Bekendtgørelse af lov om statstilskud til elintensive virksomheder § 1

Europa-Kommissionen har udstedt nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som trådte i kraft den 1. juli 2014. Hvilke brancher og virksomheder, der er støtteberettigede er fastlagt på baggrund af retningslinjerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver mulighed for at yde statstilskud til delvis dækning af udgifter til PSO-betalingen til de af en momsregistreret virksomheds produktionsenheder, hvis hovedaktiviteter er omfattet af de NACE-koder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer. Bestemmelsen er dermed udformet således, at det ikke vil være muligt for en virksomheds produktionsenhed at opnå tilskud, hvis ikke produktionsenhedens hovedaktivitet er omfattet af én af de nævnte NACE-koder i bilag 3. Det fremgår videre af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at det er en betingelse, at produktionsenhedens hovedaktivitet i hele tilskudsperioden skal være omfattet af én af de NACE-koder, der er nævnt i bilag 3, hvorfor tilskuddet bortfalder, hvis produktionsenhedens hovedaktivitet, grundet ændringer i produktion eller af anden årsag, ikke længere er omfattet.

Alle danske virksomheder er registreret med 6-cifrede danske branchekoder, hvor de første 4 cifre svarer til NACE-koden.

NACE er EU’s statistiske klassifikation af økonomiske aktiviteter, og er en regional version af FN’s klassifikation (ISIC Rev. 4). Dansk Branchekode 2007 (DB07) er den danske version af NACE Rev. 2, dvs. DB07 er en dansk underopdeling af NACE Rev. 2. Alle tre klassifikationer er udarbejdet til statistisk brug.

Efter gældende regler indberetter virksomheder under strafansvar blandt andet produktionsenhedernes branchekode til det offentlige. Virksomhederne er derfor selv ansvarlige for, at den branchekode, som produktionsenhederne er registreret med, er den rigtige.

I Danmark er der i dag virksomheder indenfor næsten alle af de 68 brancher.

Hvis Europa-Kommissionen reviderer bilag 3, vil det reviderede bilag være gældende fra bilagets ikrafttrædelsestidspunkt. Dette kan betyde, at visse virksomheder, der har været berettiget til tilskud, ikke længere vil kunne få tilskud. Og modsat kan det betyde at visse virksomheder, der ikke før var på bilag 3, vil få mulighed for at få statstilskud til PSO-betalingen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil en støtteberettiget virksomhed ved opgørelsen af det støtteberettigede elforbrug, kunne medtage det samlede elforbrug i alle de relevante produktionsenheder i virksomheden. Det vil imidlertid kun være det elforbrug, hvoraf der betales fuld PSO, som vil være støtteberettiget. Det vil sige, at elproduktion, som er omfattet af en PSO-lempelse, ikke vil være tilskudsberettiget. Det gælder eksempelvis elproduktion til eget forbrug, hvis nettoafregningsordningen anvendes, da der efter denne ordning kan opnås hel eller delvis fritagelse for betaling til PSO for elektricitet.

Det vil endvidere være en betingelse for at opnå tilskud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at den virksomhed, som ønsker tilskud, indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Ligesom det alene er elektricitetsforbruget i de produktionsenheder, hvis hovedaktivitet er omfattet af bilag 3, der vil være tilskudsberettiget, vil aftalen om energieffektivisering alene omfatte energiforbruget i den del af virksomheden, som har produktionsenheder med hovedaktiviteter som nævnt i bilag 3.

Der vil være et vist sammenfald mellem de virksomheder, der tidligere har haft en aftale om energieffektivisering efter ordningen om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, og virksomheder, der vil kunne modtage støtte efter den foreslåede nye ordning. De pågældende virksomheder vil derfor uden større administrative byrder kunne tilslutte sig den nye tilskudsordning.

Det forslås med stk. 2, at aftalen, som virksomheden skal indgå med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, skal fokusere på energiledelse, særlige undersøgelser, energieffektiviseringer og gennemførelse af disse. De bærende elementer i aftaleordningen vil, som i den tidligere aftaleordning om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, være med fokus på især energiledelse, særlige undersøgelser og gennemførsel af energiprojekter med længere tilbagebetalingstider end dem, der normalt vil blive realiseret i erhvervslivet.

Virksomheden vil således skulle forpligte sig til at indføre og anvende energiledelse efter den til enhver tid gældende standard, som p.t. er certificeret energiledelse efter den internationale standard for energiledelsessystemer ISO 50001. Denne standard sikrer, at virksomheden fastlægger egen energipolitik, målsætninger og opfyldelse heraf. Virksomheden skal for eksempel kortlægge sit energiforbrug, løbende overvåge energiforbruget, lave korrigerende og forebyggende handlinger, motivere medarbejderne til at være energibevidste, udføre intern og ekstern audit, evaluering mv. ISO 50001 sikrer også , at virksomheden foretager energibevidst indkøb og projektering, hvilket typisk kan generere betydelige energieffektiviseringer. Erfaringsmæssigt kan der være en betydelig energibesparelse ved at indføre energiledelse i en virksomhed.

Det bemærkes, at energieffektivitetsdirektivet, som implementeret i dansk ret ved lov nr. 345 af 8. april 2014 stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der ikke er SMV’ere senest i december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år får foretaget energisyn. Virksomheder vil blandt andet leve op til dette krav ved at have indført ISO 50001 i overensstemmelse med den foreslåede aftalemodel. Der er således en høj grad af samspil mellem energieffektivitetsdirektivet og den kommende lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.

Virksomheden skal endvidere i medfør af stk. 2 gennemføre særlige undersøgelser af virksomhedens energiforbrug.

Mulighederne for energieffektivisering af anlæg, de centrale processer og procesafsnit kan typisk kun identificeres gennem mere detaljerede vurderinger og analyser af energiforbruget. Det foreslås derfor, at den støttemodtagende virksomhed, som et supplement til arbejdet med energiledelse, som en del af aftaleindgåelsen i sit oplæg til aftale skal beskrive de særlige undersøgelser af energiforbruget, den vil foretage i aftaleperioden. Undersøgelsen skal have fokus på, om det på sigt vil være muligt at nedbringe energiforbruget ved indførelse af ny produktionsteknologi eller ændrede metoder. Hensigten med en særlig undersøgelse er således at identificere konkrete, dokumenterbare energieffektiviseringer på baggrund af en gennemgribende analyse af energiforbruget til en proces eller et procesanlæg, eller af de overordnede produktions- og energisystemer.

Virksomheden vil kunne udvælge de særlige undersøgelser på baggrund af virksomhedens screeningsliste af de væsentligste energiforbrug eller på baggrund af energigennemgangen som følge af energiledelsessystemet, anbefalinger fra et energisyn eller fra en energisynskonsulent.

Virksomhederne vil som udgangspunkt skulle foretage de særlige undersøgelser på det tilskudsberettigede elektricitetsforbrug. Det vil dog være muligt for en virksomhed, efter aftale med Energistyrelsen, at bytte en særlig undersøgelse vedrørende elektricitetsforbruget ud med særlige undersøgelser af brændselsforbruget. Dette kan for eksempel skyldes manglende relevante særlige undersøgelser vedrørende elforbruget eller en meget relevant særlig undersøgelse vedrørende brændsel. Hvis det skønnes relevant, kan virksomheden endvidere efter aftale med Energistyrelsen udarbejde en særlig undersøgelse, der sigter mod at begrænse CO2-udledningen ved for eksempel at omlægge til vedvarende energi. Energistyrelsen har mulighed for at stille krav om gennemførelse af særlige undersøgelser af generel karakter, som det for eksempel tidligere er sket vedrørende intern og ekstern udnyttelse af overskudsvarme.

Virksomheden skal endvidere i medfør af stk. 2 forpligte sig til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter med en nærmere fastsat simpel tilbagebetalingstid. Kravet i den tidligere aftaleordning var, at virksomheden skulle gennemføre alle projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under fire år vedrørende det energiforbrug, der får tilskud, eller som indgår i en særlig undersøgelse. Hvis kriteriet på 4 år blev indført i denne nye tilskudsordning, ville det betyde, at virksomhederne skulle gennemføre færre projekter end tidligere. Dette skyldes, at virksomhedens samlede udgifter til elektricitet er blevet væsentlig reduceret, blandt andet fordi energispareafgiften på elektricitet er afskaffet, eldistributionsbidraget er bortfaldet fra 1. januar 2014 og fordi den samlede elafgift til proces er reduceret til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet.

Når udgiften til elektricitet mindskes, bliver tilbagebetalingstiden for besparelsesprojekter længere. Denne omstændighed sammenholdt med, at tilskuddet per kWh med den foreslåede ordning, der fremgår af dette lovforslag, vil blive væsentligt højere – fra tidligere ca. 2,4 øre per kWh til den foreslåede tilskudsordnings ca. 7 øre per kWh – fører til, at tilbagebetalingstiden skal være 5 år for at være mere på linje med kravet til tilbagebetalingstid i den tidligere ordning.

Energistyrelsen vil med de foreslåede bestemmelser i § 9 få mulighed for nøje at kontrollere virksomhedernes overholdelse af aftalen. Dette vil som udgangspunkt ske ved hjælp af firmaer, der af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et andet anerkendt akkrediteringsselskab er akkrediteret til at certificere energiledelse efter ISO 50001. Kontrol med de virksomheder der opnår tilskud (auditering) skal ske årligt og vil skulle omfatte alle produktionsenheder, der er omfattet aftalen. En auditrapport vil skulle fremsendes til Energistyrelsen, der herefter kontrollerer, at en akkrediteret auditor har godkendt auditrapporten.

I stk. 3 foreslås det, at ordningen på tilsvarende vis som den tidligere aftaleordning tilrettelægges således, at virksomheder på en smidig måde vil kunne blive omfattet af ordningen ved at kunne indgå i brancheaftaler, hvor eksempelvis brancheorganisationerne står for store dele af administrationen mv. Hermed vil de administrative byrder for den enkelte virksomhed blive reduceret.