Bekendtgørelse af lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og import af kulturgenstande § 13

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om strafskærpelse for overtrædelse af reglerne om importlicenser og importørerklæringer, som de følger af artikel 3, stk. 2, litra a og b, samt artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 4 , som bliver stk. 6, indsættes en henvisning til den foreslåede § 13, stk. 4 og 5, om straf for overtrædelse af reglerne i artikel 3, stk. 2, litra a og b samt artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, således at skærpelsesbestemmelsen også kommer til at omfatte reglerne om importlicenser og importørerklæringer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffen efter det foreslåede stk. 4 og 5 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der 1) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, eller 2) hvis der foreligger skærpende omstændigheder, der kan sidestilles med nr. 1. Her sigtes til, at en person erhverver en kulturgenstand i udlandet og forsætligt eller groft uagtsomt søger at indføre den i Danmark med henblik på at lade den indgå i sin personlige samling eller lignende. Det er dog alene hensigten, at dette motiv for indførsel skal sidestilles med økonomisk vinding, når kulturgenstanden har stor værdi eller sjældenhed. Alle genstande under bilagets del C må anses for sådanne, mens genstande under bilagets del B som udgangspunkt kan anses for sådanne, hvis de i en dansk kontekst ville have været danefæ.

Det bemærkes, at henvisningen til det foreslåede stk. 4 og 5 vil indebære, at der kan idømmes fængselsstraf for groft uagtsomme overtrædelser af forordningens artikel 3, stk. 2. Givet sjældenheden af de genstande, der typisk vil være omfattet af reglerne om importlicens og importørerklæring, må der foreligge en særlig forpligtelse til at udvise stor agtpågivenhed ved erhvervelse og indførsel. Kulturministeriet finder det derfor rimeligt, at groft uagtsomme overtrædelser ligesom forsætlige overtrædelser skal kunne medføre fængselsstraf. Der tænkes her navnlig på sager, hvor professionelle handlende med kulturgenstande groft tilsidesætter pligten til at udvise rimelig omhu, f.eks. ved at undlade at kontrollere proveniensoplysninger, som åbenlyst fremstår tvivlsomme.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I gældende ret findes der ikke en bestemmelse om straf for overtrædelse af reglerne om importlicenser og importørerklæringer i artikel 3, stk. 2, litra a og b, i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande. Afhængig af de nærmere omstændigheder vil overtrædelse af reglerne om importlicens og importørerklæring kunne være omfattet af bestemmelser i straffelovens § 163 og § 171. Straffelovens bestemmelser vil dog kun være anvendelige for så vidt at overtrædelsen af reglerne sker forsætligt.

Det foreslås, at der i lovens § 13 indsættes et nyt stk. 4 og 5 om straf for overtrædelse af reglerne i artikel 3, stk. 2, litra a og b i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

I det foreslåede stk. 4 fastlægges det, at med bøde straffes den, der indfører en kulturgenstand, der er omfattet af reglerne om importlicens eller importørerklæring, jf. artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, uden importlicens eller importørerklæring, jf. forordningens artikel 4 og 5.

I det foreslåede stk. 5 fastlægges det, at med bøde straffes den, der i en importørerklæring eller ved ansøgning om en importlicens giver urigtige eller vildledende oplysninger eller dokumentation, eller undlader at fremlægge relevante oplysninger eller dokumentation af betydning for sagen, som vedkommende er i besiddelse af, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

Bestemmelsen vil også kunne omfatte den, der undlader at fremlægge oplysninger eller dokumentation, som vedkommende er i besiddelse af, og som vedkommende ved eller burde vide kunne tale imod, at genstandene er lovligt udført fra deres oprindelsesland.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan pålægges bødestraf uanset, at overtrædelsen af forbuddet alene kan tilregnes gerningspersonen som uagtsomt.

Det følger af forordningens artikel 11, at sanktionen skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen. I lyset heraf vurderer Kulturministeriet, at der kan være en række tilfælde, hvor der ikke bør pålægges straf for overtrædelse af forbuddet. Dette kan være under hensyn til overtrædelser af bagatelagtig karakter eller i tilfælde, hvor overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.

I forhold til spørgsmålet om overtrædelser af bagatelagtig karakter, så kan der være tilfælde, hvor en genstand teknisk set er en arkæologisk genstand, men er af så almindelig og anonym karakter, at det ikke kan forventes, at gerningspersonen har opfattet den som en genstand, der kunne være omfattet af indførselsregler. F.eks. kan genstande som muslingeskaller fra bopladser eller flintafslag efter forordningens definition være arkæologiske genstande. I forhold til overtrædelser, der ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom, kan man f.eks. have erhvervet en arkæologisk genstand under omstændigheder eller til en pris, der gør det naturligt at antage, at der er ikke er tale om en arkæologisk genstand, eller man kan have erhvervet en genstand, som det fremstår unaturligt at betegne som en arkæologisk genstand omfattet af reglerne, men hvor det efterfølgende ved toldkontrol konstateres, at der faktisk er tale om en arkæologisk genstand. Der kan f.eks. være tale om billige souvenirs, der fremstår uægte. Her må forholdet anses for at lægge under den nedre grænse for strafbare overtrædelser, medmindre der er særligt grundlag for at antage, at den, der indfører genstanden, havde viden eller mistanke om, at der var tale om en reel arkæologisk genstand. Også her foretages vurderingen som udgangspunkt af den kompetente myndighed forud for politianmeldelse.

Det samme gør sig f.eks. gældende for kravet om importørerklæringer for andre typer kulturgenstande, der er mere end 200 år gamle og har en værdi på over 18.000 euro stykket. Her vil den, der indfører en genstand, normalt kunne antage uden yderligere undersøgelse, at en genstand, man nyligt har erhvervet, faktisk har den markedsværdi, man har erhvervet den til, og såfremt det alligevel ved en nærmere undersøgelse fra den kompetente myndighed skulle vise sig ikke at være tilfældet, vil det igen kunne siges at ligge under den nedre grænse for strafbare overtrædelser.

Vurderingen heraf vil dog skulle foretages konkret. Det vil eksempelvis tale imod at anse forholdet for under den nedre grænse for straf, hvis forhold taler for at den, der indfører genstanden rent faktisk er vidende om, at genstanden har en højere markedsværdi, end han har betalt for den, f.eks. hvis køberen, i modsætning til sælger, kan sandsynliggøres at have gennemskuet, at et maleri er af en kendt kunstner.

Der kan endvidere være tilfælde, hvor en overtrædelse ikke kan tilregnes den, der indfører en genstand, som forsætlig eller uagtsom. Det er således ikke hensigten, at der pålægges bødestraf, hvis gerningspersonen ikke har haft en rimelig mulighed for at gennemskue, at en genstand er omfattet af reglerne eller at en oplysning er forkert, f.eks. fordi vedkommende har erhvervet genstanden fra en handlende, der har præsenteret dokumentation for genstandens proveniens, der er urigtig, men måtte forekomme troværdig. Ved proveniens forstås genstandens oprindelse og historik, i form af hvem der har ejet den og hvor den har befundet sig

Som udgangspunkt bør bødeniveauet svare til værdien af den eller de ulovligt indførte genstande, svarende til den allerede eksisterende strafbestemmelse vedr. de allerede gældende dele af forordningen. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Der henvises i øvrigt til punkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.