Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse mulighed for beskæftigelse i et seniorjob. Der er tale om ledige personer, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Reglerne om dagpengeperiodens længde fremgår af § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter hvilken et medlem af en arbejdsløshedskasse har ret til dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år.

Målgruppen for personer i seniorjob svarer til målgruppen for bestemmelsen i den hidtidige § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den hidtidige § 55, stk. 2, har ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ved udløbet af dagpengeretten er fyldt 55 år, og som kan opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, ret til (forlængede) dagpenge, indtil de fylder 60 år. Denne § 55, stk. 2, foreslås ophævet i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat til staten.

Loven fastsætter regler for disse seniorjob, som kommunerne bliver forpligtet til at etablere, og som giver kommunerne ret til et årligt tilskud fra staten pr. helårsansættelse.

I takt med, at alderen for efterløn stiger, jf. § 74 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven m.v., stiger også alderen for retten til seniorjob, således at der fortsat vil være højst 5 år fra tidspunktet, hvor man opbruger dagpengeretten, indtil man kan gå på efterløn.

Det er en betingelse for at kunne bevare retten til et seniorjob, at personen bevarer sit medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag. Der henvises til bemærkningerne til § 11.

Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær beskæftigelse, bevarer personen ved efterfølgende ledighed ret til et seniorjob, med mindre personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at personer omfattet af målgruppen får ret til ansættelse i et seniorjob i forbindelse med, at den periode, hvor man har ret til arbejdsløshedsdagpenge, udløber.

En person, der ønsker at blive ansat i et seniorjob, skal inden for en frist på 3 måneder før og senest 2 måneder efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber, anmode bopælskommunen om ansættelse i et seniorjob. Kommunen får pligt til at ansætte den ledige senest 2 måneder efter den dag, hvor vedkommende har anmodet om et seniorjob. Personen kan tidligst ansættes fra dagen efter, at dagpengeperioden er udløbet.

Det foreslås, at der tillige er en 2-måneders ansøgningsfrist, når en person får ordinært arbejde, inden der er gået 2 måneder fra dagpengerettens ophør. Det betyder, at i disse tilfælde skal personen, hvis pågældende bliver ledig fra det ordinære arbejde, senest 2 måneder efter ophøret, have søgt kommunen om et seniorjob.

Overholder personen ikke ovennævnte ansøgningsfrister, mister personen retten til et seniorjob. Der vil dog i særlige tilfælde være mulighed for, at kommunen kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til § 5.

Kommunen skal tilbyde fuldtidsansættelse til fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Den ledige har således ikke ret til at blive ansat på deltid, men hvis kommunen mener, det er hensigtsmæssigt, vil den - som for øvrige ansatte - kunne imødekomme et ønske om deltidsansættelse.

Kommunen skal tilbyde deltidsansættelse til deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær beskæftigelse, foreslås det, at personen bevarer sin ret til seniorjob ved efterfølgende ledighed. Har personen genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er personen dog ikke berettiget til seniorjob, men vil ved ledighed kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Efter forslaget skal ansøgningen om et seniorjob i disse tilfælde være modtaget i kommunen senest 2 måneder efter, at personen er ophørt i det ordinære job. Overholdes denne frist ikke, mister personen retten til et nyt seniorjob. Der vil dog i særlige tilfælde være mulighed for, at kommunen kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til § 5.

Kommunen har pligt til at ansætte personen i et seniorjob senest 1 måned efter den dag, hvor ansøgningen er modtaget.

For at sikre, at personen har et forsørgelsesgrundlag, foreslås det, at personen får ret til en kompensation. Der henvises til bemærkningerne til §§ 8 og 9.

Det foreslås, at hvis en person, der er ansat i et seniorjob, f lytter til en anden kommune, har personen ret til at fortsætte i sit hidtidige seniorjob. Personen kan også vælge at søge om at få et seniorjob i den nye bopælskommune.

Ansøgning om ansættelse i seniorjob i den nye bopælskommune, kan efter forslaget sendes til den nye bopælskommune tidligst 3 måneder før tilflytningen. Ansøgningen skal senest være modtaget i den nye kommune samtidig med, at personen ophører med seniorjobbet i fraflytningskommunen. Den nye kommune skal ansætte personen senest 2 måneder efter den dag, hvor ansøgningen er modtaget, dog tidligst samtidig med tilflytningen.

Det følger af § 3, at hvis en person, der er berettiget til seniorjob, har ordinær beskæftigelse, har vedkommende ved ledighed fra det ordinære job ret til et nyt seniorjob. En person, der er omfattet af § 3, vil efter denne bestemmelse ved flytning til en ny kommune kunne anmode denne om et seniorjob. Ansøgningen om et seniorjob skal være modtaget senest 2 måneder efter, at personen er ophørt i den ordinære beskæftigelse.

Når den nye bopælskommune har pligt til at ansætte personen i et seniorjob, er det denne kommune, der afholder udgifterne og modtager tilskuddet efter denne lov.

Hvis personen vælger at bevare sit seniorjob i den tidligere kommune, er det den tidligere kommune, der afholder udgifterne og modtager tilskuddet efter denne lov.

Det foreslås, at kommunen kan dispensere, hvis en person ikke overholder fristerne for, hvornår personen senest skal søge om et seniorjob. Det gælder både i forbindelse med ansøgning, når dagpengeretten udløber, jf. § 2, stk. 2, hvis pågældende har haft et ordinært arbejde, jf. § 3, stk. 2, eller flytter til en ny kommune, jf. § 4, stk. 2. Det er en forudsætning, at årsagen til, at personen ikke har overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes personen selv.

Som eksempler på ganske særlige forhold kan nævnes, at

– staten i jobcenteret, en kommune eller pågældendes a-kasse ikke har vejledt korrekt om betingelserne for at få et seniorjob, herunder om ansøgningsfristerne,

– a-kassen ikke har været opmærksom på, at personens dagpengeperiode er udløbet,

– a-kassen ved dagpengeperiodens udløb har truffet en afgørelse om, at personen kan genindplaceres i en ny dagpengeperiode, hvilket efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, eller

– der har været alvorlig sygdom i ansøgningsperioden hos personen selv eller hos dennes nærmeste pårørende.

Kommunens afgørelser om dispensation vil kunne indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

Personens bopælskommune kan etablere seniorjob inden for hele kommunens ansættelsesområde. Ligesom ved ordinære job skal der være tale om arbejde med et reelt indhold, så den enkelte ikke mister motivation og udvikling i jobbet. Det er kommunen, der fastsætter arbejdsområdet og det konkrete indhold af seniorjobbet. Det skal ske på baggrund af samtale med den ledige, og der skal ved fastlæggelsen heraf tages udgangspunkt i personens forudsætninger og interesser. Personen har ikke noget krav på ansættelse inden for bestemte områder, men kommunerne bør bl.a. lægge vægt på personens kvalifikationer, herunder uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund samt interesser.

Det foreslås, at repræsentanter for de ansatte i den kommunale virksomhed medvirker i forbindelse med fastlæggelse af arbejdets indhold i seniorjob for herved at bidrage til, at arbejdet har et rimeligt indhold, så den enkelte oplever kvalitet i jobbet.

Personer, der er ansat i seniorjob, vil kunne deltage på lige fod med andre offentligt ansatte i relevant videre- og efteruddannelse.

Kommunen skal tilbyde ansættelse på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse og deltidsansættelse til deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Kommunen vil dog også kunne tilbyde deltidsansættelse til fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse i tilfælde, hvor kommunen og et fuldtidsforsikret medlem er enige herom.

Det foreslås, at løn- og arbejdsvilkårene for personer i seniorjob skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog bemærkningerne til forslaget til § 11. Endvidere foreslås det, at personer, der ansættes i seniorjob, i øvrigt skal være omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

For at sikre, at personer, der er ansat i seniorjob, kan være i beskæftigelse, indtil de kan gå på efterløn, foreslås det, at de ikke vil kunne afskediges, selv om det arbejde, som de udfører i seniorjobbet, ikke længere skal udføres. Nedlægges et arbejdsområde, som varetages af en person i seniorjob, eller sker der omorganiseringer, således at der ikke er behov for personen det pågældende sted, skal kommunen sørge for et nyt seniorjob til personen.

Det foreslås i stk. 1, at hvis en kommune ikke ansætter en person i seniorjob inden for de tidsfrister, som fremgår af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, så skal kommunen betale en kompensation til personen. Der henvises herved til bemærkningerne til § 9.

Betaling af kompensationen tilsidesætter ikke kommunens pligt efter loven til at ansætte personen i et seniorjob. Efterlever kommunen ikke sin forpligtelse til at ansætte personen inden for de i loven fastsatte frister, vil det spørgsmål kunne tages op af kommunaltilsynet.

I stk. 2 foreslås det, at hvis kommunen ikke senest 2 måneder efter at have modtaget en ansøgning om seniorjob ansætter personen i seniorjob, så skal kommunen betale en kompensation, der dækker perioden fra det tidspunkt hvor fristen for at ansætte pågældende udløb, og indtil personen ansættes i seniorjobbet. Dette gælder både, når en person efter § 2 i forbindelse med ophør af dagpengeretten søger om seniorjob, og når en person flytter til en ny kommune og ønsker at udnytte sin mulighed efter § 4 for at få et seniorjob i den nye kommune.

I stk. 3 foreslås det, at i de situationer, hvor en person er ophørt i et seniorjob med henblik på ordinær beskæftigelse, og pågældende på ny bliver ledig og ansøger om nyt seniorjob, skal kompensationen dække perioden fra, at pågældende ansøger om et nyt seniorjob, og indtil ansættelsen i seniorjobbet finder sted. Kompensationen kan tidligst dække fra det tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra den ordinære arbejdsgiver er ophørt.

I disse situationer, hvor pågældende anmoder om nyt seniorjob, har kommunen pligt til at ansætte personen senest 1 måned efter at have modtaget anmodningen. Forslaget indebærer således, at hvis personen søger om et nyt seniorjob, så snart vedkommende har modtaget sin opsigelse, vil pågældende kunne få en kompensation, der dækker perioden fra ophør af lønudbetaling fra den ordinære arbejdsgiver og indtil ansættelsen i nyt seniorjob.

Det foreslås, at personen ikke har ret til en kompensation, hvis afskedigelsen er begrundet i, at personen har misligholdt sin ansættelsesaftale. Dette gælder både i de situationer, hvor pågældende er bortvist, og hvor arbejdsgiveren i øvrigt har begrundet afskedigelsen med misligholdelse. I disse sager vil der kunne være uenighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, hvorvidt bortvisningen eller afskedigelsen var berettiget. Dette spørgsmål vil ofte skulle finde en retlig afgørelse. I disse situationer vil kompensationen først kunne udbetales, når der foreligger en endelig afgørelse om at der ikke foreligger misligholdelse.

Personen har heller ikke ret til kompensationen, hvis ledigheden på anden måde kan tilregnes pågældendes egne forhold. Vurderingen, der i forbindelse hermed skal lægges til grund, svarer til den vurdering, som kommunerne foretager i forbindelse med beslutning om tilbagebetaling af kontanthjælp, når modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 1, at kompensationen svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som personen modtog ved dagpengeperiodens udløb fratrukket den løn, som personen modtager i perioden med kompensation. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.

Efter forslaget har personen pligt til at oplyse kommunen om sine arbejdsindtægter.

Det foreslås i stk. 2, at kompensationen reguleres efter lov om en satsreguleringsprocent, dvs. på samme måde som arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder fx, at hvis det personen mister sin ret til dagpenge i 2008 og i 2009 skal have udbetalt en kompensation, skal der tages udgangspunkt i de dagpenge, som pågældende var berettiget til i 2008. Dette beløb opreguleres med satsreguleringsprocenten til niveauet for 2009.

Det foreslås i stk. 3, at fradraget i kompensationen som følge af arbejdsindtægter sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den til enhver tid gældende omregningssats, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget bygger på de principper, som gælder i forbindelse med fradrag for indtægter for personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. De nærmere regler vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf. nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, at kompensationen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Dette svarer til de regler, der gælder for ledighedsydelse.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag i kompensationen.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der svarer til fradraget i ledighedsydelse, jf. reglerne i bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Det betyder bl.a., at det i en bekendtgørelse om seniorjob vil blive fastsat

1. hvilke former for arbejde og indtægter, der medfører fradrag i kompensationen,

2. hvilke indtægter, der ikke medfører fradrag,

3. hvorledes fradraget skal foregå (time for time og ugevis m.v.), og

4. hvilke regler, der skal være for varsling af ferie ved perioder med kompensation.

Det foreslås, at personer, der er ansat i seniorjob, og personer, der modtager kompensation efter § 8, skal kunne formidles til ordinært arbejde. Personen skal derfor under ansættelsen være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og have indlagt sine formidlingsrelevante oplysninger (CV-oplysninger) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet). Oplysningerne skal være fyldestgørende med hensyn til tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidling af arbejde.

Personer i seniorjob modtager ikke dagpenge og vil ikke være omfattet af reglerne om individuelt kontaktforløb, løbende opfølgning, jobplan mv.

Kommunen skal underrette staten i jobcenteret om, at en person bliver ansat i seniorjob.

Ansættelse i et seniorjob ophører, når datoen for efterlønsalderen indtræder. Reglerne om efterlønsalderens indtræden fremgår af forslaget til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat til staten.

Seniorjobbet ophører desuden, hvis en person i seniorjob afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal være tale om et job, hvor arbejdsgiveren har bedt om at få henvist arbejdskraft, hvorefter staten i jobcenteret har pålagt den ansatte i seniorjob at søge dette arbejde.

Hvis en person afslår et ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret, skal staten i jobcenteret meddele dette til kommunen, hvorefter personen mister retten til seniorjobbet. Kommunen skal derfor bringe seniorjobbet til ophør, dog først når klagefristen for afgørelsen er udløbet.

Ved vurdering af, hvad der er et rimeligt ordinært arbejde, finder kriterierne i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik anvendelse.

Det fremgår af forslaget til § 12 om klageadgang, at personen vil kunne klage til beskæftigelsesankenævnet over rimeligheden af det formidlede arbejde, jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klagen har opsættende virkning på ophøret af seniorjobbet.

Seniorjobbet ophører også, hvis en person bliver meldt ud af arbejdsløshedskassen eller efterlønsordningen på grund af manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag og derfor ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen.

Det samme gør sig gældende, hvis personen slettes som medlem af a-kassen på grund af svig og ikke genoptages på ny senest samtidig med slettelsen. Det afgørende er, at indbetalingerne af medlems- og efterlønsbidrag ikke afbrydes.

En person, der er blevet meldt ud af arbejdsløshedskassen eller af efterlønsordningen på grund af dette, kan klage over arbejdsløshedskassens afgørelse om udmeldelse efter de almindelige regler herom i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at ophøret først skal ske, når personen inden for den almindelige klagefrist ikke længere har mulighed for at klage over de forhold, der ligger til grund for, at seniorjobbet skal ophøre, dvs. hvis seniorjobbet skal ophøre på grund af, at personen ikke tager imod et formidlet ordinært arbejde, eller på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen, således at personen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen.

Det foreslås i stk. 3, at personer i seniorjob i øvrigt vil kunne afskediges, såfremt de misligholder ansættelsesaftalen på en sådan måde, at kommunen efter almindelige principper er berettiget til at afskedige ansatte. Hvis den pågældende person anfægter, at arbejdsgiveren har været berettiget til at bringe ansættelsen til ophør som følge af misligholdelse, skal dette behandles efter de almindelige regler, dvs. i det fagretlige system eller ved ordinære domstole.

Seniorjob er støttet arbejde, og der vil derfor ikke kunne ske genoptjening af dagpengeretten på grundlag af beskæftigelse i seniorjob, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, stk. 4.

Personer i seniorjob vil ikke kunne modtage tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil efter forslagets § 18 kunne gives tilskud til hjælpemidler efter reglerne i § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at følgende afgørelser kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet:

– Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, hvorefter personen ved flytning har ret til at fortsætte i sit hidtidige seniorjob eller ret til at få et nyt seniorjob i den nye kommune.

– Kommunens afgørelser efter § 5, hvorefter kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra frister fra ansøgninger om seniorjob.

– Kommunens afgørelser efter § 6, hvorefter kommunen fastsætter indholdet af seniorjobbet efter samtale med ansøgeren.

Et seniorjob kan være alt arbejde, som den pågældende kan varetage, og s om udgangspunkt skal kommunen fastlægge beskæftigelsen under hensyn til personens kvalifikationer og interesser.

Hvis personen klager over indholdet af seniorjobbet og ikke tager imod tilbuddet, vil der kunne træffes en foreløbig formandsafgørelse af formanden for beskæftigelsesankenævnet i de tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om en pludselig opstået trangssituation. Dette følger pr. 1. januar 2007 af reglerne i § 23 i bekendtgørelse nr. 638 af 15. juni 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

– Kommunens afgørelser om kompensation, jf. §§ 8 og 9.

– Kommunens afgørelser efter § 11, stk. 1, nr. 2, om ophør af seniorjobbet, fordi personen har afslået et rimeligt ordinært formidlet arbejde. Kommunens afgørelse om ophør af seniorjobbet sættes i bero ved klager over, at det ordinært formidlede arbejde ikke har været rimeligt, jf. forslaget til § 12, stk. 2.

– Kommunens afgørelser efter § 11, stk. 1, nr. 3, hvorefter kommunen skal sørge for, at ansættelsen i seniorjobbet ophører ved personens manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen, således at personen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen. Kommunens afgørelser om ophør af seniorjobbet sættes i bero, hvis personen efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. påklager spørgsmålet om manglende indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag, jf. forslaget til § 12, stk. 2.

– Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen overholder bestemmelsen i § 15, stk. 3, om, at tilskuddet, som kommunen modtager til seniorjobbet, ikke må være konkurrenceforvridende.

Det fremgår af forslaget til § 13, at afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter forslaget til § 15, stk. 3, ud over af parterne i sagen tillige kan indbringes af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

For så vidt angår afgørelserne efter § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at personen skal have mulighed for at udnytte sin klagemulighed. Derfor foreslås det, at effektueringen af ophøret af seniorjobbet først skal ske, når klagefristen på 4 uger er udløbet.

Hvis der klages, foreslås det, at kommunen ikke må træffe afgørelse om ophør af seniorjob før beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse om, hvorvidt det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har truffet afgørelse om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.

Beskæftigelsesnævnets afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, der vil kunne behandle klagen, hvis afgørelsen er principiel eller har generel betydning. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne påklages til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Disse klager har ikke opsættende virkning.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at klagerne til beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a., at klagen skal ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører.

I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område vil det blive fastsat, at ved klage over staten i jobcenterets afgørelse om formidling af ordinært arbejde, skal sagen behandles af beskæftigelsesankenævnet inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Det foreslås, at følgende afgørelser kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet:

– Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, hvorefter personen ved flytning har ret til at fortsætte i sit hidtidige seniorjob eller ret til at få et nyt seniorjob i den nye kommune.

– Kommunens afgørelser efter § 5, hvorefter kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra frister fra ansøgninger om seniorjob.

– Kommunens afgørelser efter § 6, hvorefter kommunen fastsætter indholdet af seniorjobbet efter samtale med ansøgeren.

Et seniorjob kan være alt arbejde, som den pågældende kan varetage, og s om udgangspunkt skal kommunen fastlægge beskæftigelsen under hensyn til personens kvalifikationer og interesser.

Hvis personen klager over indholdet af seniorjobbet og ikke tager imod tilbuddet, vil der kunne træffes en foreløbig formandsafgørelse af formanden for beskæftigelsesankenævnet i de tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om en pludselig opstået trangssituation. Dette følger pr. 1. januar 2007 af reglerne i § 23 i bekendtgørelse nr. 638 af 15. juni 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

– Kommunens afgørelser om kompensation, jf. §§ 8 og 9.

– Kommunens afgørelser efter § 11, stk. 1, nr. 2, om ophør af seniorjobbet, fordi personen har afslået et rimeligt ordinært formidlet arbejde. Kommunens afgørelse om ophør af seniorjobbet sættes i bero ved klager over, at det ordinært formidlede arbejde ikke har været rimeligt, jf. forslaget til § 12, stk. 2.

– Kommunens afgørelser efter § 11, stk. 1, nr. 3, hvorefter kommunen skal sørge for, at ansættelsen i seniorjobbet ophører ved personens manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen, således at personen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen. Kommunens afgørelser om ophør af seniorjobbet sættes i bero, hvis personen efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. påklager spørgsmålet om manglende indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag, jf. forslaget til § 12, stk. 2.

– Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen overholder bestemmelsen i § 15, stk. 3, om, at tilskuddet, som kommunen modtager til seniorjobbet, ikke må være konkurrenceforvridende.

Det fremgår af forslaget til § 13, at afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter forslaget til § 15, stk. 3, ud over af parterne i sagen tillige kan indbringes af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

For så vidt angår afgørelserne efter § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at personen skal have mulighed for at udnytte sin klagemulighed. Derfor foreslås det, at effektueringen af ophøret af seniorjobbet først skal ske, når klagefristen på 4 uger er udløbet.

Hvis der klages, foreslås det, at kommunen ikke må træffe afgørelse om ophør af seniorjob før beskæftigelsesankenævnet har truffet afgørelse om, hvorvidt det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har truffet afgørelse om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.

Beskæftigelsesnævnets afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, der vil kunne behandle klagen, hvis afgørelsen er principiel eller har generel betydning. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne påklages til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Disse klager har ikke opsættende virkning.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at klagerne til beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a., at klagen skal ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen vedrører.

I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område vil det blive fastsat, at ved klage over staten i jobcenterets afgørelse om formidling af ordinært arbejde, skal sagen behandles af beskæftigelsesankenævnet inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Det foreslås, at der fastsættes krav om merbeskæftigelse ved ansættelse af personer i seniorjob. Det betyder, at der ved ansættelse af en person i seniorjob skal ske en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere i forhold til den normale beskæftigelse for den kommunale virksomhed. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden for den pågældende kommunale virksomhed og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift.

Efter forslaget i stk. 3 får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indholdet af merbeskæftigelseskravet. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der svarer til merbeskæftigelseskravet i løntilskudsordningen efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil således fx blive fastsat regler om, at medarbejderne skal inddrages forud for ansættelsen i seniorjobbet, at virksomheden som udgangspunkt skal afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer, at merbeskæftigelse opgøres med udgangspunkt i budgettet for den pågældende kommunale virksomhed, og at der skal være skriftlige tilkendegivelser fra medarbejderne og arbejdsgiveren om, at betingelserne er opfyldt.

Det foreslås, at kommunen får ret til et tilskud på 110.000 kr. pr. helårsansættelse. Tilskuddet udbetales via det kommunale refusionssystem. Kommunerne vil endvidere blive kompenseret for merudgifterne over bloktilskuddet.

Det foreslås i stk. 2, at tilskuddet – på samme måde som løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås i stk. 3, at tilskuddet til kommunen efter stk. 1 ikke må være konkurrenceforvridende. Der vil, jf. forslaget til § 12, stk. 1, kunne klages til beskæftigelsesankenævnet over konkurrenceforvridning. At der ikke må være konkurrenceforvridning indebærer blandt andet, at tilskuddet til personer ansat i seniorjob skal holdes uden for kommunens prisfastsættelse i det omfang, tilskuddet ydes inden for offentlige serviceområder, hvor der er konkurrence til den private sektor, herunder hvor en kommunal opgave er omfattet af regler om udbudspligt eller udbudsret.

Det foreslås, at kommunen afholder endeligt udgiften til kompensationen efter § 8.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2008, således at personer kan ansættes i seniorjob fra denne dato.

Da der ifølge forslaget til § 2 kan ansøges om seniorjob 3 måneder før udløbet af dagpengeperioden, vil personer, hvis dagpenge udløber i 1. kvartal af 2008 kunne ansøge kommunen om et seniorjob inden 1. januar 2008.

Det foreslås, at mål gruppen for seniorjob tilføjes i målgruppen i § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der til personer i seniorjob vil kunne ydes hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter samme regler, som gælder for personer, der ansættes uden løntilskud.

I denne forbindelse er der sket en nyformulering af bestemmelsen, og der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, ud over at målgruppen også indbefatter personer, der er omfattet af lov om seniorjob.

Det foreslås, at målgruppen for seniorjob tilføjes som målgruppe i § 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., således at personer i seniorjob har mulighed for personlig assistance.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.