vil i fremtiden kunne anvendes som udgangspunkt for risikobaseret kontrol af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter og deres fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere.

Den risikobaserede kontrol er nærmere beskrevet i pkt. 3.10.3. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen kan anvendes til at foretage registersamkøring af offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger indsamlet i forbindelse med styrelsens kontrolaktiviteter og oplysninger modtaget i forbindelse med anmeldelse og indberetning af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter. Der vil være tale om offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) m.v. Hermed får Sikkerhedsstyrelsen adgang til at anvende stamdata om virksomheder, data fra anmeldelser og indberetninger samt data fra kontrolbesøg.

En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger, anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet samt forudgående information til de berørte, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr. 4.

De data, der ønskes indsamlet vedrører alene virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter, og oplysninger om tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter. Data anvendes til at få et samlet billede af, hvilke tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der findes på markedet, og hvilke typer af produkter, der f.eks. i forbindelse med kontrol er fundet at være forbundet med en nærmere bestemt risiko for brugerne.

Dette billede sammenholdes med oplysningerne om f.eks. de enkelte virksomheders størrelse og hermed forventede markedsandel m.v., således at kontrollen kan tilrettelægges på den mest effektive måde, og ressourcerne anvendes der, hvor regelefterlevelsen er lav, og risikoen størst. Der er således ikke tale om kontrol af de oplysninger, der er indgivet, men en samkøring med henblik på tilrettelæggelse af effektiv kontrol.

De pågældende data indeholder ikke oplysninger om fysiske enkeltpersoner, men der kan være oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter, der indgår i samkøringen. Der vil dog her alene være tale om oplysninger om selve virksomheden og de tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, som virksomheden forhandler. I det omfang der, vedr. enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter, indgår personoplysninger i samkøringen, forudsættes databehandlingen at kunne ske inden for persondatalovens rammer.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde, hvor det vil være af væsentlig betydning for kontrollen efter § 32, stk. 1, får adgang til at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med henblik på registersamkøring, dvs. oplysninger, som f.eks. ikke fremgår af den pågældendes hjemmeside eller lignende.

Bestemmelsen vil give Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder med henblik på at registersamkøre disse med de oplysninger, som vil indgå i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel. Formålet hermed er at kvalificere risikobilledet, således at Sikkerhedsstyrelsen bliver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest effektive og proportionale på et givent område.

De oplysninger, der ønskes indsamlet, vedrører alene virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter, der fremstiller, importerer eller forhandler tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter og oplysninger om tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter som produkter. Oplysninger fra f.eks. SKAT om, hvilke fabrikanter og importører, der importerer tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter til Danmark, kan være relevante. Disse oplysninger kan medvirke til at hindre, at tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, der ikke er indberettet eller anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen, markedsføres.

Der kan endvidere være tale om oplysninger, hvor Sikkerhedsstyrelsen har oplysninger om en mulig risiko ved en bestemt type tobaksvare eller urtebaseret rygeprodukt, men hvor det er uvist om den pågældende har resulteret i skader på mennesker. I den forbindelse kan adgangen til oplysninger om formodede skader fra f.eks. Ulykkes Analyse Gruppen være med til at kvalificere Sikkerhedsstyrelsens risikovurdering. Sikkerhedsstyrelsen har i den forbindelse alene brug for oplysninger om, hvorvidt f.eks. bestemte typer af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter formodes at være årsag til skader, men har ikke brug for nærmere oplysninger om fysiske personer, herunder deres navn, cpr-nr., helbredsmæssige forhold, behandling m.v.

Det forudsættes, at muligheden for at indhente og registersamkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger alene skal anvendes i de tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for Sikkerhedsstyrelsens kontrol med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, dvs. når ikke-offentligt tilgængelige oplysninger kan bidrage til en effektiv kontrol ved f.eks. at identificere, hvor risikoen er størst.

En samkøring af oplysninger i Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel vil ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger, anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet samt forudgående information til de berørte, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, §§ 41-44 og § 45, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede adgang efter § 33, stk. 1 og 2, til registersamkøring af oplysninger skal udgøre grundlaget for Sikkerhedsstyrelsens datadrevne risikomodel, der skal benyttes med henblik på tilrettelæggelse af Sikkerhedsstyrelsens risikobaserede kontrol.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i tobaksvarebekendtgørelsen, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i tobaksvareloven og tobaksvarebekendtgørelsen. Sundhedsstyrelsen har ikke hjemmel i tobaksvareloven til at aflægge kontrolbesøg i private ejendomme eller lokaliteter med henblik på at føre tilsyn med tobaksvarelovens overholdelse.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Med den foreslåede § 34 har repræsentanter fra Sikkerhedsstyrelsen for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af kontrollen efter § 32, stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter.

Hermed sikres der parallelitet med både den kontrolmodel, der er lagt op til i lovforslag L 144 om elektroniske cigaretter m.v., som også implementerer tobaksvaredirektivet, og med den øvrige almindelige risikobaserede markedsovervågning efter produktsikkerhedsloven, hvor Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed også har adgang til at udføre kontrol uden retskendelse.

Ejendomme og lokaliteter er de steder, hvor der fremstilles, opbevares eller forhandles tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter. Adgangen uden retskendelse til private ejendomme og lokaliteter vil således alene forekomme i de tilfælde, hvor der fremstilles, opbevares eller forhandles tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter herfra og alene i de lokaler, hvorfra de nævnte aktiviteter pågår.

Med lovforslagets § 34 gives Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at få adgang uden retskendelse i forbindelse med gennemførelse af kontrollen. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i forbindelse med udtagelse af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter hos en fabrikant. Bestemmelsen kan særligt anvendes i de situationer, hvor en fabrikant f.eks. ikke frivilligt ønsker at udlevere tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der ønskes udtaget til kontrol, jf. § 35, stk. 1.

Det er kun muligt for styrelsen at anvende bestemmelsen i forbindelse med gennemførelse af en kontrol. Det skal således være formålet med adgangen, at der skal indhentes eller udtages oplysninger eller tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er nødvendige for kontrollen. Sikkerhedsstyrelsen vil efter den foreslåede ordning kunne gennemføre kontrol både i forbindelse med proaktive kontrolopgaver, hvor styrelsen har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakommende begivenhed, som f.eks. en anmeldelse.

Det er ikke en forudsætning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan få adgang efter bestemmelsen, at styrelsen har viden om, at der på stedet er tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der udgør en risiko. Om det er nødvendigt at få adgang til fabrikanters, importørers, distributørers eller detailforhandleres offentlige og private ejendomme og lokaliteter beror bl.a. på, om Sikkerhedsstyrelsen kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for en kontrol på anden måde; f.eks. hvis oplysningerne eller tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter frivilligt indsendes eller kan indhentes på lokaliteter, der ikke kræver særlig adgang. Endvidere bør der kun søges adgang til private beboelseslokaler, hvis undersøgelsens formål ikke har kunnet opnås på andet vis. Hvordan kontrollen udføres mest effektivt indgår i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig. Der er her tale om en proportionalitetsafvejning.

Herudover foreslås det i § 34, 2. pkt. fastsat, at politiet om fornødent yder Sikkerhedsstyrelsen bistand, hvilket f.eks. kan være aktuelt i en situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne tilfælde være behov for, at politiet anvender magt for at få adgang til lokaliteten.

Endelig skal det bemærkes, at den foreslåede kontrolordning vil blive administreret i overensstemmelse med lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, således at denne lovs processuelle regler skal overholdes ved gennemførelsen af kontrollen. Dette indebærer bl.a., at fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere som hovedregel skal underrettes forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af kontrol uden retskendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, med mindre Sikkerhedsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at kravet om en forudgående underretning helt eller delvist kan fraviges i medfør af lovens § 5, stk. 4.

Sundhedsstyrelsen har ikke hjemmel i tobaksvareloven til at udtage tobaksvarer til kontrol med henblik på opfyldelse af sin tilsynsforpligtelse efter § 9, stk. 1, i tobaksvarebekendtgørelsen.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen uden betaling og mod kvittering udtage tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere til brug for styrelsens kontrol efter lovforslagets § 32, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der kan udtages de tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er nødvendige for en effektiv kontrol. Udtagelsen kan således ske med henblik på f.eks. at underkaste en tobaksvare test ved et laboratorium efter stk. 2, eller at sammenholde tobaksvaren med oplysningerne i indberetningen for det pågældende produkt. Der kan således udtages et eller flere eksemplarer alt efter behov. Der skal til enhver tid være et formål med udtagelsen og en saglig grund til at udtage tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter. Udtagelsen kan ske hos både fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere og kan ske uden betaling. Hos hvem udtagelsen skal ske vil afhænge af Sikkerhedsstyrelsens konkrete tilrettelæggelse af markedskontrollen for tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter. Hvis markedskontrollen f.eks. sker på baggrund af modtagne indberetninger, vil udtagelsen ske hos den fabrikant eller importør, der har indberettet en tobaksvare. I det omfang markedskontrollen udføres i detailleddet, vil udtagelsen ske hos den pågældende detailforhandler.

Det vil være udgangspunktet, at de tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der udtages til nærmere undersøgelse efter det foreslåede stk. 1, så vidt muligt tilbageleveres efter endt undersøgelse. Sikkerhedsstyrelsen kan dog have behov for at opbevare de tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter som bevis i en eventuel retssag. Desuden kan de udtagne produkter være så beskadigede efter undersøgelsen, at de bliver kasseret. Fabrikanten, importøren, distributøren og detailforhandleren kan således ikke i alle situationer forvente, at tilbagelevering vil finde sted.

Udtagelsen af prøver efter det foreslåede stk. 1, vil ske med henblik på en vurdering af, hvorvidt tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter lever op til kravene i lovforslaget og i de regler, der fastsættes i medfør heraf. Det foreslås derfor i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er udtaget til kontrol efter det foreslåede stk. 1.

Prøver af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er udtaget med henblik på markedskontrol, kan således blive underkastet en teknisk undersøgelse med henblik på at få afklaret, om produktet lever op til kravene i lovforslaget, herunder om det f.eks. indeholder de ingredienser, der er angivet i indberetningen indgivet til Sikkerhedsstyrelsen efter lovforslagets § 3, stk. 1.

Den tekniske undersøgelse af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter kan foretages af Sikkerhedsstyrelsen selv, eller Sikkerhedsstyrelsen kan sende disse til test på et eksternt laboratorium. Uanset hvem der foretager den tekniske undersøgelse, afholdes omkostningerne i forbindelse hermed af Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsens omkostninger hertil forventes dækket af de gebyrer, som foreslås opkrævet hos fabrikanter og importører af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter efter lovforslagets § 43, stk. 1, og § 44, stk. 1.

Tobaksvareloven tager ikke stilling til, hvorvidt Sundhedsstyrelsen kan udstede forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der markedsføres uden for rammerne af loven.

Det foreslås i lovforslagets § 36, nr. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobaksvarer, der ikke opfylder kravene i § 10, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af §§ 8-9 eller § 21. Eksempelvis hvis produkterne ikke er forsynet med en sundhedsadvarsel eller ikke opfylder de krav til mærkning af tobaksvarer, som foreslås indført med denne lov. Den foreslåede bestemmelse i § 36, nr. 1, tager blandt andet sigte på de situationer, hvor der foretages kontrol af tobaksvarer i forbindelse med indberetningen eller anmeldelsen af disse produkter. Såfremt det allerede i denne fase konstateres, at det indberettede eller anmeldte produkt ikke lever op til kravene i lovforslagets i § 10, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af §§ 8-9 eller § 21, kan markedsføringen af de pågældende tobaksvarer hindres ved et forbud, inden der sker markedsføring.

Efter forslagets § 36, nr. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis der ikke er sket indberetning efter § 3, stk. 1. Der kan således meddeles forbud, hvis der f.eks. ikke er indberettet oplysninger om produkternes sammensætning til Sikkerhedsstyrelsen.

I lovforslagets § 36, nr. 3, foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføringen af tobaksvarer, hvis der ikke er udarbejdet og indsendt rapport om tilsætningsstoffer eller fremlagt supplerende oplysninger herom efter § 5, stk. 1 eller 2. Formålet med rapporten er som beskrevet under de specielle bemærkninger til § 5, stk. 1, at give myndighederne indblik i de pågældende tilsætningsstoffers sundhedsskadelige virkninger. Manglende udarbejdelse betyder således, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om disse tilsætningsstoffers skadelige virkninger, hvorfor det kan være nødvendigt at forbyde de pågældende tilsætningsstoffer.

Endvidere foreslås det i § 36, nr. 4, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføringen af tobaksvarer, hvis den årlige indberetning efter § 7, stk. 1 eller 2, ikke indsendes.

Endeligt foreslås det i § 36, nr. 5, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af nye kategorier af tobaksvarer, hvis nye kategorier af tobaksvarer markedsføres her i landet uden at være anmeldt efter § 26, stk. 1.

Et forbud betyder, at det bliver forbudt at markedsføres bestemte tobaksvarer eller typer heraf på det danske marked.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 23, stk. 2, i tobaksvaredirektivet, der pålægger medlemslandene at sikre, at tobaksvarer, der ikke er i overensstemmelse med direktivets krav, herunder manglende indberetning og anmeldelse samt krav fra gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter vedtaget i henhold til direktivet, ikke markedsføres.

Bestemmelsen i lovforslagets § 36 danner grundlag for et forbud mod at markedsføre en tobaksvare, hvis Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med behandlingen af en indberetning af produktet efter lovforslagets § 3, stk. 1, konstaterer, at tobaksvaren indeholder nikotin, der overstiger grænseværdierne, der er foreskrevet i de regler, der fastsættes efter lovforslagets § 8, stk. 1. Bestemmelsen kan i et sådant tilfælde danne grundlag for et forbud, som indebærer, at produktet forbydes, inden markedsføringen er påbegyndt.

Bestemmelsen kan også anvendes i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i sin kontrolvirksomhed efter lovforslagets § 32, stk. 1, bliver opmærksom på tobaksvarer, der markedsføres til forbrugere her i landet, uden at være indberettet eller anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen efter lovforslagets § 3, stk. 1 eller § 26, stk. 1. I en sådan situation, vil Sikkerhedsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 36, nr. 2 og 5, kunne forbyde markedsføringen af produktet. Sikkerhedsstyrelsen kan således forhindre fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere i at fortsætte markedsføringen af disse produkter, og hindre, at der kommer yderligere produkter på markedet, der ikke lever op til kravene.

En beslutning om at forbyde markedsføringen af en konkret tobaksvare med baggrund i den foreslåede bestemmelse vil altid skulle ske med baggrund i en proportionalitetsafvejning.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 36, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af urtebaserede rygeprodukter, hvis produkterne ikke opfylder kravene i § 30, stk. 1, § 31, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 30, stk. 2, eller § 31, stk. 2, eller hvis der ikke er sket indberetning efter § 28, stk. 1. Der vil f.eks. være tale om, at produkterne ikke er forsynet med en sundhedsadvarsel eller ikke opfylder de krav til mærkning af urtebaserede rygeprodukter, som foreslås indført med denne lov.

Et forbud betyder, at det bliver forbudt at markedsføre bestemte tobaksvarer eller typer heraf på det danske marked.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 23, stk. 2, i tobaksvaredirektivet, der pålægger medlemslandene at sikre, at urtebaserede rygeprodukter, der ikke er i overensstemmelse med direktivet, ikke markedsføres. Det samme gælder, hvis indberetningsforpligtelser, der følger af direktivets bestemmelser, ikke overholdes.

Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen som led i sin kontrolvirksomhed efter lovforslagets § 32, stk. 1, bliver opmærksom på urtebaserede rygeprodukter, der markedsføres til forbrugere her i landet, uden at være påført en sundhedsadvarsel som foreslået i § 30, stk. 1, eller uden at opfylde de i § 31, stk. 1, foreslåede krav til mærkning, eller såfremt der ikke er sket indberetning af oplysninger efter lovforslagets § 28, stk. 1. I en sådan situation vil Sikkerhedsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 37 kunne forbyde markedsføringen af produktet. Sikkerhedsstyrelsen kan således forhindre fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere i at fortsætte markedsføringen af disse produkter, og hindre, at der kommer yderligere produkter på markedet, der ikke lever op til kravene.

En beslutning om at forbyde markedsføringen af et konkret urtebaseret rygeprodukt med baggrund i den foreslåede bestemmelse vil altid skulle ske med baggrund i en proportionalitetsafvejning.

Sundhedsstyrelsen har ikke hjemmel i tobaksvareloven til at påbyde fabrikanter, importører og andre forhandlere af tobaksvarer at trække tobaksvarer, der ikke opfylder kravene i tobaksvareloven eller tobaksvarebekendtgørelsen, tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne.

Der eksisterer i dag ingen selvstændig regulering af urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås i lovforslagets § 38, at Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, der fremgår af lovforslagets § 36, nr. 1, 2, 3 og 5, og § 37, eller såfremt styrelsen i øvrigt måtte vurdere, at produkterne udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, skal kunne påbyde fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter at trække sådanne produkter tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne.

Et påbud betyder, at fabrikanter, importører, distributører eller detailforhandlere pålægges at foretage en handling med henblik på at fjerne produkter, der allerede er markedsført.

Et påbud om tilbagetrækning af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter udstedt efter lovforslagets § 38 indebærer, at en fabrikant, importør, distributør eller detailforhandler påbydes at sikre, at de produkter, der er tilgængelige, dvs. findes på lagre og butikker, men endnu ikke er erhvervet af forbrugere, skal returneres til den pågældende. Et påbud om tilbagekaldelse af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter indebærer, at en fabrikant, importør, distributør eller detailforhandler påbydes at kalde produkterne tilbage fra forbrugerne f.eks. ved annoncering eller lignende.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 23, stk. 3, i tobaksvaredirektivet, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal fastsætte regler for sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de regler, der implementerer direktivet. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimelig forhold til overtrædelsen og have præventiv effekt. Medlemslandene er således forpligtet til at fastsætte regler, der sikrer, at der kan gribes ind overfor overtrædelser af de nationale bestemmelser, der gennemfører direktivets bestemmelser.

Den foreslåede § 38 tager sigte på de situationer, hvor det konstateres, at tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der allerede er markedsført, ikke lever op til kravene i den foreslåede lov eller regler fastsat i medfør af loven, eller hvis disse produkter vurderes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed. Den alvorlige risiko kan opstå i tilfælde, hvor en tobaksvare eller et urtebaseret rygeprodukt har medført skader på forbrugere, selv om produktet lever op til kravene i den foreslåede lov.

Et påbud om tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter kan meddeles fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere. Påbuddet meddeles så vidt muligt den, der har forestået indførelsen og videredistributionen på det danske marked. Påbuddet kan dog, som det fremgår af bestemmelsen, også meddeles andre, der markedsfører de pågældende tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter med henblik på at sikre, at disse ikke sælges til forbrugere.

I forbindelse med vurderingen af hvilken konkret foranstaltning der skal anvendes, vil Sikkerhedsstyrelsen foretage en afvejning af, hvad der er tilstrækkeligt for at forhindre sundhedsmæssige risici m.v. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør der således ikke iværksættes en mere indgribende foranstaltning, end hvad der er nødvendigt for at beskytte forbrugerne mod den risiko, som indgrebet skal forhindre. Der vil i de enkelte sager blive foretaget en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder sammenholdt med den eventuelle risiko, som produktet vurderes at udgøre.

Det foreslås i lovforslagets § 39, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om risikoen ved tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, når der er meddelt et forbud eller påbud efter lovforslagets §§ 36, 37 eller 38.

Bestemmelsen indebærer, at offentligheden gøres bekendt med, at der kan være en risiko ved at anvende den pågældende tobaksvare eller urtebaserede rygeprodukt.

Formålet med Sikkerhedsstyrelsens offentliggørelse af oplysninger om tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er omfattet af et forbud eller påbud, er at skabe et mere sikkert marked for forbrugerne, idet forbrugerne ved offentliggørelsen oplyses om risikoen ved de pågældende tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter.

Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse offentligheden om risikoen ved tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er omfattet af et forbud eller et påbud meddelt efter §§ 36-38, på flere måder. Styrelsen kan f.eks. lægge oplysningerne ud på internettet, oplyse via aviser eller andre medier.

De oplysninger, der kan offentliggøres efter stk. 1, vil således identificere de tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter eller typer af tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter, der er omfattet af det meddelte forbud eller påbud.

Efter stk. 2 offentliggør Sikkerhedsstyrelsen dog ikke oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, der er undtaget fra aktindsigt efter § 30, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen medmindre dette er nødvendig for at beskytte forbrugernes sundhed eller sikkerhed. Efter § 30, nr. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen betragtes oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el. lign., som forretningshemmeligheder, der vil være undtaget fra aktindsigt, for så vidt det er af væsentlig betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.

Det fremgår dog samtidig af stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed, også vil kunne offentliggøre oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. Der vil være tale om helt særegne situationer, hvor de oplysninger, der vil kunne meddeles aktindsigt i efter § 30, nr. 2, ikke vil være tilstrækkelige til at sikre offentligheden den information, der gør det muligt at undgå, at der opstår en risiko for forbrugerne.

Det vil være op til en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde at beslutte, hvornår det er nødvendigt at offentliggøre oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder, for at beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed. Sikkerhedsstyrelsen vil ved vurderingen heraf høre den berørte fabrikant, importør eller distributør, og herefter foretage en vurdering af på den ene side den økonomiske betydning for fabrikanten, importøren eller distributøren og på den anden side forbrugernes sikkerhed. I de situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at beskytte forbrugernes sikkerhed, vil oplysningerne dog kunne viderebringes, selvom de indeholder forretningshemmeligheder som omhandlet i offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Det vil ikke være nødvendigt at videregive de omhandlede oplysninger, når Sikkerhedsstyrelsen er positivt vidende om, at den berørte fabrikant, importør, distributør eller detailforhandler allerede har afværget faren for alle berørte forbrugere.

Offentliggørelse af de omhandlede oplysninger vil tidligst kunne ske, når forbuddet eller påbuddet er kommet frem til adressaten.

Der stilles i dag ikke krav om, at kommunikation, herunder bl.a. indberetninger til Sundhedsstyrelsen fra tobaksproducenter og – importører om ingredienser skal foregå digitalt. Der er i tobaksvareloven ikke givet hjemmel til at stille et sådant krav. Der modtages således stadig indberetning på f.eks. CD-rom eller USB.

Med lovforslagets § 40, stk. 1, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse eller af regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige skal lettes således, at al relevant skriftlig kommunikation fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt andet et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, hurtig og effektiv service fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos både virksomhederne og myndighederne.

Erhvervs- og vækstministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse bl.a. kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige henvendelser m.v. til Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt, herunder at skriftlige henvendelser ikke anses for behørigt modtaget i styrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 til bl.a. at fastsætte regler om, at indberetning og anmeldelse af produkter efter § 3, stk. 1, § 26, stk. 1 og § 28, stk. 1, årlige indberetninger efter § 7, stk. 2, om bl.a. salgsvolumen, og registreringer efter § 23, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssystem.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som i øvrigt er omfattet af den foreslåede lov eller af regler, der fastsættes i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail.

Ved henvendelser til Sikkerhedsstyrelsen kan styrelsen stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

Af de regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 1, vil det komme til at fremgå, hvem der er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere digitalt med Sikkerhedsstyrelsen og om hvilke forhold. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation, og der vil kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde kan ske fritagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Der vil desuden i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder kvitteringer, afgørelser m.v., til fabrikantens, importørens, distributørens eller detailforhandlerens digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Som nævnt ovenfor i bemærkningerne til stk. 1, er det hensigten i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, at indberetninger og anmeldelser efter lovforslagets § 3, stk. 1, § 26, stk. 1, og § 28, stk. 1, årlig indberetninger efter lovforslagets § 7, stk. 2, og registreringer efter lovforslagets § 23, stk. 1, skal ske i et digitalt selvbetjeningssystem. Datasikkerheden i de løsninger, der anvendes ved de omhandlede digitale ordninger, vil blive varetaget i henhold til de relevante krav i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning - under hensyntagen til oplysningernes karakter og løsningens nærmere udformning.

Med baggrund i den foreslåede bemyndigelse vil der desuden blive fastsat regler om det format, hvori indberetninger efter lovforslagets § 3, stk. 1, skal indgives til Sikkerhedsstyrelsen. Disse regler vil være i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2186 om et standardformat til brug ved indberetning og tilgængeliggørelse af oplysninger om tobaksvarer og reglerne vil angive i hvilket system indberetningerne skal ske.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, der frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, der er obligatoriske at sende digitalt.

For meddelelser, der sendes til Sikkerhedsstyrelsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som styrelsen sender, er den pågældende fabrikant, importør, distributør eller detailforhandler, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Sikkerhedsstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en fabrikant, importør, distributør eller detailforhandler på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Sundhedsstyrelsens afgørelser, der træffes i forbindelse med styrelsens tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i tobaksvareloven og tobaksvarebekendtgørelsen, kan ikke indbringes for sundheds- og ældreministeren, jf. tobaksvarebekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Sundheds- og ældreministeren kan dog bestemme, at en afgørelse truffet af Sundhedsstyrelsen kan indbringes for ministeren, hvis afgørelsen er principiel eller i øvrigt anses for at være af væsentlig betydning jf. § 9, stk. 3, i tobaksvarebekendtgørelsen.

Det foreslås i lovforslagets § 41, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang fra Sikkerhedsstyrelsen til erhvervs- og vækstministeren. Det gælder også for klager vedrørende retlige mangler.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen vil træffe efter loven, vil være af teknisk og faglig karakter og forudsætter betydelig teknisk eller faglig indsigt på området, som det ikke kan forventes, at Erhvervs- og Vækstministeriets departement er i besiddelse af. Der kan således f.eks. være tale om afgørelser om forbud mod markedsføring af tobaksvarer. At træffe disse afgørelser vil forudsætte betydelig teknisk eller sundhedsfaglig indsigt på området, som det ikke kan forventes, at ministeriets departement er i besiddelse af. Sikkerhedsstyrelsen har i henhold til lovforslaget ikke mulighed for at træffe afgørelser, der ikke kræver teknisk eller sundhedsfaglig indsigt.

Det er derfor vurderingen, at departementet typisk ikke vil kunne foretage en realitetsbehandling af eventuelle klager over Sikkerhedsstyrelsen afgørelser, der træffes med hjemmel i den foreslåede lov. Bestemmelsen afskærer dog ikke den almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstolene.

Tobaksvareloven indeholder ikke regler, der giver adgang til at opkræve gebyrer for varetagelsen af myndighedsopgaver, der følger af tobaksvareloven.

Det foreslås i lovforslagets § 42, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen skal afholde omkostninger, der vil være forbundet med en eventuel høring af det uafhængige rådgivende panel på EU-plan, der nedsættes af Europa-Kommissionen efter tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 4.

Ved formodning om at en konkret tobaksvare indeholder kendetegnende aromaer og dermed kan være omfattet af forbuddet i lovforslagets § 14, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen høre det rådgivende panel. Denne mulighed kan f.eks. benyttes, hvis Sikkerhedsstyrelsen har vurderet, at en konkret tobaksvare indeholder en kendetegnende aroma i strid med forbuddet i lovforslagets § 14, stk. 1, og fabrikanten eller importøren er uenig i denne vurdering.

Sikkerhedsstyrelsens omkostninger vil modsvare de faktiske omkostninger for den konkrete høring.

Det fremgår af tobaksvaredirektivets artikel 7, stk. 4, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastsættelse af procedurer for panelets nedsættelse og arbejde.

Med lovforslagets § 42, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen kræve de omkostninger, der vil være forbundet med at foretage høring af det rådgivende panel på EU-plan, refunderet af den fabrikant eller importør, der her i landet ønsker at markedsføre eller markedsfører tobaksvarer, der er omfattet af forbuddet mod kendetegnende aromaer i lovforslagets § 14, stk. 1.

Tobaksvareloven indeholder ikke regler, der giver adgang til at opkræve gebyrer for varetagelsen af myndighedsopgaver, der følger af tobaksvareloven.

Tobaksproducenter og -importører, der vælger at foretage deres årlige indberetninger i medfør af tobaksvareloven via det fælles europæiske indberetningssystem EMTOC, betaler et gebyr til EMTOC. Sundhedsstyrelsen er ikke involveret i fastsættelsen af gebyrets størrelse eller opkrævning heraf, ligesom Sundhedsstyrelsen ikke modtager en del af gebyret. Indberetninger, der sker direkte til Sundhedsstyrelsen, er ikke gebyrbelagt.

Det foreslås i lovforslagets § 43, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen opkræver gebyrer til dækning af Sikkerhedsstyrelsens omkostninger til modtagelse af indberetninger efter § 3, evalueringer efter § 5, stk. 2, godkendelse og kontrol af laboratorier, jf. § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, registreringer, jf. § 23, stk. 1, samt Sikkerhedsstyrelsens kontrol efter §§ 31-38, der udføres hos fabrikanter og importører af tobaksvarer, der er omfattet af indberetningspligten i lovforslagets § 3, stk. 1.

Sikkerhedsstyrelsen vil i forbindelse med kontrollen af tobaksvarer efter lovforslagets bestemmelser skulle varetage en række nye opgaver. De opkrævede gebyrer skal bl.a. dække modtagelse af indberetninger og registreringer, herunder etablering og drift af IT-system og afklaring og udarbejdelse af regelgrundlaget for bl.a. indberetningsforpligtelsen, godkendelse og kontrol af laboratorier og peer-evalueringer. Herudover skal gebyret dække kontrol, herunder lagring, håndtering og analyse af oplysninger, der modtages i forbindelse med kontrollen af tobaksvarer, aftaleindgåelse om testfaciliteter samt information om de nye regler.

Gebyrsatserne vil blive fastsat ud fra de forventede omkostninger til de forskellige opgaver med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen opnår fuld dækning for udgifterne over en fireårig balanceperiode.

Sikkerhedsstyrelsens gennemsnitlige omkostninger til opgaverne i forbindelse med markedskontrolmodellen vurderes at udgøre gennemsnitlig 9,0 mio. kr. årligt de første 4 år.

Det foreslås i stk. 2, at gebyret opkræves hos fabrikanter og importører af tobaksvarer, der er omfattet af indberetningspligten i § 3, stk. 2. Gebyret fordeles på baggrund af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel på det danske marked. Vurderingen af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel foretages på baggrund af tobaksafgiften indberettet til SKAT.

Der forventes indberetning af ca. 1.500 eksisterende produkter, samt ca. 100 nye eller ændrede produkter årligt. Det forventes, at ca. 10 fabrikanter eller importører udbyder tobaksvarerne gennem ca. 7.000 egentlige detailsalgssteder samt et stort antal mindre salgssteder, f.eks. restauranter, caféer og barer.

På baggrund af at markedet for tobaksvarer vurderes stabilt og med få store fabrikanter og importører på det danske marked, foreslås finansieringen af kontrolmodellen for traditionel tobak bygget op på en omsætningsbaseret gebyrmodel. Det betyder, at alle aktiviteterne, som relaterer sig til fabrikanternes og importørernes markedsandel på det danske marked, opkræves hos disse i forhold til den enkelte fabrikants og importørs markedsandel på det danske marked. Vurderingen af den enkelte fabrikants eller importørs markedsandel foretages på baggrund af tobaksafgiften indberettet til SKAT. Denne model - der også er kendt fra andre gebyr - og afgiftsområder hos Sikkerhedsstyrelsen – vil sikre, at det er markedsvolumen, der er afgørende for gebyrets størrelse, således at nicheprodukter kun belastes i minimalt omfang, mens store fabrikanter og importører betaler en forholdsmæssig stor andel af det samlede gebyr.

I relation til det forholdsmæssige store antal tobaksprodukter vil denne model desuden være administrativt enklere end en gebyropkrævning pr. produkt, da markedet er centreret om nogle få store fabrikanter og importører.

Opkrævningen af gebyr er i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 8, hvoraf det fremgår, at medlemslandene kan opkræve forholdsmæssige gebyrer af fabrikanter og importører for modtagelse, lagring, håndtering og analyse af oplysninger, de modtager i forbindelse med kontrollen samt for godkendelse af laboratorier samt artikel 6, stk. 4, hvorefter medlemslandene kan opkræve gebyrer af fabrikanter og importører for peer-evalueringer.

I lovforslagets stk. 3, foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen til brug for fordeling af gebyret efter stk. 2 kan indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om den indberettede tobaksafgift hos SKAT.

Fabrikanter og importører af tobaksvarer indberetter i dag oplysninger om deres omsætning af tobaksvarer i forbindelse med betaling af tobaksafgiften. SKAT er således i besiddelse af de oplysninger om de enkelte fabrikanters og importørers afsætning målt i forhold til tobaksafgiften, som ønskes lagt til grund for fordeling af gebyrerne til kontrol mv. af tobaksvarer i stk. 2.

Da SKAT således allerede i dag er i besiddelse af de ønskede oplysninger til brug for gebyropkrævningen, er det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til indhentelse af de pågældende oplysninger med henblik på fordeling af gebyrerne for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af opgaver i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Hjemlen skal alene anvendes til at få oplysninger om fabrikanters og importørers afsætning målt i forhold til tobaksafgiften på tobaksområdet med henblik på fordeling af omkostningerne.

For så vidt angår enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter kan der være tale om personoplysninger. Det forudsættes, at indsamlingen af disse oplysninger kan ske inden for persondatalovens rammer.

I lovforslagets stk. 4, forslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastætte nærmere regler om undtagelser til fordelingen af gebyret efter stk. 2.

Bestemmelsen gør det muligt for erhvervs- og vækstministeren at fastsætte, at fordelingen af gebyret efter stk. 2, skal ske på en anden måde end på baggrund af markedsandele i forhold til tobaksafgiften, herunder en bagatelgrænse for størrelsen af de gebyrer, der opkræves. Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på, at der kan fastsættes regler om, at omkostningerne til test af tobaksvarer, kan opkræves hos den, der får meddelt et forbud eller påbud. Hermed sikres det, at fordelingen på baggrund af markedsandele ikke misbruges. F.eks. i de situationer, hvor det viser sig, at en virksomhed med en forholdsmæssig lille markedsandel gentagne gange har tobaksvarer på markedet, der ikke er i overensstemmelse med lovens krav eller regler fastsat i medfør heraf. I disse situationer kan omkostninger til test af den pågældendes tobaksvarer være langt højere end det beløb som opkræves efter fordelingen efter stk. 2. I denne situation vil det således være andre fabrikanter og importører, der dækker testomkostningerne, mens det ikke medfører ekstra omkostninger for den, der ikke efterlever reglerne.

Hvis det således i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af kontrolopgaven konstateres, at fordelingen af gebyrer på baggrund af markedsandele medfører, at virksomheder, der efterlever reglerne, i væsentligt omfang betaler for testomkostninger for virksomheder, der gentagne gange overtræder reglerne, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte, at virksomheder, der får meddelt et forbud eller påbud selv afholder omkostninger til test af tobaksvarer. Det beløb, der måtte blive opkrævet i forbindelse med den pågældende undtagelse, vil reducere de omkostninger, der skal fordeles efter stk. 2. De samlede omkostninger for branchen forbliver således de samme, men fordeles blot anderledes.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om størrelsen og opkrævningen af de i stk. 1, nævnte gebyrer. Med bestemmelsen gives der således hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om størrelsen og opkrævningen af det pågældende gebyr for indberettede tobaksvarer, f.eks. hvor ofte gebyret opkræves, samt hvordan opkrævningen sker.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.14.3. i de almindelige bemærkninger.

I lovforslagets § 44, stk. 1, foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen opkræver et gebyr for anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer efter § 26, stk. 1, og for årlig opretholdelse af anmeldelsen samt for indberetning af urtebaserede rygeprodukter efter § 28, stk. 1, og for årlig opretholdelse af indberetningen.

De opkrævede gebyrer skal bl.a. dække etablering og drift af IT-system til modtagelse af anmeldelser og indberetninger, lagring, håndtering og analyse af oplysninger, der modtages i forbindelse med kontrollen af nye kategorier af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter.

Sikkerhedsstyrelsen skal i forbindelse med kontrollen af nye kategorier af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter varetage en række nye opgaver, der blandt andet vedrører aftaleindgåelse om testfaciliteter samt afklaring og udarbejdelse af regelgrundlaget for anmeldelsesforpligtelsen, indberetningsforpligtelsen og kontrollen mv.

I forbindelse med de nye krav til nye kategorier af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter forventes der anmeldelse af ca. 3 nye kategorier af tobaksvarer pr år., samt indberetning af 3 nye urtebaserede rygeprodukter pr. år. Der er tale om en begrænset mængde produkter, men da Sikkerhedsstyrelsen skal kunne modtage anmeldelser og indberetningerne og skal kunne føre kontrol med de pågældende produkttyper, kræves der etablering af de nødvendige it-systemer hertil og oparbejdelse af den fornødne kompetence til modtagelse af anmeldelse og indberetninger samt til kontrol af de pågældende produkter.

På baggrund heraf foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsens opgaver med kontrol med nye kategorier af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter finansieres ved gebyrbetaling. Gebyret fastsættes således, at Sikkerhedsstyrelsen opnår fuld omkostningsdækning for opgaverne over en 4-årig balanceperiode.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om undtagelser til opkrævningen af det i stk. 1, nævne gebyr for anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer efter lovforslagets § 26, stk. 1, og indberetning af urtebaserede rygeprodukter efter lovforslagets § 28, stk. 1. Denne mulighed kan f.eks. forventes anvendt i tilfælde, hvor en importør anmelder et konkret produkt, der tidligere er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen af fabrikanter eller andre importører af produktet. Det er således ikke hensigten, at der skal betales gebyr i forbindelse med anmeldelsen af nye kategorier af tobaksvarer eller indberetning af urtebaserede rygeprodukter, der allerede er anmeldt eller indberettet til Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at bemyndige erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om størrelsen og opkrævningen af de i stk. 1, nævnte gebyrer. Med bestemmelsen gives der således hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om opkrævningen af gebyr og størrelsen af det pågældende gebyr for anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer og den årlige opretholdelse af anmeldelsen samt for indberetning af urtebaserede rygeprodukter og den årlige opretholdelse heraf.

Størrelsen af gebyrerne fastsættes således, at de modsvarer de forventede medgåede omkostninger i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af ordningerne. Gebyrsatserne forventes fastsat til 36.900 kr. pr. produkt for anmeldelse af nye kategorier af tobaksvarer og indberetning af urtebaserede rygeprodukter og 14.700 kr. pr. produkt for opretholdelse af anmeldelsen og indberetningen.

Såfremt forudsætningerne for de forventede gebyrer ændres på grund af f.eks. langt flere produkter på markedet end der er forudsat, kan bestemmelsen endvidere anvendes til at ændre gebyrstørrelserne således, at de fortsat modsvarer de forventede medgåede omkostninger i forbindelse med administrationen af ordningerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.14.3. i de almindelige bemærkninger.

Det er efter tobaksvarelovens § 21, stk. 1, nr. 1, muligt med bøde at straffe den, der overtræder lovens bestemmelser om brug af prøvelaboratorium, jf. § 5, stk. 1., oplysninger om indhold af tjære, nikotin og kulilte, jf. § 7, stk. 1., sundhedsadvarsler, jf. § 8, stk. 1-5, § 10, stk. 1-3, § 11, stk. 1 samt § 12, stk. 1-4., årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen jf. § 15, stk. 1-5. samt salg af pulveriseret tobak i form af snus i porøse portionsbreve eller lignende til indlægning i mundhulen jf. § 19.

Det er efter tobaksvarelovens § 21, stk. 1, nr. 2, muligt med bøde at straffe den, der overtræder bestemmelser fastsat i medfør af lovens § 3, stk. 1 og 2, § 4, § 6, stk. 1-2, § 7, stk. 2, § 9, stk. 1 og 2, § 11, stk. 3, § 14, § 16 og § 18, stk. 1, omgrænseværdier for tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, metoder til måling af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, udførelse af prøver med henblik på at bestemme mængden af andre stoffer, der afgives fra tobaksvarer, og vurdering af stoffernes sundhedsmæssige virkning, angivelse af indhold af indholdsstoffer på pakningen for andre tobaksvarer end cigaretter og for andre indholdsstoffer i cigaretter end tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, krav om at benytte en specifik og kombineret advarsel på tobaksvarepakker, skrifttype og -størrelse på sundhedsadvarsler og indholdsoplysninger på tobaksvarepakninger, tilladte indholdsstoffer i tobaksvarer samt varebetegnelser.

Der kan herudover pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. tobaksvarelovens § 21, stk. 2.

Det foreslås i § 45, stk. 1, nr. 1-4, at følgende af lovforslagets bestemmelser strafbelægges med bøde, med mindre højere straf er forskyldt i anden lov:

§ 4, stk. 1 indfører en forpligtelse for fabrikanter og importører af cigaretter og rulletobak, der her i landet markedsføres med indhold af et tilsætningsstof, der er opført på den prioriterede liste, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/40/EU, til at udføre omfattende undersøgelser af tilsætningsstoffet.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at give fabrikanterne og importørerne et økonomisk incitament til at overholde kravet om udførelse af undersøgelser af de tilsætningsstoffer, der står opført på den prioriterede liste.

§ 5, stk. 1, forpligter fabrikanter og importører, der er omfattet af forpligtelsen i § 4, stk. 1, til at udarbejde en rapport, som skal indsendes til Sikkerhedsstyrelsen.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen får kendskab til undersøgelserne og dermed kan foretage de nødvendige tiltag, som undersøgelserne eventuelt måtte give anledning til.

§ 10 indfører en forpligtelse for fabrikanter og importører af cigaretter, der markedsføres her i landet, til at få deres målinger af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i deres produkter kontrolleret af laboratorier, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at målingerne har den rette kvalitet.

§ 13 forbyder markedsføring her i landet af tobak, der indtages oralt.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at denne særligt skadelige tobaksvare ikke markedsføres her i landet.

§ 14, stk. 1 forbyder markedsføring her i landet af cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at tobaksvarer, der markedsføres her i landet ikke har en kendetegnende aroma, da en sådan egenskab kan sløre tobakssmagen og derved kan få flere til at forbruge tobaksvaren.

§§ 15-17, indeholder et forbud mod at cigaretter og rulletobak indeholder aromastoffer i deres bestanddele, forbyder cigaretter og rulletobak, der består af filtre, papir eller kapsler med indhold af tobaks eller nikotin, og indeholder forbud mod, at tobaksvarer indeholder en række nærmere bestemte tilsætningsstoffer.

Overtrædelse af § 15 foreslås strafbelagt for at sikre, at forbuddet i lovforslagets § 14, stk. 1, mod kendetegnende aromaer ikke omgås.

Overtrædelse af § 16 foreslås strafbelagt for at forhindre, at indholdet af tobak og nikotin i cigaretter og rulletobak kan øges ud over de tilladte niveauer ved at tilsætte tobak og nikotin til filtre, papir eller kapsler, samt at forhindre, at det bruges i markedsføringsøjemed for at fremme egne produkter.

Overtrædelse af § 17 foreslås strafbelagt bl.a. for at sikre, at tobaksvarer ikke indeholder tilsætningsstoffer, der giver et sundhedsfremmende indtryk, eller tilsætningsstoffer, der har CMR-egenskaber (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber).

§ 18, stk. 1, forbyder markedsføring her i landet af tobaksvarer, der indeholder tilsætningsstoffer, som ved forbrug væsentligt eller måleligt øger tobaksvarens toksiske eller afhængighedsskabende virkning eller CMR-egenskaber (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber) i uforbrændt form.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at beskytte borgerne mod tobaksvarer, der er særligt sundhedsskadelige.

§ 19, stk. 1, indebærer, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med en sundhedsadvarsel.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt med henblik på at sikre, at forbrugere af tobaksvarer er bekendt med, at der er en sundhedsrisiko forbundet med at forbruge tobaksvarer.

§ 20, stk. 1-2, indebærer, at den, der markedsfører en tobaksvare her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning eller eventuel ydre emballage ikke indeholder elementer eller træk, som fremmer salget af den.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås bl.a. strafbelagt med henblik på at sikre, at forbrugere af tobaksvarer ikke bliver forledt til at forbruge visse tobaksvarer i den overbevisning, at de er sundere end andre tobaksvarer.

§ 26, stk. 1, indfører en anmeldelsespligt for nye kategorier af tobaksvarer.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at myndighederne får kendskab til nye kategorier af tobaksvarer og får mulighed for at iværksætte eventuelle foranstaltninger i forhold til sådanne produkter, inden de bringes på markedet, såfremt det vurderes, at de ikke lever op til kravene i den foreslåede lov.

§ 23, stk. 1, indfører en registreringspligt for detailhandlere, der driver fjernsalg af tobaksvarer på tværs af grænser.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen har kendskab til alle, der markedsfører tobaksvarer over for danske forbrugere ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser.

§ 28, stk. 2, jf. stk. 1, indebærer, at fabrikanter og importører, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal indberette oplysninger om produkternes sammensætning til Sikkerhedsstyrelsen, inden produkterne bringes på markedet.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at myndighederne har et overblik over hvilke produkter af denne type, der markedsføres her i landet, og således kan foretage eventuelle foranstaltninger på baggrund af sundhedsmæssige hensyn.

§ 30, stk. 1, indebærer, at den, der markedsfører et urtebaseret rygeprodukt her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og en eventuel ydre emballage er forsynet med en sundhedsadvarsel.

Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt for at sikre, at forbrugere af urtebaserede rygeprodukter er bekendt med, at der er en sundhedsrisiko forbundet med at forbruge urtebaserede rygeprodukter.

§§ 36 og 37, bemyndiger Sikkerhedsstyrelsen til at meddele forbud om markedsføring af visse produkter.

Overtrædelse af sådanne forbud foreslås strafbelagt for at sikre, at forbuddene overholdes.

Det foreslås desuden i § 45, stk. 1, nr. 5, at åbne mulighed for at straffe den, der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i lovforslagets: § 3, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 2, eller § 38.

Overtrædelse af disse påbud eller oplysningspligter foreslås strafbelagt for at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen modtager de oplysninger fra fabrikanter og importører, som er nødvendige for, at styrelsen kan kontrollere lovens overholdelse, og for at sikre, at de påbud, som styrelsen udsteder med hjemmel i loven, efterleves.

Det foreslås i lovforslagets § 45, stk. 2, at der i regler, der fastsættes i medfør af §§ 8-9, § 21 eller § 30, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 45, stk. 3, at der skal kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås i lovforslagets § 46, stk. 1, at loven træder i kraft den 20. maj 2016.

Samtidig foreslås en række overgangsregler.

For tobaksvarer, der indtages oralt og som ikke er bestemt til at ryges eller tygges, og som er fremstillet eller importeret inden den 1. januar 2016, foreslås det i § 46, stk. 2, at forbuddet i lovforslagets § 13 mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt, først har virkning fra i lov nr. den 1. juli 2016.

Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med det forbud, der ved lov nr. 541 af 29. april 2015 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. med virkning fra den 1. januar 2016 blev indført mod detailsalg af tobak, der indtages oralt, og som ikke er bestemt til at ryges eller tygges. Lovens formål var at bringe tobaksvareloven i overensstemmelse med tobaksvaredirektivets artikel 8, jf. artikel 2, nr. 4 og indebar, at salg af enhver form for snus uanset indpakning, der er bestemt til oral indtagelse, og som hverken er bestemt til at ryges eller tygges, blev forbudt.

Lov nr. 541 af 29. april 2015 indeholder i § 2, stk. 2, en overgangsbestemmelse, som indebærer, at det med loven indførte forbud mod detailsalg af tobak, der indtages oralt, og som ikke er bestemt til at ryges eller tygges, først finder anvendelse den 1. juli 2016 for tobaksvarer, der er fremstillet eller importeret inden den 1. januar 2016. Det fremgår af bemærkninger til § 2, stk. 2, i lov nr. 541 af 29. april 2016, at bestemmelsen er begrundet i et ønske om at muliggøre afsætning af lagre og varebeholdninger, der ville kunne være bragt i omsætning på det danske marked i henhold til den lovgivning, som var gældende til og med den 31. december 2015. Med den foreslåede bestemmelse opretholdes den nugældende overgangsordning.

I § 46, stk. 3, foreslås en 1 årig overgangsordning for urtebaserede rygeprodukter, således at loven i sin helhed først har virkning for disse produkter fra den 20. maj 2017. Urtebaserede rygeprodukter er uden tobak og uden nikotin og er således ikke reguleret i gældende ret. Indtil den 20. maj 2017 vil der således fortsat ikke være nogen særskilt regulering af urtebaserede rygeprodukter, som under overgangsordningens periode kan markedsføres som i dag.

Overgangsordningen foreslås for at give fabrikanter, importører og detailforhandlere mulighed for at indrette sig på den nye regulering.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 46, stk. 4, at der indføres en overgangsordning for cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma, der opnår et salgsvolumen på 3 % eller mere i EU inden den 20. maj 2016. For disse cigaretter og rulletobak finder forbuddet i lovforslagets § 14, stk. 1, mod kendetegnende aroma i cigaretter og rulletobak først anvendelse den 20. maj 2020.

Bestemmelsen gennemfører tobaksvaredirektivet artikel 7, stk. 14, i dansk ret. Efter denne bestemmelse finder direktivets forbud mod kendetegnende aroma i cigaretter og rulletobak først anvendelse den 20. maj 2020 for sådanne produkter, der har et salgsvolumen i EU på 3 % eller mere inden for en bestemt produktkategori. Det vurderes, at mentolcigaretter er den eneste produktkategori, der i dag har et salgsvolumen i EU i den anførte størrelsesorden.

Samme overgangsordning foreslås for cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma i deres bestanddele, hvorefter forbuddet i forslagets § 15 mod markedsføring af sådanne cigaretter og rulletobak ikke finder anvendelse. Cigaretter og rulletobak med aromastoffer af mentol i deres bestanddele kan markedsføres frem til den 20. maj 2020. Overgangsordningen kan dog udvides til at omfatte andre kendetegnende aromaer end mentol.

Begrebet bestanddele omfatter efter forslagets § 15 filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller røgudviklingsintensitet.

I tilfælde af at andre kendetegnende aromaer inden den 20. maj 2016 opnår et salgsvolumen på 3 % eller mere i EU, finder overgangsordningen tilsvarende anvendelse for disse aromaer.

Det foreslås i lovforslagets § 46, stk. 5, at lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2008 (tobaksvareloven), ophæves. Som det fremgår lovforslagets indledning vil det være nødvendigt at gennemføre en lang række ændringer af den gældende tobaksvarelov med henblik på at gennemføre tobaksvaredirektivet i dansk ret. Derfor er det fundet mest hensigtsmæssigt at erstatte tobaksvareloven med en ny lov.

Det foreslås i lovforslagets § 46, stk. 6, at regler fastsat i medfør af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2008, forbliver i kraft, indtil de afløses af eller ophæves af regler fastsat efter denne lov.

Det foreslås i lovforslagets § 47, stk. 1, at tobaksvarer, der er fremstillet før den 20. maj 2016, indtil den 20. maj 2017 kan markedsføres efter de hidtil gældende regler. Overgangsordningen indebærer, at reglerne i lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 21. oktober 2008, i en 1 årig periode frem til den 20. maj 2017 fortsat vil regulere markedsføringen af tobaksvarer, der er fremstillet før nærværende lovforslag træder i kraft.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med artikel 30, litra a, i tobaksvaredirektivet, hvorefter medlemslandene indtil den 20. maj 2017 kan tillade, at tobaksvarer, der er fremstillet eller overgået til fri omsætning og mærket i overensstemmelse med direktiv 2001/37/EF før den 20. maj 2016.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at tillade afsætning af lagre og varebeholdninger af tobaksvarer, der ville kunne være bragt i omsætning på det danske marked i henhold til den lovgivning, som er gældende indtil lovforslaget træder i kraft.

Forslaget indeholder endvidere en overgangsordning for tobaksvarer, der er på markedet ved lovforslagets ikrafttræden, jf. stk. 2. Ordningen omfatter tobaksvarer, der lever op til kravene i lovforslaget og regler, der fastsættes i medfør af loven. For disse tobaksvarer gælder en særskilt og lovfæstet frist for indberetning af oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen i stedet for den frist, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i medfør af forslagets § 3, stk. 2. For tobaksvarer, der er på markedet ved lovforslagets ikrafttræden er fristen for indberetning af oplysninger, jf. forslagets § 3, stk. 1, uanset hvordan bemyndigelsen i forslagets § 3, stk. 2, den 20. november 2016.

Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at give fabrikanter, importører og detailhandlere en rimelig frist for at indrette sig på de nye regler.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med direktivets artikel 5, stk. 1, hvor det anføres at for produkter, der allerede er markedsført, skal indberetning af oplysninger ske senest den 20. november 2016.

Det foreslås i lovforslagets § 48, at den, der den 20. maj 2016 udfører aktiviteter omfattet af § 22, i overensstemmelse med regler, der var gældende forud for lovens ikrafttræden, og ønsker at fortsætte disse aktiviteter efter denne dato, senest den 20. august 2016 skal lade sig registrere efter § 22.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.