Europa-Kommissionen har udstedt nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som trådte i kraft den 1. juli 2014. Hvilke brancher og virksomheder, der er støtteberettigede er fastlagt på baggrund af retningslinjerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver mulighed for at yde statstilskud til delvis dækning af udgifter til PSO-betalingen til de af en momsregistreret virksomheds produktionsenheder, hvis hovedaktiviteter er omfattet af de NACE-koder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer. Bestemmelsen er dermed udformet således, at det ikke vil være muligt for en virksomheds produktionsenhed at opnå tilskud, hvis ikke produktionsenhedens hovedaktivitet er omfattet af én af de nævnte NACE-koder i bilag 3. Det fremgår videre af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at det er en betingelse, at produktionsenhedens hovedaktivitet i hele tilskudsperioden skal være omfattet af én af de NACE-koder, der er nævnt i bilag 3, hvorfor tilskuddet bortfalder, hvis produktionsenhedens hovedaktivitet, grundet ændringer i produktion eller af anden årsag, ikke længere er omfattet.

Alle danske virksomheder er registreret med 6-cifrede danske branchekoder, hvor de første 4 cifre svarer til NACE-koden.

NACE er EU’s statistiske klassifikation af økonomiske aktiviteter, og er en regional version af FN’s klassifikation (ISIC Rev. 4). Dansk Branchekode 2007 (DB07) er den danske version af NACE Rev. 2, dvs. DB07 er en dansk underopdeling af NACE Rev. 2. Alle tre klassifikationer er udarbejdet til statistisk brug.

Efter gældende regler indberetter virksomheder under strafansvar blandt andet produktionsenhedernes branchekode til det offentlige. Virksomhederne er derfor selv ansvarlige for, at den branchekode, som produktionsenhederne er registreret med, er den rigtige.

I Danmark er der i dag virksomheder indenfor næsten alle af de 68 brancher.

Hvis Europa-Kommissionen reviderer bilag 3, vil det reviderede bilag være gældende fra bilagets ikrafttrædelsestidspunkt. Dette kan betyde, at visse virksomheder, der har været berettiget til tilskud, ikke længere vil kunne få tilskud. Og modsat kan det betyde at visse virksomheder, der ikke før var på bilag 3, vil få mulighed for at få statstilskud til PSO-betalingen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil en støtteberettiget virksomhed ved opgørelsen af det støtteberettigede elforbrug, kunne medtage det samlede elforbrug i alle de relevante produktionsenheder i virksomheden. Det vil imidlertid kun være det elforbrug, hvoraf der betales fuld PSO, som vil være støtteberettiget. Det vil sige, at elproduktion, som er omfattet af en PSO-lempelse, ikke vil være tilskudsberettiget. Det gælder eksempelvis elproduktion til eget forbrug, hvis nettoafregningsordningen anvendes, da der efter denne ordning kan opnås hel eller delvis fritagelse for betaling til PSO for elektricitet.

Det vil endvidere være en betingelse for at opnå tilskud efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at den virksomhed, som ønsker tilskud, indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Ligesom det alene er elektricitetsforbruget i de produktionsenheder, hvis hovedaktivitet er omfattet af bilag 3, der vil være tilskudsberettiget, vil aftalen om energieffektivisering alene omfatte energiforbruget i den del af virksomheden, som har produktionsenheder med hovedaktiviteter som nævnt i bilag 3.

Der vil være et vist sammenfald mellem de virksomheder, der tidligere har haft en aftale om energieffektivisering efter ordningen om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, og virksomheder, der vil kunne modtage støtte efter den foreslåede nye ordning. De pågældende virksomheder vil derfor uden større administrative byrder kunne tilslutte sig den nye tilskudsordning.

Det forslås med stk. 2, at aftalen, som virksomheden skal indgå med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, skal fokusere på energiledelse, særlige undersøgelser, energieffektiviseringer og gennemførelse af disse. De bærende elementer i aftaleordningen vil, som i den tidligere aftaleordning om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, være med fokus på især energiledelse, særlige undersøgelser og gennemførsel af energiprojekter med længere tilbagebetalingstider end dem, der normalt vil blive realiseret i erhvervslivet.

Virksomheden vil således skulle forpligte sig til at indføre og anvende energiledelse efter den til enhver tid gældende standard, som p.t. er certificeret energiledelse efter den internationale standard for energiledelsessystemer ISO 50001. Denne standard sikrer, at virksomheden fastlægger egen energipolitik, målsætninger og opfyldelse heraf. Virksomheden skal for eksempel kortlægge sit energiforbrug, løbende overvåge energiforbruget, lave korrigerende og forebyggende handlinger, motivere medarbejderne til at være energibevidste, udføre intern og ekstern audit, evaluering mv. ISO 50001 sikrer også , at virksomheden foretager energibevidst indkøb og projektering, hvilket typisk kan generere betydelige energieffektiviseringer. Erfaringsmæssigt kan der være en betydelig energibesparelse ved at indføre energiledelse i en virksomhed.

Det bemærkes, at energieffektivitetsdirektivet, som implementeret i dansk ret ved lov nr. 345 af 8. april 2014 stiller krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der ikke er SMV’ere senest i december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år får foretaget energisyn. Virksomheder vil blandt andet leve op til dette krav ved at have indført ISO 50001 i overensstemmelse med den foreslåede aftalemodel. Der er således en høj grad af samspil mellem energieffektivitetsdirektivet og den kommende lov om statstilskud til el-intensive virksomheder.

Virksomheden skal endvidere i medfør af stk. 2 gennemføre særlige undersøgelser af virksomhedens energiforbrug.

Mulighederne for energieffektivisering af anlæg, de centrale processer og procesafsnit kan typisk kun identificeres gennem mere detaljerede vurderinger og analyser af energiforbruget. Det foreslås derfor, at den støttemodtagende virksomhed, som et supplement til arbejdet med energiledelse, som en del af aftaleindgåelsen i sit oplæg til aftale skal beskrive de særlige undersøgelser af energiforbruget, den vil foretage i aftaleperioden. Undersøgelsen skal have fokus på, om det på sigt vil være muligt at nedbringe energiforbruget ved indførelse af ny produktionsteknologi eller ændrede metoder. Hensigten med en særlig undersøgelse er således at identificere konkrete, dokumenterbare energieffektiviseringer på baggrund af en gennemgribende analyse af energiforbruget til en proces eller et procesanlæg, eller af de overordnede produktions- og energisystemer.

Virksomheden vil kunne udvælge de særlige undersøgelser på baggrund af virksomhedens screeningsliste af de væsentligste energiforbrug eller på baggrund af energigennemgangen som følge af energiledelsessystemet, anbefalinger fra et energisyn eller fra en energisynskonsulent.

Virksomhederne vil som udgangspunkt skulle foretage de særlige undersøgelser på det tilskudsberettigede elektricitetsforbrug. Det vil dog være muligt for en virksomhed, efter aftale med Energistyrelsen, at bytte en særlig undersøgelse vedrørende elektricitetsforbruget ud med særlige undersøgelser af brændselsforbruget. Dette kan for eksempel skyldes manglende relevante særlige undersøgelser vedrørende elforbruget eller en meget relevant særlig undersøgelse vedrørende brændsel. Hvis det skønnes relevant, kan virksomheden endvidere efter aftale med Energistyrelsen udarbejde en særlig undersøgelse, der sigter mod at begrænse CO2-udledningen ved for eksempel at omlægge til vedvarende energi. Energistyrelsen har mulighed for at stille krav om gennemførelse af særlige undersøgelser af generel karakter, som det for eksempel tidligere er sket vedrørende intern og ekstern udnyttelse af overskudsvarme.

Virksomheden skal endvidere i medfør af stk. 2 forpligte sig til at gennemføre alle energibesparelsesprojekter med en nærmere fastsat simpel tilbagebetalingstid. Kravet i den tidligere aftaleordning var, at virksomheden skulle gennemføre alle projekter med en simpel tilbagebetalingstid på under fire år vedrørende det energiforbrug, der får tilskud, eller som indgår i en særlig undersøgelse. Hvis kriteriet på 4 år blev indført i denne nye tilskudsordning, ville det betyde, at virksomhederne skulle gennemføre færre projekter end tidligere. Dette skyldes, at virksomhedens samlede udgifter til elektricitet er blevet væsentlig reduceret, blandt andet fordi energispareafgiften på elektricitet er afskaffet, eldistributionsbidraget er bortfaldet fra 1. januar 2014 og fordi den samlede elafgift til proces er reduceret til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet.

Når udgiften til elektricitet mindskes, bliver tilbagebetalingstiden for besparelsesprojekter længere. Denne omstændighed sammenholdt med, at tilskuddet per kWh med den foreslåede ordning, der fremgår af dette lovforslag, vil blive væsentligt højere – fra tidligere ca. 2,4 øre per kWh til den foreslåede tilskudsordnings ca. 7 øre per kWh – fører til, at tilbagebetalingstiden skal være 5 år for at være mere på linje med kravet til tilbagebetalingstid i den tidligere ordning.

Energistyrelsen vil med de foreslåede bestemmelser i § 9 få mulighed for nøje at kontrollere virksomhedernes overholdelse af aftalen. Dette vil som udgangspunkt ske ved hjælp af firmaer, der af DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) eller af et andet anerkendt akkrediteringsselskab er akkrediteret til at certificere energiledelse efter ISO 50001. Kontrol med de virksomheder der opnår tilskud (auditering) skal ske årligt og vil skulle omfatte alle produktionsenheder, der er omfattet aftalen. En auditrapport vil skulle fremsendes til Energistyrelsen, der herefter kontrollerer, at en akkrediteret auditor har godkendt auditrapporten.

I stk. 3 foreslås det, at ordningen på tilsvarende vis som den tidligere aftaleordning tilrettelægges således, at virksomheder på en smidig måde vil kunne blive omfattet af ordningen ved at kunne indgå i brancheaftaler, hvor eksempelvis brancheorganisationerne står for store dele af administrationen mv. Hermed vil de administrative byrder for den enkelte virksomhed blive reduceret.

I § 1 stk. 1 foreslås det, at der ydes tilskud til det totale elforbrug i virksomhedens tilskudsberettigede produktionsenheder. Både elektricitet til proces, rumvarme og andet forbrug vil således være tilskudsberettiget, forudsat at der betales fuld PSO af elforbruget.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil tilskuddet være begrænset til 85 pct. af den del af PSO-betalingen, der går til støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende energi. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 følger af artiklerne 184 og 188 i Europa-Kommissionens retningslinjer, som bestemmer, at støtten dels kun må ydes til den del af PSO-betalingen, som går til vedvarende energi og dels definerer tilskudsloftet til max. 85 pct. af denne del af PSO-betalingen.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om elforsyning, at alle elforbrugere skal betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger til at gennemføre en række offentlige forpligtelser kaldet PSO (Public Service Obligations). En del af disse forpligtelser vedrører støtte til elproduktion baseret på vedvarende energi, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Det er Energinet.dk, som fastsætter PSO-betalingen. Det sker kvartalsvist og betalingen til PSO udmeldes 15 hverdage, før det kommende kvartals ikrafttrædelse. I 2014 har den gennemsnitlige PSO-betaling været 21,6 øre per kWh, hvoraf støtten til VE-elektricitet udgjorde gennemsnitligt 14,56 øre per kWh.

Der er på Finansloven for 2015 og med den politiske aftale fra 14. juli 2014 afsat 185 mio. kr. (i 2014-pl) årligt i perioden 2015-2020.

Den samlede tilskudspulje på 185 mio. kr. bygger på en forventning om, at støttemodtagere er virksomheder med produktionsenheder, hvis hovedaktivitet er omfattet af retningslinjernes bilag 3, et støtteberettiget elforbrug på ca. 2,6 TWh (2012-tal) og et tilskud til VE-andelen af PSO-betalingen på ca. 7 øre per kWh.

Da støtteordningen først forventes at træde i kraft et stykke ind i 2015, vil der i 2015 om muligt blive givet et tilpasset tilskud svarende til, at virksomheden havde fået et tilskud på ca. 7 øre per kWh hele året. Hvis ordningen for eksempel træder i kraft 1. maj 2015 gives der 10,5 øre per kWh, hvis dette tilskud kan rummes indenfor den samlede tilskudspulje og statsstøtteretningslinjernes 85 pct.-grænse. Fra 2016 og frem vil tilskuddet blive normaliseret til ca. 7 øre per kWh.

Hvis det viser sig, at det tilskudsberettigede elforbrug i ordningen er større eller mindre end forventet, vil tilskuddet blive reguleret, således at tilskudsbeløbet på ca. 7 øre per kWh reduceres eller øges for at nå et afløb på 185 mio. kr.

Det anslås, at i størrelsesordenen 1.400 produktionsenheder vil kunne blive omfattet af ordningen, hvorfor det ligesom i den tidligere aftaleordning foreslås, at der fastlægges en minimumsgrænse for tilskudsudbetaling for at sikre, at alene el-intensive virksomheder med et vist elforbrug bliver omfattet af tilskudsordningen.

Det foreslås derfor i stk. 2, at tilskuddet kun udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr. af støttebeløbet. Det foreslås endvidere i stk. 2, at virksomheder, der har tiltrådt en aftale, der er indgået med brancheorganisationer eller grupper af virksomheder, vil få udbetalt hele støttebeløbet uden fradrag. Det er særligt små og mellemstore virksomheder, der vil have fordel af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, at sagsbehandlingen af ansøgninger om tilsagn om tilskud behandles af Energistyrelsen. I ansøgningen skal det blandt andet oplyses, hvilke produktionsenheder, der ønskes omfattet. Ligeledes skal ansøgningen indeholde dokumentation for, at virksomheden er tilskudsberettiget, herunder oplysning om branchekoder for de produktionsenheder, der ønskes støtte til. Ansøgningen vedlægges dokumentation for, at der er indgået aftale efter § 1, stk. 1 eller en underskrevet hensigtserklæring om, at virksomheden vil indgå en sådan aftale.

Det foreslås i stk. 2, at Energistyrelsen gives kompetence til at meddele tilsagn om tilskud eller betinget tilsagn om tilskud.

Det er hensigten med bestemmelsen om det betingede tilskud, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 1, foreløbigt kan få udbetalt tilskud ved at underskrive en hensigtserklæring om at ville indgå aftale om energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med virksomheden derefter ikke i en aftale, vil det betingede tilskud skulle tilbagebetales, idet grundlaget for at være berettiget til tilskud efter § 1 i så fald ikke vil være til stede. Dette er reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3.

Tilsagn og betinget tilsagn skal meddeles på grundlag af den modtagne ansøgning samt dokumentation og meddeles for en nærmere fastsat periode på maksimalt 3 år. Dette betyder, at det i afgørelsen om, at der meddeles tilsagn vil skulle anføres, i hvilken periode tilskuddet vil blive ydet.

Tilskuddet til virksomheden vil blive ydet på grundlag af det tilsagn om tilskud, som Energistyrelsen meddeler virksomheden.

Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og bygningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilskudsansøgningens og hensigtserklæringens indhold og regler om, at virksomheden skal vedlægge dokumentation for, at den er berettiget til at opnå tilskud efter loven. Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at stille krav til virksomheden om dokumentation for, at produktionsenhedens hovedaktivitet er tilskudsberettiget og dokumentation for, at elmåleren kun måler elforbrug fra denne produktionsenhed.

Med dette lovforslags § 4, foreslås det, at det bliver obligatorisk for de virksomheder, der bliver omfattet af loven, at anvende digital kommunikation ved ansøgning om indgåelse eller tiltrædelse af aftale og ansøgning om tilsagn om tilskud inden for lovens anvendelsesområde. Derudover foreslås det, at al anden skriftlig kommunikation mellem Energistyrelsen mv. og de virksomheder, der er omfattet af loven, om emner der henhører under loven eller regler udstedt i medfør heraf, ligeledes skal ske digitalt, hvilket typisk vil være e-mail.

Den foreslåede stk. 1, er møntet på de relevante myndigheders kommunikation til og fra virksomheder, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Kravet om digital kommunikation vil således gælde for de ansøgende virksomheder som andre, der indsender oplysninger på deres vegne, for eksempel en konsulent.

Forslagets stk. 2, er en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren om at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af digital signatur eller lignende, som tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender. Dette indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser mv. til Energistyrelsen ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden. Modtages oplysninger på anden måde end den forskrevne digitale måde, anses indsendelse af oplysningerne for mangelfuld og Energistyrelsen har en forpligtigelse til at vejlede om, hvorledes manglen kan afhjælpes, dvs. om pligten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens § 7. Kun hvis afsender af oplysningerne, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan oplysningerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatorisk digitale løsning er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen senere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer situationer, hvor en eventuel frist overskrides. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt, herunder hensynet til en smidig håndtering af sagen.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan også efter det foreslåede stk. 2 fastsætte regler, hvorefter der kan ske fritagelse af fysiske og juridiske personer for digital kommunikation. En fysisk person kan fritages hvis der foreligger særlige forhold, som kan bevirke at personen er hindret i at modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur Nem ID. Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske personer, for så vidt angår kommunikation om personers erhvervsaktiviteter samt juridiske personer. Kommunikation om personers erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kommunikation om personers private forhold beskrevet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på kommunikation om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital kommunikation for fysiske personers erhvervsaktiviteter og juridiske personer kan kun komme på tale, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, ligesom fritagelsen kan gøres tidsbegrænset. Udenlandsk ejede virksomheder vil som udgangspunkt også være omfattet af pligten til obligatorisk digital kommunikation, i det omfang pligten ikke strider mod EU-retten.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er blandt andet afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos Energistyrelsen.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. De offentlige myndigheder vil, som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.

Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning. Persondatalovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger. Sikkerhedsbekendtgørelsen gælder imidlertid alene for offentlige myndigheder. Bekendtgørelsens regler vil således ikke gælde for privates digitale kommunikation til tilsynsmyndigheden. Datatilsynet anbefaler imidlertid generelt, at private dataansvarlige i videst muligt omfang tilrettelægger sikkerhedsforanstaltningerne i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsen.

Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og etablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.

De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.

Endvidere skal der ved brug af eksempelvis Nem ID, digital signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet). Lovforslaget ændrer ikke herved. Endvidere skal det bemærkes, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskudsordningens gennemførelse, herunder om indgåelse af aftale, om energiledelse, energieffektiviseringer og gennemførelse af disse, om særlige undersøgelser af energiforbruget og om tilsagn om betinget tilskud.

Bestemmelsen foreslås indsat i loven, da det må forudses, at der vil hengå en vis periode med udarbejdelse af forhandlingsoplæg og forhandling af aftalegrundlag.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet således, at der fastsættes regler om, at virksomheden på grundlag af en hensigtserklæring kan opnå betinget tilsagn om tilskud for en nærmere angiven periode, i hvilken den med udgangspunkt i energiledelsessystemet skal udarbejde et oplæg til forhandling med Energistyrelsen om de forpligtelser, som aftalen om energieffektivisering skal indeholde.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil ligeledes kunne anvendes til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er en del af samme sektor, og som har fællestræk, hvad angår energiforbrug, vil kunne opstille et oplæg til forhandling for virksomheder i den pågældende sektor. Dette vil kunne ske sammen med en brancheforening eller i fællesskab med en gruppe af virksomheder. Oplægget skal udarbejdes på grundlag af fastlagte retningslinjer og omfatte blandt andet forslag til gennemførsel af særlige undersøgelser.

Oplægget skal danne grundlag for forhandling om aftalen med Energistyrelsen. I aftalen vil skulle indgå forskellige standardvilkår, eksempelvis om at virksomheden skal indføre og anvende certificeret energiledelse efter den internationale standard for energiledelse ISO 50001, og at virksomheden skal gennemføre energieffektiviseringsprojekter med en simpel tilbagebetalingstid under 5 år vedrørende det energiforbrug, der får tilskud eller som indgår i en særlig undersøgelse.

Hvis der i forhandlingen opnås enighed om aftalevilkårene, kan der meddeles et tilsagn om tilskud for en periode på samlet maksimalt 3 år. Ved aftaler forhandlet med en brancheorganisation eller en gruppe af virksomheder vil aftalen skulle tiltrædes af de enkelte virksomheder.

Brancheaftalerne, eller aftaler med en gruppe virksomheder vil som følge af ovenstående ligeledes være maksimalt treårige og uanset, hvornår enkeltvirksomheden indtræder i aftalen, udløber brancheaftalen samtidig for alle deltagere. Overholdelsen af brancheaftalen vil være en forudsætning for, at virksomheden kan oppebære tilskuddet.

Endvidere foreslås det i 2. pkt., at ministeren også får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om tilskudsmodtager og tilskuddets størrelse.

Det fremgår af EU’s nye statsstøtteregler, at medlemsstaterne senest den 1. juli 2016 på en central statsstøttehjemmeside på internettet, enten på nationalt eller regionalt niveau offentliggør forskellige generelle oplysninger om tilskudsordninger, tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb mv. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen og oplysninger om tilskudsmodtageren og tilskuddets størrelse vil omfatte de oplysninger, som ifølge EU’s statsstøtteregler skal offentliggøres. Hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, fremgår af punkterne 104 - 106 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/1, offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende nr. C, side 1. Oplysninger om tilskudsmodtageren kan være tilskudsmodtagerens navn, CVR-nr., P-nummer, virksomhedstype (SMV/stor), støttebeløb eventuelt inddelt i intervaller, adresse på regionsniveau, branchekode, tilskudstype, dato for tildeling af tilskud og formålet med tilskuddet.

Formålet med forslaget er således at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Bemyndigelsen forudsættes anvendt inden for rammerne af statsstøttereglerne og i overensstemmelse med persondatalovens regler. Det forventes, at Energistyrelsen (tilskudsmyndigheden) offentliggør oplysninger på styrelsens hjemmeside eller sørger for, at oplysningerne offentliggøres på en national eller regional hjemmeside. Energistyrelsen forventes i forbindelse med den generelle vejledning om tilskudsordningen, som bliver tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside, og i forbindelse med den konkrete sagsbehandling at orientere ansøgere om, hvilke nærmere oplysninger der skal offentliggøres. Bemyndigelsen forventes anvendt på en sådan måde, at tilskudsmodtagere ikke skal sørge for offentliggørelse.

Ifølge de nye statsstøtteregler kan kravet om offentliggørelse fraviges ved individuel støtte på under 500.000 EURO. Oplysningerne skal være tilgængelige i mindst 10 år.

Den nærmere regelfastsættelse vil ske efter høring af de berørte parter, herunder de myndigheder mv., som Energistyrelsen henlægger sine beføjelser efter denne lov til og relevante erhvervsorganisationer.

Det foreslås i stk. 1, at Energistyrelsen i de i nr. 1 - 4 nævnte tilfælde kan træffe afgørelse om, at en aftale om energieffektivisering ophæves. Især i grovere tilfælde vil Energistyrelsen anvende muligheden for at lade aftalen bortfalde. Hvis en virksomhed for eksempel afviser at gennemføre et besparelsesprojekt, den er forpligtet til, vil det være nærliggende at ophæve aftalen, hvorimod en mindre fristoverskridelse for projektets gennemførsel ikke vil føre til aftalens bortfald.

I stk. 2 foreslås, at hvis en aftale opsiges eller ophæves, bortfalder Energistyrelsens tilsagn om tilskud. Dette er tilfældet, hvad enten det er Energistyrelsen, der lader aftalen bortfalde efter stk. 1, eller det er virksomheden, der ønskes at opsige aftalen, hvilket virksomheden kan gøre til hver en tid.

I stk. 2 foreslås endvidere, at Energistyrelsen kan beslutte, at tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales i tilfælde, hvor en virksomhed opsiger en aftale eller i tilfælde, hvor Energistyrelsen ophæver en aftale i medfør af stk. 1. Udgangspunktet vil her være, at Energistyrelsen vil kræve tilskud ydet i perioden fra Energistyrelsens seneste godkendelse af, at virksomheden har overholdt sine aftaleforpligtelser og frem til aftalens ophør tilbagebetalt, når en aftale bortfalder.

I stk. 3 foreslås, at såfremt der er ydet et for stort eller uberettiget tilskud, afkræver Energistyrelsen det skyldige beløb. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er ydet tilskud, der ligger ud over rammerne i statsstøtteretningslinjerne eller til et større elektricitetsforbrug end der faktisk er anvendt. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en virksomhed har fået et betinget tilsagn og fået tilskud ved at underskrive en hensigtserklæring om at ville indgå aftale om energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med virksomheden derefter ikke i en aftale, vil det betingede tilskud skulle tilbagebetales, idet grundlaget for tilskud efter § 1 i så fald ikke vil være til stede.

Hvis det ydede tilskud udgør mere end 85 pct. af den del af PSO-betalingen, der går til støtte af elproduktion, der er baseret på vedvarende energi, vil Energistyrelsen kræve den del af tilskuddet, der udgør mere end 85 pct. tilbagebetalt af virksomheden. Dette skal ses i lyset af, at Europa-Kommissionen i sager om statsstøtte lægger vægt på, at der indføres en mekanisme til efterfølgende kontrol for at sikre, at virksomheder, der eventuelt har modtaget for meget i støtte, tilbagebetaler denne støtte inden den 1. juli i det følgende år. Dette følger af punkt 192 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 4, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opsigelse eller ophævelse af aftaler, bortfald af afgivne tilsagn og om tilbagebetaling af tilskud og forrentning heraf.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse blandt andet kunne fastlægges mere udførlige regler om bortfald og tilbagebetaling, herunder at driftstilskuddet kun vil blive krævet tilbage fra Energistyrelsens seneste godkendelse af, at virksomheden har overholdt sine aftaleforpligtelser, medmindre der er afgivet urigtige oplysninger. Endvidere forventes der at blive fastsat regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, tillægges renter efter rentelovens § 5, stk. 1 og 2.

§ 7 svarer til bestemmelsen i § 4 lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug om Energistyrelsens tilsyn med den tidligere aftaleordning.

Det foreslås i stk. 1, at Energistyrelsen får hjemmel til at føre tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør heraf overholdes. Herved sikres det, at tilskudsmidlerne anvendes efter hensigten, og at det tilsigtede formål med ordningen opnås.

Det er fundet nødvendigt at medtage bestemmelserne i stk. 2 - 4 for at sikre en klar og utvetydig hjemmel til, at Energistyrelsen kan varetage tilsynsopgaver vedrørende tilskudsudbetalinger og overholdelse af aftaleforpligtelser på et effektivt og betryggende grundlag. Det vurderes, at betryggende tilsyn med ordningen ikke kan opnås på anden måde.

Bestemmelserne skal også ses på baggrund af, at Europa-Kommissionen typisk i sager om statsstøttegodkendelse lægger vægt på, at myndighederne fører tæt kontrol med tilskudsudbetalinger og med virksomhedernes overholdelse af aftalen om energieffektivisering.

Bestemmelsen i stk. 2 giver ifølge forslaget hjemmel til at få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og foretage kontrol på stedet (stikprøvekontrol) uden retskendelse. Der er i overensstemmelse med fast lovgivningspraksis ikke i lovforslaget fastsat krav om retskendelse, da der ikke er et retsindhold for retten at tage stilling til. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven).

Retssikkerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer) fastsætter generelle regler for den fremgangsmåde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af en række former for tvangsindgreb, der foretages uden for strafferetsplejen. Retssikkerhedsloven overfører en række af forvaltningslovens regler om partsrettigheder til dette område, herunder blandt andet reglerne om aktindsigt, begrundelse og klagevejledning.

Retssikkerhedsloven lovfæster det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, der indebærer, at en forvaltningsmyndighed kun kan beslutte at iværksætte et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.

Adgangen til en virksomheds eller en sammenslutnings ejendom er begrænset til de lokaliteter på ejendommen, hvor de oplysninger, der skal kontrolleres, forefindes. Hvis en brancheorganisation står for administrationen af en række fællesaftaler, vil der være adgang til organisationens lokaler, hvis organisationen ligger inde med oplysninger, der kan være genstand for kontrol.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 pålægger indehaveren og de ansatte i en virksomhed, der har modtaget tilsagn om tilskud at yde den fornødne hjælp i forbindelse med kontrolbesøget i virksomheden, herunder at yde hjælp med at finde det nødvendige materiale ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til den kontrollerende myndighed på dennes begæring. Bestemmelsen kan i overensstemmelse med retssikkerhedsloven ikke anvendes til at pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere materiale, hvis der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig. Forpligtelsen til at udlevere oplysninger begrænses således af det almindelige forbud mod selvinkriminering, der blandt andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 sikrer Energistyrelsen adgang til lagrede data for måling og afregning af elektricitet. For at kontrollere at en virksomhed, der har indgået en aftale om energieffektivisering, modtager det korrekte tilskudsbeløb, er det nødvendigt at kunne kontrollere de data for måling og afregning af elektricitet, der indgår i tilskudsgrundlaget. Dette kan enten ske ved, at leverandører af elektricitet på begæring fra Energistyrelsen giver de fornødne oplysninger eller ved, at Energistyrelsen på stedet hos leverandøren gør sig bekendt med oplysningerne og eventuelt tager kopi af relevante oplysninger.

For at myndighederne kan træffe afgørelser og føre kontrol på så veloplyst og veldokumenteret et grundlag som muligt foreslås, at ansøgeren og tilskudsmodtager er forpligtet til at meddele til rette myndighed enhver oplysning, som har betydning for meddelelsen af tilsagn og udbetaling af tilskud og for kontrol med, at aftalen og vilkår overholdes. Dette gælder også de oplysninger, som Energistyrelsen anmoder ansøger eller tilskudsmodtager om at udlevere. Bestemmelsen suppleres af § 7.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 pålægger de virksomheder, der modtager statstilskud efter denne lov, at dokumentere, at de overholder de forpligtelser, som indgår i de aftaler, der indgås i henhold til § 1, stk. 1. Dokumentationen skal foreligge årligt og skal udarbejdes for virksomhedernes egen regning.

Certificerende organer, der er akkrediteret af DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA’s, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, skal stå for udarbejdelsen af denne dokumentation. I situationer, hvor der er indgået en brancheaftale med flere mindre virksomheder kan imidlertid tænkes et forenklet kontrolsystem.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indeholder en hjemmel for ministeren til at fastsætte bestemmelser om regnskaber, revision, kontrol og tilsyn. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Som nævnt under bemærkningerne til § 10 forventes det, at Energistyrelsen vil henlægge sine beføjelser til at udbetale tilskud efter denne lov til Energinet.dk, således at Energinet.dk vil skulle stå for tilskudsudbetalingen. Energinet.dk vil i denne forbindelse blive forpligtet til at fremsende en opgørelse over de produktionsenheder i virksomheder, der har modtaget tilskud og en opgørelse over hvor meget, der er udbetalt i tilskud. Opgørelsen krydstjekkes med Energistyrelsens liste over virksomheder, der er indgået aftale med, eller som har modtaget betinget tilsagn.

Bestemmelsen vil endvidere blive udmøntet således, at der fastsættes regler om, at virksomheder, der årligt modtager et nærmere fastsat tilskud det følgende år skal indsende en revisorerklæring med bekræftelse fra en statsautoriseret eller registreret revisor mv. om, at regnskabsgrundlag mv. for tilskuddet er korrekt opgjort. Der vil i denne forbindelse blive fastsat nærmere retningslinjer for revisionen i en revisionsinstruks. Beløbsgrænsen vil blandt andet blive fastsat ud fra et ønske om, at en væsentlig del at den årlige tilskudspulje på 185 mio. kr. bliver omfattet af en revisorerklæring og hensyntagen til, at kravet omfatter en begrænset del af de tilskudsmodtagende virksomheder.

Derudover bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af betaling til kontrol. Bestemmelsen kan for eksempel anvendes i forbindelse med kontrol af virksomheders overholdelse af aftaleforpligtelser i forbindelse med en brancheaftale. Hvis kontrollen sker ved, at enkelte af de brancheomfattede virksomheder trækkes ud til kontrol, vil bestemmelsen kunne sikre, at alle virksomheder, der er med i brancheaftalen, bidrager til at dække de udtagne virksomheders udgifter til stikprøvekontrollen. Den årlige betaling vurderes i gennemsnit at ville være i størrelsesordenen kr. 1.000. Beløbet vil dog kunne variere med antallet af deltagere i brancheaftalen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer en generel hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at bemyndige Energistyrelsen til at udøve ministerens beføjelser efter loven.

Det forventes, at ministeren vil delegere sin kompetence til at fastsætte regler om den nærmere udmøntning og tilrettelæggelse af ordningen, dvs. i praksis de kommende bekendtgørelser til Energistyrelsen.

I stk. 2 gives Energistyrelsen mulighed for at uddelegere opgaver efter denne lov til en anden offentlig institution eller offentlig virksomhed.

Kompetencen til at tilrettelægge og udbetale tilskud på baggrund af Energistyrelsens tilsagn om tilskud forventes delegeret til Energinet.dk, der er en særlig offentlig virksomhed, som er nærmere regulereret ved lov om Energinet.dk (Lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011 med senere ændringer). Baggrunden for denne delegation er dels, at Energinet.dk har stor erfaring med at administrere tilskudsordninger dels, at Energinet.dk har de data for virksomhedernes elektricitetsforbrug, der er et væsentligt element i tilskudsordningen.

Energinet.dk vil i så fald skulle udbetale tilskud til virksomhederne på basis af timebaserede fjernaflæste målinger af elforbrug. Tilskuddet vil efter de i dette lovforslag foreslåede bestemmelser skulle beregnes ud fra det samlede elforbrug, der er på den tilskudsberettigede produktionsenhed.

Det findes ikke betænkeligt retssikkerhedsmæssigt at uddelegere opgaven til Energinet.dk, der også i andre sammenhæng står for udbetaling af statstilskud, for eksempel tilskud til elproduktion baseret på naturgas og vedvarende energi. Hertil kommer, at det af lov om Energinet.dk fremgår, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet.dk og virksomhedens helejede datterselskaber.

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om statstilskud til el-intensive virksomheder, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Endvidere foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan indhentes.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bemyndiger således ministeren til at fastsætte regler om, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende. Bestemmelsen tager primært sigte på standarder, guides, guidelines, normer, rekommendationer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale og internationale standardiseringsorganer som for eksempel Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som for eksempel Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) mv.

Bestemmelsen vil blandt andet blive anvendt til at undtage ISO-standarden om energiledelse fra at skulle kundgøres i Lovtidende.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren, og det forudsættes, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan gives. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer området. Det vil i dag være Energistyrelsen.

Energiklagenævnet er et uafhængigt klagenævn, der er nedsat i henhold til lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (energiaftaleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012. Nævnet er desuden tillagt kompetence til at behandle klagesager efter en række andre love.

Energiklagenævnet er et sagkyndigt nævn, hvor erhvervs- og energimæssig, teknisk og juridisk indsigt er repræsenteret. To repræsentanter udpeges efter indstilling af Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.

Med henblik på at varetage retssikkerhedsmæssige aspekter foreslås der indført en administrativ klagemulighed, således at visse af Energistyrelsens afgørelser truffet efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Energiklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 medfører, at Energiklagenævnet bliver 2. instans for visse af Energistyrelsens afgørelser. De afgørelser, der er nævnt, svarer stort set til de afgørelser, der kunne påklages til Energiklagenævnet efter energiaftaleloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil der kunne klages over afgørelser om afslag på tilskud, herunder om, hvorvidt virksomheden er tilskudsberettiget og afgørelser om opgørelsen af selve tilskudsgrundlaget. Endvidere vil Energistyrelsens afgørelser om bortfald af aftale om energieffektivisering og tilbagebetaling af tilskud kunne påklages til Energiklagenævnet.

Det foreslås i stk. 2, at fristen for at påklage afgørelser for Energiklagenævnet fastsættes til 4 uger. Det foreslås endvidere, at klage skal indsendes skriftligt.

Energiklagenævnet er som nævnt oprettet ved lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Det fremgår af denne lov, hvilke medlemmer nævnet består af. Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at Energiklagenævnet ved behandling af klager efter stk. 1 består af de medlemmer, som fremgår af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Klager over afgørelser truffet i henhold af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf vil blive behandlet i henhold til Energiklagenævntes forretningsorden, der i medfør af § 5 lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug fastsættes af ministeren.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4, kan Energistyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør, bortset fra klager efter stk. 1 som kan påklages til Energiklagenævnet, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan derfor ikke påklages til klima-, energi- og bygningsministeren.

Det foreslås i stk. 5, at retssag til prøvelse af Energistyrelsens og Energiklagenævnets afgørelser skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Formålet med bestemmelsen er at give en rimelig frist til at indbringe Energistyrelsens og Energiklagenævnets afgørelser for domstolene og desuden at sikre, at Energistyrelsens og Energiklagenævnets afgørelser bliver endelige, hvis de ikke er indbragt for domstolene inden fristen på 6 måneder. Tilsvarende frist findes i VE-lovens § 66, stk. 6 (lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013 med senere ændringer om fremme af vedvarende energi), og i miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 6. juni 2010.

Ikke alle sager, som Energiklagenævnet skal behandle i henhold til lovforslaget, kræver nødvendigvis stillingtagen fra et samlet nævn, hvorfor det i stk. 6, foreslås, at formanden gives mulighed for efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i nogle typer af sager. Dette kan eksempelvis være tilfældet i sagstyper, hvor der fra nævnets side er en meget fast og ensartet praksis og i sager, hvor afgørelsen kan træffes på baggrund af formelle regler, såsom fristoverskridelse, klageberettigelse mv.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der kan pålægges straf for både handlinger og undladelser, der har betydning for, at grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven er korrekt.

Bestemmelsen foreslås indsat således, at overtrædelse af loven kan sanktioneres med bøde. Overtrædelse af loven medfører uberettiget tilegnelse af midler, der finansieres af det offentlige, hvorfor der i sådanne tilfælde bør komme en reaktion til udtryk ved, at overtrædelsen kan straffes med bøde.

Bestemmelsen strafpålægger afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, undladelse af at afgive oplysninger og fortielse af oplysninger om grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven. Lovforslaget indeholder komplekse regler om energiledelse, beregning af tilskudstørrelse mv. Det foreslås derfor, at der som minimum skal foreligger grov uagtsomhed for at en fysisk eller juridisk person kan ifalde strafansvar.

Grov uagtsomhed vil omfatte de tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person bestemt burde have vidst eller haft en rimelig formodning om, at de oplysninger der blev indgivet til brug for oplysning om grundlaget for tilskud efter loven ikke var korrekte. Grov uagtsomhed vil ligeledes omfatte de tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person bestemt burde have vidst eller haft en rimelig formodning om, at der ikke blev indgivet de fornødne oplysninger til brug for grundlaget for tilsagn om tilskud, eller i de tilfælde, hvor virksomheden forsømmer at tage skridt til at tilvejebringe oplysninger, som virksomheden bestemt burde have vidst var en forudsætning for en korrekt behandling af virksomhedens ansøgning om tilskud.

Udgangspunktet er, at overtrædelser straffes med bøde. Såfremt højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil denne anden lovgivning dog finde anvendelse forud for straffebestemmelsen i denne lov, således at den højeste straf pålægges.

Såfremt overtrædelsen begås med forsæt til uberettiget at få udbetalt tilskud, kan der straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af blandt andet tilskudslovgivningen. Straffelovens § 289 finder alene anvendelse, såfremt der er henvist til bestemmelsen i særlovgivningen, hvilket er årsagen til, at der henvises til straffelovens § 289. Det er alene forsætlige overtrædelser, der kan straffes efter straffelovens § 289. Dette følger af straffelovens § 19, 1. pkt. Straf efter § 289 forudsætter endvidere berigelsesforsæt. Det afgørende for, om straffelovens § 289 eller den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan anvendes er, om overtrædelsen kan betegnes som værende særligt grov.

Stk. 1 i den foreslåede bestemmelse vedrører den, der ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller fortier oplysninger om grundlaget for udbetaling af tilskud efter loven. Bestemmelsen omfatter således ikke alene handlinger, men også undladelser.

Stk. 2 i den foreslåede bestemmelse henviser til straffelovens § 289, således at der er mulighed for at idømme fængsel i længere tid end 1 år og 6 måneder, hvis højere straf er forskyldt efter denne bestemmelse. Det betyder, at særlig grove overtrædelser kan straffes på linje med anden grov berigelseskriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelser af de regler, der i øvrigt fastsættes i medfør af loven. Bemyndigelsen forventes især at blive brugt til strafpålægge virksomheders overtrædelse af uddybende bestemmelser om kontrol og regnskab om for eksempel fremlæggelse af fakturaer eller særskilte opgørelser til dokumentation af tilskudsbeløbet.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at der også kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 8, stk. 4 i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (energiaftaleloven). Ransagning vil skulle ske i henhold til retsplejelovens til enhver tid gældende regler herom. Bestemmelsen supplerer retsplejelovens bestemmelser om ransagning ved, at der kan ske ransagning overfor ikke-mistænkte i bødesager, hvilket der er behov for. En række oplysninger, som for eksempel audit-rapporter, data om elektricitetsforbrug, findes typisk hos personer eller virksomheder, som ikke mistænkes for overtrædelse af loven.

Loven skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter Europa-Kommissionens retningslinjer og kan ikke sættes i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse foreligger. Den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, forventes at skulle træde i kraft samtidig med de målrettede lempelser af betaling til PSO for elektricitet, som fremgår af lovforslaget.

Det foreslås af lovtekniske grunde, at der foretages visse ændringer i lov om elforsyning (elforsyningsloven), således at elforsyningslovens bestemmelser bringes i overensstemmelse med den retstilstand, der vil eksistere efter ophævelsen af 100 GWh-ordningen.

Konkret foreslås det, at elforsyningslovens § 89, stk. 2, som vedrører klageadgang, ændres, jf. lovforslagets § 17, nr. 4 og 5. Der er, for så vidt angår § 17, nr. 4, tale om en konsekvensændring i forhold til den foreslåede ophævelse af 100 GWh-ordningen. For så vidt angår lovforslagets § 17, nr. 5, er der tale om en videreførelse af en ændring, som berører elforsyningslovens § 58 c om støtte til elektricitet produceret ved industriel kraftvarme. Hverken § 58 c eller den nævnte ændring af § 89 i lov om elforsyning er dog sat i kraft, da ordningen i § 58 c afventer Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Da det ikke er muligt at forudse, hvornår § 58 c kan sættes i kraft, er det nødvendigt have mulighed for at indsætte en henvisning hertil uafhængigt af de øvrige ændringer af § 89. Tidspunktet for ikraftsættelse af § 58 c og dermed også den foreslåede ændring i § 17, nr. 5, afhænger af tidspunktet for Europa-Kommissionens afgørelse efter statsstøttereglerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 17.

Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Tilskudsordningen, der er udmøntet i lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, skal ophæves, idet virksomhedernes betaling af energispareafgiften (tidligere CO2-afgift) på elektricitet til proces blev afskaffet med virkning fra den 1. januar 2014. Samtidig bortfaldt tilskuddet til virksomhedernes betaling til energispareafgiften, som var et væsentligt incitament for virksomhedernes interesse i at indgå aftaler om energieffektivisering.

Indgåede aftaler om støtte til elektricitet til proces vil ophøre i og med, at tilsagnets forudsætning om, at tilskuddet gives til elektricitet, der betaler energispareafgiften, ikke er til stede længere. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (energiaftaleloven), der omhandler aftaleindgåelse, ophæves.

Uagtet at muligheden for at indgå aftale om energieffektivisering ophører, er der fortsat behov for regler, der sikrer, at energiaftaleloven og regler fastsat i medfør heraf finder anvendelse på allerede indgåede aftaler, indtil disse er endeligt afsluttede. Virksomhederne er forpligtede til at lave slutindberetninger, når deres aftale om energieffektivisering udløber. Dertil kommer, at der er enkelte virksomheder, der senest den 1. april 2015 skal indsende revisorerklæring som dokumentation for, at det udbetalte tilskudsbeløb er korrekt.

Der er derfor behov for at bibeholde en række af bestemmelserne i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, således at Energistyrelsen fortsat vil have mulighed for at sanktionere aftalebrud, hvis en virksomhed ikke har opfyldt sin del af aftalen, ligesom Energistyrelsen vil have mulighed for at kræve tilbagebetaling, såfremt det viser sig, at der er blevet udbetalt for meget i støtte. Det er blandt andet bestemmelser om tilbagebetaling af tilskud, hvis aftalen misligholdes, der fortsat skal kunne håndhæves.

Når alle aftalerne er udløbet, og der er sket endelig afslutning af sagerne, herunder foretaget kontrol af om det udbetalte støttebeløb er korrekt, hvilket told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt foretager i forbindelse med kontrollen af de pågældende virksomheders godtgørelse af energiafgifter, vil stort set alle de bestemmelser i tilskudsordningen i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, der ikke ophæves i lovforslaget, kunne ophæves.

Energiklagenævnet er nedsat i medfør af § 5 i lov nr. 405 af 14. juni 1995 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012. Energiklagenævnet er klageinstans efter § 12 i dette lovforslag. Bestemmelsen i § 5 skal således ikke ophæves, men skal fortsætte uændret. Det er hensigten at ophæve lovens § 5 og overføre indholdet af bestemmelsen i forbindelse med en kommende revision af for eksempel varme- eller elforsyningsloven

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning 8, stk. 1, vedrører alle elforbrugeres pligt til at betale en forholdsmæssig del af de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (PSO). Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 17, nr. 2, om ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at elforbrugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt, betaler en reduceret PSO-takst for det elforbrug, der overstiger 100 GWh.

Til nr. 2

Som udgangspunkt skal alle elforbrugere i Danmark, jf. de gældende principper i § 8, stk. 1, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række nærmere definerede offentlige forpligtelser (betaling af PSO for elektricitet). Det drejer sig hovedsageligt om finansiering af en række tilskud til elproduktion i medfør af lov om fremme af vedvarende energi, men også tilskud til elproduktion i decentrale kraft-varme-anlæg, forskning mv. finansieres via PSO-midlerne.

Elforbrugere med et årligt elforbrug på over 100 GWh er i medfør af lov om elforsyning § 9 i dag fritaget for den del af betalingen til offentlige forpligtelser (PSO), der finansierer vedvarende energi, for den del af deres elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt (100 GWh-ordningen).

100 GWh-ordningen er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Europa-Kommissionen har i foråret 2014 vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi i perioden 2014-2020, som er gældende fra 1. juli 2014. Det er herefter et krav, at tidligere godkendte statsstøtteordninger skal tilpasses til de nye retningslinjer, hvilket skal være sket inden den 1. januar 2019. Danmark skal udarbejde en tilpasningsplan for eksisterende støtteordningers tilpasning til de nævnte retningslinjer, som skal meddeles til Europa-Kommissionen senest d. 1. juli 2015. 100 GWh-ordningen vurderes ikke at kunne videreføres under de nye retningslinjer. Det forudsættes derfor, at ordningen ophører og § 9 i lov om elforsyning ophæves.

De lempelser af betaling til PSO for elektricitet, der indføres med henholdsvis den generelle PSO-lempelse, som gennemført ved lov nr. 1498 af 23. december 2014, og puljen til målrettede lempelser, som foreslås gennemført ved dette lovforslag, forventes for et uændret elforbrug at være af nogenlunde samme størrelsesorden som 100 GWh-ordningen for de hidtil omfattede virksomheder. Det foreslås derfor, at ophævelsen af 100 GWh-ordningen sker samtidig med indførelsen af de målrettede lempelser for at minimere de økonomiske konsekvenser for de virksomheder, som hidtil har været omfattet af 100 GWh-ordningen.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 28, stk. 2, nr. 13, vedrører afgrænsning af Energinet.dk's opgaver i forbindelse med opfyldelse af de offentlige forpligtelser, jf. lovens § 8. Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, nr. 13, indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 17, nr. 2, om ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at elforbrugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt, betaler en reduceret PSO-takst for det elforbrug, der overstiger 100 GWh.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 89, stk. 2, vedrører Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser truffet af Energinet.dk efter lov om elforsyning § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 8, stk. 5, jf. § 9. Den foreslåede ændring af § 89, stk. 2, indebærer, at henvisningen til § 9 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 17, nr. 2, om ophævelse af elforsyningslovens § 9, der indebærer, at elforbrugere med et elforbrug, der overstiger 100 GWh årligt, betaler en reduceret PSO-takst for det elforbrug, der overstiger 100 GWh.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i lov om elforsyning § 89 vedrører Energiklagenævnets behandling af klager. Der blev ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, vedtaget ændringer af § 89, hvor der blev indsat en klageadgang til Energiklagenævnet over Energinet.dk’s afgørelser i henhold til § 58 c og regler udstedt i medfør heraf. Disse ændringer er henholdsvis ophævet ved § 6 i lov nr. 1498 af 23. december 2014 og videreført ved § 1, nr. 11 og 12, i samme lov. Ændringerne i § 1, nr. 11, som ikke berører § 58 c i lov om elforsyning, er sat i kraft. Ændringerne i § 1, nr. 12, som berører § 58 c i lov om elforsyning, er endnu ikke sat i kraft, fordi § 58 c i elforsyningsloven indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Affattelsen af § 89 i elforsyningsloven ved § 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014 indeholder en henvisning til § 9 i lov om elforsyning. § 9 foreslås ophævet ved dette lovforslags § 17, nr. 2. Det er derfor nødvendigt at ændre bestemmelsen, så henvisningen til § 9 udgår. Da § 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014 endnu ikke er sat i kraft, foreslås bestemmelsen ophævet og ændringen indsat i dette lovforslags § 17, nr. 5.

Den foreslåede ændring af § 89, stk. 2, indebærer, at der indsættes en henvisning til § 58 c, som oprindeligt vedtaget ved § 2, nr. 10 og 11, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og indholdsmæssigt videreført ved § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014. Herefter bør § 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014 ophæves, jf. dette lovforslags § 18 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 1

§ 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, biobrændstofloven og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, som vedrører § 89 i elforsyningsloven, bør ophæves af lovtekniske grunde.

Det skyldes, at den vedtagne ændring i § 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014 genindsættes i dette lovforslags § 17, nr. 5. Dette er nødvendigt for at sikre, at henvisningerne i § 89, stk. 2, i lov om elforsyning er korrekte. Konkret skal henvisningen til § 58 c i § 89, stk. 2, i lov om elforsyning kunne indsættes samtidig med ikrafttrædelsen af § 58 c. Ikrafttrædelsen af § 58 c afventer fortsat godkendelse hos Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Desuden skal henvisningen til § 9 i § 89, stk. 2, uafhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet for § 58 c, kunne fjernes samtidig med ophævelsen af § 9, som fremgår af dette lovforslags § 17, nr. 2. Den foreslåede ændring er nødvendig, da det ikke er muligt at forudsige ikrafttrædelsestidspunkterne for hhv. indsættelsen af § 58 c og ophævelsen af § 9 i lov om elforsyning. Der henvises også til bemærkningerne til § 17, nr. 5.

Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren i lighed med hvad der gælder for § 1, nr. 12, i lov nr. 1498 af 23. december 2014, ved dette lovforslag får mulighed for at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. dette lovforslags § 15 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.