LBK nr 118 af 05/02/2025
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne § 6b
Lederen har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning.
Stk. 2. Lederen varetager den daglige administrative ledelse af undervisningsinstitutionen.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om arbejdets fordeling blandt lærerne.
Stk. 4. Lederen træffer afgørelse i alle enkeltsager vedrørende deltagerne.
Stk. 5. Lederen afgiver indstilling til bestyrelsen om skolens budget.
Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. Indstillingen fremsendes gennem bestyrelsen med en udtalelse fra denne.