Bekendtgørelse af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild

Lovforslagets formål er at fastsætte de planlægningsmæssige rammer for et nationalt testcenter for store vindmøller med en sådan detaljeringsgrad, at lovforslaget kan opfylde betingelserne i artikel 1, stk. 5, i VVM-direktivet og de tilsvarende bestemmelser i § 4 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal testcentret skabe mulighed for at afprøve prototyper af nye hav- og landvindmøller. Ved en prototype forstås en ny vindmølletype, der er under udvikling, og som ikke sælges kommercielt. Der skal være udstedt en tidsbegrænset godkendelse for møllen som forsøgsmølle i henhold til Energistyrelsens godkendelsesordning, jf. Bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller. Ved bestemmelsen fastlægges endvidere en maksimal totalhøjde på hver testmølle på 250 m.

Stk. 3 angiver testcentrets placering og en områdeinddeling af de berørte arealer ved Østerild. Det er vist på lovforslagets bilag 1.

DTU foreslås at forestå anlæg og drift af testcenteret i Østerild og Hjardemål Klitplantager. DTU driver i forvejen den eksisterende nationale prøvestation for prototypemøller i Høvsøre og et prøvefelt ved Risø. Af hensyn til arealernes pleje forbliver miljøministeren ejer af de statsejede arealer og overtager eksproprierede arealer, jf. dog bemærkningerne til § 16.

Den driftsansvarlige er også ansvarlig for, at forpligtelserne i lovforslaget overholdes. Eksempelvis helikopterflyvning i strid med lovforslagets § 14. Endvidere vil den driftsansvarlige være ansvarlig for centrets overholdelse af lovgivningen i øvrigt.

Den driftsansvarlige har ikke ejendomsretten til de statsejede arealer inden for lovens område. Det aftales ved kontrakter mellem Miljøministeriet og den driftsansvarlige, hvordan den driftsansvarlige anvender arealerne, og i hvilket omfang den driftsansvarlige kan eller skal udøve ejerbeføjelser på statens vegne i forhold f.eks. styring af byggeri og udlejning af møllepladser til vindmølleindustrien.

Efter stk. 2 afholder brugerne af møllepladserne udgifterne til anlæg og drift af testcentret, dvs. fællesudgifter til bl.a. vedligeholdelse af fælles installationer, arbejdsarealer og bygninger samt løbende rydninger og pleje af de enkelte områder og afværgeforanstaltninger, herunder anlæg af erstatningsnatur. Dette vil fremgå af betingede kontrakter, der er under forhandling mellem DTU, brugere af testcenteret og staten. Betingede købskontrakter forventes forelagt Folketinget via aktstykke til Finansudvalget.

Det foreslås i stk. 3, at miljøministeren plejer de statsejede naturarealer inden for lovens område. Plejen vil blive udført således, at testcentrets funktionalitet opretholdes, men sådan at der kan udføres afværgeforanstaltninger i nødvendigt omfang, jf. forslagets § 9.

Det er hensigten, at der indgås aftaler mellem bl.a. DTU og Miljøministeriet om driften af testcenteret og anvendelsen af statens arealer.

I stk. 4 gives miljøministeren derudover hjemmel til, efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, at fastsætte nærmere regler for Danmarks Tekniske Universitets aktiviteter efter denne lov, da der er tale om særlige opgaver, der falder uden for universitetets almindelige aktiviteter efter universitetsloven.

Der er tale om en sædvanlig fremgangsmåde i forhold til regulering af de tilfælde, hvor universiteterne løser andre opgaver end undervisning og forskning, som f. eks. de retsmedicinske institutter, museer, samlinger og forskningsbiblioteker, jf. f.eks. universitetslovens § 33, stk. 1.

Projektet om etablering af et nationalt testcenter er beskrevet i VVM-redegørelsen. Testcentret etableres i overensstemmelse med projektet, og lovforslaget fastlægger detaljerede bestemmelser i lovforslagets kapitel 2 herom.

Testcenteret skal etableres med møllepladser på en nord-sydgående ret linje i testområdet, som vist på lovforslagets bilag 1.

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at vindmøllerne placeres sådan, at gældende regler (Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller) kan overholdes med de grænseværdier, der er gældende for henholdsvis det åbne land og arealer med støjfølsom anvendelse. Efter gældende regler må støjen ikke overskride 44 dB(A) ved 8m/s og 42dB(A) ved 6 m/s, og for campingpladsen og Østerild med de skærpede krav for støjfølsom anvendelse må støjen ikke overskride 39dB(A) ved 8m/s og 37dB(A) ved 6 m/s. Støjkravene kan derfor være bestemmende for den konkrete anvendelse af prøvepladserne.

For at vindmøllerne kan placeres sådan, at støjkravene kan overholdes, vil det være nødvendigt at nedlægge et antal boliger i testområdet. Når testcenteret er etableret, vil der ikke være boliger i testområdet. Der henvises bl.a. til bemærkningerne til § 15 i lovforslaget om ekspropriation.

De målinger, der skal udføres i forbindelse med afprøvning af vindmøllerne, udføres normalt i navhøjde eller i terræn afhængig af målingernes karakter. Til dette formål giver lovforslaget mulighed for at anlægge pladser til målemaster og at opstille en målemast vest for hver mølleplads.

Målemastens afstand fra møllepladsen vil kunne variere afhængig af den enkelte mølles størrelse og den pågældende måling, og det samme gælder målemastens højde. For at reducere synligheden af målemasterne opføres de i overensstemmelse med lovforslagets § 11 som bardunmaster og fikseret ved hjælp af barduner.

Det foreslås, at selve testcentret efter anvisning fra Statens Luftfartsvæsen vil blive lysmarkeret af hensyn til flysikkerheden med to 250 m høje lysmaster placeret henholdsvis nord og syd for møllepladserne. Da lysmarkeringen også skal markere målemasterne, vil lysmarkeringsmasterne kunne placeres lidt vestligt for den nord-syd gående vindmølle placering.

Endvidere kan der på den nord-sydgående linje placeres to op til 250 m høje meteorologimaster.

I stk. 4 foreslås, at der kan etableres prøvepladser for mindre vindmøller på den nord-sydgående linje, idet vindmøller på 250 m ikke er udviklet endnu. Der kan eksempelvis afprøves 10 møller på 165 m og derefter færre møller, når der testes større møller. Der henvises til afsnit 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, at testanlægget kan indrettes og anvendes således, at der kan opstilles og afprøves mindre vindmøller, og at der således sikres en fleksibilitet i forhold til antallet af vindmøller afhængig af deres størrelse.

Der etableres adgang til området fra Gl. Aalborgvej. Det fremgår af lovforslagets bilag 1.

De interne serviceveje vil blive anlagt i en bredde af op til 10 m. Servicevejene kan udvides til 20 m ved hver mølleplads som et supplerende arbejdsareal, hvis det bliver nødvendigt. I forbindelse med vejene kan anlægges parkeringspladser.

Der anlægges en intern servicevej, som forløber nord-syd mellem møllepladserne, og hvis sydlige ende forbindes til Gl. Aalborgvej. Vinkelret på den nord-sydgående servicevej og mellem den enkelte mølleplads og målemast etableres serviceveje til målemasterne. Vejenes bredde skal sikre det mindst mulige indgreb i områdets natur samtidig med, at der kan sikres en uhindret transport af mølledele til de enkelte møllepladser.

Omkring hver testmølle vil der blive etableret et permanent arbejdsareal på 200 m x 200 m og ved hver målemast et arbejdsareal på op til 100 m x100 m. Den aktuelle placering af det enkelte arbejdsareal i forbindelse med målemasterne vil afhænge af den pågældende vindmølles størrelse.

Det foreslås, at disse arealer ikke skal kunne anvendes til arbejder, der indebærer håndtering af olier, kemikalier, maling og lignende bortset fra vedligeholdelse af mølletårne og bygninger.

På testcentret kan der etableres et fællesareal til brug for reparationer m.v., der kræver brug af olie, kemikalier eller maling. For at undgå forurening af grund- og overfladevand, skal det være befæstet med et underlag, der kan tilbageholde vand, olie og kemikalier. Fællesarealet etableres, sådan at spild og regnvand fra arealet opsamles i en lukket tank og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler eller ledes til offentlig kloak.

I øvrigt gælder miljøbeskyttelseslovens regler om beskyttelse af jord og grundvand m.v.

Alle befæstede arealer vil blive anlagt med almindelige bundsikringsmaterialer, og der skal være et dæklag af stabilgrus. Kravet om et dæklag af grus skal sikre, at vejarealer visuelt indgår som en del af landskabet og naturen og samtidig tillader nedsivning af vand. Vejarealerne skal have den fornødne bæreevne til kørsel med de tunge transporter under alle vejrforhold.

Det fastlægges i kontrakter mellem staten, den driftsansvarlige og brugerne af møllepladserne om anvendelsen af arealerne i testcentret, hvordan overskudsjord håndteres og anvendes, herunder at eventuel overskudsjord ikke må anvendes til at skabe nye landskabselementer eller spredes, så der sker en utilsigtet påvirkning af områdes natur.

I overensstemmelse med VVM-redegørelsen vil dette blive sikret ved, at overskudsjorden udjævnes langs servicearealerne eller bortskaffes fra området. Det sidste gælder specielt for overskudsjord fra udgravning af fundamenter, der etableres på blød bund.

Testcenterets bebyggelse vil foruden vindmøller bestå af en række bygninger. Efter lovforslaget kan der opføres et antal bygninger, der er beskrevet nærmere i VVM-redegørelsen, og som er begrænset til, hvad der er nødvendigt for centrets drift.

Inden for vindfeltet kan der etableres mindre informationscentre med småbygninger. Det er foreslået, at miljøministeren kan stille krav til den ydre udformning af bygningerne. Det sker i kontrakterne med den driftsansvarlige og brugerne af møllepladserne.

I den sydligste del af testområdet kan der opføres administrations- og lagerbygninger. En transformer og bygning til eltest kan opføres i testområdet umiddelbart øst for møllepladserne og i tilknytning til højspændingstracéet eller ved den nuværende transformerstation. Det fremgår af bilag 1 til lovforslaget.

I stk. 3 er det foreslået, at der vil være mulighed for at opsætte skure på møllepladser og pladser til målemaster til tekniske installationer. Disse skure foreslås højst hver især at måtte være på 20 m2. Den nærmere ydre udformning af bygninger vil fremgå af leje- og driftskontrakterne.

Det vil endelig ligeledes fremgå af kontrakter, at den bygningsmæssige fremtoning af hensyn til landskabet holdes indenfor de bygningsmæssige udtryk i farvevalg, der gælder for bygninger på statsejede skovarealer, ligesom bygningerne højdemæssigt skal overholde de normale begrænsninger i landzonen på 8,5 m.

I stk. 4 foreslås det, at miljøministeren kan give tilladelse til at fravige placeringer af bygninger, jf. kortbilaget, og af bygningshøjden, jf. stk. 1 og 2, hvis der er funktionsmæssige grunde herfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en anden placering efter en konkret vurdering vil være mere hensigtsmæssig, eller hvor nødvendigt udstyrs størrelse eller højde gør det nødvendigt at fravige den foreslåede højdebegrænsning på 8,5 m.

Der er ikke generelle retningslinjer eller regler for vindmøllers afstand til højspændingsledninger, men almindeligvis anbefales, at der holdes en afstand mellem møllerne og ledningerne på minimum 1 gange møllens totalhøjde.

Der skal opstilles målemaster foran møllerne. Da målemasterne bliver bardunerede master, vil de kunne komme i konflikt med de eksisterende luftledninger. Hertil kommer, at der omkring prøvestandene vil være hyppig aktivitet i form af opstilling og nedtagning af tårne, påsætning af vinger m.v. Dette medfører kørsel med større krananlæg i området, som vanskeliggøres af krav til sikkerhedsafstande til spændingsførende ledningsanlæg.

Det er således ud fra anlægs-, drifts? og sikkerhedsmæssige hensyn formålstjenligt, at de aktuelle luftledningsforbindelser fjernes og efter behov kabellægges på de delstrækninger, der krydser test- og måleområdet.

Der er to højspændingsledninger, som krydser test- og måleområdet ved Østerild i én tracé, nemlig en 60 kV-luftledning og en 150 kV-luftledning, som pt. er ejet af henholdsvis af den lokale netvirksomhed Thy-Mors Elnet A/S og den regionale transmissionsvirksomhed NV Net A/S.

Da luftledningerne forhindrer en hensigtsmæssig udnyttelse af arealet til opstilling af vindmøllerne, og da de stiller krav til sikkerhedsafstande, som gør det vanskeligt at opstille og nedtage møller, pålægges det ejerne af luftledningerne inden nettilslutning af testcentret at fjerne delstrækninger, som krydser test- og måleområdet, og træffe de nødvendige foranstaltninger som følge heraf, såsom kabellægning.

Den 4. november 2008 indgik partierne bag energiaftalen af 21. februar 2008 en aftale om retningslinjer for den fremtidige udbygning af det overordnede transmissionsnet i Danmark. I henhold hertil skal både nye og eksisterende 132-150 kV-luftledningsnet kabellægges i overensstemmelse med en sammenhængende kabelhandlingsplan. Denne plan er efterfølgende udarbejdet af Energinet.dk i samarbejde med de regionale transmissionsselskaber og offentliggjort marts 2009.

Af kabelhandlingsplanen fremgår det, at 150 kV-luftledningen gennem området kan forventes kabellagt i 5-års perioden 2012-2016.

Der eksisterer ikke en tilsvarende overordnet plan for kabellægning af mellem- og lavspændingsnettene, hvorfor kabellægning heraf sker på initiativ af de lokale netvirksomheder. Thy-Mors Elnet A/S forventer imidlertid at 60 kV luftledning gennem området vil blive kabellagt inden 2020.

Med forslaget i stk. 1 pålægges netvirksomhederne at fjerne de luftledninger, som krydser test- og måleområdet, således at de er fjernet, og der er truffet nødvendige foranstaltninger som følge heraf, såsom kabellægning, inden nettilslutning af testcentret. Overslagsmæssigt drejer det sig om en længde på ca. 2 km.

Det er op til de enkelte netvirksomheder nærmere at vurdere, om det som følge af pålægget er hensigtsmæssigt samtidig at kabellægge en større strækning eller eventuelt hele strækningen mellem transformerstationerne, eller om en samtidig ændring af netstrukturen gør det muligt helt eller delvis at nedtage luftledninger uden tilhørende kabellægning.

En fremrykket fjernelse af luftledninger gennem test- og måleområdet kan medføre meromkostninger i forhold til planlagt kabellægning.

Det fremgår af lovforslaget, jf. stk. 2, at Energinet.dk dækker de dokumenterede meromkostninger i forbindelse med fjernelsen af luftledningerne og nødvendige foranstaltninger i forbindelse hermed, som ligger ud over det, der er omfattet af reglerne om nødvendige nyinvesteringer i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Såfremt et selskab måtte ønske en anden løsning end kabellægning, så vil Energinet.dk kunne godtgøre omkostninger, som ligger ud over det, der er omfattet af reglerne om nødvendige nyinvesteringer, forudsat at der ud fra en samlet vurdering er tale om en omkostningseffektiv løsning målt i forhold til en kabellægning af de delstrækninger, som krydser test- og måleområdet. Det er Energinet.dk, der træffer afgørelse herom.

De dokumenterede meromkostninger opkræves hos alle elforbrugere over nettariffen. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder efter elforsyningslovens § 8, stk. 4.

Området, der berøres af testcentret, er delvis skovbevokset. Skovbevoksningen kan udgøre en hindring både for etablering af selve centret og for at sikre optimale vindforhold, som er en forudsætning for områdets anvendelse som testcenter.

Bestemmelsen giver miljøministeren mulighed for at rydde skov og bevoksning i det omfang, det er nødvendigt for at etablere og drive testcentret. På baggrund af de foreløbige vurderinger af behovet for skovrydning er det vurderingen, at der i første omgang er tale om en rydning i størrelsesordenen 700 - 800 ha. Skovrydningens omfang kan dog først blive fastlagt mere præcist på grundlag af et vindmålingsprojekt, som skal kortlægge de præcise vindforhold og afsluttes medio 2010. Denne kortlægning vil danne grundlag for en rydningsplan, der blandt andet skal fastlægge, hvor meget skov det i første omgang er nødvendigt at fælde i vindfeltet. I takt med, at vindmøllerne bliver højere, kan der på et senere tidspunkt blive behov for en yderligere rydning således, at den samlede skovrydning i værste fald når op i størrelsesordenen 1200 ha skov.

Bestemmelsen fastsætter, at der skal etableres erstatningsskov for den skov, der ryddes. Miljøministeren gives efter § 8, stk. 2, i lovforslaget hjemmel til at etablere erstatningsskov på statslige og private arealer. Dette kan ske gennem statslig skovrejsning og privat skovrejsning med tilskud. Som kompensation for de ryddede skovarealer etableres med udgangspunkt i de indtægter, som generes fra testcenteret erstatningsskov i forholdet 1:1. Erstatningsskoven kan etableres i hele landet, men 100 ha etableres lokalt i Thy.

Skovrydningen vil først blive påbegyndt, når der er opnået enighed om de forskellige kontrakter, der skal udmønte etableringen af anlægget.

Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til at iværksætte afværgeforanstaltninger for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af etablering og drift af testcenteret, og som er nødvendige af hensyn til den generelle naturbeskyttelse, herunder hensynet til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

For at tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem anlægsloven afværgeforanstaltninger, blandt andet for i nødvendigt omfang at medvirke til at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for arterne og bestandene.

Anlægget af testcentret må betragtes som en særlig situation, da der ikke tidligere i forbindelse med et anlægsarbejde er sket skovrydning med påvirkninger af levesteder for dyr i et tilsvarende omfang. De påtænkte afværgeforanstaltninger afspejler denne særlige situation.

Området, hvor testcenteret vil blive etableret, er bl.a. levested for en række af de beskyttede arter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3. Det drejer sig eksempelvis om flagermus og spidssnudet frø. Anlæggelsen af testcenteret ved Østerild vil kunne påvirke disse arters yngle- og rasteområder. Bestemmelsen giver mulighed for, at der foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger, som kan modvirke effekten af mulige skader på yngle- og rasteområder for de berørte arter. Dette sker eksempelvis ved, at der i nødvendigt omfang etableres nye yngle- og rasteområder for flagermus på statslige ejede naboarealer, og ved at der i særligt følsomme områder ikke bliver anvendt maskiner til skovning for at undgå skader på yngle- og rasteområder for beskyttede arter.

Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet sker skade på yngle- og rasteområder for arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller naturområder omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, vil disse blive erstattet efter gældende praksis i forholdet 1 til 2.

I forbindelse med anlægsarbejdet og rydningen af skovområdet kan der være påvirkninger, som kan virke forstyrrende for fugle og for arter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3. Tilsvarende vil anlægsarbejdet også kunne skade fugles reder og æg. Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan foretages relevante afværgeforanstaltninger med henblik på at undgå, at forstyrrelserne har skadelig virkning for arten eller bestanden. Samtidig skal der gennem afværgeforanstaltninger i nødvendigt omfang tages hensyn til fugles æg og reder. For at tilgodese disse hensyn vil der ikke blive foretaget skovrydning eller ryddet kvas i perioden fra 1. marts til 15. juli, da fugle yngler i denne periode. Kvas vil blive fjernet gradvist, således at dyrelivet har mulighed for at undvige til det resterende kvas.

Bestemmelsen i stk. 3 giver miljøministeren hjemmel til at iværksætte andre afværgeforanstaltninger, som er nødvendige af hensyn til naturbeskyttelsen. Med bestemmelsen vil blandt andet områder, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, kunne erstattes, hvis de påvirkes af projektet. Tilsvarende vil der med denne bestemmelse også kunne iværksættes tiltag, som tilgodeser bestandene af fugle i området.

I VVM-redegørelsen er beskrevet en række konkrete afværgeforanstaltninger, som iværksættes i nødvendigt omfang, eksempelvis genopretning og forbedring af vandhuller til erstatning for de vandhuller, der ødelægges i forbindelse med etableringen af testcentret. Andre mulige afværgeforanstaltninger vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for de, der er beskrevet i VVM-redegørelsen, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet.

Der vil blive iværksat undersøgelser af arter og naturtyper omfattet af EU-forpligtelser, som i løbet af de kommende måneder eventuelt mere præcist vil kunne fastlægge behovet for afværgeforanstaltninger.

Der vil endelig blive behov for at udføre foranstaltninger for at afværge skade på omliggende Natura2000 områder som følge af næringsstofudledning efter skovrydning. Der iværksættes en særlig vådområdeindsats, der skal opveje øget næringsstofudledning, og skovrydningen vil i øvrigt blive tilrettelagt sådan, at det sikres, at der ikke sker udvaskning af næringsstofholdigt vand til sårbare naturområder.

Det foreslås, at der skal kunne opstilles 7 møller hver på op til 250 m totalhøjde.

Testcenteret skal overholde gældende regler for afstanden til vindmøller. Efter projektbeskrivelsen i VVM-redegørelsen findes en bolig nord for den nordlige mølleplads, der ikke er planlagt nedlagt som en del af projektet.

Det betyder, at der kan placeres op til 6 vindmøller hver på op til 250 m. Den nordligste mølleplads kan på grund af afstanden til boligen nord herfor efter gældende regler for afstand til vindmøller kun anvendes til møller op til 210 m, så længe ejendommen anvendes til boligformål.

Hvis boligen eventuelt opgives, kan der opstilles en mølle på op til 250 m, hvis det er i overensstemmelse med gældende regler på det pågældende tidspunkt.

Det er foreslået i stk. 1, at der kan opstilles og afprøves mindre vindmøller, idet vindmøller på 250 m ikke er udviklet endnu. Der kan eksempelvis afprøves 10 møller på 165 m og derefter færre møller, når der testes større møller. Der henvises til afsnit 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, at testanlægget kan indrettes og anvendes således, at der kan opstilles og afprøves mindre vindmøller, og at der således sikres en fleksibilitet i forhold til antallet af vindmøller afhængig af deres størrelse.

Lys- og målemaster og meteorologimasten må være op til 250 m i højden og skal udføres som bardunmaster, dvs. barduneres med f.eks. stålwirer. Valget af bardunmaster er sket ud fra et ønske om at mindske masternes synlighed i landskabet samt ønsket om større fleksibilitet og flytbarhed.

Kravet i forslagets § 12 om at vindmøller og bardunmaster skal være ensfarvede, er begrundet i hensynet til at mindske den landskabelige påvirkning.

Dette vil fremgå af de kontrakter, der indgås med de kommende ejere af møllerne. Det forventes at farven bliver RAL 7035 og glanstal under 30, og at eneste undtagelse er farvemarkeringer, som skyldes hensynet til flysikkerheden eller naturbeskyttelsen. Der kan eksempelvis etableres forsøg med ultraviolette farver, som kan ses af fugle.

Møllerne må i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21 ikke anvendes til reklame, bortset producentlogo i tårnhatten. Dette vil blive præciseret i kontrakter med brugerne af møllepladserne og den driftsansvarlige, ligesom det vil fremgå, at der i øvrigt ikke må opsættes reklamer og producentnavn på og omkring testcentret.

Møllerne må ikke være belyst udover, hvad der kræves af hensyn til flysikkerheden. Dog kan møllerne belyses i forbindelse med opsætning og i kortvarige perioder i forbindelse med test.

Efter Statens Luftfartsvæsens bestemmelse om Civil Luftfart, BL 3-10, skal vindmøller med en højde på 150 m eller derover afmærkes med højintensivt lys. Der opstilles en lysafmærkningsmast i hver ende af møllerækken på op til 250 m svarende til den maksimale højde på vindmøllerne på testcentret. Statens Luftfartsvæsen vurderer på baggrund af bl.a. en projektbeskrivelse i hvilket omfang, der er behov for afmærkning på vindmøllerne.

Det foreslås, at vindmøllerne under et ikke må give anledning til mere end 10 timers reel skyggetid årligt ved omliggende boliger. Det betyder, at den driftsansvarlige kan kræve vindmøllerne standset for at overholde dette.

Skyggekast er en genevirkning fra roterende vindmøllevinger, som passerer henover f.eks. opholdsarealer. Omfanget af skyggekast kan beregnes, og vindmøllens drift kan reguleres herefter.

Det foreslås, at helikopterflyvning i forbindelse med test, servicering eller oplæring og lignende begrænses og kun må finde sted 10 dage årligt.

Bestemmelsen har til formål at begrænse støjgener fra testcenteret. Begrænsningen vedrører ikke anden helikopterflyvning, f.eks. helikopterflyvning i forbindelse med redningsaktioner.

Forslaget giver i stk. 1 og 2, miljøministeren hjemmel til at erhverve, og hvor det er nødvendigt at ekspropriere, fast ejendom inden for det vindfelt, måleområde og testområde, der er vist på bilaget til lovforslaget.

Testområdet er på cirka 450 ha, hvoraf cirka 125 ha er privatejet, mens staten ejer resten af området. For at overholde krav i gældende regler om støj fra vindmøller, vil der blive behov for at nedlægge et antal boliger. Det forventes at dreje sig om 5 boliger.

Boliger inden for en støjzone på 44 db vil blive opkøbt eller eksproprieret, da beboelse ikke er tilladt i støjzonen. Der kan endvidere blive tale om at opkøbe eller ekspropriere ejendomme, hvor jorden skal anvendes til anlægget af testcenteret. De pågældende har krav på at få deres sag prøvet for ekspropriationskommissionen.

Den driftsansvarlige vil, i det omfang det er foreneligt med driften af centret, kunne etablere administration eller lignende i eksproprierede bygninger.

Den største del af arealerne i testområdet tilhører staten. Det vil dels være nødvendigt at ekspropriere et mindre antal boliger, der vil ligge inden for de gældende grænser for støj fra vindmøller. Det vil endvidere blive nødvendigt at ekspropriere arealer i testområdet i forbindelse med selve anlægget af testcenteret. Andre arealer i testområdet kan forblive i privat eje og drift i det omfang, det vil være foreneligt med anlæg og drift af testcentret.

For at give de bedst mulige betingelser for driften af testcenteret og for udførelsen af testcenterets målinger, undersøgelser og forskning, vil det være nødvendigt at rydde skov og læhegn m.v. i testområdet, måleområdet og i vindfeltet.

Af hensyn til testcentrets funktion vil det derfor være nødvendigt at pålægge en række private ejendomme vest for testcenteret servitutter, som skal begrænse omfanget af høje anlæg og skovtilplantning m.v. på ejendommene og give mulighed for adgang til disse for at pleje bevoksninger m.v., så servitutten overholdes. Der er hjemmel hertil i forslagets stk. 2.

Som led i driften af testcenteret vil der være behov for at foretage målinger fra forskellige positioner i området, herunder på private ejendomme. For at sikre testcenteret denne adgang kan miljøministeren efter stk. 2 foranledige servitutter tinglyst, der sikrer den driftsansvarlige og møllerejernes personale adgang til at gå ind på private ejendomme og foretage de nødvendige målinger.

Med bestemmelsen sikres det, at grundejerne erstattes eventuelle tab i forbindelse hermed, f.eks. for nedtrampning af korn. Der findes i dag aftalte takster for den slags skader mellem landbruget og teleselskaber m.v., men disse har alene vejledende karakter. Erstatning kan aftales eller fastsættes ved taksation.

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at den eksisterende skydebane kan have behov for at kunne udvides, men at opførelse af den nødvendige støjvold pga. højden vil medføre gener for driften af testcenteret. Bestemmelsen om ekspropriation giver hjemmel til, at miljøministeren kan begrænse denne mulighed.

Tilsvarende kan der indgås aftale med den eller de, der driver råstofindvindingen ved Klastrup, Hjardemål og Abildhave samt skydebanen nord for Østerild om at standse aktiviteterne i forbindelse med støjmålinger eller om nødvendigt gennemføre dette ved tinglysning af en servitut herom.

Som udgangspunkt foretages den statslige erhvervelse ved ekspropriation. Ved at gennemføre arealerhvervelserne ved ekspropriation sikres en ens behandling af alle lodsejere, idet en uvildig instans (Kommissarius) forestår arbejdet. Samtidig sikres, at man kan nå at få erhvervelserne på plads inden for den planlagte tidsramme for projektet. Men staten er ikke afskåret fra at erhverve ejendomme uden ekspropriation, hvis lodsejer ønsker det. Erhvervelsen sker efter reglerne om statens erhvervelse af fast ejendom og godkendes af SKAT.

Efter stk. 3 vil ekspropriation ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation.

Efter den foreslåede bestemmelse kan møllepladserne sælges eller udlejes til vindmølleproducenter.

De nærmere betingelser for erhvervelse og brug af arealerne og testcentret m.v. sikres ved kontrakt mellem staten, den driftsansvarlige og brugerne af møllepladserne. Salgspris opgøres ved valuarvurdering som grundpris tillagt en forholdsmæssig andel af anlægsomkostningerne for testcenteret. Lejemål forventes tildelt på baggrund af en interessetilkendegivelse ud fra en samlet vurdering af såvel økonomiske som forskningsmæssige parametre, herunder lejepris, forsknings- og udviklingsindsats og øvrige afledte samfundsmæssige fordele, som virksomheden i sit bud på en standplads knytter til testfaciliteten. Uanset om møllepladserne sælges eller lejes ud, vil de samlede udgifter blive brugerfinansieret, jf. afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at arealer, som en vindmølleproducent har købt af staten med henblik på at opstille og teste prototyper af vindmøller, anvendes til testformål.

Det følger af forslaget til § 17, at VE-loven skal anvendes på vindmøller, der opstilles på testcenteret, medmindre andet følger af bestemmelserne i forslagets §§ 18-21. Udgangspunktet er således, at VE-loven finder anvendelse med visse modifikationer af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de vindmøller, der er omfattet af lovforslaget. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 4.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Forslaget indeholder således nogle forslag til tilpasninger til VE-lovens regler i §§ 6-12 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og §§ 18-20 om grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier.

Regler, der er udstedt i medfør af VE-loven, finder også anvendelse på vindmøller, der opstilles på testcentret. Dette omfatter bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og bekendtgørelse nr. 400 af 26. maj 2009 om administration af tilskud til grøn ordning.

Til 18

Det foreslås, at den driftsansvarlige indtræder i de pligter og rettigheder, som er tillagt opstilleren i §§ 6-12 i VE-loven.

I VE-loven påhviler forpligtelsen til bl.a. at betale for værditab på fast ejendom opstilleren, men denne konstruktion er ikke hensigtsmæssig for testcenteret, hvor forskellige virksomheder forventes løbende at opstille og nedtage vindmøller.

Den ansvarlige for betaling af værditabet er derfor efter forslaget den driftsansvarlige. Det er således den driftsansvarlige og ikke den, som opstiller vindmøllen, der efter forslaget har pligt til at betale værditabsbetaling.

Efter forslagets stk. 1 indtræder den driftsansvarlige i de forpligtelser, der efter bestemmelserne i lov om fremme af vedvarende energi påhviler opstilleren. Ejere og brugere af testcentrets testpladser skal betale den driftsansvarliges udgifter til værditabsbetaling til ejere af fast ejendom, som tilkendes værditabsbetaling, da denne udgift er omfattet af omkostningerne forbundet med etableringen af testcentret.

Det er ikke hensigten, at miljøministeren skal kunne få betaling for værditab for ejendomme erhvervet ved aftale eller ekspropriation efter § 15. Det følger derfor af stk. 2, at det er en forudsætning for, at VE-lovens bestemmelser om betaling for værditab på fast ejendom kommer til anvendelse, at den del af ejendommen, som udsættes for værditab, ikke er blevet erhvervet af miljøministeren i henhold til § 15. Dette krav skal være opfyldt frem til det tidspunkt, hvor en tilkendt værditabsbetaling kan kræves udbetalt, da den skadevoldende handling i forhold til værditabsbetalingen først sker ved opstilling af vindmøllerne. Erhverver miljøministeren således ejendomme efter opstillingen af første vindmøller, har det ikke betydning for værditabsbetalingen.

Der henvises til ”den del af en ejendom, som udsættes for værditab”, fordi der både kan være tale om hel eller delvis erhvervelse af en ejendom. Hvis miljøministeren alene erhverver en del af en ejendom, fører bestemmelsen således til, at der kun vil kunne blive tale om værditabsbetaling, hvis restejendommen udsættes for værditab.

§ 6, stk. 3, i VE-loven fastslår, at et krav på betaling af værditab bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi. Det kan ikke udelukkes, at en delvis ekspropriation af en ejendom medfører, at en allerede tilkendt værditabsbetaling, som var bortfaldet pga. 1 pct. grænsen, kommer til at overstige denne. Det foreslås derfor i stk. 3, at en ejer af en fast ejendom får mulighed for at anmode om genoptagelse, hvis dette vurderes at være tilfældet. Anmodningen om genoptagelse skal indsendes til Energinet.dk inden 4 uger efter, at der truffet afgørelse om ekspropriation. Taksationsmyndigheden træffer herefter afgørelse, om hvorvidt delekspropriationen har ført til en ændring i forhold til 1 pct. grænsen. Stk. 3 er således indsat med henblik på at sikre, at det ikke får betydning for en afgørelse om værditab, hvornår der træffes afgørelse om delvis ekspropriation.

Stk. 3 omhandler alene ekspropriation. Hvis miljøministeren erhverver en del af en ejendom ved aftale, kan der tages stilling til spørgsmålet i aftalen.

I stk. 4 foreslås det, at det såvel ved annonceringen og informationsmødet efter § 19 og ved taksationsmyndighedens afgørelse om værditabets størrelse lægges til grund, at der på testcentret opstilles 7 vindmøller med en totalhøjde på 250 m. Lovforslaget fastsætter rammerne for opstilling af 7 vindmøller med en højde på op til 250 m, jf. § 10. Det forslås derfor, at denne forudsætning lægges til grund ved den driftsansvarliges udarbejdelse af orienteringsmateriale, herunder bl.a. visualiseringer. Denne forudsætning lægges ligeledes til grund ved afholdelse af det offentlige møde og ved taksationsmyndighedens vurdering af værditab.

På denne måde er der taget højde for den maksimale udnyttelse af pladsen på testcenteret, og det maksimale værditab en ejer af en fast ejendom kan risikere at måtte lide. Ved forslaget er der samtidigt taget hensyn til, at der netop er tale om test af vindmøller. Det ligger i sagens natur, at der måske i en opstartsfase vil være tale om færre og måske endda lavere møller, eller flere og mindre vindmøller end der vil være opstillet i en senere fase. Hermed er der indrettet en fleksibilitet i anvendelse indenfor testområdet. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter VE-lovens § 9, stk. 1, skal indkaldelsen til det offentlige møde om værditabsordningen ske inden 4 uger før udløbet af høringsperioden for VVM-tilladelsen efter planlovgivningen til projektet. Da testcentret etableres efter en anlægslov og ikke efter planlovgivningens regler, er der behov for at fastsætte en anden frist for afholdelse af mødet.

Mødet skal efter forslaget til stk. 1 afholdes inden udgangen af 2010. Mødet indkaldes ved annoncering i lokale aviser, idet det dog foreslås, at der gives skriftlig individuel meddelelse om mødet til ejere af de nærmeste ejendomme, jf. stk. 2. Herved sikres, at de nærmeste naboer til testcentret bliver opmærksomme på, at der senere, måske efter en længere årrække, opstilles vindmøller på testcenteret.

Kravet om skriftlig individuel meddelelse er ikke relevant for ejendomme, som erhverves af miljøministeren, da ministeren ikke er berettiget til værditabsbetaling herfor, jf. § 18, stk. 2.

På det offentlige møde vil der, ud over en redegørelse for konsekvenserne for de omkringliggende faste ejendomme, også blive oplyst om muligheden for at få dækket tab af værdi på fast ejendom.

Der er ikke efter VE-loven pligt til at give individuel skriftlig meddelelse om det offentlige møde. Testcentret er et statsligt anlægsprojekt omfattende test af prototypemøller. Dette indebærer opsætning og nedtagning af vindmøller over en årrække, som vil påvirke de omkringliggende ejendomme i højere grad end kommercielle vindmøller i og med, at disse ikke ændres eller skifter udseende i dennes levetid. Det skønnes, at ejendomme i så nær tilknytning til testcentret vil opleve værditab. Der er derfor et særligt hensyn at tage til disse ejendomme, og der er derfor indført skærpede krav til orientering.

Det findes endvidere hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for, at andre interesserede kan få tilsendt en individuel skriftlig meddelelse om mødet, hvis de er interesserede heri. Det foreslås derfor, at den driftsansvarlige også sender meddelelsen til andre interesserede, som har anmodet Energinet.dk herom.

Anmodningen om underretning foreslås indsendt til Energinet.dk, fordi Energinet.dk i forvejen administrerer ordningen og skal godkende den skriftlige meddelelse. Energinet.dk giver herefter den driftsansvarlige besked om, hvem der har anmodet om underretning, jf. stk. 3.

Efter VE-loven skal ejere af fast ejendom, som helt eller delvis ligger i en afstand af op til seks gange vindmøllens højde, ikke betale sagsomkostninger for anmeldelse af krav for betaling af værditab. Samme princip vil være gældende for vindmøllerne på testcentret. Da værditabet skal vurderes ud fra opstilling af vindmøller på 250 m, er grænsen i lovforslaget angivet svarende til 6 gange 250 m.

Efter forslaget til stk. 3 skal den individuelle skriftlige orientering om mødets afholdelse godkendes af Energinet.dk på samme måde, som Energinet.dk skal godkende annonceringens form og indhold samt tidsfristen for indkaldelsen til det offentlige møde efter VE-lovens § 9, stk. 2.

Efter § 7, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi sammenholdt med forslagets § 18, stk. 4, skal taksationsmyndigheden vurdere værditab på fast ejendom under den forudsætning, at der opstilles 7 vindmøller med en højde på op til 250 m. Herved opgøres kravene om værditabsbetaling en gang for alle, selvom bestanden af opstillede forsøgsmøller løbende udskiftes.

Lovforslaget udelukker ikke, at der opstilles mindre vindmøller, som senere udskiftes med andre, herunder højere vindmøller, men ændringer i opstillingen giver ikke baggrund for at rejse nye krav om værditabsbetaling efter lovforslaget. En ejer af en ejendom er således ikke berettiget til yderligere eller højere erstatning, f.eks. som følge af, at opstilling af mindre eller anderledes udseende møller efter ejerens opfattelse giver større værditab end opstilling af 7 møller hver på 250 m. Ejeren må således acceptere, at den værditabsbetaling, som ydes, er den, som opstilling af 7 møller på 250 m vurderes at ville indebære. Til gengæld har ejeren den fordel, at hele værditabsbetalingen udbetales til ejeren ved opstilling af den første mølle på testcenteret, jf. stk. 2.

Ejere, som måtte erhverve en ejendom efter udbetaling af værditabsbetaling, vil på samme måde være afskåret fra at modtage værditabsbetaling for opstilling af møller på testcenteret. Med den foreslåede ordning er der ”en gang for alle” gjort op med værditabsspørgsmålet. Det forventes, at en højde på 250 m tidligst vil indtræde efter år 2015.

Da lovforslaget indebærer, at det mulige værditab for ejere af ejendomme opgøres en gang for alle, kan der opstå tvivl om, på hvilket tidspunkt ejerne har krav på udbetaling af værditabet. I VE-loven er det en forudsætning, at kravet først forfalder, når den skadevoldende handling indtræffer, dvs. ved vindmøllens opstilling. Da der på testcenteret løbende vil ske opstilling og nedtagning af vindmøller, er der behov for en regel om det tidspunkt, hvor værditabsbetalingen forfalder til betaling.

Med stk. 2 foreslås, at krav på værditabsbetaling forfalder, når den første vindmølle på testcenteret opstilles.

Med henvisningen til § 18, stk. 2, understreges, at det er en forudsætning for udbetalingen af værditabsbetalingen, at den del af ejendommen, der udsættes for værditab, ikke er blevet overdraget til miljøministeren, inden den første vindmølle opstilles.

Taksationsmyndighedens afgørelse om krav på værditab kan efter bestemmelserne i § 12 i VE-loven indbringes for domstolene. Ved sagsanlæg skal en ejer af fast ejendom anlægge sag mod den driftsansvarlige og ikke mod opstilleren af vindmøllen.

I stk. 3 foreslås det, at § 54 i lov om fremme af vedvarende energi ikke finder anvendelse på vindmøller opstillet på testcenteret efter denne lov. VE-lovens § 54 fastsætter, at opstilleren mister sit pristillæg eller andre ydelser efter VE-loven, såfremt Energinet.dk ikke har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen efter VE-lovens § 9, stk. 2, og opstilleren ikke har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen efter VE-lovens § 9, stk. 1. I og med at den driftsansvarlige efter lovforslagets § 2 indtræder i opstillerens forpligtigelser og rettigheder efter VE-lovens regler om værditabsordningen, er det ikke hensigten, at fabrikanterne, som er de reelle opstillere, kan stilles til ansvar for værditabsbetalingen. Dette indebærer, at det ikke skal komme fabrikanterne til last, hvis den driftsansvarlige ikke har annonceret og gennemført det offentlige møde i overensstemmelse med VE-lovens og lovforslagets bestemmelser om værditabsordningen.

Lovforslaget erstatter kravet om plangrundlag efter lov om planlægning i forbindelse med ansøgning om tilskud fra den grønne ordning i henhold til lov om fremme af vedvarende energi. VE-lovens øvrige bestemmelser vedrørende den grønne ordning gælder uændret i forhold til testcentret.

Efter VE-lovens § 18, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen behandler ansøgning om opstilling af vindmøller i medfør af planloven. Formålet er at sikre et rimeligt grundlag for, at Energinet.dk kan træffe afgørelse om tilsagn om støtte fra ordningen. Det vil således fremgå af dette plangrundlag, hvor stor den samlede effekt af vindmøller, som omfattes af planlægningen, forventes at blive. Endvidere vil dette, at ansøgningen behandles af kommunalbestyrelsen, give tilstrækkelig sandsynlighed for, at pågældende vindmølleprojekt bliver gennemført.

Da testcentret undtages fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner i henhold til § 23, foreslås der indført bestemmelser, der fastlægger tilsvarende rammer for behandlingen af tilsagn om støtte fra den grønne ordning ved opstillingen af forsøgsmøllerne.

Det foreslås således i stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan søge om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning svarende til den forventede installerede effekt. Testcentret kan rumme vindmøller med en samlet effekt på op til 140 MW svarende til 12.320.000 kr. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan søge om tilsagn om tilskud til dette beløb.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan ansøge Energinet.dk om tilsagn fra den grønne ordning for vindmøller fra og med den 1. juli 2010, idet der derved foreligger tilstrækkelig sandsynlighed for, at vindmøllekapaciteten vil blive etableret. Ansøgningen kan indgives for den samlede forventede installerede effekt.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at indgive ansøgning i flere omgange i sammenhæng med de aktuelle udbygninger.

Tilskud kan udbetales inden for en udbetalingsramme, som fastlægges ud fra den samlede effekt af de nettilsluttede vindmøller med fradrag af allerede udbetalte tilskud. Udbetaling af tilskud forudsætter nettilslutning og kan ske i takt med, at den samlede installerede effekt forøges ved nettilslutning af en ny vindmølle, herunder også ved erstatning af en tidligere, mindre vindmølle og ændringer af en vindmølles effekt, som kræver typegodkendelse efter bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service på vindmøller.

Forslaget til § 22 er rettet mod landzone- og planmyndighed med henblik på at kunne fastholde testområdes funktion.

Det er væsentligt for vindforholdene på testcentret, at der ikke etableres vindmøller i beskyttelseszonen, hvis dette betyder, at beskyttelseszonens eller vindfeltets funktion ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

Tilsvarende er det væsentligt, at der i vindfeltet ikke etableres bygninger eller tekniske anlæg, der er højere end 12 m. Det omfatter ikke tilbygninger eller bygninger i tilknytning til eksisterende bebyggelse i vindfeltet.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at der ikke må udlægges ny byzone eller planlægges for nye sommerhuse eller skovrejsning i vindfeltet, hvis vindfeltets funktion derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcenteret.

Efter stk. 4 følger klageadgangen over kommunalbestyrelsens afgørelser efter f.eks. planlovens § 35 om tilladelse til byggeri i landzone, reglerne i den lovgivning, som afgørelsen i øvrigt er truffet i henhold til.

De arealer, hvor testcenteret skal anlægges, er omfattet af bestemmelser i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og planloven. Lovforslaget erstatter således afgørelser, som Thisted Kommunalbestyrelse og Skov- og Naturstyrelsen ellers skulle træffe efter disse bestemmelser for så vidt angår anlægget at testcenteret. Der skal eksempelvis ikke indhentes landzonetilladelse efter planloven til opførelse af de bygninger, der i overensstemmelse med lovforslaget vil blive opført på centeret. Endvidere undtages testcentret fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner.

Bestemmelsen i stk. 2 træder i stedet for bestemmelser om beskyttelse af visse arter og fugle i naturbeskyttelsesloven og vildtforvaltningsloven, samt reglerne om fredskovpligtige arealer i skovloven.

Bestemmelserne om beskyttelse af visse dyrearter og fugle er indført i jagt- og vildtforvaltningsloven samt naturbeskyttelsesloven som følge af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. For at tilgodese direktivforpligtelserne har miljøministeren i lovforslagets § 9 hjemmel til at udføre afværgeforanstaltninger, blandt andet for at modvirke at anlægsarbejdet har en skadelig virkning for arterne og bestandene.

Bestemmelsens stk. 1 og 2 regulerer endvidere kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets kapitel 2 og 3. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af kapitel 2 og 3, forudsætter således stadig, at den driftsansvarlige indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i bestemmelsen nævnte lovgivning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger om forholdet til gældende regler.

I stk. 3 foreslås, at elforsyningslovens §§ 10 og 11 ikke finder anvendelse for vindmøller, der opstilles på testcentret. Elforsyningsloven indeholder i § 10 en bestemmelse, hvorefter elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling hertil fra klima- og energiministeren. Bestemmelsen skal sikre, at virksomheder, der driver store elproduktionsanlæg, der er vigtige for forsyningssikkerheden, har den fornødne tekniske og økonomiske kapacitet til drift af anlæggene.

Bestemmelsen i elforsyningslovens § 10 indebærer, at også større vindkraftanlæg med en kapacitet på tilsammen over 25 MW vil skulle have bevilling.

Da hensigten med opstilling af vindmøller på testcenteret er afprøvning af vindmøller, som vil kunne opstilles og nedtages løbende, indgår disse møller ikke i en samlet vurdering og sikring af forsyningssikkerheden i Danmark. Der er derfor ikke baggrund for at kræve, at virksomhederne, som driver disse forsøg, skal indhente elproduktionsbevilling efter elforsyningsloven.

Det foreslås derfor at fritage testmøllerne fra elforsyningslovens bevillingskrav.

På samme baggrund foreslås det, at vindmøller, der opstilles på centeret, undtages for godkendelseskravet i elforsyningslovens § 11. Efter denne bestemmelse skal etablering af nye elproduktionsanlæg, herunder vindmøller, og væsentlige ændringer i bestående anlæg godkendes af klima- og energiministeren. Ved bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 er vindmøller med en samlet kapacitet under 10 MW allerede undtaget fra elforsyningslovens § 11, men det er hensigten at afprøve større møller på centeret. Da formålet med opstillingen bl.a. er at udvikle og afprøve store møller gennem løbende forsøg og afprøvning, er det uhensigtsmæssigt og unødvendigt at stille krav om, at opstillingen og ændringer af møllerne skal forhåndsgodkendes af klima- og energiministeren.

Det foreslås derfor også at fritage møllerne på centeret fra godkendelseskravet i elforsyningslovens § 11.

Miljøministeren kan i forbindelse med rydningen efter § 8 efter gældende ret meddele dispensation fra lovgivningen i øvrigt. Dette kan eksempelvis være efter regler om beskyttelse af reder med æg, redetræer samt hule træer og træer med spættehuller, fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt og forbud mod drab af beskyttede arter.

Efter de gældende regler i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 har offentligheden adgang til færdsel og ophold bl.a. i skove og på udyrkede arealer.

Efter naturbeskyttelseslovens § 27 kan kommunalbestyrelsen beslutte at afspærre arealer, hvor der efter de gældende regler er offentlig adgang efter lovens bestemmelser herom, hvis særlige forhold taler herfor. På statsejede arealer har miljøministeren denne beføjelse.

Da testområdet både vil være et arbejdsområde, en afprøvningsplads og i perioder en byggeplads, kan det være forbundet med fare at færdes i området. De gældende regler i naturbeskyttelseslovens § 27 giver ikke hjemmel til at afspærre arealerne med denne begrundelse. Det foreslås derfor, at arealer i testområdet kan afspærres helt eller delvis, når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller større mølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Testområdet tænkes ikke indhegnet, men offentlighedens adgang vil efter lovforslaget kunne begrænses eksempelvis ved opsætning af skilte og vejbomme.

Den driftsansvarlige har kompetencen til at begrænse offentlighedens adgang i situationer omfattet af bestemmelsens stk. 1. Der er således ikke ved lovforslaget ændret på kompetencen i øvrigt til at træffe afgørelse om begrænsning af offentlighedens adgang i medfør af naturbeskyttelseslovens § 27.

Miljøministeriet vil foretage en række rekreative tiltag for at sikre, at befolkningens natur- og friluftsoplevelsesmuligheder opretholdes. De rekreative tiltag udmøntes i et samarbejde mellem lokalbefolkningen, Miljøministeriet og brugerne af testcenteret.

Der er endvidere efter lovforslagets § 6, stk. 1, skabt planlægningsmæssig mulighed for, at der etableres et egentligt besøgscenter.

Efter bestemmelsens stk. 2, foreslås det, at den driftsansvarliges afgørelser om at lukke arealer i testområdet, når der arbejdes med opsætning af vindmøller eller større mølledele, eller når sikkerhedsmæssige hensyn gør det nødvendigt, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Det vil være en konkret vurdering, i hvilket omfang de sikkerhedsmæssige forhold gør det nødvendigt at afspærre testområdet eller dele heraf, ligesom der konkret kan være behov for, at træffe afgørelse herom med kort varsel. Da afgørelsen om at afspærre området således kræver en vurdering af de aktuelle driftssikkerhedsmæssige omstændigheder i forbindelse med driften af testcenteret, som den driftsansvarlige vil have særlige forudsætninger for at foretage, er det foreslået, at disse afgørelser ikke skal kunne påklages til miljøministeren eller anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen i stk. 1 bemyndiger miljøministeren til at delegere sine beføjelser efter loven til en styrelse inden for Miljøministeriet. Bestemmelsen er i lighed med tilsvarende bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning neutral med hensyn til, hvilke myndigheder inden for ministeriet, som ministeren kan delegere kompetencen til.

Det er tanken, at en stor del af de opgaver, der efter lovforslaget er tillagt miljøministeren, delegeres til Skov- og Naturstyrelsen. Der tænkes navnlig på opgaver vedrørende rydning af arealer, naturpleje og udførelse af afværgeforanstaltninger.

Ligesom i den øvrige lovgivning under Miljøministeriet foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler, der afskærer klageadgang til ministeren i de tilfælde, hvor ministeren har delegeret sin kompetence til en styrelse.

Til 26

Forslaget pålægger den driftsansvarlige at sikre, at området efterlades opryddet og uforurenet med en umiddelbar mulighed for at området kan retableres til skov- og naturformål. Det vil sige, at fundamenter fjernes helt og at mølletårne, affald m.v. er fjernet.

Endvidere foreslås det, at de arealer med møllepladser, der har været solgt, skal overdrages til miljøministeren. Pligten hertil vil blive sikret i forbindelse med, at der indgås aftale om salg af arealet mellem Miljøministeriet og den pågældende mølleproducent.

Forslaget til stk. 3 indebærer, at den egentlige plan for retableringen fastlægges af miljøministeren forud for at retableringen påbegyndes.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Med forslaget til stk. 2 bortfalder eventuelle fredningssager, der rejses efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, og som vil forhindre etablering af et testcenter for vindmøller og dermed gennemførelsen af lovforslaget.

Efter naturbeskyttelsesloven har rejsning af en fredningssag den retsvirkning, at der ikke må etableres forhold, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser. En fredningssag, der vil forhindre etablering af et testcenter, og som rejses inden lovens ikrafttrædelse og verserer på dette tidspunkt, vil med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bortfalde ved lovens ikrafttrædelse.

Hvis der rejses en fredningssag efter, at loven er trådt i kraft, skal fredningsnævnet træffe afgørelse efter gældende regler. Det vil betyde, at en fredningsafgørelse truffet af et fredningsnævn ikke kan forhindre etablering og drift af testcenteret, der som her er gennemført ved en særlig lov.

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363 side 368 og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363 side 368.