Herved bekendtgøres lov om Skjern Å Naturprojekt, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2007, med de ændringer, der følger af § 151 i lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord inden for de områder, som fremgår af kortbilag 1 (projektområdet).
Stk. 2. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes, og dermed bidrage til at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Mellem Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage i sine gamle slyngninger. Åen skal gå under den eksisterende bro mellem Gjaldbæk og Sønderby og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og Rute 11 blive lagt i et leje syd for det nuværende leje. Omme Å lægges på strækningen fra sammenløbet med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å tilbage i sine gamle slyngninger. Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på strækningen til Præstbro. Skjern Å vil fortsat passere Rute 11 og jernbanen mellem Skjern og Tarm under de eksisterende broer.
Stk. 2. Vest for Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale Hestholm, hvor et søområde vil blive dannet, og under en ny bro ved Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden udløbet i Ringkøbing Fjord opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et deltaområde.
De nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende vandløbsstrækninger og afvandingskanaler, der bliver overflødige, bliver fyldt op.
Stk. 2. Dele af Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals diger bevares. Overflødige diger fjernes eller reduceres. Der etableres nye diger i vestenden af Lønborg-Kyvling Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag samt øst for Lønborggård.
Stk. 3. Det nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern og Tarm, Lønborgvej, Kodbølvej samt Sønderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og ved Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4. Overflødige pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og berørte ledningsanlæg omlægges i nødvendigt omfang. De eksisterende spildevandsledninger ledes til henholdsvis Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden for projektområdet nedlægges.
Stk. 5. Der etableres stier og adgangsmuligheder inden for projektområdet.
Miljø- og fødevareministeren træffer beslutning om udførelse af de foranstaltninger inden for projektområdet, der er nødvendige for gennemførelse af projektet.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan træffe beslutning om udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det er nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet.
Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på gennemførelse af projektet erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af arealer inden for projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse på de pågældende ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er stiftet.
Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan ekspropriere fast ejendom, når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb og reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner finder ikke anvendelse på udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
Enhver, der lider tab ved en foranstaltning vedrørende vandløb efter denne lov, har ret til erstatning.
Stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 103, 104 og 107-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Under arbejdets udførelse overtages vedligeholdelsen af de vandløb, der ligger inden for projektområdet, af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med vandløbsmyndigheden beslutte i en periode på indtil 4 år efter arbejdets afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis af de vandløb, der ligger inden for projektområdet.
Miljø- og fødevareministeren udarbejder i samarbejde med vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende regulativer, jf. kapitel 5 i lov om vandløb.
Stk. 2. I regulativerne skal det bestemmes, at der bortset fra særlige tilfælde ikke må foretages vedligeholdelse.
Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må der ikke foretages gødskning og omlægning af græsarealer eller anvendes pesticider inden for projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade omlægning af græsarealer og anvendelse af pesticider.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan foretage naturpleje af arealer inden for projektområdet.
Stk. 4. Ejere eller brugere af arealer inden for projektområdet har ret til erstatning for tab, der følger af begrænsningerne i arealanvendelsen efter stk. 1. Erstatningen fastsættes i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller gennemførelse af ekspropriation efter § 5, stk. 3.
Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, har offentligheden adgang til arealerne inden for projektområdet efter de regler, der efter § 24 i lov om naturbeskyttelse gælder for offentlighedens adgang til offentligtejede, udyrkede arealer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser fastsætte nærmere regler om offentlighedens adgang til og rekreative udnyttelse af arealerne, herunder regler der fraviger § 24 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal hensyn til befolkningens rekreative muligheder, herunder adgang til jagt, fiskeri og sejlads, afvejes over for hensyn til beskyttelse af flora og fauna.
Stk. 4. Der ydes erstatning for de tab, som påføres ejere eller brugere af arealer, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, eller af arealer, for hvilke der fastsættes regler i medfør af stk. 2. Reglerne i §§ 34 og 35 i lov om jagt og vildtforvaltning finder anvendelse ved fastsættelse og udbetaling af erstatning.
Miljø- og fødevareministeren iværksætter i samarbejde med de berørte kommunalbestyrelser under gennemførelsen af projektet og i en periode efter, at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for projektområdet.
Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, og med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, herunder regler om, hvilke myndigheder der varetager tilsynet, og om tilsynets nærmere udøvelse. Der kan fastsættes regler om klage over tilsynsmyndighedens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med loven. Reglerne i § 74, stk. 2 og 3, og § 92 i lov om naturbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan påklages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren træffer beslutning om ophævelse af følgende bestemmelser:
Overfredningsnævnets kendelse af 29. oktober 1956 vedrørende fredning af Raaddensig Dam og nogle tilstødende arealer.
Overfredningsnævnets kendelse af 28. april 1973 om fredning af arealer ved Albæk Bro i Skjern Kommune, for så vidt angår bestemmelser vedrørende arealer inden for projektområdet.
Lov nr. 466 af 7. juni 2001 om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne, som ændrer § 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 564 af 24. juni 2005 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb, lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og miljøområdet), som ændrer §§ 1 og 13-15, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2-8. (Udelades)
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), som ændrer § 17, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændrer § 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen angiver lovens formål samt fastsætter dens geografiske anvendelsesområde, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 2, og
bemærkninger hertil. Projektområdet dækker i alt 2.192 ha.
Bestemmelserne fastlægger hovedpunkterne af de anlægsarbejder, som skal iværksættes i forbindelse med projektet. Enkeltheder i
projektet er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 3.
Projektets påvirkning på beskyttede naturtyper (§ 3-områder) er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Ifølge lovforslagets § 6 vil Folketingets behandling og vedtagelse af lovforslaget træde i stedet for Ringkjøbing Amtsråds
tilladelse til projektet i medfør af bl. a. naturbeskyttelseslovens kapitel 2. Et af formålene med hele projektet er således at
tilgodese de interesser, som normalt skal sikres efter naturbeskyttelsesloven. Samtidig er der i forbindelse med projekteringen
foretaget en gennemgang af naturområderne i Skjern Å-dalen, og det er sikret, at gennemførelsen af projektet ikke vil ødelægge
særligt værdifulde områder.
I forbindelse med projektet vil der inden for projektområdet blive genskabt en naturligt fungerende ådal med fri vandudveksling
mellem åen og de omgivende arealer og med mulighed for periodevise oversvømmelser. Åen vil blive lagt i et nyt slynget løb, der på
størstedelen af strækningen tager udgangspunkt i åens tidligere løb fra forrige århundrede. Samtidig vil den kunstige afvanding og
dræning af arealerne samt den intensive landbrugsdrift inden for projektområdet ophøre. Inden for projektområdet vil der blive
tale om en generel vandstandshævning, og store dele af området kan i perioder blive oversvømmet.
Det er især det fremtidige middelvandstandsniveau, der vil være bestemmende for arealernes udvikling. I de lavestliggende områder
vil der blive dannet nye søområder med åbent vandspejl, mens der i områder med en vandstand på indtil 1 m vil opstå rørskov.
Hovedparten af de områder, der blev karakteriseret som sump før hovedafvandingen, vil igen blive sø- eller rørskovsområder. Store
dele af Hestholm-området, Vesterenge, området nord for Lønborggård samt området syd for Damsø vil blive til permanent vanddækkede
søer eller rørskovsområder på grund af de omfattende sætninger i disse områder. Rørskoven vil findes både i saltvands- og
ferskvandsprægede arealer. Rørskoven vil være domineret af arter som tagrør, dunhammer, rørgræs og kogleaksarter. Efter projektets
gennemførelse forventes ca. 2% af projektområdet at fremstå som søområder, mens ca. 19% vil være rørskov.
Arealer, der ligger indtil 1 m over den fremtidige middelvandstand, vil fremover fremstå som engarealer. De lavere og dermed
vådere dele vil være domineret af arter som tagrør, mosebunke og stararter, mens de mere tørre dele domineres af arter som
krybhvene, engrapgræs, engrørhvene m.v. På engarealerne vil der efterhånden kunne opstå pilekrat. I området vest for Lønborgvejen,
den østlige del af Hestholm-området, i deltaområdet samt i den østlige del af projektområdet vil der opstå store sammenhængende
engarealer. Opretholdelse af disse arealers karakter vil kræve naturpleje, f. eks. i form af græsning. I deltaområdet og den
vestlige del af Hestholm vil arealerne få karakter af strandeng. Ca. 59% af projektområdet vurderes fremover at kunne udvikle sig
til engarealer.
På arealer over 1 m over normal middelvandstand vil der opstå overdrev eller hede domineret af græsarter eller lyng. Også på disse
arealer vil der efterhånden indfinde sig kratvegetation. Ca. 13% af projektområdet vil udvikle sig med overdrevs- eller
hedevegetation.
Arealer over normalt vandspejl vil som udgangspunkt blive vedligeholdt med ekstensiv græsning for at sikre indtrykket af en åben
ådal og bevare eng-, overdrevs- og hedevegetationen. En række områder vil dog også blive udlagt til naturlig tilgroning.
De eksisterende vådområder i form af moser samt kær og rørskovsområder i ådalen vil generelt have gavn af projektet. Områderne er
således i mange tilfælde påvirkede af den nuværende dræning og udsat for tilgroning med pil. En hævning af vandstanden vil
modvirke denne udvikling.
Engarealerne er ofte kulturpræget og domineret af næringspræget og ensartet vegetation. Vandstandshævningen og ophør af den
intensive landbrugsdrift i området samt den påtænkte landskabspleje i form af ekstensiv græsning vil medføre mulighed for
genskabelse af nogle meget værdifulde engområder.
Nogle af de eksisterende overdrevsarealer vil efter projektets gennemførelse blive vådere og i højere grad få karakter af eng.
Mange overdrevs- og hedearealer er dog beliggende i randen af projektområdet og vil også efter naturgenopretningen være
forholdsvis tørre. I forbindelse med projektet vil der blive gennemført naturpleje, som vil sikre disse arealer mod tilgroning.
De eksisterende naturområder vil i øvrigt være underlagt den fremtidige dynamik i ådalen. Nogle af de lavestliggende engarealer
vil således blive så våde, at de vil udvikle sig til rørskovs- eller søområder, mens andre engarealer vil blive dannet på de lidt
højereliggende arealer. Samlet vil arealet af de enkelte naturtyper øges markant.
Med bestemmelsen i stk. 1 bemyndiges miljø- og energiministeren til at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at
gennemføre naturprojektet. De anlægsarbejder, der skal udføres, er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at der i et vist omfang kan foretages mindre foranstaltninger også i et randområde uden for det
egentlige projektområde, således som dette er beskrevet i § 1 samt kortbilag 1. Der vil ikke i randområdet, sådan som det vil
blive tilfældet i projektområdet, blive foretaget egentlige ændringer i landskabet og terrænet. Men en del af arbejderne i
projektområdet vil kunne påvirke afvandingsforhold m.v. i randområdet, hvorfor der kan være behov for at foretage foranstaltninger
med henblik på at genoprette status quo i forhold til nu, f. eks. omlægning af dræn af hensyn til fortsat afvanding.
Der vil ikke med henblik på at undgå uønskede konsekvenser af projektet blive gennemført ekspropriation i randområdet.
Projektet er udformet sådan, at risikoen for oversvømmelser uden for projektområdet er mindre end med det nuværende åforløb. Et
flertal i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i beretning af 15. maj 1996 over Forslag til folketingsbeslutning om
inddragelse af alternativer til sydløsningen i Skjern Å-projektet (B 63) tilkendegivet, at »naturgenopretningsprojektet skal
projekteres med samme krav til sikkerhed, som tilfældet har været for afvandingsprojektet fra 1960'erne. Den endelige udformning
af projektet må således ikke øge risikoen for oversvømmelser eller utilsigtede ændringer i grundvandstanden hverken i de bymæssige
bebyggelser eller på de tilgrænsende landbrugsarealer.«
Med hensyn til erstatning for utilsigtede skader som følge af projektet henvises til § 7 og bemærkningerne hertil.
Realiseringen af projektet skal i videst muligt omfang ske i samarbejde med og baseres på frivillig medvirken fra de berørte
lodsejere. Det må således i hvert enkelt tilfælde afklares, i hvilket omfang projektet kan gennemføres ved aftaler med lodsejerne.
De hidtidige arealerhvervelser er alle foregået ved aftaler i form af salg og jordfordeling. Med bestemmelsen i stk. 1 lægges der
op til at fortsætte denne linie. Der vil således være mulighed for, at lodsejere inden for projektområdet, der ikke ønsker fortsat
at eje arealerne på grund af de ændrede dyrkningsvilkår, som projektet vil påføre dem, kan afhænde disse til staten.
Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for, at der kan indgås aftaler med lodsejere, der - uanset projektets gennemgribende
ændring af deres nuværende arealanvendelsesmuligheder - ønsker at beholde deres arealer, om at lade arealerne indgå i
projektrealiseringen mod økonomisk kompensation, der tillige vil omfatte kompensation for den rådighedsindskrænkning, der følger
af bestemmelsen i § 12, stk. 1, jf. § 12, stk. 4.
Den foreslåede fortrinsstilling for aftalerne i forhold til andre rettigheder over ejendommen er nødvendig til sikring mod, at
aftalerne slettes af tingbogen i tilfælde af tvangsauktion.
Bestemmelsen i stk. 3 giver miljø- og energiministeren mulighed for at ekspropriere i det omfang, det er nødvendigt for at
gennemføre projektet, i tilfælde, hvor det efter ministerens skøn ikke er muligt inden for en rimelig tid at indgå aftale.
Ekspropriation sker efter reglerne i statsekspropriationsloven. Erstatning i forbindelse med ekspropriation vil tillige omfatte
erstatning for den rådighedsindskrænkning, der følger af bestemmelsen i § 12, stk. 1, jf. § 12, stk. 4.
Forslaget indebærer, at Folketingets behandling og vedtagelse af lovforslaget træder i stedet for Ringkjøbing Amtsråds tilladelse
til projektet i medfør af naturbeskyttelsesloven og planloven samt vandløbsmyndighedernes behandling i medfør af vandløbsloven.
Endvidere undtages projektet fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner.
Dette er begrundet i, at hele projektet, således som det er beskrevet dels i §§ 2-3, dels i de almindelige bemærkninger, netop har
til formål at tilgodese de interesser, som normalt skal tilgodeses efter disse love. Desuden er planlovens regler om vurdering af
virkninger på miljøet (VVM) og de hertil knyttede offentlighedsprocedurer blevet varetaget i forbindelse med udarbejdelse af
lovforslaget.
Bestemmelsen svarer for så vidt angår tilladelser i princippet til, at der i forbindelse med en fredning i medfør af
naturbeskyttelsesloven kan fastsættes bestemmelser, der i andre tilfælde ville kræve tilladelse efter naturbeskyttelsesloven,
vandløbsloven, planloven eller skovloven (såkaldt bonus-virkning).
Når naturprojektet er gennemført, vil evt. fremtidige foranstaltninger i området skulle behandles efter de almindelige regler i
lovgivningen men med respekt for denne lov og de regler, der fastsættes efter loven.
Forslaget i stk. 1 svarer til vandløbslovens erstatningsregler, hvorefter enhver, der lider tab ved reguleringsarbejder, ved
ændring eller nedlæggelse af udpumpningsanlæg eller ved etablering eller nedlæggelse af broer eller opstemningsanlæg, har ret til
engangserstatning. Som nævnt i bemærkningerne til § 4 er projektet udformet sådan, at det giver mindst samme sikkerhed mod
oversvømmelser og utilsigtede grundvandsændringer uden for projektområdet, som det har været tilfældet for afvandingsprojektet fra
1960'erne. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, indebærer, at staten vil være erstatningsansvarlig, såfremt der mod forventning sker
sådanne oversvømmelser og grundvandsændringer, og det godtgøres, at disse er en konsekvens af projektet. Landvæsenskommissionen
foreslås - i lighed med vandløbslovens erstatningsbestemmelser - som myndighed til at træffe afgørelse om erstatningernes
størrelse i mangel af enighed herom.
Efter stk. 2 kan spørgsmål om, hvorvidt en foranstaltning efter loven medfører erstatningspligt, indbringes for
landvæsenskommissionen til afgørelse.
Ligesom ved tilsvarende erstatningssager vil der blive søgt indgået forlig med lodsejere m.v., dels om der er udført
erstatningspådragende foranstaltninger, dels om erstatningens størrelse.
Landvæsenskommissionens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indankes for overlandvæsenskommissionen. Ankefristen er 8 uger, jf. § 40,
stk. 2, i lov om landvæsensretter.
Forslaget svarer til reglen i vandløbslovens § 33, hvorefter ansvaret for offentlige vandløbs vedligeholdelse overtages af
anlægsledelsen under et offentligt vandløbs regulering. Ansvaret for vedligeholdelsen foreslås derfor pålagt miljø- og
energiministeren i perioden fra arbejdet med naturprojektet påbegyndes, og indtil det er afsluttet.
Det foreslås endvidere, at ministeren efter forhandling med vandløbsmyndigheden kan beslutte at overtage vedligeholdelsen helt
eller delvis i indtil 4 år efter, at arbejdet er afsluttet, da det ikke kan udelukkes, at det senere kan blive nødvendigt at
foretage mindre justeringer af afstrømningsforholdene i den nederste del af vandløbssystemet, hvor vandløbene efter projektet skal
finde et naturligt forløb.
Forslaget svarer i princippet til vandløbslovens regler, hvorefter vandløbsmyndighederne, d.v.s. for amtsvandløbs vedkommende
amtsrådet og for kommunevandløbs vedkommende kommunalbestyrelsen, skal foretage de nødvendige ændringer i regulativerne for de
offentlige vandløb, der er omfattet af reguleringen, når reguleringsarbejder m.v. er gennemført, således at den fremtidige
tilstand i vandløbet er fastlagt i regulativerne. Det forudsættes, at ændringerne i regulativerne, der forestås af miljø- og
energiministeren i samarbejde med vandløbsmyndighederne og bekostes af staten, skal være gennemført samtidig med naturprojektets
færdiggørelse for at undgå en periode, hvor regulativerne ikke afspejler de ændrede, fysiske forhold.
I regulativerne skal optages bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse til sikring af den afstrømningsevne, der er forudsat i
naturprojektet. For at gøre det muligt i overensstemmelse med projektet at lade dele af vandløbet henligge i naturtilstand uden
sædvanlig vedligeholdelse, foreslås det desuden, at det i regulativerne kan bestemmes, at der i størstedelen af vandløbene ikke må
ske oprensning og grødeskær.
Projektet vil endvidere i et vist omfang kræve ændring i vedtægterne og ændret partsfordeling vedr. de landvindingslag, der er i
området.
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke på et senere tidspunkt på arealer inden for projektområdet foretages afvanding eller
terrænændring i strid med intentionerne i projektet om en naturlig vandstand i området.
For at leve op til intentionerne i naturprojektet skal så store områder som muligt henligge som vedvarende græsarealer, hvor der
ikke anvendes pesticider eller tilføres gødning. Bestemmelsen gælder fra det tidspunkt, anlægsarbejdet er afsluttet.
Tilsynsmyndigheden, d.v.s. for private arealers vedkommende Ringkjøbing Amtsråd, kan dog efter stk. 2 i særlige tilfælde
dispensere fra det generelle forbud i stk. 1 med hensyn til omlægning af græsarealer og pesticidanvendelse. Det vil især kunne
komme på tale i situationer, hvor den ønskede udnyttelse til afgræsning er truet. Dispensationsadgangen forudsættes at blive
administreret restriktivt. Ved behandling af dispensationsansøgninger bør konsekvenserne for den naturlige vegetation samt
risikoen for udledning af næringsstoffer tages i betragtning. For at bevare indtrykket af en åben, afgræsset ådal må der ikke i
forbindelse med omlægning gives mulighed for at indlægge en mellemafgrøde.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. januar 1992 om pleje af fredede
arealer og fortidsminder samt om tilsyn, som giver myndigheden adgang til at foretage naturpleje af private, fredede arealer.
Såfremt der ikke løbende eller periodevis foretages pleje af arealerne inden for projektområdet, f. eks. ved græsning eller
høslet, vil de hurtigt kunne skifte karakter, ofte med uheldige naturmæssige konsekvenser. F. eks. vil enge, der ikke græsses
eller slås, efterhånden gro til. Pleje forhindrer, at det område, der er tale om, varigt skifter karakter. Der vil tillige være
mulighed for at indgå aftaler om naturpleje efter bestemmelsen i § 5, stk. 2.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det, at erstatning for den rådighedsindskrænkning, der er indeholdt i stk. 1, fastsættes i
forbindelse med enten indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller ekspropriation efter § 5, stk. 3.
Forslaget i stk. 1 indebærer, at ejere af privatejede, udyrkede arealer inden for projektområdet ikke, som efter
naturbeskyttelseslovens § 24, stk. 4, lovligt kan hindre offentlighedens adgang til udyrkede arealer ved at indhegne arealerne.
Bestemmelsen er ikke et forbud mod hegning af arealer, f. eks. græsningsarealer. Men såfremt der hegnes, skal der på anden vis
skabes mulighed for offentlighedens adgang ved etablering af stenter eller lignende. Adgangsretten omfatter også de bræmmer langs
vandløb, som efter vandløbslovens § 69 skal holdes udyrkede. I lighed med bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 24 sker
adgang på eget ansvar, og hunde skal føres i snor.
I de yderligere regler om offentlighedens adgang, som skal udarbejdes efter bemyndigelsen i stk. 2, vil der bl.a. blive fastsat
bestemmelse om jagt, fiskeri og andre friluftsaktiviteter i området. Forslag til sådanne regler vil inden vedtagelse blive drøftet
i den gruppe, som agtes nedsat med repræsentanter for de lokale brugerinteresser og myndigheder, herunder Ringkjøbing Amt samt
Egvad og Skjern Kommuner, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.10. Brugergruppen vil blive nedsat på så tidligt et tidspunkt, at
den kan have afsluttet en væsentlig del af sine opgaver nogenlunde samtidig med anlægsarbejdets afslutning.
For så vidt angår fiskeri gælder Fødevareministeriets bekendtgørelse af 3. juli 1996 om særlige fiskeriregler for visse tilløb til
Ringkøbing Fjord, udstedt i medfør af lov nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri, der indeholder følgende af betydning for
Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å (men ikke parallelkanalerne): Fiskeri er forbudt i perioden 15. september-15. april (begge dage
inkl.). I perioden frem til den 31. oktober må ruser, hvis fangståbning vender mod strømmen, dog benyttes. Det er hele året
forbudt at fiske med langliner med flere agnkroge samt at fiske med rejer og levende fisk som agn. Bekendtgørelsen trådte i kraft
den 1. september 1996 og gælder indtil den 30. september 2001. Ved revision af bekendtgørelsen vil både offentlige interessenter
og brugergruppen blive inddraget.
Bestemmelsen i stk. 4 giver hjemmel til at yde engangserstatning til ejere og brugere, som påføres tab ved den
rådighedsindskrænkning, der er indeholdt i stk. 1 og 2. Ligesom ved tilsvarende erstatningssager vil der blive søgt indgået forlig
med lodsejere m.v. om erstatningens størrelse. Hvis aftale ikke kan opnås, kan spørgsmålet indbringes for Taksationskommissionen
vedrørende Naturfredning .
Der vil være behov for ved et så stort projekt, at der løbende under projektets udførelse og i en periode efter afslutningen
foretages en overvågning af bl. a. afvandingsforholdene, sedimentering, laksens udvikling m.v. Overvågningsprogrammet vil blive
udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og Ringkjøbing Amtsråd.
Bestemmelsen i stk. 1 agtes udmøntet på den måde, at Ringkjøbing Amtsråd for så vidt angår ikke-statsejede arealer vil få ansvaret
for at føre tilsyn med overholdelse af § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, og Skov- og Naturstyrelsen vil få ansvaret for tilsyn med
overholdelse af reglerne efter § 13 om offentlighedens adgang, jagt m.v. Dette svarer til de regler om tilsynsmyndighed, der
gælder efter naturbeskyttelsesloven, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. juni 1992 om pleje af fredede arealer og
fortidsminder samt om tilsyn, samt efter jagt- og vildtforvaltningsloven.
Bestemmelsen i stk. 1 har til formål at fastslå, hvem der er ansvarlig for at berigtige ulovlige forhold. Den findes tilsvarende i
anden arealanvendelseslovgivning.
Bestemmelserne i stk. 2-5 svarer til lignende tilsynsbestemmelser i anden arealanvendelseslovgivning.
Bestemmelsen findes tilsvarende i en stor del af Miljø- og Energiministeriets lovgivning. Bestemmelsen agtes anvendt på den måde,
at Skov- og Naturstyrelsen bliver bemyndiget til at stå for gennemførelse af projektet og udføre de mere praktisk betonede opgaver
efter loven, herunder at forhandle med lodsejere m.v. om ejendomserhvervelser, driftsaftaler, erstatninger m.v. samt drage omsorg
for udbetaling af erstatningsbeløb.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, således at der umiddelbart herefter kan udarbejdes
licitationsmateriale, optages forhandlinger om aftaler med berørte lodsejere m.v.
De 2 fredningerskendelser vedr. Raaddensig Dam og Albæk Mose, for sidstnævntes vedkommende dog bortset fra bestemmelserne
vedrørende de arealer, der ligger uden for projektområdet, vurderes efter projektets gennemførelse ikke at have selvstændig
betydning. Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren kan ophæve de dele af fredningerne, der ligger inden for
projektområdet.
Råddensig Kær (i fredningskendelsen benævnt Raaddensig Dam) er fredet ved en status quo fredning i 1956. Fredningen omfatter i alt
11,2 ha. Begrundelsen for fredningen var ønsket om at bevare »en sjælden og særpræget vegetation, til hvilken der næppe findes
noget sidestykke i Danmark«. Fredningskendelsen beskriver risikoen for afvanding som en af de væsentligste trusler mod kæret.
Kendelsen indebærer bl. a. forbud mod dræning, afvanding, opdyrkning, afgravning, henkastning af affald og bebyggelse. Græsning og
tørveskær til ejernes eget forbrug er tilladt.
Med den valgte udformning af naturprojektet tilsluttes Råddensig Grøft til Skjern Å. Råddensig Kær bliver ikke direkte berørt af
gravearbejder i forbindelse med reetableringen af Skjern Å, men kæret og et område langs Råddensig Grøft vil blive påvirket af
vandstandsvariationer i Skjern Å.
Albæk Mose er et stort og varieret moseområde med vegetationstyper fra overgangsrigkær til fattigkær i varierende grader af
tilgroning. Området har været anvendt til tørvegravning og har derfor ikke karakter af et uberørt naturområde.
Området blev fredet ved en status quo fredning i 1973. Fredningen omfatter i alt 46,6 ha. Fredningen blev begrundet med, at de
lavtliggende områder med mosaik af krat, mosehuller og åbne arealer indeholder en righoldig flora og fauna, der før
hovedafvandingen fandtes i vidtstrakte dele af ådalen. Arealerne skønnedes egnede til rekreative formål og som illustration af
tilstanden i ådalen før hovedafvandingen. Et af fredningens hovedformål var derfor at sikre offentlighedens adgang til mosen.
Kendelsen indebærer bl. a. forbud mod afvanding, opdyrkning, tilplantning, henkastning af affald, afgravning el. opfyldning,
opførsel af bygninger samt etablering af lossepladser.
En tidligere åslynge i mosens vestlige del vil blive inddraget i Skjern Å'ens nye forløb. Resten af mosen vil blive påvirket af
den generelle vandstandsstigning i området. Der vil blive foretaget gravninger i mosens vestlige udkant i forbindelse med
reetableringen af Skjern Å's oprindelige forløb. Gravningerne vil medføre forstyrrelser af vegetationen, som dog vurderes at kunne
regenereres i løbet af få vækstsæsoner.
De fredningsbestemmelser, der ikke vil blive ophævet, vedrører alene de dele af Overfredningsnævnets kendelse, der omhandler
arealer, som er beliggende uden for projektområdet. Det drejer sig om
pligt til at benytte eg ved fornyelse af beplantningen i det sydlige skovbryn på matr. 2a og 2 m, Albæk, Skjern samt en
skovbræmme på 20 m af matr. nr. 1d, Nørrelandet, Borris,
ret til kørende færdsel for almenheden på den private fællesvej på matr. nr. 1d, Nørrelandet, Borris fra landevejen
Skjern-Borris til parkeringspladsen ved plantagens sydlige udkant,
ret til gående færdsel ad en sti over matr. nr. 1d Nørrelandet, Borris fra parkeringspladsen til den nuværende spærredæmning,
samt
pligt for Skjern Kommune til at vedligeholde de nævnte veje og parkeringspladsen.
Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til Lov om Skjern Å Naturprojekt.
(Lovforslag nr. L 63)
Lovforslagets formål er at genoprette Skjern Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord. Skjern Å er Danmarks
vandrigeste å. I årene 1962-68 blev der gennemført en gennemgribende regulering af åens nedre del med tilløb. Åen blev lagt i
inddigede kanaler, og grundvandstanden blev sænket, så området kunne omdannes fra eng og rørskov til agerjord. Afvandingen og
opdyrkningen medførte øget okkerforurening og næringsstofbelastning af Ringkøbing Fjord. Samtidig forsvandt et enestående og
vigtigt naturområde, og levevilkårene for en række truede dyre- og plantearter blev stærkt forringet.
Som følge af disse problemer vedtog Folketinget i 1987, at der skulle udarbejdes et projekt for, hvordan Skjern Å-systemets
selvrensende effekt kunne genskabes, og områdets naturmæssige og rekreative værdi kunne forbedres. Efter drøftelse af en række
skitseprojekter besluttede den daværende regering i 1989, at projektet skulle gennemføres med udgangspunkt i den såkaldte
»Sydløsning«. I de mellemliggende år er der arbejdet videre med det politiske og tekniske grundlag for projektet, og i april 1997
blev et detaljeret projektforslag offentliggjort.
Udviklingen siden 1987 både nationalt og internationalt har vist, at det var en fremsynet beslutning, Folketinget traf i 1987.
Naturbeskyttelse og naturgenopretning er kommet i fokus, og der investeres i disse år flere og flere ressourcer på at sikre
biodiversitet og friluftsmuligheder for befolkningen. Skjern Å Naturprojekt er det hidtil største og mest synlige led i disse
bestræbelser.
En gennemførelse af projektet vil over en meget stor strækning genskabe Skjern Å'ens tidligere løb og sikre muligheden for
naturlige vandstandsvariationer. Der vil samtidig blive skabt et stort og sammenhængende naturområde af enestående værdi, som vil
forbedre levevilkårene for en række dyre- og plantearter væsentligt. Området vil således blive meget attraktivt for en lang række
ynglende og rastende fugle, og Skjern Å-laksen vil ved genskabelse af naturlige gydebanker og ved en bedre vandkvalitet få
forbedrede forhold. Ådalen vil få stor rekreativ og dermed også turistmæssig værdi med mulighed for en række friluftsaktiviteter.
Projektet vil endvidere bidrage til den reduktion af kvælstofudledninger til vandmiljøet, som senest med det brede forlig om
Vandmiljøplan II er blevet yderligere understreget som en vigtig, overordnet målsætning.
Den forbedrede vandkvalitet i åen og genskabelsen af åens selvrensende evne vil tillige medvirke til en bedre miljøtilstand i
Ringkøbing Fjord.
Skjern Å Naturprojektet har gennem årene haft stor politisk bevågenhed. Folketinget har derfor løbende været orienteret om
projektets forløb gennem redegørelser, statusrapporter og behandling af forslag til folketingsbeslutninger. Udviklingen i
projektet har desuden været fulgt på tæt hold af Det rådgivende Skjern Å-udvalg, hvor de lokale interessenter har bidraget til, at
projektet må betegnes som det mest gennemarbejdede og veldokumenterede naturprojekt af sin art hidtil i Danmark.
I efteråret 1997 besluttede regeringen, at projektet har en sådan størrelse og karakter, at det burde fremmes ved en anlægslov,
hvorved der gives Folketinget lejlighed til endeligt at fastlægge de overordnede rammer. For yderligere at sikre og dokumentere,
at alle projektets miljømæssige konsekvenser er klarlagt og vurderet, er der som led i forarbejderne til lovforslaget udarbejdet
en VVM-redegørelse om projektet med inddragelse af offentligheden og de lokale myndigheder. Denne miljøkonsekvensvurdering har
dels ført til, at en række konstruktive forslag er blevet indarbejdet i projektet, dels vist, at der er en bred opbakning om
gennemførelsen af det.
Det fremlagte lovforslag beskriver hovedtrækkene i de anlægsarbejder, der skal udføres i forbindelse med naturprojektet. Der er
herunder foreslået en bestemmelse omHidtil er der arbejdet meget aktivt for at gennemføre projektet ad frivillighedens vej,
således at det ved hjælp af jordfordeling, køb og mageskifte af jord blev sikret, at de erhvervsaktive jordbrugere inden for
området fik tilbudt erstatningsjord for de arealer, der skal indgå i projektet. Fra lokalt hold har der været ønske om at kunne
beholde arealer inden for projektområdet i privat eje. I lovforslaget åbnes der for denne mulighed, såfremt lodsejerne accepterer,
at projektet gennemføres på deres arealer mod økonomisk kompensation.
Regeringen er dog opmærksom på, at der i området kan være ejere, som ikke ønsker at medvirke, og dermed kunne tænkes at blokere
for den endelige realisering af projektet. Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel til ekspropriation, som kan udnyttes, hvis
alle de øvrige midler, jordfordeling, køb, mageskifte eller aftaler, svigter.
Det foreslås, at der efter arbejdets afslutning ikke må foretages afvanding eller terrænændring, og at der, for at sikre den
naturlige udvikling i området og den maksimale selvrensning, ikke må gødes, foretages omlægning af græsarealer eller anvendes
pesticider inden for projektområdet. Disse bestemmelser skal sikre, at området udvikler sig til det store, samlede natur- og
friluftsområde, som er tilstræbt, samtidig med at der på ca. 70% af arealet kan ske en fortsat udnyttelse til græsning, hvilket er
ønskeligt såvel af landbrugsmæssige som naturplejemæssige årsager.
For at sikre størst mulig lokal indflydelse på den fremtidige rekreative anvendelse af området vil der blive nedsat en
brugergruppe, som skal fremkomme med forslag hertil. I brugergruppen vil alle lokale interessenter, herunder de lokale
myndigheder, blive inddraget.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 19. juni 1998
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord inden for de
områder i Skjern Kommune og Egvad Kommune, Ringkjøbing Amt, som fremgår af kortbilag 1 (projektområdet).
Stk. 2. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes, og dermed
bidrage til at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj
vandkvalitet i Ringkøbing Fjord samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Kapitel 2
Projektets gennemførelse
§ 2. Mellem Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage i sine gamle slyngninger. Åen skal gå under den eksisterende bro
mellem Gjaldbæk og Sønderby og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og Rute 11 blive lagt i et leje syd for det
nuværende leje. Omme Å lægges på strækningen fra sammenløbet med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å tilbage i sine gamle
slyngninger. Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på strækningen til Præstbro. Skjern Å vil fortsat passere Rute 11 og jernbanen
mellem Skjern og Tarm under de eksisterende broer.
Stk. 2. Vest for Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale Hestholm, hvor et søområde vil blive dannet, og under en ny bro ved
Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden udløbet i Ringkøbing Fjord opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et
deltaområde.
§ 3. De nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende vandløbsstrækninger og afvandingskanaler, der bliver overflødige,
bliver fyldt op.
Stk. 2. Dele af Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals diger bevares. Overflødige diger fjernes eller reduceres. Der
etableres nye diger i vestenden af Lønborg-Kyvling Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag samt øst for Lønborggård.
Stk. 3. Det nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern og Tarm, Lønborgvej, Kodbølvej samt Sønderskovvej ved Gjaldbæk
over Skjern Å og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og ved Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4. Overflødige pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og berørte ledningsanlæg omlægges i nødvendigt omfang. De
eksisterende spildevandsledninger ledes til henholdsvis Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden for projektområdet nedlægges.
Stk. 5. Der etableres stier og adgangsmuligheder inden for projektområdet.
§ 4. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om udførelse af de foranstaltninger inden for projektområdet, der er nødvendige
for gennemførelse af projektet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det
er nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan med henblik på gennemførelse af projektet erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og
jordfordeling.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af arealer inden for
projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse
på de pågældende ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er stiftet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan ekspropriere fast ejendom, når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet.
Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 6. Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til
udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb og reglerne i lov om planlægning om tilvejebringelse af region-, kommune-
og lokalplaner finder ikke anvendelse på udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
§ 7. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning vedrørende vandløb efter denne lov, har ret til erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning vedrørende vandløb efter denne lov medfører erstatningspligt, kan af den, der
mener sig berettiget til erstatning, indbringes for landvæsenskommissionen.
Stk. 3. I mangel af enighed om erstatningens størrelse indbringer miljø- og energiministeren spørgsmålet for
landvæsenskommissionen.
Stk. 4. Landvæsenskommissionens kendelser efter stk. 2 og 3 kan indankes for overlandvæsenskommissionen.
§ 8. Under arbejdets udførelse overtages vedligeholdelsen af de vandløb, der ligger inden for projektområdet, af miljø- og
energiministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med vandløbsmyndigheden beslutte i en periode på indtil 4 år efter
arbejdets afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis af de vandløb, der ligger inden for projektområdet.
§ 9. Miljø- og energiministeren udarbejder i samarbejde med vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende regulativer,
jf. kapitel 5 i lov om vandløb.
Stk. 2. I regulativerne skal det bestemmes, at der bortset fra særlige tilfælde ikke må foretages vedligeholdelse.
Kapitel 3
Opfølgende foranstaltninger
§ 10. Miljø- og energiministeren underretter senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden ejere af arealer inden for projektområdet
om lovens indhold.
§ 11. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må der ikke foretages afvanding eller terrænændring af arealer inden
for projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglen i stk. 1.
§ 12. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må der ikke foretages gødskning og omlægning af græsarealer eller
anvendes pesticider inden for projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade omlægning af græsarealer og anvendelse af pesticider.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan foretage naturpleje af arealer inden for projektområdet.
Stk. 4. Ejere eller brugere af arealer inden for projektområdet har ret til erstatning for tab, der følger af begrænsningerne i
arealanvendelsen efter stk. 1. Erstatningen fastsættes i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller
gennemførelse af ekspropriation efter § 5, stk. 3.
§ 13. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, har offentligheden adgang til arealerne inden for projektområdet
efter de regler, der efter § 24 i lov om naturbeskyttelse gælder for offentlighedens adgang til offentligtejede, udyrkede arealer,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med Ringkjøbing Amtsråd fastsætte nærmere regler om offentlighedens
adgang til og rekreative udnyttelse af arealerne, herunder regler der fraviger § 24 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal hensyn til befolkningens rekreative muligheder, herunder adgang til
jagt, fiskeri og sejlads, afvejes over for hensyn til beskyttelse af flora og fauna.
Stk. 4. Der ydes erstatning for de tab, som påføres ejere eller brugere af arealer, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1,
eller af arealer, for hvilke der fastsættes regler i medfør af stk. 2. Reglerne i §§ 34 og 35 i lov om jagt og vildtforvaltning
finder anvendelse ved fastsættelse og udbetaling af erstatning.
§ 14. Miljø- og energiministeren iværksætter i samarbejde med Ringkjøbing Amtsråd under gennemførelsen af projektet og i en
periode efter, at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for projektområdet.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 15. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med Ringkjøbing Amtsråd fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, og med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2,
herunder regler om, hvilke myndigheder der varetager tilsynet, og om tilsynets nærmere udøvelse. Der kan fastsættes regler om
klage over tilsynsmyndighedens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 16. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med loven.
Reglerne i § 74, stk. 2 og 3, og § 92 i lov om naturbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straf og ikrafttræden
§ 18. Med bøde straffes den, der
overtræder § 11, stk. 1, eller § 12, stk. 1,
tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 12, stk. 2,
færdes eller opholder sig på arealerne på anden måde end tilladt efter § 13, stk. 1, eller
i strid med § 13, stk. 1, forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til arealerne.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 13, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om ophævelse af følgende bestemmelser:
Overfredningsnævnets kendelse af 29. oktober 1956 vedrørende fredning af Raaddensig Dam og nogle tilstødende arealer.
Overfredningsnævnets kendelse af 28. april 1973 om fredning af arealer ved Albæk Bro i Skjern Kommune, for så vidt angår
bestemmelser vedrørende arealer inden for projektområdet.
Bilag
Lovens bilag 1 er ikke optrykt efter 2. behandling.