Bekendtgørelse af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Ifølge det foreslåede stk. 1 skal de uddannelsessøgende opfylde en række betingelser for at få SVU. Lønmodtagere skal derudover opfylde betingelserne i stk. 5, og for at få SVU til undervisning på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de uddannelsessøgende yderligere være kortuddannede, jf. § 3.

Efter stk. 1, nr. 1, kan der gives voksenuddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i alderen fra 25 år og op til 60 år. Heri ligger, at der kan gives uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er fyldt 25 år. Der kan ikke gives uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er fyldt 60 år, når uddannelsen begynder. Det vil efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 bl.a. blive fastlagt, at SVU tidligst kan bevilges fra begyndelsen af den uge, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende fylder 25 år. Efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 6, vil der blive mulighed for at fravige aldersbetingelsen, så også uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 25 år, vil kunne få SVU, hvis det sker som led i et jobrotationsprojekt.

Som foreslået i stk. 2 kan der dog gives SVU til forberedende voksenundervisning til 20-25 årige, jf. § 5, stk. 2.

Som det fremgår af stk. 1, nr. 2, gælder ordningen for uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse, bortset fra de tilfælde, hvor der gives SVU til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers undervisning efter eget valg i dagpengeperioden, jf. de foreslåede bestemmelser i § 11. Beskæftigelsen skal være uden offentligt tilskud. Derudover skal det dreje sig om beskæftigelse på en arbejdsplads i Danmark, jf. dog § 26, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Spørgsmålet om afgrænsningen af, hvem der betragtes som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, afgøres efter de afgrænsningsbestemmelser, der gælder på skattelovgivningens område. Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 6 vil der blive fastsat regler, hvorefter lønmodtagere, der bliver afskediget i den periode, hvor de modtager SVU, vil kunne få SVU til resten af uddannelsesforløbet. Bestemmelserne om omfanget af beskæftigelsen fremgår af stk. 3 og stk. 4. Beskæftigelsen på 26 uger efter stk. 3 kan være enten på heltid eller på deltid. Der er ikke efter stk. 4 noget krav om, at det skal dreje sig om beskæftigelse på samme arbejdsplads.

Det er efter stk. 1, nr. 3, en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, dvs. uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, eller videregående uddannelse, jf. § 8, stk. 1. Det skal dreje sig om uddannelse i Danmark, men med mulighed for studieophold i udlandet.

Efter stk. 1, nr. 4, gives der kun SVU til uddannelsessøgende, der er studieaktive. Heri ligger bl.a., at de uddannelsessøgende skal deltage i uddannelsen og de hertil knyttede aktiviteter.

Efter stk. 1, nr. 5, kan der gives SVU til personer, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark, til danske statsborgere, til personer, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og til personer, der i henhold til EU-retten og EØS-aftalen er ligestillet med danske statsborgere. Det svarer til den personkreds, der ifølge den gældende bekendtgørelse om støtte til voksenuddannelse kan få voksenuddannelsesstøtte (VUS).

Uddannelsessøgende, der får deres leveomkostninger i uddannelsesperioden dækket ved anden form for offentlig støtte, fx godtgørelse efter det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, statens uddannelsesstøtte (SU) eller revalideringsydelse, som har ret til løn fra et praktiksted, eller som får ydelser, der skal dække udgifter til medhjælper i uddannelsesperioden, kan ikke få SVU, jf. stk. 1, nr. 6-8.

Som det fremgår af stk. 5, er ordningen baseret på en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om frihed for lønmodtageren til at deltage i uddannelse i arbejdstiden. Aftalen skal indeholde vilkårene for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt uddannelse.

Med hensyn til udformningen af reglerne i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Til § 3

For at få SVU til de uddannelser, der er nævnt i kapitel 3, er det en betingelse, at de uddannelsessøgende er kortuddannede. Det er i det foreslåede stk. 2 fastlagt, hvem der betragtes som kortuddannede med den virkning, at de kan få SVU, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Det foreslås, at der sondres mellem, om de pågældende har 7-8 års skolegang eller 9-10 års skolegang. Den første gruppe kan få SVU, selv om de har en erhvervsrettet uddannelse eller tilsvarende. Har den uddannelsessøgende 9-10 års skolegang, sættes grænsen ved 2 års erhvervsrettet uddannelse. Der kan dog ses bort fra en forældet uddannelse. Den skolegang, der regnes med, omfatter skolegang på folkeskoleniveau og gymnasiale uddannelser. På linie med de øvrige gymnasiale uddannelser regnes hhx og htx også som skolegang.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 vil der bl.a. blive fastsat regler, hvorefter der kan ses bort fra uddannelse, der ikke er afsluttet, enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse, og enkeltstående kurser. Praktikperioder vil blive regnet med, når man beregner længden af en erhvervsrettet uddannelse. Ved afgørelsen af, om en uddannelse er forældet, vil der bl.a. blive lagt vægt på, at den uddannelsessøgende ikke har anvendt uddannelsen i de seneste 5 år. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at man helt eller delvist kan se bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse. Det kan dreje sig om en uddannelse, der ikke længere kan bruges, fx hvor en uddannet bager har udviklet melallergi. Det forekommer også, at personer med længerevarende skolegang eller uddannelse fra udlandet ikke vil kunne anvende deres uddannelse her i landet. Der vil derfor kunne være grundlag for at se bort fra en sådan uddannelse, så de pågældende ikke på grund af den skolegang eller uddannelse, der ikke kan anvendes, er afskåret fra at blive betragtet som kortuddannede.

Til § 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Der kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, gives SVU til forberedende voksenundervisning (FVU), jf. det forslag til lov om forberedende voksenundervisning, der er fremsat samtidig med dette lovforslag. Der kan herunder gives SVU til grundlæggende undervisning i dansk og regning/matematik. Efter stk. 1, nr. 2, kan der gives SVU til almen voksenuddannelse og efter stk. 1, nr. 3, til gymnasial uddannelse, dvs. til hf-enkeltfag, hf-kursus, studentereksamen, hhx og htx. Efter stk. 1, nr. 4, vil der kunne gives støtte til anden uddannelse på tilsvarende niveau, f.eks. efter lov om specialundervisning for voksne, og lov om dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Efter stk. 2 kan undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsestiden, dvs. om den ugentlige uddannelsestid. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, hvornår der er tale om heltidsundervisning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der kan gives SVU til uddannelsesforløb, der omfatter flere af de former for uddannelse, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

Med stk. 3 foreslås fastsat en maksimal varighed for den enkeltes adgang til SVU til forberedende voksenundervisning. Da FVU kan tilrettelægges på den enkelte virksomhed, da der ikke stilles krav om aflæggelse af eksamen/prøve, og da det er muligt at modtage SVU til FVU til deltidsundervisning, vil der være et særligt behov for at sikre, at der ikke udvikler sig en utilsigtet adfærd, hvor lønrefusionsmuligheden anvendes til den samme undervisning mere end én gang.

Med lovforslaget bliver der derfor mulighed for at fastsætte en samlet maksimal varighed for at opnå SVU til FVU. Det er hensigten, at den maksimale varighed for støtteperioden i første omgang vil blive fastsat således, at den kommer til at svare til summen af det højeste timetal til FVU på de fire trin i undervisningen i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og de to trin i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Der kan endvidere kun gives SVU til hvert trin én gang.

Derved sikres, at alle med behov har mulighed for at gennemføre FVU inden for de fleksible rammer for tilrettelæggelse og timetal, der ligger i FVU-lovforslaget, samtidig med at risikoen for misbrug af SVU-ordningen reduceres.

Til § 5

SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse tildeles for en periode på højst 80 uger på heltid, dvs. at den enkelte uddannelsessøgende får et klippekort på 80 uger til de omhandlede former for uddannelse. Tildeles SVU på deltid, jf. § 12, stk. 3, og § 13, stk. 1, omregnes støttetiden til heltid, før den trækkes fra i klippekortet.

Efter stk. 2 kan der gives SVU til forberedende voksenundervisning til 20-24 årige i indtil 18 uger omregnet til heltid. Støtten gives inden for den periode på 30 uger, der er nævnt i § 10 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan uddannelsessøgende, der har fået udbetalt 80 ugers voksenuddannelsesstøtte pr. 1. juli 2000 og dermed har brugt hele klippekortet på 80 uger, dog få SVU i op til 18 uger omregnet til heltid til forberedende voksenundervisning.

Til § 6

Efter bestemmelsen trækker voksenuddannelsesstøtte og orlovsydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, til uddannelse tildelt efter de gældende eller tidligere bestemmelser fra i klippekortet, jf. § 5, stk. 1. Forbruget af voksenuddannelsesstøtte fradrages efter regler fastsat af undervisningsministeren. For så vidt angår fradrag af orlovsydelse opgøres fradraget efter de regler, der er fastsat herom i lov om orlov.

Til § 7

Det er tanken at anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, hvorefter der ydes tilskud til dækning af deltagerbetalingen til hf-enkeltfag og almen voksenuddannelse, jf. det forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne mv., der blev fremsat i Folketinget den 3. december 1999 som lovforslag nr. 130, og som blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000.

Til § 8

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Ifølge den foreslåede § 8 kan der gives SVU til videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse. Der tænkes hermed især på videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse, jf. forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der er fremsat i Folketinget samtidig med dette lovforslag, samt pædagoguddannelse tilrettelagt for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring. Det er dog ikke hensigten, at der skal gives SVU i hele forløbet til disse uddannelser, der som udgangspunkt forventes at skulle gennemføres i fritiden og derfor er tilrettelagt på deltid. Der vil blive givet SVU til de dele af uddannelserne, der er tilrettelagt på heltid. Det vil formentlig fortrinsvis komme til at dreje sig om perioder, hvor de uddannelsessøgende skal frigøres fra deres arbejde for at kunne udarbejde større opgaver, specialer mv. Der vil eventuelt kunne gives SVU til specialeskrivning mv., der foregår under et studieophold i udlandet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser inden for de nævnte områder der er omfattet.

Der vil endvidere efter stk. 1, nr. 2, kunne gives SVU til fagspecifikke kurser tilrettelagt på niveau med videregående uddannelser.

Med hensyn til stk. 2 henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bliver der mulighed for at fastsætte regler om omfanget af den støtte, der kan gives til afgangsprojekter og specialeskrivning på videregående voksenuddannelser (VVU), diplomuddannelser og masteruddannelser under det forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der er fremsat samtidig med dette lovforslag.

Tildeling af SVU i forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojekt og speciale forudsætter, at afgangsprojekt og specialeskrivning er tilrettelagt som heltidsundervisning. De regler, der udstedes efter stk. 3 vil blive udformet således, at varigheden af den tildelte støtteperiode ikke overstiger henholdsvis 1/10 årsværk, svarende til 4 ugers heltidsundervisning for afgangsprojekt på VVU og 1/5 årsværk, svarende til 8 ugers heltidsundervisning på diplom- og masteruddannelser.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. studieaktivitet, herunder om specialeskrivningsforløbet, med henblik på at sikre, at der ikke udvikler sig en utilsigtet anvendelse af ordningen.

Til § 9

SVU til videregående uddannelse kan højst gives inden for en ramme på 52 uger inden for en periode på 5 år. Der er tale om en »rullende« model, så der løbende sker genoptjening af retten til SVU. Det betyder, at de pågældende har mulighed for løbende at videreuddanne sig, dog således at de hele tiden inden for de seneste 5 år højst kan få støtte i en periode på sammenlagt 52 uger. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der bl.a. blive fastsat regler om, på hvilket tidspunkt opgørelsen af, om der er klip til rest til en bestemt uddannelse, skal foretages.

Til § 10

Efter bestemmelsen trækker orlovsydelse til uddannelse tildelt efter de gældende eller tidligere bestemmelser fra i støtterammen på 52 uger, jf. § 9, stk. 1. Fradraget opgøres efter de regler, der er fastsat herom i lov om orlov.

Til § 11

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Efter § 11 kan der gives SVU til dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden. SVU gives til de uddannelser, der giver ret til SVU, jf. § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1, dvs. til folkeskoleuddannelse, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Som det fremgår af stk. 2 gives SVU inden for rammerne af de begrænsede støttesystemer i § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1. Det skal påses, at de pågældende ikke overskrider grænsen på 6 uger, idet der efter stk. 3 herved også skal tages hensyn til perioder, hvor de pågældende i dagpengeperioden har modtaget godtgørelse fra Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. det forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er fremsat samtidig med dette lovforslag. Den ledige skal stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen i perioden med SVU, jf. stk. 4, medmindre kravet er fraveget af arbejdsformidlingen. Efter stk. 5 medregnes perioder med SVU i ydelsesperioden ved ledighed efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, har ledige, der begynder på en ny dagpengeperiode, ret til en ny periode med støtte til uddannelse efter eget valg.

Til § 12

Der gives SVU for en periode, der svarer til den normerede studietid for den uddannelse, den uddannelsessøgende har fået bevilget SVU til. Drejer det sig om uddannelse, der sammenlagt omfatter mindre end en uge omregnet til heltid, forudsættes uddannelsen gennemført uden SVU. Varer uddannelsen sammenlagt mindst en uge, kan der efter stk. 2 gives SVU inden for de støtterammer, der gælder efter § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, og inden for rammen på 6 uger for støtte til ledige i dagpengeperioden, jf. § 11, stk. 1.

Efter stk. 3 kan undervisningsministeren bestemme, at der kan gives støtte til deltidsundervisning til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Der kan ikke gives SVU til deltidsundervisning på videregående niveau. Som det fremgår af bemærkningerne til § 8, er det hensigten, at SVU fortrinsvis skal forbeholdes perioder med opgaver, specialeskrivning mv., hvor det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres på fuld tid.

Til § 13

I § 13 fastlægges det, hvor meget der kan udbetales i SVU om ugen. SVU til heltidsuddannelse svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.

Efter stk. 2 er udgangspunktet for beregningen af SVU den ugentlige uddannelsestid. Som det fremgår af bemærkningerne til § 12, gives SVU til videregående uddannelse kun i perioder, hvor det ligger klart, at der er tale om heltidsundervisning. Spørgsmålet om undervisningens omfang har derfor især betydning for uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Som det fremgår af bemærkningerne til § 4, er det hensigten, at der skal fastsættes regler om, hvad der forstås ved heltidsundervisning, herunder mindstekravet til undervisningstimetallet. Er timetallet lavere, nedsættes SVU forholdsmæssigt. Der kan ikke ydes SVU til et timetal på under 6 timer om ugen.

Efter 2. punktum i stk. 2 kan der ikke gives støtte for uddannelsestid, der overstiger nedsættelsen af arbejdstiden. Baggrunden for denne bestemmelse er, at SVU er tænkt som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Efter stk. 3 kan nedsættelsen af arbejdstiden ikke overstige den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de seneste 10 uger forud for ansøgningen om SVU, dvs. den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid hos den arbejdsgiver, der er indgået aftale om orlov med. Er nedsættelsen af arbejdstiden lavere end uddannelsestiden, er det nedsættelsen af arbejdstiden, der er afgørende ved beregning af SVU. Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 5 bl.a. blive fastsat regler om, hvor stor nedsættelsen af arbejdstiden skal være, for at det kan give grundlag for tildeling af støtte på fuld tid.

Efter stk. 4 vil der kun blive givet SVU til uddannelse, der berettiger til mindst ugesatsen for heltidsuddannelse, dvs. at såvel den samlede uddannelsestid som den samlede nedsatte arbejdstid skal give ret til mindst ugesatsen for heltidsundervisning.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan bemyndigelsen i stk. 5 til at fastsætte regler om SVU s beregning vil blive benyttet, henvises til ovenstående. Reglerne vil endvidere blive udformet således, at der tildeles SVU i forbindelse med kortere afbrydelser af undervisningen i forbindelse med ferier og andre kortere afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, hvis den uddannelsessøgende ikke genoptager sit arbejde. Derimod er det ikke hensigten, at der skal gives SVU i sommerferien.

I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren yder løn til medarbejderen under uddannelse, og lønnen mindst svarer til SVU, kan det aftales, at SVU udbetales til arbejdsgiveren, så medarbejderen i uddannelsesperioden modtager sin løn som sædvanligt. Efter stk. 6 kan undervisningsministeren fastsætte regler om udbetaling af SVU til arbejdsgivere i disse tilfælde. Betaler arbejdsgiveren for undervisningen, kan det tillige aftales, at tilskud til deltagerbetaling efter § 7 udbetales til arbejdsgiveren.

Til § 14

Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4. SVU falder bort fra udgangen af den uge, hvor den uddannelsessøgende holder op eller ikke mere er studieaktiv. Pligten til at underrette styrelsen om studieinaktivitet påhviler både den uddannelsessøgende og uddannelsesstedet.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der bl.a. blive fastsat regler, hvorefter SVU ophører 2 uger efter udgangen af den uge, hvor fraværsperioden begynder, hvis det drejer sig om fravær på grund af sygdom, barsel eller lignende. Der kan endvidere fastsættes regler om, at den maksimale SVU-periode for uddannelsen kan udvides, hvis den uddannelsessøgende genoptager uddannelsen.

Til § 15

Efter § 15 har uddannelsessøgende, der er omfattet af en lovlig konflikt, som udgangspunkt ikke ret til voksenuddannelsesstøtte under konflikten. Efter stk. 2 kan uddannelsessøgende, der forud for konflikten var begyndt på uddannelsen, og som deltager i uddannelsen, når konflikten begynder, dog fortsat oppebære SVU. I en konfliktsituation kan SVU ikke længere udbetales til arbejdsgiveren, hvis lønudbetalingen ophører på grund af konflikten. Det gælder, selv om den uddannelsessøgende fortsat kan oppebære SVU. Det følger af reglerne i § 13, stk. 6, hvorefter det er en betingelse for at udbetale SVU til arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren udbetaler løn til den pågældende. SVU udbetales i så fald til den uddannelsessøgende.

Til § 16

Er der udbetalt SVU for en periode, hvor betingelserne ikke er opfyldt, skal SVU betales tilbage, hvis den uddannelsessøgende vidste eller burde vide, at betingelserne ikke var opfyldt. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der blive fastsat regler, hvorefter beløbet skal betales senest 2 måneder efter, at kravet er fremsat. Der vil dog blive mulighed for at bestemme, at den uddannelsessøgende kan få en afdragsordning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indbetalte beløb skal fordeles på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger. Overholdes vilkårene for tilbagebetaling ikke, vil gælden efter påkrav kunne opsiges til skadesløs betaling. Kravet rejses over for den uddannelsessøgende også i de tilfælde, hvor støtten udbetales til arbejdsgiveren, se § 13, stk. 6.

Efter stk. 3 forrentes beløb, der skal betales tilbage, fra et tidspunkt, der ligger 2 måneder efter, at kravet er rejst. Forrentningen svarer til den rente, der følger af lov om renter ved forsinket betaling, dvs. Nationalbankens officielle diskonto med et procenttillæg. Den samlede forrentning er for tiden 8 ¼ pct. p.a.

Beløb, der skal betales tilbage, kan efter stk. 4 eftergives, hvis den uddannelsessøgende får tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse. Gælden kan også eftergives, hvis den uddannelsessøgendes erhvervsevne er tilsvarende nedsat, fx hvis den uddannelsessøgende bliver pensioneret.

Eftergivelsen sker efter en vurdering. Fx vil der ikke kunne opnås eftergivelse, hvis gælden er opstået som følge af, at der med tilbagevirkende kraft udbetales førtidspension for samme periode, som der er modtaget SVU. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, sigter på personer, som i en længere periode har været på dagpenge og derefter er gået over på kontanthjælp, eller tilfælde, hvor personen i mindst 4 år efter den senest afsluttede uddannelse har været på kontanthjælp.

Efter stk. 5 begrænses muligheden for eftergivelse efter stk. 4, så vurderingen tidligst kan ske 4 år efter, at uddannelsen er ophørt.

Til § 17

Overholdes vilkårene for tilbagebetaling efter § 16 ikke, overføres fordringen til Finansstyrelsen til inddrivelse bl.a. ved lønindeholdelse. Efter stk. 2 vil der blive fastsat regler, hvorefter der kan gives pålæg om lønindeholdelse for misligholdt gæld, herunder renter og eventuelle omkostninger. Pålægget gives efter en forudgående vurdering af den pågældendes personlige og økonomiske forhold. Der kan gives pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der modtager førtidspension, folkepension mv., medmindre særlige hensyn taler imod.

Til § 18

Efter stk. 1 er der hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren kan ifalde straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse i § 17. Efter stk. 2 kan bødeansvaret pålægges juridiske personer.

Til § 19

Det foreslås, at ordningen administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen), der er en styrelse under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til afsnittet om administrative konsekvenser for det offentlige i de almindelige bemærkninger.

Til § 20

Efter stk. 1 har styrelsen adgang til at indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige af hensyn til administrationen af SVU. Der kan indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder og fra private institutioner, herunder private uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser. Undervisningsministeren kan efter stk. 3, nr. 1, fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger.

I det omfang, der overlades opgaver efter § 21, stk. 1, til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser vil de få behov for en række oplysninger om den uddannelsessøgende. Efter stk. 2 er der mulighed for at forsyne dem med disse oplysninger.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte en række regler om administrationen af SVU, herunder om nødvendig dokumentation og pligten for ansøgere og arbejdsgivere til at give nødvendige oplysninger, herunder personnumre. Der vil efter stk. 3, nr. 2, blive fastsat regler, hvorefter udbetaling af SVU sker bagud til en konto i et pengeinstitut i Danmark.

Til § 21

Undervisningsministeren kan efter stk. 1 bestemme, at opgaver efter loven helt eller delvist varetages af uddannelsesstederne eller af arbejdsløshedskasserne. For så vidt angår opgaver, der skal varetages af arbejdsløshedskasserne, skal det ske efter forhandling med arbejdsministeren. Det er hensigten, at det i første omgang skal overlades til arbejdsløshedskasser at orientere deres medlemmer om støttebetingelserne. Arbejdsløshedskasserne skal herudover opgøre tidligere forbrug af orlovsydelse, jf. § 6, stk. 2, og § 10, og tage stilling til spørgsmål om lediges dagpengeret, om den ledige befinder sig i dagpengeperioden og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 11.

Uddannelsesstedet skal vejlede de enkelte uddannelsessøgende og arbejdsgivere om ordningen. Uddannelsesstedet skal herudover bistå med SVU-tildelingen bl.a. på den måde, at ansøgninger om SVU kan indgives til styrelsen gennem uddannelsesstedet. Oplysninger om ophør, studieinaktivitet mv. sendes fra uddannelsesstedet til styrelsen. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bliver der mulighed for at fastsætte regler om uddannelsesstedernes og arbejdsløshedskassernes administration af opgaver, der efter stk. 1 henlægges til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil forvaltningsloven og offentlighedsloven gælde for uddannelsessteder, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, når de tillægges beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov.

Hvis der efter stk. 1 henlægges opgaver til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser i et sådant omfang, at det indebærer, at de skal træffe beslutninger, får styrelsen mulighed for at gå ind og vurdere disse beslutninger og evt. ændre dem.

Efter stk. 5 fører styrelsen tilsyn med uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår opgaver, der efter stk. 1 overlades til arbejdsløshedskasser og uddannelsessteder.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan pålægges uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser udvidet pligt til at overføre de oplysninger på individniveau til styrelsen, som viser sig nødvendige, for at styrelsen kan varetage sine overvågnings- og kontrolfunktioner. Efter stk. 6 vejleder styrelsen uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser om støtteordningen.

Til § 22

Der er efter stk. 2 adgang til at klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU. Fristen for at klage er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Ankenævnet kan efter reglerne i stk. 5 fravige fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 3 vil der blive fastsat regler, hvorefter klager skal stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, men sendes til styrelsen. Fastholder styrelsen sin afgørelse, sender styrelsen klagen med en udtalelse til ankenævnet.

De afgørelser, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser kan træffe, jf. § 21, stk. 1, kan efter stk. 4 indbringes for styrelsen. Reglerne om klagefrist efter stk. 4 og 5 er de samme som for klage til ankenævnet.

Til § 23

Loven foreslås sat i kraft den 1. januar 2001.

Samtidig ophæves den gældende lov om støtte til voksenuddannelse. Efter stk. 3 tildeles der støtte efter de gældende regler om støtte til voksenuddannelse, når ansøgningen er modtaget i styrelsen før den 30. marts 2000. Det gælder, selv om uddannelsen først begynder efter den 1. januar 2001. Baggrunden for den foreslåede frist er at undgå, at de uddannelsessøgende »spekulerer« i ikrafttrædelsestidspunktet på den måde, at de afleverer ansøgning om VUS tidligere, end de ellers ville have gjort for at sikre, at de kan få VUS efter de gældende regler. Uddannelsessøgende, der har ansøgt om og fået tildelt støtte for en periode, der begynder før den 1. januar 2001, skal dog altid kunne få støtte efter reglerne i stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 4 tager især sigte på tilfælde, hvor et uddannelsesforløb genoptages efter at have været afbrudt på grund af sygdom eller lignende.

Til § 24 og § 25

Ændringerne er en konsekvens af lovforslaget.

Til § 26

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Heri ligger bl.a., at medarbejdere, der er beskæftiget ved virksomheder på Færøerne eller i Grønland, ikke har ret til SVU ifølge dette lovforslag.

Bilag 1

Lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995.

Kapitel 1

Formål og almindelige betingelser for voksenuddannelsesstøtte

§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden.

§ 2. Uddannelsessøgende har ret til voksenuddannelsesstøtte, når de

1) er i alderen 25-60 år,

2) er kortuddannede, jf. stk. 2,

3) har haft mindst 1/2 års beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver,

4) er optaget eller har opnået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller et uddannelsesforløb efter § 4 og

5) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.

Stk. 2 . Kortuddannede ifølge stk. 1, nr. 2, er uddannelsessøgende, der har indtil

1) 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil.

2) 9 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse,

3) 10 års skolegang uden erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 3 . For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 3, er det yderligere en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelse. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår, der sikrer den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlovsperiodens udløb eller afbrydelse.

Stk. 4 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, og kan herunder i støttemæssig henseende ligestille personer med fremmed statsborgerskab med danske statsborgere.

§ 3. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de i uddannelsesperioden modtager statens uddannelsesstøtte, orlovsydelse eller anden lignende offentlig ydelse, der tilsigter at dække leveomkostninger, løn under sygdom eller barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller ydelser, der skal dække udgifter til aflønning af medhjælp i kursusperioden.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de har ret til at modtage arbejdsmarkedsuddannelsernes uddannelsesgodtgørelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte for den del af uddannelsesperioden, hvor de har ret til løn fra et praktiksteds side.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, der deltager i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, kan modtage elevstøtte i henhold til bestemmelserne i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samtidig med voksenuddannelsesstøtte.

§ 4 . De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit, jf,. dog stk. 3, vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2:

1) Uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov,

2) generelt kvalificerende uddannelsesforløb, der ikke er omfattet af nr. 1,

3) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og nr. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 3 . Af den samlede uddannelsestid på 80 uger, jf. § 5, stk. 2, kan højst 40 uger omregnet til heltid anvendes på uddannelse, der ikke er studie- eller erhvervskompetencegivende, jf. stk. 5. Højst 16 uger omregnet til heltid kan anvendes på uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 2, eller på generelt kvalificerede udannelseselementer i uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 4 . Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 2 og 3, og om uddannelsestiden.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er erhvervs- og studiekompetencegivende.

Kapitel 2

Voksenuddannelsesstøttens omfang, beregning, tildeling og bortfald

§ 5 . Voksenuddannelsesstøtten gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, dog højst svarende til den nedsatte arbejdstid.

Stk. 2 . Voksenuddannelsesstøtten kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge og højst 80 uger på heltid. Undervisningsministeren kan bestemme, at der kan gives støtte til deltidsuddannelse efter regler fastsat af ministeren.

§ 6 . Voksenuddannelsesstøtten til heltidsuddannelse udgør 2.545 kr. pr. uge (1. januar 1994) og reguleres svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb i henhold til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes voksenuddannelsesstøtten forholdsmæssigt.

Stk. 2 . Voksenuddannelsesstøtte gives på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. § 4, stk. 4. Der kan dog ikke gives voksenuddannelsesstøtte for uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden.

Stk. 3 . Nedsættelsen af arbejdstiden kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige arbejdstid de seneste 2 måneder forud for ansøgningen om voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 4 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om voksenuddannelsesstøttens beregning og om tildeling af voksenuddannelsesstøtte under kortere afbrydelser af undervisningen, der skyldes uddannelsesstedets forhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af voksenuddannelsesstøtte til arbejdsgivere, der yder løn til en medarbejder under uddannelse.

§ 7 . Voksenuddannelsesstøtte gives efter et begrænset støttesystem (klippekort til voksenuddannelse) for den maksimale periode efter § 5, stk. 2.

Stk. 2 . Perioder med voksenuddannelsesstøtte, der er modtaget for deltagelse i uddannelse efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 1997, medregnes i den samlede ydelsesperiode.

Stk. 3 . Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttesystemet (klippekortet), herunder regler om beregningen efter stk. 2.

§ 8 . Til uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte, yder staten tilskud til deltagerbetaling ved åben uddannelse med højst 25 pct. af statstilskuddet til den pågældende uddannelse.

Stk. 2 . Undervisningsministeren kan bestemme, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling ved anden uddannelse end åben uddannelse for uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 9 . Det er en forudsætning for voksenuddannelsesstøtten, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Ophører den uddannelsessøgende med at deltage i et planlagt uddannelsesforløb, bortfalder støtten for den resterende del af uddannelsesforløbet med udgangen af den uge, hvori den uddannelsessøgende holdt op.

Stk. 2 . Undervisningsministeren fastsætter regler om ophør og om fravær fra uddannelsen på grund af sygdom og lignende og om dispensation fra den maksimale støtteperiode som følge heraf.

§ 10 . Den modtagne voksenuddannelsesstøtte skal tilbagebetales, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette ved udbetalingen.

Kapitel 3

Øvrige bestemmelser

§ 11 . Undervisningsministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer og myndigheder, der skal rådgive ministeren i spørgsmål af betydning for lovens gennemførelse, herunder udtale sig om regler for uddannelser og uddannelsesforløb, der er støtteberettigende efter § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 8, stk. 2.

Stk. 2 . Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for en periode af 3 år. Undervisningsministeriet yder rådet sekretariatsbetjening.

§ 12 . Undervisningsministeren fastsætter regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtten.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om midlertidig afbrydelse af tildeling af voksenuddannelsesstøtte til nye ansøgere, hvis ansøgningsmængden overstiger de bevillingsmæssige rammer for voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at voksenuddannelsesstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte under Undervisningsministeriet, samt at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal bistå Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 13.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for nedsat arbejdstid og for deltagelse i undervisningen og om, at ansøgere og arbejdsgivere skal give oplysninger, herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtten.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysningerne kan indhentes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

§ 13 . Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtte kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2 . Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 14 . Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2 . Lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte ophæves samtidig.

Stk. 3 . De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt før 1. januar 1994.

Stk. 4 . Voksenuddannelsesrådet, der er nedsat i henhold til lov om voksenuddannelsesstøtte, fortsætter sin funktionsperiode indtil 31. december 1995.

Stk. 5 . Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

§ 15 . Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 878 af 24. november 1993, der indsætter § 3, stk. 3, og ændrer § 6, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 1129 af 20. december 1995, der ændrer § 4, § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 4, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for ansøgninger, der er modtaget i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter den 7. juni 1995, og således at der kan ydes støtte med virkning fra begyndelsen af uddannelsesåret 1995/96.

Stk. 2. Personer, der den 1. januar 1997 modtager støtte til en deltidsuddannelse efter de hidtil gældende regler i lovens § 5, stk. 2, kan fortsat oppebære denne støtte. Tilsvarende gælder for personer, der den 1. januar 1997 har modtaget tilsagn om sådan støtte og har påbegyndt uddannelsen inden denne dato.

Bilag 2

Lov nr. 1123 af 29. december 1999 om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse

§ 1

I lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, ophæves.

2. § 4 affattes således:

»§ 4. De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne, bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2:

1) Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i hen- hold til lov.

2) Andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne.

3) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser og uddannelsesforløb der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.«

3. I § 6, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, der modtages i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte den 1. januar 2000 eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de hidtil gældende regler i særlige tilfælde finder anvendelse for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2000 eller senere.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 24. I lov om højere forberedelseskursus og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, som ændret ved lovforslag nr. 130, der blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000, foretages følgende ændring:

§ 29

Stk. 3. Til enkeltfagsstuderende, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfags-højere forberedelseseksamen eller enkeltfagsstudentereksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 2 for de fag, der indgår i eksamen, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om støtte til voksenuddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling for enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis eller attestation for særlige fagsammensætninger.«

1_._ I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.

Skatteministeriet

§ 25. I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, foretages følgende ændring:

§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til voksenuddannelse.

1. I § 31, stk. 1, sidste pkt., ændres »lov om støtte til voksenuddannelse« til: »lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)«.

Ifølge det foreslåede stk. 1 skal de uddannelsessøgende opfylde en række betingelser for at få SVU. Lønmodtagere skal derudover opfylde betingelserne i stk. 5, og for at få SVU til undervisning på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse skal de uddannelsessøgende yderligere være kortuddannede, jf. § 3.

    Efter stk. 1, nr. 1, kan der gives voksenuddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i alderen fra 25 år og op til 60 år. Heri ligger, at der kan gives uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er fyldt 25 år. Der kan ikke gives uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er fyldt 60 år, når uddannelsen begynder. Det vil efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 bl.a. blive fastlagt, at SVU tidligst kan bevilges fra begyndelsen af den uge, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende fylder 25 år. Efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 6, vil der blive mulighed for at fravige aldersbetingelsen, så også uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 25 år, vil kunne få SVU, hvis det sker som led i et jobrotationsprojekt.

    Som foreslået i stk. 2 kan der dog gives SVU til forberedende voksenundervisning til 20-25 årige, jf. § 5, stk. 2.

    Som det fremgår af stk. 1, nr. 2, gælder ordningen for uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse, bortset fra de tilfælde, hvor der gives SVU til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers undervisning efter eget valg i dagpengeperioden, jf. de foreslåede bestemmelser i § 11. Beskæftigelsen skal være uden offentligt tilskud. Derudover skal det dreje sig om beskæftigelse på en arbejdsplads i Danmark, jf. dog § 26, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Spørgsmålet om afgrænsningen af, hvem der betragtes som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller, afgøres efter de afgrænsningsbestemmelser, der gælder på skattelovgivningens område. Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 6 vil der blive fastsat regler, hvorefter lønmodtagere, der bliver afskediget i den periode, hvor de modtager SVU, vil kunne få SVU til resten af uddannelsesforløbet. Bestemmelserne om omfanget af beskæftigelsen fremgår af stk. 3 og stk. 4. Beskæftigelsen på 26 uger efter stk. 3 kan være enten på heltid eller på deltid. Der er ikke efter stk. 4 noget krav om, at det skal dreje sig om beskæftigelse på samme arbejdsplads.

    Det er efter stk. 1, nr. 3, en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til SVU, dvs. uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, jf. § 4, stk. 1, eller videregående uddannelse, jf. § 8, stk. 1. Det skal dreje sig om uddannelse i Danmark, men med mulighed for studieophold i udlandet.

    Efter stk. 1, nr. 4, gives der kun SVU til uddannelsessøgende, der er studieaktive. Heri ligger bl.a., at de uddannelsessøgende skal deltage i uddannelsen og de hertil knyttede aktiviteter.

    Efter stk. 1, nr. 5, kan der gives SVU til personer, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark, til danske statsborgere, til personer, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og til personer, der i henhold til EU-retten og EØS-aftalen er ligestillet med danske statsborgere. Det svarer til den personkreds, der ifølge den gældende bekendtgørelse om støtte til voksenuddannelse kan få voksenuddannelsesstøtte (VUS).

    Uddannelsessøgende, der får deres leveomkostninger i uddannelsesperioden dækket ved anden form for offentlig støtte, fx godtgørelse efter det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, statens uddannelsesstøtte (SU) eller revalideringsydelse, som har ret til løn fra et praktiksted, eller som får ydelser, der skal dække udgifter til medhjælper i uddannelsesperioden, kan ikke få SVU, jf. stk. 1, nr. 6-8.

    Som det fremgår af stk. 5, er ordningen baseret på en aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om frihed for lønmodtageren til at deltage i uddannelse i arbejdstiden. Aftalen skal indeholde vilkårene for den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt uddannelse.

    Med hensyn til udformningen af reglerne i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 henvises til bemærkningerne til stk. 1.

For at få SVU til de uddannelser, der er nævnt i kapitel 3, er det en betingelse, at de uddannelsessøgende er kortuddannede. Det er i det foreslåede stk. 2 fastlagt, hvem der betragtes som kortuddannede med den virkning, at de kan få SVU, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Det foreslås, at der sondres mellem, om de pågældende har 7-8 års skolegang eller 9-10 års skolegang. Den første gruppe kan få SVU, selv om de har en erhvervsrettet uddannelse eller tilsvarende. Har den uddannelsessøgende 9-10 års skolegang, sættes grænsen ved 2 års erhvervsrettet uddannelse. Der kan dog ses bort fra en forældet uddannelse. Den skolegang, der regnes med, omfatter skolegang på folkeskoleniveau og gymnasiale uddannelser. På linie med de øvrige gymnasiale uddannelser regnes hhx og htx også som skolegang.

    Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 vil der bl.a. blive fastsat regler, hvorefter der kan ses bort fra uddannelse, der ikke er afsluttet, enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse, og enkeltstående kurser. Praktikperioder vil blive regnet med, når man beregner længden af en erhvervsrettet uddannelse. Ved afgørelsen af, om en uddannelse er forældet, vil der bl.a. blive lagt vægt på, at den uddannelsessøgende ikke har anvendt uddannelsen i de seneste 5 år. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at man helt eller delvist kan se bort fra skolegang eller erhvervsrettet uddannelse. Det kan dreje sig om en uddannelse, der ikke længere kan bruges, fx hvor en uddannet bager har udviklet melallergi. Det forekommer også, at personer med længerevarende skolegang eller uddannelse fra udlandet ikke vil kunne anvende deres uddannelse her i landet. Der vil derfor kunne være grundlag for at se bort fra en sådan uddannelse, så de pågældende ikke på grund af den skolegang eller uddannelse, der ikke kan anvendes, er afskåret fra at blive betragtet som kortuddannede.

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Der kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, gives SVU til forberedende voksenundervisning (FVU), jf. det forslag til lov om forberedende voksenundervisning, der er fremsat samtidig med dette lovforslag. Der kan herunder gives SVU til grundlæggende undervisning i dansk og regning/matematik. Efter stk. 1, nr. 2, kan der gives SVU til almen voksenuddannelse og efter stk. 1, nr. 3, til gymnasial uddannelse, dvs. til hf-enkeltfag, hf-kursus, studentereksamen, hhx og htx. Efter stk. 1, nr. 4, vil der kunne gives støtte til anden uddannelse på tilsvarende niveau, f.eks. efter lov om specialundervisning for voksne, og lov om dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.

    Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

    Efter stk. 2 kan undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsestiden, dvs. om den ugentlige uddannelsestid. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der bl.a. blive fastsat regler om, hvornår der er tale om heltidsundervisning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der kan gives SVU til uddannelsesforløb, der omfatter flere af de former for uddannelse, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

    Med stk. 3 foreslås fastsat en maksimal varighed for den enkeltes adgang til SVU til forberedende voksenundervisning. Da FVU kan tilrettelægges på den enkelte virksomhed, da der ikke stilles krav om aflæggelse af eksamen/prøve, og da det er muligt at modtage SVU til FVU til deltidsundervisning, vil der være et særligt behov for at sikre, at der ikke udvikler sig en utilsigtet adfærd, hvor lønrefusionsmuligheden anvendes til den samme undervisning mere end én gang.

    Med lovforslaget bliver der derfor mulighed for at fastsætte en samlet maksimal varighed for at opnå SVU til FVU. Det er hensigten, at den maksimale varighed for støtteperioden i første omgang vil blive fastsat således, at den kommer til at svare til summen af det højeste timetal til FVU på de fire trin i undervisningen i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og de to trin i talforståelse, regning og basale matematiske begreber. Der kan endvidere kun gives SVU til hvert trin én gang.

    Derved sikres, at alle med behov har mulighed for at gennemføre FVU inden for de fleksible rammer for tilrettelæggelse og timetal, der ligger i FVU-lovforslaget, samtidig med at risikoen for misbrug af SVU-ordningen reduceres.

SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse tildeles for en periode på højst 80 uger på heltid, dvs. at den enkelte uddannelsessøgende får et klippekort på 80 uger til de omhandlede former for uddannelse. Tildeles SVU på deltid, jf. § 12, stk. 3, og § 13, stk. 1, omregnes støttetiden til heltid, før den trækkes fra i klippekortet.

    Efter stk. 2 kan der gives SVU til forberedende voksenundervisning til 20-24 årige i indtil 18 uger omregnet til heltid. Støtten gives inden for den periode på 30 uger, der er nævnt i § 10 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

    Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan uddannelsessøgende, der har fået udbetalt 80 ugers voksenuddannelsesstøtte pr.

1. juli 2000 og dermed har brugt hele klippekortet på 80 uger, dog få SVU i op til 18 uger omregnet til heltid til forberedende voksenundervisning.

Efter bestemmelsen trækker voksenuddannelsesstøtte og orlovsydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, til uddannelse tildelt efter de gældende eller tidligere bestemmelser fra i klippekortet, jf. § 5, stk. 1. Forbruget af voksenuddannelsesstøtte fradrages efter regler fastsat af undervisningsministeren. For så vidt angår fradrag af orlovsydelse opgøres fradraget efter de regler, der er fastsat herom i lov om orlov.

Det er tanken at anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, hvorefter der ydes tilskud til dækning af deltagerbetalingen til hf-enkeltfag og almen voksenuddannelse, jf. det forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne mv., der blev fremsat i Folketinget den 3. december 1999 som lovforslag nr. 130, og som blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000.

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Ifølge den foreslåede § 8 kan der gives SVU til videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse. Der tænkes hermed især på videregående voksenuddannelse, diplom- og masteruddannelse, jf. forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der er fremsat i Folketinget samtidig med dette lovforslag, samt pædagoguddannelse tilrettelagt for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring. Det er dog ikke hensigten, at der skal gives SVU i hele forløbet til disse uddannelser, der som udgangspunkt forventes at skulle gennemføres i fritiden og derfor er tilrettelagt på deltid. Der vil blive givet SVU til de dele af uddannelserne, der er tilrettelagt på heltid. Det vil formentlig fortrinsvis komme til at dreje sig om perioder, hvor de uddannelsessøgende skal frigøres fra deres arbejde for at kunne udarbejde større opgaver, specialer mv. Der vil eventuelt kunne gives SVU til specialeskrivning mv., der foregår under et studieophold i udlandet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser inden for de nævnte områder der er omfattet.

    Der vil endvidere efter stk. 1, nr. 2, kunne gives SVU til fagspecifikke kurser tilrettelagt på niveau med videregående uddannelser.

    Med hensyn til stk. 2 henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 2.

    Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bliver der mulighed for at fastsætte regler om omfanget af den støtte, der kan gives til afgangsprojekter og specialeskrivning på videregående voksenuddannelser (VVU), diplomuddannelser og masteruddannelser under det forslag til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, der er fremsat samtidig med dette lovforslag.

    Tildeling af SVU i forbindelse med udarbejdelse af afgangsprojekt og speciale forudsætter, at afgangsprojekt og specialeskrivning er tilrettelagt som heltidsundervisning. De regler, der udstedes efter stk. 3 vil blive udformet således, at varigheden af den tildelte støtteperiode ikke overstiger henholdsvis 1/10 årsværk, svarende til 4 ugers heltidsundervisning for afgangsprojekt på VVU og 1/5 årsværk, svarende til 8 ugers heltidsundervisning på diplom- og masteruddannelser.

    Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. studieaktivitet, herunder om specialeskrivningsforløbet, med henblik på at sikre, at der ikke udvikler sig en utilsigtet anvendelse af ordningen.

SVU til videregående uddannelse kan højst gives inden for en ramme på 52 uger inden for en periode på 5 år. Der er tale om en »rullende« model, så der løbende sker genoptjening af retten til SVU. Det betyder, at de pågældende har mulighed for løbende at videreuddanne sig, dog således at de hele tiden inden for de seneste 5 år højst kan få støtte i en periode på sammenlagt 52 uger. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der bl.a. blive fastsat regler om, på hvilket tidspunkt opgørelsen af, om der er klip til rest til en bestemt uddannelse, skal foretages.

Efter bestemmelsen trækker orlovsydelse til uddannelse tildelt efter de gældende eller tidligere bestemmelser fra i støtterammen på 52 uger, jf. § 9, stk. 1. Fradraget opgøres efter de regler, der er fastsat herom i lov om orlov.

Der henvises til de almindelige bemærkninger. Efter § 11 kan der gives SVU til dagpengeberettigede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden. SVU gives til de uddannelser, der giver ret til SVU, jf. § 4, stk. 1, og § 8, stk. 1, dvs. til folkeskoleuddannelse, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Som det fremgår af stk. 2 gives SVU inden for rammerne af de begrænsede støttesystemer i § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1. Det skal påses, at de pågældende ikke overskrider grænsen på 6 uger, idet der efter stk. 3 herved også skal tages hensyn til perioder, hvor de pågældende i dagpengeperioden har modtaget godtgørelse fra Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. det forslag til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er fremsat samtidig med dette lovforslag. Den ledige skal stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen i perioden med SVU, jf. stk. 4, medmindre kravet er fraveget af arbejdsformidlingen. Efter stk. 5 medregnes perioder med SVU i ydelsesperioden ved ledighed efter arbejdsløshedsforsikringsloven.

    Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, har ledige, der begynder på en ny dagpengeperiode, ret til en ny periode med støtte til uddannelse efter eget valg.

Der gives SVU for en periode, der svarer til den normerede studietid for den uddannelse, den uddannelsessøgende har fået bevilget SVU til. Drejer det sig om uddannelse, der sammenlagt omfatter mindre end en uge omregnet til heltid, forudsættes uddannelsen gennemført uden SVU. Varer uddannelsen sammenlagt mindst en uge, kan der efter stk. 2 gives SVU inden for de støtterammer, der gælder efter § 5, stk. 1-3, og § 9, stk. 1, og inden for rammen på 6 uger for støtte til ledige i dagpengeperioden, jf. § 11, stk. 1.

    Efter stk. 3 kan undervisningsministeren bestemme, at der kan gives støtte til deltidsundervisning til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Der kan ikke gives SVU til deltidsundervisning på videregående niveau. Som det fremgår af bemærkningerne til § 8, er det hensigten, at SVU fortrinsvis skal forbeholdes perioder med opgaver, specialeskrivning mv., hvor det er nødvendigt, at uddannelsen gennemføres på fuld tid.

I § 13 fastlægges det, hvor meget der kan udbetales i SVU om ugen. SVU til heltidsuddannelse svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.

    Efter stk. 2 er udgangspunktet for beregningen af SVU den ugentlige uddannelsestid. Som det fremgår af bemærkningerne til § 12, gives SVU til videregående uddannelse kun i perioder, hvor det ligger klart, at der er tale om heltidsundervisning. Spørgsmålet om undervisningens omfang har derfor især betydning for uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Som det fremgår af bemærkningerne til § 4, er det hensigten, at der skal fastsættes regler om, hvad der forstås ved heltidsundervisning, herunder mindstekravet til undervisningstimetallet. Er timetallet lavere, nedsættes SVU forholdsmæssigt. Der kan ikke ydes SVU til et timetal på under 6 timer om ugen.

    Efter 2. punktum i stk. 2 kan der ikke gives støtte for uddannelsestid, der overstiger nedsættelsen af arbejdstiden. Baggrunden for denne bestemmelse er, at SVU er tænkt som kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i undervisning i arbejdstiden. Efter stk. 3 kan nedsættelsen af arbejdstiden ikke overstige den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de seneste 10 uger forud for ansøgningen om SVU, dvs. den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid hos den arbejdsgiver, der er indgået aftale om orlov med. Er nedsættelsen af arbejdstiden lavere end uddannelsestiden, er det nedsættelsen af arbejdstiden, der er afgørende ved beregning af SVU. Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 5 bl.a. blive fastsat regler om, hvor stor nedsættelsen af arbejdstiden skal være, for at det kan give grundlag for tildeling af støtte på fuld tid.

    Efter stk. 4 vil der kun blive givet SVU til uddannelse, der berettiger til mindst ugesatsen for heltidsuddannelse, dvs. at såvel den samlede uddannelsestid som den samlede nedsatte arbejdstid skal give ret til mindst ugesatsen for heltidsundervisning.

    Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan bemyndigelsen i stk. 5 til at fastsætte regler om SVU s beregning vil blive benyttet, henvises til ovenstående. Reglerne vil endvidere blive udformet således, at der tildeles SVU i forbindelse med kortere afbrydelser af undervisningen i forbindelse med ferier og andre kortere afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, hvis den uddannelsessøgende ikke genoptager sit arbejde. Derimod er det ikke hensigten, at der skal gives SVU i sommerferien.

    I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren yder løn til medarbejderen under uddannelse, og lønnen mindst svarer til SVU, kan det aftales, at SVU udbetales til arbejdsgiveren, så medarbejderen i uddannelsesperioden modtager sin løn som sædvanligt. Efter stk. 6 kan undervisningsministeren fastsætte regler om udbetaling af SVU til arbejdsgivere i disse tilfælde. Betaler arbejdsgiveren for undervisningen, kan det tillige aftales, at tilskud til deltagerbetaling efter § 7 udbetales til arbejdsgiveren.

Det er en betingelse for at få SVU, at den uddannelsessøgende er studieaktiv, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4. SVU falder bort fra udgangen af den uge, hvor den uddannelsessøgende holder op eller ikke mere er studieaktiv. Pligten til at underrette styrelsen om studieinaktivitet påhviler både den uddannelsessøgende og uddannelsesstedet.

    Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der bl.a. blive fastsat regler, hvorefter SVU ophører 2 uger efter udgangen af den uge, hvor fraværsperioden begynder, hvis det drejer sig om fravær på grund af sygdom, barsel eller lignende. Der kan endvidere fastsættes regler om, at den maksimale SVU-periode for uddannelsen kan udvides, hvis den uddannelsessøgende genoptager uddannelsen.

Efter § 15 har uddannelsessøgende, der er omfattet af en lovlig konflikt, som udgangspunkt ikke ret til voksenuddannelsesstøtte under konflikten. Efter stk. 2 kan uddannelsessøgende, der forud for konflikten var begyndt på uddannelsen, og som deltager i uddannelsen, når konflikten begynder, dog fortsat oppebære SVU. I en konfliktsituation kan SVU ikke længere udbetales til arbejdsgiveren, hvis lønudbetalingen ophører på grund af konflikten. Det gælder, selv om den uddannelsessøgende fortsat kan oppebære SVU. Det følger af reglerne i § 13, stk. 6, hvorefter det er en betingelse for at udbetale SVU til arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren udbetaler løn til den pågældende. SVU udbetales i så fald til den uddannelsessøgende.

Er der udbetalt SVU for en periode, hvor betingelserne ikke er opfyldt, skal SVU betales tilbage, hvis den uddannelsessøgende vidste eller burde vide, at betingelserne ikke var opfyldt. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil der blive fastsat regler, hvorefter beløbet skal betales senest 2 måneder efter, at kravet er fremsat. Der vil dog blive mulighed for at bestemme, at den uddannelsessøgende kan få en afdragsordning. Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan indbetalte beløb skal fordeles på renter, hovedstol og eventuelle omkostninger. Overholdes vilkårene for tilbagebetaling ikke, vil gælden efter påkrav kunne opsiges til skadesløs betaling. Kravet rejses over for den uddannelsessøgende også i de tilfælde, hvor støtten udbetales til arbejdsgiveren, se § 13, stk. 6.

    Efter stk. 3 forrentes beløb, der skal betales tilbage, fra et tidspunkt, der ligger 2 måneder efter, at kravet er rejst. Forrentningen svarer til den rente, der følger af lov om renter ved forsinket betaling, dvs. Nationalbankens officielle diskonto med et procenttillæg. Den samlede forrentning er for tiden 8 ¼ pct. p.a.

    Beløb, der skal betales tilbage, kan efter stk. 4 eftergives, hvis den uddannelsessøgende får tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse. Gælden kan også eftergives, hvis den uddannelsessøgendes erhvervsevne er tilsvarende nedsat, fx hvis den uddannelsessøgende bliver pensioneret.

    Eftergivelsen sker efter en vurdering. Fx vil der ikke kunne opnås eftergivelse, hvis gælden er opstået som følge af, at der med tilbagevirkende kraft udbetales førtidspension for samme periode, som der er modtaget SVU. Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, sigter på personer, som i en længere periode har været på dagpenge og derefter er gået over på kontanthjælp, eller tilfælde, hvor personen i mindst 4 år efter den senest afsluttede uddannelse har været på kontanthjælp.

    Efter stk. 5 begrænses muligheden for eftergivelse efter stk. 4, så vurderingen tidligst kan ske 4 år efter, at uddannelsen er ophørt.

Overholdes vilkårene for tilbagebetaling efter § 16 ikke, overføres fordringen til Finansstyrelsen til inddrivelse bl.a. ved lønindeholdelse. Efter stk. 2 vil der blive fastsat regler, hvorefter der kan gives pålæg om lønindeholdelse for misligholdt gæld, herunder renter og eventuelle omkostninger. Pålægget gives efter en forudgående vurdering af den pågældendes personlige og økonomiske forhold. Der kan gives pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der modtager førtidspension, folkepension mv., medmindre særlige hensyn taler imod.

Efter stk. 1 er der hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren kan ifalde straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse i § 17. Efter stk. 2 kan bødeansvaret pålægges juridiske personer.

Det foreslås, at ordningen administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen), der er en styrelse under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til afsnittet om administrative konsekvenser for det offentlige i de almindelige bemærkninger.

Efter stk. 1 har styrelsen adgang til at indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige af hensyn til administrationen af SVU. Der kan indhentes oplysninger fra offentlige myndigheder og fra private institutioner, herunder private uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser. Undervisningsministeren kan efter stk. 3, nr. 1, fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger.

    I det omfang, der overlades opgaver efter § 21, stk. 1, til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser vil de få behov for en række oplysninger om den uddannelsessøgende. Efter stk. 2 er der mulighed for at forsyne dem med disse oplysninger.

    Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte en række regler om administrationen af SVU, herunder om nødvendig dokumentation og pligten for ansøgere og arbejdsgivere til at give nødvendige oplysninger, herunder personnumre. Der vil efter stk. 3, nr. 2, blive fastsat regler, hvorefter udbetaling af SVU sker bagud til en konto i et pengeinstitut i Danmark.

Undervisningsministeren kan efter stk. 1 bestemme, at opgaver efter loven helt eller delvist varetages af uddannelsesstederne eller af arbejdsløshedskasserne. For så vidt angår opgaver, der skal varetages af arbejdsløshedskasserne, skal det ske efter forhandling med arbejdsministeren. Det er hensigten, at det i første omgang skal overlades til arbejdsløshedskasser at orientere deres medlemmer om støttebetingelserne. Arbejdsløshedskasserne skal herudover opgøre tidligere forbrug af orlovsydelse, jf. § 6, stk. 2, og § 10, og tage stilling til spørgsmål om lediges dagpengeret, om den ledige befinder sig i dagpengeperioden og om forbrug af 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 11.

    Uddannelsesstedet skal vejlede de enkelte uddannelsessøgende og arbejdsgivere om ordningen. Uddannelsesstedet skal herudover bistå med SVU-tildelingen bl.a. på den måde, at ansøgninger om SVU kan indgives til styrelsen gennem uddannelsesstedet. Oplysninger om ophør, studieinaktivitet mv. sendes fra uddannelsesstedet til styrelsen. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bliver der mulighed for at fastsætte regler om uddannelsesstedernes og arbejdsløshedskassernes administration af opgaver, der efter stk. 1 henlægges til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser.

    Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil forvaltningsloven og offentlighedsloven gælde for uddannelsessteder, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, når de tillægges beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov.

    Hvis der efter stk. 1 henlægges opgaver til uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser i et sådant omfang, at det indebærer, at de skal træffe beslutninger, får styrelsen mulighed for at gå ind og vurdere disse beslutninger og evt. ændre dem.

    Efter stk. 5 fører styrelsen tilsyn med uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår opgaver, der efter stk. 1 overlades til arbejdsløshedskasser og uddannelsessteder.

    Undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan pålægges uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser udvidet pligt til at overføre de oplysninger på individniveau til styrelsen, som viser sig nødvendige, for at styrelsen kan varetage sine overvågnings- og kontrolfunktioner. Efter stk. 6 vejleder styrelsen uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser om støtteordningen.

Der er efter stk. 2 adgang til at klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU. Fristen for at klage er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Ankenævnet kan efter reglerne i stk. 5 fravige fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 3 vil der blive fastsat regler, hvorefter klager skal stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, men sendes til styrelsen. Fastholder styrelsen sin afgørelse, sender styrelsen klagen med en udtalelse til ankenævnet.

    De afgørelser, uddannelsessteder og arbejdsløshedskasser kan træffe, jf. § 21, stk. 1, kan efter stk. 4 indbringes for styrelsen. Reglerne om klagefrist efter stk. 4 og 5 er de samme som for klage til ankenævnet.

Loven foreslås sat i kraft den 1. januar 2001.

    Samtidig ophæves den gældende lov om støtte til voksenuddannelse. Efter stk. 3 tildeles der støtte efter de gældende regler om støtte til voksenuddannelse, når ansøgningen er modtaget i styrelsen før den 30. marts 2000. Det gælder, selv om uddannelsen først begynder efter den 1. januar 2001. Baggrunden for den foreslåede frist er at undgå, at de uddannelsessøgende »spekulerer« i ikrafttrædelsestidspunktet på den måde, at de afleverer ansøgning om VUS tidligere, end de ellers ville have gjort for at sikre, at de kan få VUS efter de gældende regler. Uddannelsessøgende, der har ansøgt om og fået tildelt støtte for en periode, der begynder før den 1. januar 2001, skal dog altid kunne få støtte efter reglerne i stk. 2.

    Bemyndigelsen i stk. 4 tager især sigte på tilfælde, hvor et uddannelsesforløb genoptages efter at have været afbrudt på grund af sygdom eller lignende.

Ændringerne er en konsekvens af lovforslaget.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Heri ligger bl.a., at medarbejdere, der er beskæftiget ved virksomheder på Færøerne eller i Grønland, ikke har ret til SVU ifølge dette lovforslag.

Bilag 1

Lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995.

Kapitel 1

Formål og almindelige betingelser for voksenuddannelsesstøtte

§ 1.

Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden.

§ 2.

Uddannelsessøgende har ret til voksenuddannelsesstøtte, når de

1. er i alderen 25-60 år,

2. er kortuddannede, jf. stk. 2,

3. har haft mindst 1/2 års beskæftigelse hos nuværende arbejdsgiver,

4. er optaget eller har opnået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller et uddannelsesforløb efter § 4 og

5. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.

Stk. 2 . Kortuddannede ifølge stk. 1, nr. 2, er uddannelsessøgende, der har indtil

1. 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil.

2. 9 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse eller en forældet erhvervsrettet uddannelse,

3. 10 års skolegang uden erhvervsrettet uddannelse.

    Stk. 3 .

For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtagere, jf. stk. 1, nr. 3, er det yderligere en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelse. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår, der sikrer den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlovsperiodens udløb eller afbrydelse.

    Stk. 4 .

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, og kan herunder i støttemæssig henseende ligestille personer med fremmed statsborgerskab med danske statsborgere.

§ 3.

Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de i uddannelsesperioden modtager statens uddannelsesstøtte, orlovsydelse eller anden lignende offentlig ydelse, der tilsigter at dække leveomkostninger, løn under sygdom eller barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller ydelser, der skal dække udgifter til aflønning af medhjælp i kursusperioden.

    Stk. 2.

Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte, hvis de har ret til at modtage arbejdsmarkedsuddannelsernes uddannelsesgodtgørelse.

    Stk. 3.

Uddannelsessøgende kan ikke få tildelt voksenuddannelsesstøtte for den del af uddannelsesperioden, hvor de har ret til løn fra et praktiksteds side.

    Stk. 4.

Uddannelsessøgende, der deltager i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, kan modtage elevstøtte i henhold til bestemmelserne i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samtidig med voksenuddannelsesstøtte.

§ 4 .

De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit, jf,. dog stk. 3, vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2:

1. Uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov,

2. generelt kvalificerende uddannelsesforløb, der ikke er omfattet af nr. 1,

3. særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og nr. 2.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

    Stk. 3 .

Af den samlede uddannelsestid på 80 uger, jf. § 5, stk. 2, kan højst 40 uger omregnet til heltid anvendes på uddannelse, der ikke er studie- eller erhvervskompetencegivende, jf. stk. 5. Højst 16 uger omregnet til heltid kan anvendes på uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 2, eller på generelt kvalificerede udannelseselementer i uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 3.

    Stk. 4 .

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 2 og 3, og om uddannelsestiden.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er erhvervs- og studiekompetencegivende.

Kapitel 2

Voksenuddannelsesstøttens omfang, beregning, tildeling og bortfald

§ 5 .

Voksenuddannelsesstøtten gives som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendes leveomkostninger for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid, dog højst svarende til den nedsatte arbejdstid.

    Stk. 2 .

Voksenuddannelsesstøtten kan gives til uddannelse i sammenlagt mindst 1 uge og højst 80 uger på heltid. Undervisningsministeren kan bestemme, at der kan gives støtte til deltidsuddannelse efter regler fastsat af ministeren.

§ 6 .

Voksenuddannelsesstøtten til heltidsuddannelse udgør 2.545 kr. pr. uge (1. januar 1994) og reguleres svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb i henhold til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes voksenuddannelsesstøtten forholdsmæssigt.

    Stk. 2 .

Voksenuddannelsesstøtte gives på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. § 4, stk. 4. Der kan dog ikke gives voksenuddannelsesstøtte for uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden.

    Stk. 3 .

Nedsættelsen af arbejdstiden kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige arbejdstid de seneste 2 måneder forud for ansøgningen om voksenuddannelsesstøtte.

    Stk. 4 .

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om voksenuddannelsesstøttens beregning og om tildeling af voksenuddannelsesstøtte under kortere afbrydelser af undervisningen, der skyldes uddannelsesstedets forhold.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af voksenuddannelsesstøtte til arbejdsgivere, der yder løn til en medarbejder under uddannelse.

§ 7 .

Voksenuddannelsesstøtte gives efter et begrænset støttesystem (klippekort til voksenuddannelse) for den maksimale periode efter § 5, stk. 2.

    Stk. 2 .

Perioder med voksenuddannelsesstøtte, der er modtaget for deltagelse i uddannelse efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 1997, medregnes i den samlede ydelsesperiode.

    Stk. 3 .

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støttesystemet (klippekortet), herunder regler om beregningen efter stk. 2.

§ 8 .

Til uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte, yder staten tilskud til deltagerbetaling ved åben uddannelse med højst 25 pct. af statstilskuddet til den pågældende uddannelse.

    Stk. 2 .

Undervisningsministeren kan bestemme, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling ved anden uddannelse end åben uddannelse for uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 9 .

Det er en forudsætning for voksenuddannelsesstøtten, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter. Ophører den uddannelsessøgende med at deltage i et planlagt uddannelsesforløb, bortfalder støtten for den resterende del af uddannelsesforløbet med udgangen af den uge, hvori den uddannelsessøgende holdt op.

    Stk. 2 .

Undervisningsministeren fastsætter regler om ophør og om fravær fra uddannelsen på grund af sygdom og lignende og om dispensation fra den maksimale støtteperiode som følge heraf.

§ 10 .

Den modtagne voksenuddannelsesstøtte skal tilbagebetales, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette ved udbetalingen.

Kapitel 3

Øvrige bestemmelser

§ 11 .

Undervisningsministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer og myndigheder, der skal rådgive ministeren i spørgsmål af betydning for lovens gennemførelse, herunder udtale sig om regler for uddannelser og uddannelsesforløb, der er støtteberettigende efter § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 8, stk. 2.

    Stk. 2 .

Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for en periode af 3 år. Undervisningsministeriet yder rådet sekretariatsbetjening.

§ 12 .

Undervisningsministeren fastsætter regler om lovens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtten.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om midlertidig afbrydelse af tildeling af voksenuddannelsesstøtte til nye ansøgere, hvis ansøgningsmængden overstiger de bevillingsmæssige rammer for voksenuddannelsesstøtte.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan bestemme, at voksenuddannelsesstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte under Undervisningsministeriet, samt at de enkelte uddannelsesinstitutioner skal bistå Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 13.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for nedsat arbejdstid og for deltagelse i undervisningen og om, at ansøgere og arbejdsgivere skal give oplysninger, herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtten.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtte. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysningerne kan indhentes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

§ 13 .

Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtte kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

    Stk. 2 .

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 14 .

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

    Stk. 2 .

Lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte ophæves samtidig.

    Stk. 3 .

De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på voksenuddannelsesstøtte, der er tildelt før 1. januar 1994.

    Stk. 4 .

Voksenuddannelsesrådet, der er nedsat i henhold til lov om voksenuddannelsesstøtte, fortsætter sin funktionsperiode indtil 31. december 1995.

    Stk. 5 .

Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

§ 15 .

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

    Lov nr. 878 af 24. november 1993, der indsætter § 3, stk. 3, og ændrer § 6, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

    Lov nr. 1129 af 20. december 1995, der ændrer § 4, § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 4, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for ansøgninger, der er modtaget i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter den 7. juni 1995, og således at der kan ydes støtte med virkning fra begyndelsen af uddannelsesåret 1995/96.

    Stk. 2.

Personer, der den 1. januar 1997 modtager støtte til en deltidsuddannelse efter de hidtil gældende regler i lovens § 5, stk. 2, kan fortsat oppebære denne støtte. Tilsvarende gælder for personer, der den 1. januar 1997 har modtaget tilsagn om sådan støtte og har påbegyndt uddannelsen inden denne dato.

Bilag 2

Lov nr. 1123 af 29. december 1999 om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse

§ 1

I lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4, ophæves.

§ 4 affattes således:

»§ 4.

De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne, bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2:

1. Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i hen- hold til lov.

2. Andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne.

3. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og 2.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser og uddannelsesforløb der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.«

I § 6, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

§ 2

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, der modtages i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte den 1. januar 2000 eller senere, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de hidtil gældende regler i særlige tilfælde finder anvendelse for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2000 eller senere.

Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering   Lovforslaget

    § 24.

I lov om højere forberedelseskursus og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, som ændret ved lovforslag nr. 130, der blev vedtaget af Folketinget den 21. marts 2000, foretages følgende ændring:

§ 29    

    Stk. 3.   1.

Til enkeltfagsstuderende, I § 29, stk. 3, 1. pkt., som får udstedt bevis for ændres »lov om støtte til en samlet voksenuddannelse« til: enkeltfags-højere »lov om statens forberedelseseksamen voksenuddannelsesstøtte eller (SVU)«. enkeltfagsstudentereksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 2 for de fag, der indgår i eksamen, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om støtte til voksenuddannelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling for enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis eller attestation for særlige fagsammensætninger.«

    Skatteministeriet

    § 25.

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, foretages følgende ændring:

§ 31   1.

. Ved opgørelsen af den I § 31, stk. 1, sidste skattepligtige indkomst pkt., ændres »lov om medregnes ikke ydelser støtte til til dækning af udgifter i voksenuddannelse« til: forbindelse med »lov om statens uddannelser og kurser, voksenuddannelsesstøtte når ydelserne modtages (SVU)«. fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold.

1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til voksenuddannelse.