Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 118 af 05/02/2025

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne § 6

Undervisningen efter § 1 forestås af en leder, der skal have de fornødne kvalifikationer. Lærerne skal have de fornødne kvalifikationer til at kunne påtage sig den pågældende form for specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger ledere og lærere ved den af kommunalbestyrelsen etablerede undervisning for voksne i henhold til § 1, stk. 1. Ved regionale undervisningsinstitutioner, jf. § 1, stk. 2, 3 og 5, har regionsrådet kompetencen efter 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved den af private initiativtagere efter overenskomst i henhold til § 1, stk. 7, etablerede undervisning. § 67 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse.